Efter mulig svindel for 111 millioner kroner: Kritik af komplekst og næsten umuligt system

Selv en uddannet revisor vil have svært ved at gennemskue det system, som en 64-årig kvinde angiveligt har udnyttet til at svindle for omkring 111 millioner kroner, mener forening.

Cliff Kaltoft er sekretariatschef hos Foreningen for Væresteder. Foto: Privatfoto.

En 64-årig kvinde er mistænkt for muligt bedrageri for millioner af offentlige kroner, der skulle være kommet udsatte borgere til gavn.

Der er tale om en ’betroet’ medarbejder i Socialstyrelsen, og hun er politianmeldt for at have tilegnet sig omkring 111 millioner kroner.

Sagen kort

En 64-årig kvinde er efterlyst over hele verden via Interpol.

I over 40 år arbejdede hun i Socialstyrelsen, hvor hun var en "betroet" medarbejder.

Hun er mistænkt for igennem en periode på mindst 16 år - fra 2002 til i år - at have begået underslæb for omkring 111 millioner kroner. Det var penge, som skulle være gået til nogle af landets svageste borgere gennem satspuljemidlerne.

Pengene blev overført til hendes egen private konti.

Svindlen blev først opdaget i begyndelsen af september i år, hvor kvinden blev bortvist fra sit arbejde.

Svindlen på omkring 111 millioner er foregået ved 274 overførsler til den ansattes egne private konti. Det vil sige, at der gennemsnitligt er blevet overført 405.000 kroner per overførsel.

Bagmandspolitiet vurderer, at kvinden lige nu er i udlandet.

Det er ikke kommet frem, hvordan den 64-årige kvinde bar sig ad med at overføre de mange millioner kroner til sin egen konto.

De mange millioner kroner var formentlig afsat til samfundets svageste i de såkaldte satspuljemidler - men de er i stedet endt på kvindens egen bankkonto.

Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen for Væresteder, der har hovedsæde i Fredericia, og han har derfor stor erfaring med de systemer og mekanismer, der bruges i arbejdet med den slags midler.

Og han kan berette om et system, der er meget svært at navigere i.

- Det er uigennemskueligt, fordi der er så mange forskellige puljer og konti og tilbageløbsmidler, der er svære at følge. Selv os, der sidder på området, har haft særdeles svært ved at finde ud af det, siger Cliff Kaltoft, der mener, at ’hvis man endelig skulle snyde, så var centraladministrationen nok det nemmeste sted at sidde’.

Derfor er han ikke videre overrasket over, at der tilsyneladende er sket svindel med midlerne ved at omgå systemet.

- Der er ikke specielt meget fokus på at følge op på, hvad der egentlig sker. Der er så mange forskellige puljer, enkeltbevillinger og kortvarige bevillinger. De folketingspolitikere, der i virkeligheden sidder med det, har ikke skyggen af chance for at kunne følge op på det. Det er så komplekst og uigennemskueligt, at selv revisorer og folk, der er uddannet inden for det, vil have svært ved at gennemskue det, siger Cliff Kaltoft.

'Vi kan ikke snyde'

Cliff Kaltoft frygter nu, at det er organisationer som hans egen, der i fremtiden vil blive udsat for en øget kontrol – og det giver ingen mening, mener han.

Faktisk kalder han den nuværende kontrol af organisationer som hans egen for næsten ’kafkask’ og fortæller, at de bliver revideret af egen revisor efterfulgt af rigsrevisionen på månedlig basis.

- Der er for mig at se ingen mulighed for en social organisation som vores til på nogen måde at kunne snyde. Det vil være fuldstændig umulig. Derfor er det endnu mere grotesk, at det er så nemt, når man sidder i den anden ende. Hvis jeg havde taget 111 kroner til mig selv over 16 år, var der større chance for, at jeg var blevet opdaget, end hende der har taget 111 millioner, siger Cliff Kaltoft.

Cliff Kaltoft er ikke den eneste, der har kritiseret systemet, efter ministeriet orienterede offentligheden om sagen. Tidligere socialordfører Eyvind Vesselbo (V) og formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen har begge påpeget, at systemet er svært at gennemskue.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.