Det vrimler med marsvin i Lillebælt

Den lille hval 'marsvinet' er er svag fremgang i de danske farvande, og særligt i Lillebælt har marsvinet det godt.

Det vrimler med marsvin i Lillebælt. Masser af føde og ilt i vandet skaber gode vilkår for den lille hval. Omkring 3000 marsvin menes at leve i Lillebælt. (Foto: Christina Kroer Hansen- Fjord&Bælt)

Marsvinet stortrives i Lillebælt. Selv om den danske bestand af den lille hval er i svag fremgang, så er den også under pres mange steder.

Men i Lillebælt er der stadig mange marsvin. Det anslås at omkring 3000 dyr boltrer sig i Lillebælts bølger.

På grund af den store bestand, er det er let at få øje på det elegante havdyr, fortæller havbiolog Søren Larsen, der driver sit eget naturformidlerfirma.

Grupper på op til 200 marsvin

- Fra midten af august og indtil oktober måned samles marsvinene i store grupper, og der kan vi have omkring 100 til 200 marsvin omkring båden, siger han.

Søren Larsen mener, at der er flere årsager til, at marsvinene trives i Lillebælt.

- Der er mange småfisk og meget dyreliv på bunden, og marsvinene er der, hvor der er mange fisk. Det er også et område, hvor der er kraftig strøm og omrøring i vandet, og derfor er der ingen problemer med iltsvind på bunden, siger Søren Larsen.

Facebook
Twitter