Annette fik livmoderhalskræft: Jeg har lyst til at slæbe de unge hen til vaccinen

Annette Brink ville ønske, at hun havde haft muligheden for en hpv-vaccine.

51-årige Annette Brink er tilbage på fuld tid på sit arbejde i Vejle Kommune tre år efter et kræftforløb, der stadig svækker hende i hverdagen.

For godt tre år siden blev 51-årige Annette Brink fra Vejle ramt af livmodershalskræft.

Det kom efter en længere periode med hyppige tjek for celleforandringer og et keglesnit tilbage i 2012 – og derfor var diagnosen et stort chok for hende.

- Jeg kunne slet ikke håndtere det. Jeg gik i sort, kan man godt sige, siger Annette Brink, der er kræftfri i dag.

Men før det fulgte et opslidende behandlingsforløb, som Annette Brink ikke var forberedt på.

- Det var frygtindgydende. Jeg vidste jo ikke, hvad det plejer at være, så for mig var det meget, meget voldsomt. Jeg havde blandt andet to indvendige strålebehandlinger, hvor jeg i det ene tilfælde lå 26 timer i spænd. Det var rædsomt, siger hun.

'Det er ikke det værd'

Annette Brink havde ikke den mulighed, der eksisterer i dag, for at få en hpv-vaccination, da hun var ung.

Den kunne måske have sparet hende for et kræftforløb, der også i dag sætter sine tydelige spor hos hende.

- Jeg er slet, slet ikke i tvivl. Jeg var blevet vaccineret, og det håber jeg, at alle unge mennesker vil tage til efterretning. Jeg ved godt, at den har været meget udskældt, men al forskning tilbageviser jo, at det er farligt at få vaccinen. Og i forhold til at gå igennem det, jeg har været igennem – det er simpelthen ikke det værd, siger Annette Brink.

Efter tre år uden at kunne passe sit arbejde er Annette Brink netop kommet tilbage på fuld tid trods sine mén.

- Selvom jeg forsøger at acceptere, at man har en anden holdning, så slæbte jeg stadig alle ned for at blive vaccineret, hvis det stod til mig. Nogle dage tænker jeg: ’Havde jeg bare haft mulighed for at få den vaccine’. Derfor kan jeg også godt blive lidt harm, når folk ikke tør give deres børn den, siger hun.

Annette Brink kalder det ’helt galimatias’, at der ikke er flere, der har fået vaccinen. Men tallene viser dog, at flere og flere unge piger er blevet vaccineret.

Flere får vaccinen

Helt nye tal fra Statens Serum Institut viser, at 63 procent på landsplan af pigerne fra årgang 2004 ved udgangen af februar 2019 havde modtaget hpv-vaccinen. I maj 2017 lå det tal for den samme årgang af piger på 12 procent.

Hos Lægehuset i Give kan praktiserende læge Michael Mikkelsen også se, at der kommer flere og flere i hans klinik efter hpv-vaccinen.

- Det er jeg rigtig glad for. Det er utrolig vigtigt, at man støtter op om vaccinen, for den beskytter imod en forfærdelige sygdom, der ofte rammer relativt unge kvinder, og som vi i høj grad kan forebygge ved hjælp af vaccinen, siger Michael Mikkelsen.

Selv om Annette Brink i dag er kræftfri, har sygdommen haft store omkostninger for hende, og den præger hendes hverdag meget.

- Jeg har mange senfølger. Jeg er blevet smidt kunstigt i overgangsalderen, og det er jeg på tredje år nu. Jeg har væskedannelser i benene, som gør, at jeg nogle dage ikke kan gå ordentligt. Og jeg har stråleskader i tarme og underliv, som kan give store gener i form af diarré eller forstoppelse, siger hun.

I Vejle er tallet for, hvor mange piger fra årgang 2004, der er blevet færdigvaccineret det samme som på landsplan – 63 procent. I København og omegn halter de efter landsgennemsnittet. Her er 57 procent af pigerne fra årgang 2004 vaccineret.

Facebook
Twitter