Valgsofa står klar til politikerne

Vil du være sofavælger, kan du blive det på en helt ny måde i Ribe

Du kan møde nogle af byrådskandidaterne i Ribe inden du eventuelt bruger din stemme ved valget den 19. november. (Foto: Jørn N. Sørensen © DR)

Vil du være sofavælger på en ny og mere engageret måde end den traditionelle, så har biblioteket i Ribe et tilbud, fortæller bibliotekar Christoffer Kiilerich.

Biblioteket har tilbudt alle partier at stille med en lokal byrådskandidat, der så får plads i bibliotekets valgsofa. Her kan de hver for sig i en time diskutere politik med interesserede borgere.

Der lægges ud i morgen med de to første byrådskandidater. Fra  11 til 12  sidder Dansk Folkeparti's Jack Gregersen i valgsofaen og i timen fra 13 til 14 er det Hans Bitsch-Larsen fra Det Radikale Venstre.

Der er frit slag for alle slags spørgsmål fra borgere og lånere, og på  seminariehusets hjemmeside er er en oversigt over, hvornår de enkelte kandidater sætter sig i sofaen på Ribe Bibliotek.

Facebook
Twitter