Chef i Legoland til forældre: Stop med at betale jeres børn for at droppe fritidsjob!

Hvad er vigtigst, job eller uddannelse? Legoland-chef savner mere fokus på det første.

Bente Noringriis er HR-chef i Legoland, og hun er vant til at kigge på ansøgninger fra unge mennesker. Men hun er bekymret over, at nogle unge fravælger fritidsjobbet med forældrenes opbakning. Grafik: Signe Heiredal.

Der er 25.300 færre børn og unge, der i dag har et fritidsarbejde, end der var før finanskrisen i 2008.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, og det vækker bekymring et af de steder, hvor man er meget afhængig af unge, der vil have et job; nemlig i Legoland.

Bente Noringriis er HR-chef i Legoland, og hun er vant til at kigge på ansøgninger fra unge mennesker. Men hun er bekymret over, at nogle unge fravælger fritidsjobbet med forældrenes opbakning.

- Man får nogle livskompetencer, når man får et fritidsjob et sted, hvor der er ordnede forhold og gode kollegaer. Man bliver bedre stillet til fremtiden, når det ikke kun er det boglige, det handler om, siger Bente Noringriis.

Uddannelse over øvrig livserfaring

Nogle unge mennesker bliver nemlig betalt af deres forældre for at undlade at tage et fritidsjob. Den overskydende tid kan i stedet bruges på at passe skolen.

At samfundet udvikler sig i en retning, hvor forældrene har mere fokus på deres børns uddannelse end deres øvrige livserfaring, kan Jonas Felbo-Kolding, arbejdsmarkedsforsker på Copenhagen Business School, godt genkende.

Han er også stødt på den ordning, hvor forældre betaler deres børn for at give uddannelsen en ekstra skalle, men er i tvivl om, hvor stor tendensen er.

- Hvor man tidligere har haft en forestilling om, at man arbejder sig op eller skal gøre sig erfaringer på arbejdsmarkedet, er fokus kommet over på, at det er uddannelse, der er adgangsbilletten til de gode job, siger han.

Men den forestilling vil Bente Noringriis gerne gøre op med.

- Jeg oplever, at hvis du har noget godt på dit CV i en ung alder, er du foran i kapløbet om at vise, at du kan og vil. Boglige kompetencer er ikke alt. De livskompetencer, du får af at have et job og begå dig på en arbejdsplads, er vigtige kompetencer at have, siger Bente Noringriis, der først gav udtryk for sine synspunkter i et læserbrev i JydskeVestkysten.

I læserbrevet skriver Bente Noringriis blandt andet: ’Kære forældre: Slip jeres dygtige unge mennesker løs, lad dem tage ansvar for en god start på arbejdsmarkedet og lad dem få et fedt fritidsjob!’

Jesper fik sit første rigtige job som kandidatstuderende

36-årige Jesper Kronborg Jensen fra Kolding er et af de mennesker, Bente Noringriis taler om. Han blev betalt af sine forældre for ikke at tage et arbejde og i stedet fokusere på sin skolegang.

Jesper Kronborg Jensen har klaret sig godt på arbejdsmarkedet. Han er uddannet fra Syddansk Universitet med en ph.d. i hånden, og han arbejder i dag som forretningsudvikler i Energinet.

Tidligere har han vundet en nordisk forskningspris og er af Berlingske Business kåret som et af landets 100 største talenter inden for sit fag.

- Jeg fik mit første faste job, da jeg læste min kandidatgrad som 24-25-årig. Mine forældre har altid ment, at det var vigtigt at få en god uddannelse, og at jeg skulle være glad for det, jeg lavede. De hjalp mig økonomisk under forudsætning af, at jeg passede min skolegang, siger Jesper Kronborg Jensen.

Han er glad for de muligheder, hans forældres økonomiske støtte gav ham i uddannelsen.

- Mit budskab er ikke, at man ikke skal tage et ungdomsjob. Jeg tror bare ikke, det er for alle. Det er derfor, jeg reagerer på det, hun (Bente Noringriis, red.) siger. Hun får det til at lyde som om, det er det eneste rigtige for alle. Og jeg tror, der er mange måder at lære på. Jeg tror også, at unge mennesker lærer, når de går til fodbold og er sammen med vennerne, siger Jesper Kronborg Jensen.

Beskæftigelsesministeriet har bedt Arbejdsmiljørådet om at komme med idéer til, hvordan man kan få flere unge til at tage et fritidsjob.

Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding peger pilen i retning af mere uddannelse.

- Arbejdsmarkedet har generelt set bevæget sig i retning af, at der er nogle job, der er svære at komme ind i, hvis man ikke har de rigtige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Så kan man arbejde nok så hårdt. Ideen om, at man starter i bunden og arbejder sig op, den skal man nok ikke satse på, siger han.