Tri Thuc Nguyen var vietnamesisk bådflygtning: - Vi var bare glade for at være i live

For snart 35 år siden kom de første bådflygtninge fra Vietnam til Danmark. 140 af dem kom til Esbjerg. Se billeder og hør deres historie.

Tri Thuc Ngnyen er vietnamesisk bådflygtning. Han kom til Esbjerg i 1979. (Foto: Ellen Bollerup- DR Syd)

Da Vietnamkrigen sluttede og Sydvietnam blev kommunistisk ligesom Nordvietnam, blev alle, der havde samarbejdet med amerikanerne i syd, sendt i genopdragelseslejre.

Herfra lykkedes det Tri Thuc Nguyen at flygte. Sammen med andre i samme situation satte han livet på spil i en lille fiskerbåd i håb om en bedre fremtid. En fremtid, der for ham blev Esbjerg.

Det er snart 35 år siden, at de første bådflygtninge fra Vietnam kom til Danmark. Og de flygtede altså fra det kommunistiske styre, som landet kom under efter krigen.

Omkring 140 af bådflygtningene kom til Esbjerg.

Tri Thuc Nguyen kom i 1979 til Vestkysten, og her er han glad for at være - selvom de første år var svære og fyldt af savn, for da han forlod Vietnam, forlod han også kone og tre små børn.

- Det var selvfølgelig rigtig hårdt. Men vi fik en flot modtagelse i Esbjerg, siger Tri Thuc Nguyen.

Hør hele hans historie ved at klikke på linket til højre. Du kan også høre Chi Nguyens historie. Og herunder kan du se billeder af de vietnamesiske bådflygtninge.

  • Tri Thuc Nguyen i en lille fiskerbåd på flugt fra det kommunistiske styre i Vietnam i 1979.
  • Billede af flygtninge på stort skib: De vietnamesiske bådflygtninge blev samlet op af et Mærskskib og kravlede glade og lettede ombord.
  • Ombord på Anna Mærsk fik Tri Thuc Nguyen og de andre bådflygtninge mad og vand efter ti døgn på havet uden forsyninger.
  • Tri Thuc Nguyen i sit hjem i Esbjerg i dag. (Foto: Ellen Bollerup- DR Syd)
  • Chi Nguyen kom til Esbjerg som bådflygtning tre måneder før end Tri Thuc. I dag har hun egen cafe i Esbjerg. Foto: Ellen Bollerup. (Foto: Ellen Bollerup)
  • Chi Nguyen kom til Esbjerg som bådflygtning tre måneder før end Tri Thuc. I dag har hun egen cafe i Esbjerg. Foto: Ellen Bollerup.
1 / 6

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:515d19ad860d9a1a444be605http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:515d5b5a860d9a1a444be728http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:515ea2a4860d9a1a444beacc

Facebook
Twitter