Brug for generationsskifte: Gamle landmænd sidder tungt på flæsket

Den gennemsnitlige danske landmand er 62 år. Der er brug for et generationsskifte, lyder det fra familielandbrugsforening.

Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er oppe på 62 år. De unge landmænd har svært ved at etablere sig på grund af manglende opbakning fra bankerne. (© Colourbox)

Den danske landmand bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for landmænd er nu omkring 62 år.Men der er lange udsigter til et generationsskifte. For selvom de unge gerne vil etablere sig som selvstændige, er det svært at låne penge til at starte et landbrug.Den problematik bliver taget op på Christiansborg i dag i Folketingets udvalg for landbrug, fødevarer og fiskeri.- Det er jo helt urimeligt, at en ung landmand på 27-28 år, der har gennemført en god uddannelse og som har en million på bankbogen ikke kan få lov at låne de sidste penge, der skal til, siger Sven-Aage Steenholdt, formand for Vejle Familielandbrug.

Unge skal starte eget landbrugSelveje og det fri initiativ har altid drevet tingene frem. Sådan har det altid været, og det tror vi fortsat på er fremtidenSven-Aage Steenholdt, formand Vejle FamilielandbrugSven-Aage Steenholdt er sammen med en sønderjysk kollega i dag taget til Christiansborg for at foreslå, at skatten i forbindelse med overtagelse af en landejendom skal kunne betales af over flere år.Det mener han nemlig vil øge de unge landmænds muligheder for at blive selvstændige.

- Selveje og det fri initiativ har altid drevet tingene frem. Sådan har det altid været, og det tror vi fortsat på er fremtiden, siger Sven-Aage Steenholdt.Sven-Aage Steenholdt har eget landbrug i Vamdrup og rammer med sine 62 år aldersmæssigt plet på den gennemsnitlige landmand.Pensionsfirma puster liv i landbrugssektorenDet rammer landbruget hårdt, når bankerne lukker kassen i for nye investeringer. Men nu er et pensionsfirma kommet på banen med alternativ starthjælp.

AP Pension har på landsplan investeret i fire landbrug og forpagter så ud til landmænd, der kan leje gårdene. Det vækker interesse hos de unge landmænd, fortæller Torben Wiborg, chefkonsulent i LMO, landbrugets rådgivningsorganisation, til LMO-avisen.- Vi oplever mange specielt yngre landmænd, der kontakter os for at høre, om vi vil hjælpe dem med at vurdere, om det er noget for dem.AP Pension har planer om at opkøbe flere ejendomme på længere sigt.

Facebook
Twitter