Vi elsker store byer - bare ikke Esbjerg

Vi flytter til store byer, bare ikke i Esbjerg. Byens placering og image trækker ikke folk til.

Vi vil bo i de store byer, bare ikke i Esbjerg. Tal fra ministeriet for By, Bolig og Landdistristrikter viser en kraftig tilvækst i befolkningstallet i landets største byer fra 2006 til 2013.

Eksempelvis har hovedstadsområdet har fået 13 procent flere indbyggere, Odense og Aarhus har begge en befolkningsvækst på 12 procent, og Randers har fået 9 procent flere indbyggere.

Men Esbjerg by er i samme statistik gået ca. 0,5 procent tilbage.

Så mens de andre store byer voksede med tusindvis af indbyggere, så mistede Esbjerg små 400 personer i perioden.

Geografi er et problem

I følge Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V) skal forklaringen findes i byens placering.

- Det er alt andet lige nemmere at trække folk til Aarhus, trekantsområdet eller Odense, hvor der er et større opland at søge job til ægtefællen. Bor man her i Esbjerg er halvdelen af vores opland Vesterhav, siger Johnny Søttrup.

Men Esbjergs placering er ikke byens eneste udfodring i forhold til at lokke folk til, siger Nikolaj Stagis, der er administrerende direktør i brand-bureauet Stagis. Noget andet er byens image.

Image som industriby

- Esbjerg har et image som en industriby, et sted hvor erhvervslivet går godt. Men ikke et sted man forbinder med et dejligt sted at bo. Hvor man har familie og hvor man lægger vægt på de bløde værdier, siger Nikolai Stagis.

De nyeste befolkningstal viser dog det er begyndt at lysne for Esbjerg, men det går meget langsomt. Sidste år fik hele kommunen 44 flere indbyggere, så der nu bor 115.095 personer.

 

Facebook
Twitter