Tysk mindretal vil bruge eget flag i Danmark

Mindretallet ønsker at flage med det tyske flag ved særlige lejligheder.

Det tyske mindretal i Danmark ønsker at flage med det tyske flag uden at skulle søge om tilladelse til det.

Det skal være lovligt for det tyske mindretal at hejse det sorte, røde og gule tyske flag ved særlige lejligheder i Danmark - uden først at skulle søge om tilladelse til det.

Sådan lyder det fra det tyske mindretal i Danmark med formand Hinrich Jürgensen i spidsen.

- Det kunne være rart, hvis ethvert anerkendt nationalt mindretal i Europa kunne få lov til at flage med det flag, de har lyst til, siger han.

- Men jeg er godt klar over, at vi har en særordning i Danmark, og den følger vi selvfølgelig fuldt ud. Det, vi ønsker, er bare, at man kan finde en pragmatisk ordning.

Særlige regler for udenlandske flag

Som det er i dag, skal mindretallet søge om tilladelse til at hejse det tyske flag ved sine institutioner, når det holder fest eller markerer jubilæer.

- Hvis det for eksempel er en børnehave, der har 100-års jubilæum, og der kommer en højtstående tysk politiker, kunne det være rart, at vi kan flage, uden at vi først skal lave en skriftlig ansøgning, siger Hinrich Jürgensen.

- Før ringede man bare ned på den lokale politistation og spurgte om lov. I dag er det en skriftlig anmodning, der skal til, og det kan somme tider trække i langdrag, inden man får et svar. Og så kan det være, at gæsten er væk igen.

I Tyskland er det tilladt

På den anden side af grænsen har det danske mindretal i Tyskland ret til at flage med Dannebrog. Og det er vigtigt for mindretallets identitet, siger Jens A. Christiansen, der er generalsekretær for Sydslesvigsk Forening.

- Det er vigtigt for et nationalt mindretal, så man på den måde synliggør, at her taler man et andet sprog, her har man en anden historisk forankring, og at vi har et moderland, som vi orienterer os imod. Så på den måde betyder Dannebrog meget for det danske mindretals selvforståelse og udadvendte profil.

Han forstår godt det tyske mindretals ønske i Danmark.

- Mindretalspolitisk kan jeg sagtens forstå, at de har samme behov som vi. Og jeg kan kun anbefale, at man finder en modus vivendi – nogle lempeligere vilkår - for det tyske mindretal for på den måde at imødekomme deres helt naturlige behov, siger han.

Lokale er enige

I kolonihaveforeningen Virkelyst i Aabenraa er der bred enighed om, at det tyske mindretal skal have lov til at bruge sit flag.

- Det er fint, hvis de kunne få lov til det. Min datter går i den tyske skole i Aabenraa, og jeg har selv gået til roning i den tyske roklub i Gråsten. Dér var det træls, at vi ikke måtte hejse det tyske flag, siger Karina Backmann.

Også Pia Hansen, der til daglig bor i Vejle, mener, at mindretallet skal have lov til at flage med det tyske flag.

- Jeg kan ikke se, at der er noget problem i det. Vi har vores eget flag, og de har deres. Man er jo den, man er. Jeg ville også gerne have lov til at hejse det danske flag, hvis jeg boede i et andet land, siger hun.

Dannebrog er folkets flag

På den anden side af grænsen understreger generalsekretær Jens A. Christiansen dog, at der er forskel på at flage med Dannebrog og det tyske flag. I Tyskland er flaget nemlig et symbol på staten.

- Dannebrog har den helt særlige karakter, at det er folkets flag. Den almindelige dansker identificerer sig 100 procent med Dannebrog, og på den måde er symbolet en del af alles hverdag, uanset ideologi eller sociale tilhørsforhold.

- Det er ikke statsmagtens flag, det er folkets flag. Og det bliver brugt, både når der skal fejres, og når der skal sørges. På den måde har Dannebrog en anden karakter end det tyske flag i moderne tid. Det spiller måske også ind, siger han.

Det tyske mindretal i Danmark

  • I Sønderjylland bor ca. 15.000 tysksindede danske statsborgere.

  • Mindretallet kalder Sønderjylland for Nordschleswig med henvisning til, at området var den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, som i 1920 blev delt efter folkeafstemningerne den 10. februar og 14. marts 1920, hvorefter Nordslesvig blev genforenet med Danmark.

  • Kilde: Grænseforeningen

Facebook
Twitter