Unge vælter ind på højskoler: Gigantisk nedtur vendt til optur

Den danske højskoletradition fylder 175 år.

I dag fejrer højskoler landet over, at den danske højskoletradition fylder 175 år.

En tradition, der indtil for få år siden var præget af faldende elevantal og højskolelukninger.

Men nu er kurven vendt. I løbet af de seneste ti år er antallet af elever på højskolernes lange kurser steget med 35 procent, viser tal fra Kulturministeriet.

Rødding Højskole i henholdsvis 1939 og 2019 (Foto: DR © (c) DR / Foto: Peter Halkjær © (c) DR)

Én af dem, der har været på højskole, er 23-årige Katrine Lund Nielsen fra København.

I flere år havde hun været i gang med at læse statskundskab, da det pludselig stod klart, at det alligevel ikke var noget for hende.

I stedet valgte hun et ophold på Rødding Højskole.

- Jeg tog på højskole for at få en pause fra hverdagen og for at prøve journalistikken af, da jeg overvejer, om jeg skal læse det i stedet. Jeg søgte afklaring og en ny start.

I dag er det 175 år siden, at Rødding Højskole tog imod sit første elevhold i 1844. Og det blev - ifølge foreningen Højskolerne - starten på hele den danske højskoletradition.

Og den tradition trives stadig, siger Katrine Lund Nielsen, der har været i gang med sit ophold siden august.

- Det giver dannelse. En forståelse af sig selv, for Danmark og demokratiet. Det giver en personlig og faglig udvikling. Så jeg synes helt klart, at det har sin berettigelse.

Og det er netop på grund af indsigten fra de unge, at den negative udvikling nu er vendt, mener Johs. Nørregaard Frandsen, der er professor og forsker i kulturhistorie ved Syddansk Universitet.

I dag sætter især de unge tid af til et højskoleophold - som de ikke tidligere gav plads til.

- Den plads tror jeg er genetableret. Unge mennesker og deres forældre ved, at det er en fantastisk investering i fremtiden at tage på højskole.

Johs. Nørregaard Frandsen mener, at højskolerne har været og stadig er et vigtigt supplement til de almindelige uddannelser.

- Højskolerne har betydet kolossalt meget. De har først og fremmest betydet, at dannelse er en bred ting i Danmark. De har givet en livsoplysning, som det formelle skolesystem ikke kan give.

Det er 50 år siden, at Dorthe Riis Andersen fra Hørning første gang satte sine ben på Rødding Højskole. Dengang fordi det var en fordel at have været på højskole, når hun skulle søge ind på pædagogseminariet. Siden har hun som pensionist besøgt højskolen som kursist på kortere forløb.

- Jeg kan mærke, at jeg lever, når jeg er her. Du får noget at tænke over, når du tager herfra.

  • Dorthe Riis Andersen (th.) gik på Rødding Højskole første gang i vinteren 1969/70. Siden har opholdet gjort, at hun nu som pensionist bliver ved med at vende tilbage til den sønderjyske højskole - ofte sammen med sin veninde, der også har været elev på højskolen i sine yngre dage. (Foto: Hanne Høier © (c) DR)
  • 23-årige Katrine Lund Nielsen er lige nu en af de knap 60 elever, der går på Rødding Højskole på det lange forløb her i efteråret. Hun er taget på højskole for at finde ud af, om hun skal læse journalistik i fremtiden. (Foto: Hanne Høier © (c) DR)
  • Jubilæet blev fejret på højskoler over hele landet. Også på Brandbjerg Højskole ved Jelling. Brandbjerg er en almen højskole, fordi deres fokus er ’det mangfoldige møde’. Ifølge forstander Simon Lægsgaard vil højskolen gerne have folk med forskellige baggrunde. Det gælder både interessemæssigt, nationalitet og alder. (Foto: Thomas Gammeltoft-Pedersen © (c) DR)
  • - Når man har lært at bygge broer henover forskelle, så har man alt andet lige nogle bedre forudsætninger for bagefter at gå ud og lave positive forandringer i verdenen, siger Simon Lægasgaard, der er forstander på Brandbjerg Højskole. (Foto: Thomas Gammeltoft-Pedersen © (c) DR)
1 / 4

Hun har følt sig beriget hver gang, hun er taget fra højskolen, og hun mener, at den stadig har sin berettigelse i samfundet.

- Mere end nogensinde. Der er så meget pres på de unge i vores uddannelsessystem. På en højskole kan de få et frirum og få tid til at overveje, hvad de gerne vil beskæftige sig med.

For selvom Rødding Højskole har 175 år på bagen, er højskoleånden stadig den samme bag de hvide mure på den firelængede gård i Sønderjylland.

- Den er lige så vigtig, som den altid har været. Det handler nemlig om, at man skal bringe livsglæde ind til ganske almindelige mennesker og få dem til at føle sig som en del af et fællesskab, siger Mads Rykind-Eriksen, der er forstander på Rødding Højskole.