Flere danskere skriver naturen ind i testamentet

Danskerne vil gerne sikre sig 'et grønt eftermæle'. Det kommer naturen til gode.

Flere og flere danskere vil gerne passe på naturen, også efter at de er døde. Grønne organisationer får del i flere danskeres arv. (© Pexels.com)

Det er ikke kun ægtefællen, børnene eller fætter Hans, der står opført som arvinger i danskernes testamenter.

Forskellige dyre - og naturforeninger oplever, at markant flere gerne vil give deres arv til dem.

Fra 2013 til 2017 er donationerne vokset med mere end en tredjedel, viser de nyeste tal fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

Danmarks Naturfredningsforening oplever et sandt boom.

I mange år er foreningen blevet nævnt i omkring ti testamenter om året. Det er mellem fem og seks millioner kroner hvert år.

Men i år har 25 danskere allerede valgt at skrive foreningen ind i deres testamente.

Og med et gennemsnit på omkring en halv million kroner per testamente, så bliver det til et betragteligt beløb.

Det fortæller Lone Norup, som blandt andet rådgiver om testamenter i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi får flere testamenter, fordi folk i højere grad gerne vil tilgodese naturen. De vil give noget tilbage til den natur, de selv har brugt af gennem et langt liv, siger hun.

Den Danske Naturfond: 'Tendensen fortsætter'

Samme tendens oplever Den Danske Naturfond, som blandt andet opkøber jord, for at give den tilbage til naturen.

- Vi oplever, at flere henvender sig omkring testamente, arv og donationer. Vi havde en hel del henvendelser sidste år, men der er endnu flere i år, siger direktør Flemming Nielsen.

Dansk Ornitologisk Forening i Sydvestjylland har modtaget store donationer via arv, fortæller næstformand og naturvejleder Marco Brodde.

- Vi har helt klart oplevet gennem de seneste ti år, at det åbenbart er blevet mere interessant at testamentere til fuglebeskyttelsesarbejdet. Det er noget, som virkelig tæller, siger han.

En del af de arvede penge er brugt til en fuglestation ved Blåvandshuk, hvor ornitologer observerer og samler viden ind om de mange trækfugle.

Givskud Zoo fik penge til abehuset

Også Givskud Zoo ved Vejle arver både små og meget store beløb.

Det skete også i efteråret 2017, da parken modtog 350.000 kroner fra en afdød borger i Sønderborg.

Her var ønsket, at pengene helt specifikt skulle bruges til abehuset.

Nogle gange taler direktør Richard Østerballe med donorerne på forhånd. De har typisk en forkærlighed for stedet eller for bestemte dyr, fortæller han.

- Det er de blødere værdier, som betyder noget for folk, som vælger at donere en arv, siger Richard Østerballe.

Givskud Zoo ved Vejle får jævnligt del i danskernes arv. For et par år siden donerede en kvinde 3,5 millioner kroner til parken. (Foto: Givskud ZOO © CEESVANROEDEN2010)

Seniorforsker: Vi vil give pengene til noget værdifuldt

Det er seniorforsker på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, enig i.

Han har i mange år forsket i biodiversitet, og han møder mange danskere, når han holder foredrag rundt om i landet.

Han mener, at vi i vores livs efterår gerne vil give plads til noget, som har været værdifuldt i livet.

- Naturkærlighed i lidt bredere forstand betyder noget i forhold til de her donationer, vurderer Rasmus Ejrnæs.

Men billeder af smeltende isbjerge og oversvømmelser skubber også til ønsket om at hjælpe naturen, mener mangeårig naturvejleder Finn Lillethorup fra Vejle.

- Måske vil man gerne gå herfra med en bevidsthed om, at man kan få lettet sin dårlige samvittighed ved trods alt at donere noget til at gøre tingene bedre, siger han.

Pengene gør en kæmpe forskel for naturen

Ifølge Rasmus Ejernæs falder både små og store beløb på et tørt sted.

Store dele af Danmarks jord bliver dyrket, og så skal eksempelvis landmænd og skovdyrkere have økonomisk kompensation, hvis jorden skal lægges om til natur.

- Pengene gør en mega stor forskel. Vi har disponeret store dele af vores jord til nyttige formål, så hvis vi skal give naturen noget mere plads, skal vi købe den fri, siger han.