Vinger og næb frem for gevær og patroner: 29 jægere bruger nu rovfugle til jagt

Siden september i fjor har det været lovligt at gå på jagt med rovfugle.

Torben Wolf Larsen er en af de 29, der nu jager med en rovfugl i stedet for gevær. (Foto: Mai Von Guionneau Jessen)

En snor med en daggammel hanekylling for enden bliver svunget rundt i en cirkel. Pludselig kommer en falk flyvende ned, tager kødet og lander på jorden.

- Den landede da rigtig fint der.

Torben Wolf Larsen fra Ribe er jæger. Men i stedet for kun at bruge et gevær, så tager han også sin falk Thaqib med på jagt. Og han er ikke den eneste. På landsplan er der nu 29 jægere, der har tilladelse til at jage med rovfugle, siden det blev lovligt tilbage i september. Og at det er lovligt igen er noget, som Torben Wolf Larsen er meget tilfreds med.

- Det er en fuldstændig fantastisk oplevelse at gå på jagt med en fugl. Man er ligesom to levende individer, som arbejder sammen om ét mål - nemlig at nedlægge et andet stykke vildt, siger han.

Torben Wolf Larsen bruger falken 'Thaqib' til at gå på jagt med. (Foto: Mai Von Guionneau Jessen)

Ulovligt siden 1967

Det var et politisk flertal i Folketinget, der besluttede at gøre jagt med rovfugle tilladt igen. En metode, der ellers havde været forbudt siden 1967, fortæller Timm J. Jensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.

- Der var man bange for, at folk ville tage unger og æg fra redder og opfostre dem til at drive jagt med, så det har været i naturbeskyttelsesperspektiv, siger han.

Derfor skal jægernes fugle i dag have en mikrochip sat ind under huden i nakken af en dyrlæge og være registreret i Miljøstyrelsen. Det skal nemlig kunne dokumenteres, at der flyves med opdrættede fugle og ikke dyr, der er indfanget i naturen.

Derudover kræver det også et jagttegn og en bestået falkonérprøve at jage med et flyvende våben som en falk, ørn eller høg.

- Med prøven sikrer vi os, at de har styr på deres lovstof som eksempelvis, hvilke fugle man må jage med. Men også, hvordan man holder de her rovfugle. Det kræver rigtig meget at holde dem, og det er et levende dyr, de har med at gøre, og ikke bare et gevær, de har stående i skabet, siger Timm J. Jensen.

Noget helt særligt

For den sønderjyske jæger gør rovfuglen jagten efter agerhøns, ænder og andre byttedyr til noget helt særligt.

- Det er en jagt, der foregår på fuglens præmisser, og fuglen lander måske 200 meter væk, så du skal have benene på nakken for at nå over til den. Jeg har altid noget kød med, så jeg har noget at tilbyde den. Altså en form for byttehandel, så den vil give afkald på det, den har nedlagt, siger han.

Der er ingen tvivl om, at Torben Wolf Larsen er glad for sin falk. Men der er nu noget mere arbejde i det end at passe sit gevær.

- Jeg har fugle 365 dage om året, og jeg tager ikke på sommerferie, medmindre jeg har en kompetent person, der kan passe min fugle for mig. Og det er meget sjældent, det sker, siger han.

Flere fugle i fangenskab

Det er dog ikke alle, der er lige så begejstrede for jagt med rovdyr som Torben Wolf Larsen.

- Vi synes ikke, det skal være tilladt at jage med rovfugle i Danmark. Det er et tilbageskridt at bure så majestætisk en fugl inde.

Sådan siger Egon Østergaard, der er formand hos Dansk Ornitologisk Forening. Han frygter blandt andet, at den nye lov kommer til at betyde flere fugle i fangenskab.

- Når man skal jage med rovfugle, betyder det, vi skal have dem i fangenskab, og det her vil uden tvivl anspore til, at endnu flere kommer til at holde rovfugle i bur, og det er vi inderligt imod. De skal ud under åben himmel, siger Egon Østergaard.

Loven skal revideres i 2022, og frem til da vil foreningen kæmpe med næb og klør.

- Derfor vil vi have jagt med rovfugle gjort forbudt igen, siger han.

Facebook
Twitter