Bowling-mesteren har hevet banen hjem i carporten: 'Vi kan komme hurtigt tilbage i topform'

En dansk europamester i bowling har fået anlagt en bowlingbane i indkørslen.

Ole Stampe i forgrunden med sønnerne Mik til venstre og Tim til højre. Familien Stampe har anlagt en bowlingbane i indkørslen for at holde træningen ved lige.

I Seest ved Kolding bor bowlingfamilien Stampe.

Far Ole Stampe nyder sporten på hobbyplan, mens sønnerne Mik og Tim begge er dygtige bowlere.

Mik Stampe er faktisk så dygtig, at han er tidligere dansk mester og europamester. Men hvordan sætter man sig så op til at forsvare sine titler, når bowlinghallerne er lukkede under coronakrisen?

Man anlægger en bowlingbane i indkørslen.

- Efter en halv uge i karantæne, fik vi en skør idé. Vi havde jo en gammel bowlingbane liggende, og så gik det fra skør idé til handling meget hurtigt, siger Mik Stampe.

- Det er lykkedes os at få en bowlingbane hjem i privaten, og det gør, at vi kan holde finessen og grundprincipperne ved bowling mere ved lige, siger han.

Hurtigt tilbage i topform

Banen er ikke lige så lang som de officielle baner, og derfor er det også mest teknikken, man kan holde ved lige. Men Mik Stampe tror, at det kan gøre en forskel, når turneringerne vågner igen efter coronakrisen.

- Det giver os rent faktisk en off season, som vi ikke plejer at have i bowling. Man ser i fodbold, at sommerpausen giver tid til at styrketræne og løbe lidt mere, hvor dagligdagen går med mere træning. På den måde kan vi forbedre os og være stærkere, når vi kommer tilbage på bowlingbanen, siger Mik Stampe.

Se om der er strikes i den nye bane herunder:

For de fleste sportsudøvere rundt i landet gælder det, at der i øjeblikket skal tænkes ud af boksen for at holde formen ved lige.

Og der kan banen kan gøre en forskel, når kuglen ruller igen.

- Vi tror på, at vi kan komme hurtigt tilbage i topform, og at det kan blive

afgørende
, når vi kommer tilbage, siger Mik Stampe.

Facebook
Twitter