Overfald, psykisk pres og dårligt arbejdsklima.

Livet som fængselsbetjent kan være hårdt, og i 2019 blev 110 fængselsbetjente afskediget - efter gensidig aftale - på grund af nedslidning. Det er mere end dobbelt så mange som året før og det højeste tal nogensinde.

Det viser tal fra Fængselsforbundet.

Faktisk stopper flere betjente på grund af nedslidning, end der starter nye i faget.

47-årige Dorte Steffensen fra Hedensted er en af de fængselsbetjente, der er gået ned med både stress og PTSD-lignende symptomer. Hun har været sygemeldt siden sidste år, og den 31. oktober i år bliver hun afskediget efter gensidig aftale.

- Jeg kan ikke få en hverdag til at hænge sammen. Jeg sover ikke om natten, og jeg kigger mig over skulderen. Det er en hård hverdag efter 20 år i Kriminalforsorgen, siger hun.

Hør Dorte Steffensen fortælle om sin situation herunder.

- Min krop kan ikke mere. Min hverdag er så begrænset, at jeg ikke fatter, at det her er Dorte. Jeg kender ikke mig selv mere. Jeg har fået stress og depression og har PTSD-lignende symptomer. Jeg er gået ned, siger Dorte Steffensen.

'Vores arbejdsmiljø er horribelt'

Tallene taler sit tydelige sprog. Dorte Steffensen står ikke alene med sin historie. Og presset på landets fængselsbetjente har nået 'point of no return'. Det siger Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet.

- Kriminalforsorgen er kommet dertil, hvor skibet ikke kan holde sig selv flydende længere. Vores arbejdsmiljø er fuldstændig horribelt. Vi går helt alene blandt røvere, mordere og voldsforbrydere, og det kan vi ikke holde til længere, siger han.

Siden 2013 er der uddannet 650 nye fængselsbetjente, mens 1100 er stoppet, oplyser Fængselsforbundet.

- Det er kaotisk. Vi står ved en skillevej, og vi er nødt til at gøre noget nu. I 2019 stoppede ti procent af den samlede mængde fængselsbetjente, det er jo et fuldstændig uhørt tal, siger Bo Yde Sørensen.

Kriminalforsorgen vil gøre mere

Betjentenes arbejdsgiver, Kriminalforsorgen, erkender, at der er et problem.

- Vi har rigtig mange indsatte, og vi mangler personale, så jeg kan godt genkende billedet. Vi rekrutterer alt det, vi kan, og vi arbejder massivt med at fastholde medarbejderne alt det, vi kan, siger Ina Eliasen, der er direktør i Kriminalforsorgen.

- Det starter og slutter med, at vi får flere betjente. Vi har ledelsesmæssigt fokus på de syge, og de kommende år vil vi gøre endnu mere for at hjælpe det hårdt trængte personale, siger hun.

Ina Eliasen fortæller også, at man vil arbejde på at omlægge undervisningen af de kommende fængselsbetjente, så der er styr på, at eleverne ved, hvilken virkelighed de møder.

En ud af syv danske fængselsbetjente har PTSD i større eller mindre grad, viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. En af dem er altså Dorte Steffensen, som med udgangen af oktober officielt er arbejdsløs.

- Jeg havde troet, at jeg skulle være fængselsbetjent resten af livet, så det er virkelig mærkeligt, siger hun.

Minister: En rigtig kritik

Justitsminister Nick Hækkerup (S) anerkender, at fængselsbetjentene er hårdt ramt på arbejdsforholdene, og han lover nu en pose penge til Kriminalforsorgen, der kan hjælpe med at rette op på problemerne.

- Helt konkret har vi sat penge af i indeværende år – 81 millioner. Og vi præsenterer en finanslov nu, som sætter yderligere 95 millioner kroner af til Kriminalforsorgen. En del af dem går til at sikre, at der er de hænder, der skal til, siger Nick Hækkerup.

Nick Hækkerup forstår godt de betjente og forbund, som har kritiseret politikerne for at spare for meget på fængselsområdet de seneste år.

- Det synes jeg er en helt rigtig kritik. I den sidste aftale, der blev lavet for år tilbage, om hvor mange penge, Kriminalforsorgen skal have, der antog man, at 95-96 procent af pladserne i fængslerne var fyldt op, men lige nu er vi i en situation, hvor mere end 100 procent er fyldt, og det er klart, at det presser systemet, siger ministeren.

Formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, anerkender håndsrækningen fra ministeren, men mener, at hjælpen skal komme hurtigere.

- Det kan ikke nytte noget at sætte nye dæk på bilen, hvis motoren er brændt sammen. Det væsentlige er, at vi ikke kan vente et år med at snakke om, hvem der skal passe alle de fanger, for vi har ikke mandskabet til det, siger Bo Yde Sørensen.