Croptop kommer på museum efter forbudsdebat: 'Et vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie'

Snart bliver croptop'en en del af Museum KØNs samling af kønnenes kulturhistorie.

Efter debatten om, hvorvidt skolebørn på Firehøjeskolen i Vejle Kommune måtte gå i croptop i skoletiden vil Museum KØN i Aarhus nu udstille en af de bluser, der blev brugt under en demonstration mod forbuddet, der siden blev trukket tilbage. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

Det gav stor debat, da Firehøjeskolen i Vejle Kommune forbød deres elever at gå i croptop og derved vise maveskind.

Hashtagget #deterbaremaver opstod i kølvandet på debatten, og skoleelever landet over iførte sig en croptop og demonstrerede mod forbuddet, der siden blev trukket tilbage.

Museum KØN i Aarhus, der tidligere hed Kvindemuseet, har modtaget en croptop fra en initiativtager til en af demonstrationerne, og den skal nu udstilles på museet.

- Den skal på museum, fordi historien og debatten, der fulgte i kølvandet på det her croptop-forbud udgør et rigtig vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie, og det er det, vi varetager på vores museum, siger museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch kalder croptop-debatten for et 'vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie'. (Foto: KØN fotograf Kasper Heden)

Ifølge museumsdirektøren er det egentlig ikke forbuddet, men mere reaktionen, der er værd at samle på for et museum.

- Det vidnede om, at vi er i nogle år, hvor der er en stærk bevidsthed omkring køn og sexisme. Argumentet om, at de stakkels drenge ikke kunne koncentrere sig, blev brugt, og der sætter man mænd og kvinder i nogle ret fastlåste roller, som at kvinder er krop og seksualitet, og mænd er fornuften, siger Julie Rokkjær Birch.

Det er blusen her, der i fremtiden er at finde på Museum KØN i Aarhus. Foto: Museum KØN

Croptop og sports-bh'er

Diskussionen om påklædning i det offentlige rum var også i fuld sving tidligere på ugen, da SDU i Odense blev mødt af kritik for et forbud mod træning kun iført sports-bh. Et forbud, der også siden blev trukket tilbage. Og det er nogle af de samme ting, der var på spil i debatten om croptops, mener Julie Rokkjær Birch.

- I virkeligheden er det en lidt sølle position at sætte de unge fyre i, som om de er sådan nogle små liderbasser, der slet ikke kan styre, hvis de ser noget bart maveskind, siger hun.

Det er Edith Vels, der har doneret blusen til museet. Hun går i 2.g på Aarhus Katedralskole og var initiativtager til en demonstration, der skulle vise solidaritet med pigerne på Firehøjeskolen og støtte deres ret til at gå i det tøj, de havde lyst til.

- Jeg synes, det er en genstand, der er med til at skrive historie. Det peger tilbage på mange historiske perioder i ligestillingens historie, og så synes jeg, det er vigtig at have nogle genstande fra den periode, der er i feminismens historie netop nu, siger Edith Vels.

- Metoo-bevægelsen efterlader jo ikke mange genstande af affektion for den her bevægelse, men det gjorde den her demonstration, og jeg synes, feminisme i det 21. århundrede er at tage ejerskab over egen krop og ikke lade sig begrænse. Og sagen viser, at femismen og ligestilling stadig er noget at kæmpe for, selv om vi er godt på vej, siger hun.

Skal fryses ned, før den kan vises frem

Hvornår man så helt præcist kan besøge Museum KØN og se en croptop fra en af demonstrationerne mod skolens forbud, er endnu for tidligt at sige.

- Vi skal have lavet en scenografi for den på museet, men det er en længere proces, når noget kommer på museum. Den skal eksempelvis fryses, fordi der kan være utøj, siger museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

- Men når alt er gået igennem, bliver den en del af dansk kulturarv, fordi vi er et statsanerkendt museum. Så på den måde kommer den til at være en del af den danske kulturhistorie på linje med guldhorn og kronjuveler, siger hun.

Facebook
Twitter