'Undskyld statsminister, hvad er det for en måde at omtale grænselandets befolkning på?'

Borgere i grænselandet kritiserer Mette Frederiksen for ikke at prioritere grænseåbning.

(Grafik: Mathias Jacobsen)

Statsminister Mette Frederiksen (S) bliver mødt af hård kritik i grænselandet. For mens Danmark nu tager hul på fase 2 af landets genåbning, er spørgsmålet om, hvornår grænserne kan åbne, stadig ubesvaret.

Både nord og syd for den dansk-tyske grænse vokser frustrationen nu over, at der mangler en afklaring.

Og særligt Mette Frederiksens bemærkning om, at emnet ikke stod øverst på listen under sidste uges forhandlinger om genåbningen, har vakt harme.

På grund af coronavirus har Danmarks grænser været lukket for indrejse siden den 14. marts, med mindre man har et "anerkendelsesværdigt formål". (Foto: Claus Fisker © (c) Scanpix)

Chefredaktøren på Flensborg Avis, Jørgen Møllekær, mener, det er direkte arrogant over for grænselandets borgere, og kalder bemærkningen ’en spand koldt vand i hovedet’.

- Undskyld statsminister, hvad er det for en måde at

omtale
grænselandets befolkning på?

- Hvordan kan man ikke tage alvorligt, at et turisterhverv både i Danmark og i Nordtyskland kommer til at bukke under for den manglende omsætning, hvis man heller ikke får turister i sommerferien på et tidspunkt, hvor der er kommet styr på det?, siger han.

Jørgen Møllekær er chefredaktør for Flensborg Avis, der er målrettet det danske mindretal syd for grænsen. (© Lars Salomonsen/BorderPress)

En hån mod Sønderjylland

Også på den danske side af grænsen er Mette Frederiksens udmelding blevet modtaget med skarp kritik.

Hinrich Jürgensen, der er formand for den tyske mindretalsforening i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger, er vred over, at grænseåbningen ikke er blevet prioriteret.

- Det er lidt en hån mod Sønderjylland og mod befolkningen hernede.

Ifølge Hinrich Jürgensen handler det ikke alene om, at familier er blevet adskilt af den lukkede grænse, men at grænselandets borgere også økonomisk er afhængigt af en åben grænse.

Hinrich Jürgensen mener, det er en hån mod Sønderjylland, at grænseåbningen ikke er blevet prioriteret. (Foto: Karin Riggelsen © Bund Deutscher Nordschleswiger)

- De lever jo af vores

grænseby
. De lever af, at der er en udveksling nord og syd for grænsen. Her får vi virkelig at føle, at vi er Udkantsdanmark, ved at man lukker så snært til.

Mangel på respekt

Også De Radikales folketingsmedlem, Nils Sjøberg, retter en hård kritik mod statsministeren og et flertal i Folketinget.

- Jeg er dybt skuffet, forundret og ked af den mangel på respekt, som statsministeren og et flertal i Folketinget viser overfor både mennesker og erhvervsliv i hele grænselandet ved ikke at ville en gradvis åbning af grænsen, skriver han i en mail til

DR
.

Nils Sjøberg foreslår, at man kunne lade indbyggerne i Slesvig-Holsten rejse ind med et særligt bevis, ligesom et lejebevis på sommerhuse kunne bruges som en betingelse.

Kræver dialog og koordinering

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen mener, det er den rigtige beslutning, at grænserne fortsat skal være lukkede. Men han forstår frustrationen.

- Jeg kommer selv fra Sønderjylland og ved godt, at det har en stor betydning. Både for turismen, og at der også er flere, end mange i Danmark nok tror, som har en relation hen over grænsen med kærester eller familie.

I forbindelse med fase 2 af Danmarks genåbning har regeringen besluttet, at den senest 1. juni vil give en ny udmelding om indrejseforbuddet og de

skærpede
rejsevejledninger.

Og Jesper Petersen understreger, at det vil ske i samarbejde med Tyskland.

- Det skal foregå

koordineret
, og der vil være en dialog nu med Tyskland og andre
nabolande
om, hvad der skal ske ved grænserne.

- Men ligesom andre ting indgår det her i vurderingen af, hvordan smittetrykket vil stige, hvis man åbner for forskellige ting, herunder rigtig mange turister i Danmark.

Facebook
Twitter