Perler, smykkeforme og benkamme. Det er nogle af de ting, der er blevet fundet i jorden under Ribe det seneste år.

Ting, der afslører, at Danmarks ældste by Ribe ikke gik til i 800-tallet, da vikingerne startede deres plyndringstogter, som man ellers hidtil har troet.

Tværtimod kan arkæologerne med fundene påvise, at Ribe var en vigtig by for vikingerne.

En by, hvor vikingerne udover at handle med hinanden også slog sig ned og boede i flere generationer.

Det fortæller professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet, der leder udgravningen:

- Nu kan vi se, at Ribe fortsætter mindst en til to generationer længere, end vi har vidst. Vi har fundet støbeforme til smykker, der er langt yngre, og det her med at lave fine benkamme, smykker og andre flotte håndværk bliver ved i hvert fald i hele 800-tallet. Så det er en ny historie, vi skal have fat på, siger han.

Professoren er særlig glad for de fund af huse på op til 70 kvadratmeter, der viser hvordan perlemageren og bronzemageren boede. Der er også fundet en skomager og flere runeindskrifter, som ellers kun er fundet to til tre gange før i Danmark.

Kan give viden i årtier frem

Udgravningen, der er inde i sine absolut sidste uger, har taget mere end et år og er verdens største udgravning af vikingefund. Det er sjældent, at arkæologer har så lang tid til at udgrave og at gå så minutiøst til værks, som det er muligt ved udgravningen i Ribe.

To bygrunde er udgravet i Ribes ældste bydel, og Søren Sindbæk sammenligner projektet med Galatheaekspeditionerne og forklarer, at man i mange årtier frem vil blive ved med at gøre nye opdagelser ud fra det arbejde, der er lavet under udgravningen.

- Der kan komme nogen om 20-30 år, som vil vide, hvor noget lå i forhold til noget andet, og det er lige nu, vi skal sikre, at vi får den information. I morgen er det væk, når vi graver ned til det næste lag, siger han.

Og der er ingen tvivl om, at fundene og den omskrevne danmarkshistorie vil få betydning for Ribe, siger direktør for Sydvestjyske Museer Flemming Just.

- Vi får jo en masse ny viden, og det er jo med til at cementere, den placering Ribe har – ikke kun i dansk og nordisk vikingehistorie, men også, hvordan Ribe har været en del at et europæisk handelsmønster.

Fundene bliver udstillet

Når udgravningerne om lidt gøres færdige, skal fundene de næste to år analyseres og undersøges. Fundene vil i fremtiden være mulige at se på Museet Ribes vikinger, hvor Flemming Just har planer om at ændre museet med helt nyt indhold fra udgravningen.

- Vikingetemaet er ret stort i øjeblikket. Det er populært ude omkring i verden. Vi vil da ikke forsømme lejligheden til at fortælle, at man kan lære noget om vikingerne her i Ribe, siger han.

Udgravningen er støttet med knap 16 millioner kroner fra Carlsberg Fondet og hele projektet bliver kaldt Northern Emporium.

Kan måske komme på Unesco's liste

Den store og omfattende udgravning har afsløret flere opsigtsvækkende fund gennem det seneste år.

Blandt andet er der dybt nede i jorden dukket en perfekt bevaret fuglefigur i rav op samt et lille skrin med kvindenavnet Katu skrevet med runer.

Professor Søren Sindbæk mener, at de fund, der er gjort, gør byen så unik, at den har potentiale til at komme på Unescos verdenskulturarvs-liste.

- Det er en velbevaret middelalderby, som på en helt speciel måde har været en bro mellem verdener. Det er en netværksby, der klart gør, at den kan komme på Unesco's liste, siger professoren.

Omfattende ansøgning

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen fra Venstre synes, at fundene er rigtig spændende, og tanken om at komme på Unesco's verdensarvsliste er også meget interessant.

- Vi kan helt klart se perspektiverne i at komme på UNESCO’s liste. Det vil betyde en hel masse for Ribe og for lokalområdet. Man kommer på verdenskortet. Og det vil være med til at tiltrække flere turister, siger han.

I Christiansfeld gav udnævnelsen som Unesco-by pote med det samme.

På et år gik Christiansfeldcentret fra 8.000 til 40.000 gæster.

Faktisk forsøgte man i 2016 at få Ribe på Unescos liste, men man kom dengang frem til, at byen i sig selv ikke kunne klare Unescos høje krav, og derfor opgav man på forhånd.

Men ifølge borgmesteren så vil man nu undersøge, om de nye fund gør, at man skal lave en ansøgning for at komme på Unesco's verdensarvsliste.

- Jeg har bedt folkene i forvaltningen undersøge, om vi skal gå videre med en ansøgning om at blive optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. De er i gang med at undersøge det, siger Jesper Frost og fortsætter:

- Det er ikke noget, man bare lige gør. Det koster mange penge og meget tid at lave sådan en ansøgning. Så vi skal have undersøgt ordentligt, om det er kræfterne værd, forklarer han.