Tyskere dyrker majs i Danmark

Stadig flere tyske landmænd overtager danske landbrug og landbrugsjord for at dyrke majs til tyske biogas-anlæg.

Stadig flere tyske landmænd overtager danske landbrug og landbrugsjord for at dyrke majs til tyske biogas-anlæg. (Foto: Birgitte Melbye © DR)

Tyske landmænd er begyndt at overtage dansk landbrugsjord, for at producere majs til tyske biogas-anlæg.

I flere år har produktionen af majs til biogas været stigende i Sønderjylland til nu cirka 18.000 hektar, og danske landmænd har i stor stil solgt majsen til de tyske biogas-anlæg.

Større sikkerhed

For at sikre leverancen til de tyske anlæg, forpagter flere tyske landmænd nu landbrug i Danmark.

- Specielt det seneste år, har der været den trend, at vores kolleger fra Slesvig-Holsten decideret forpagter arealer eller hele ejendomme i det sønderjyske, siger Jørgen Popp Petersen, formand i landboforeningen, LHN.       Også hos Sønderjysk Landboforening og LandboSyd mærker de til tendensen:

- De senere år er efterspørgslen fra tyske landmænd, der vil dyrke majs i Danmark, helt klart steget, siger Helge Lorenzen, der er chefkonsulent for planteavl i LandboSyd.

Facebook
Twitter