Forsker om Egtvedpigen: Bronzealderhistorien skal gentænkes

Egtvedpigen er ikke født i Jylland. Hun indvandret til Danmark fra det, der i dag er det sydlige Tyskland. Dermed var Danmark globaliseret allerede i bronzealderen.

Der er placeret en sten på det sted, hvor Egtvedpigens grav var placeret. Men teksten passer ikke mere, for pigen var ikke dansk. Hun stammede fra det, der i dag er Sydtyskland. (Foto: Asbjørn Andersen © DR)

Danmarkshistorien om bronzealderen skal gentænkes.

Det siger Mads Ravn, der er forskningsleder og arkæolog ved Vejle Museerne. For Danmark var ikke et isoleret sted kun beboet af danskere. Tværtimod. Danmark var i et eller andet omfang globaliseret allerede 1370 år f. Kr.

Baggrunden for Mads Ravns vurdering er, at to forskere fra Nationalmuseet og Göteborg Universitet har analyseret sig frem til, at Egtvedpigen ikke er født i Egtved.

Forskere undersøgte tænder, hår og negle

Faktisk kom hun først til Egtved, der ligger mellem Vejle og Kolding, ganske kort tid før hun døde, og det overraskede de to forskere, Karin M. Frei og Kristian Kristiansen. Der har nemlig ind til videre ingen tegn været på, at den berømte bronzealderpige ikke skulle være lokal.

Meget tyder på, at pigen kom til Danmark fra et område i det sydlige Tyskland, der hedder Schwarzwald og som ligger 800 kilometer syd for Egtved.

Det er de to forskere nået frem til ved at undersøge isotopen strontium i Egtvedpigens tænder, hår og negle.

Egtvedpigen er en vigtig brik

Kisten, som Egtvedpigen er begravet i, er dateret til år 1370 f. Kr, og dermed er hun blevet det afgørende bevis på, at mennesker allerede i denne del af bronzealderen bevægede sig over store afstande.

- Hun har føjet en afgørende ny brik til Danmarks bronzealders historie, som nu skal revideres. Vi vidste godt, at genstande har bevæget sig over store afstande. Bronze, som er en legering af tin og kobber, er ikke et materiale, som man har i Danmark - det har man handlet sig til, siger forskningsleder og arkæolog ved Vejle Museerne, Mads Ravn.

- Men nu har vi evidens for, at også mennesker bevægede sig over store afstande, og hvis man definerer globalisering en periode, hvor mennesker, ting og idéer pludseligt bevæger sig hurtigt over store afstande, så fandtes der allerede globalisering i bronzealderen. 

Egtvedpigens hår er blevet analyseret. (Foto: Nationalmuseet)

Internationalt elite-neværk

Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at Egtvedpigen højst sandsynligt blev sendt til Danmark i en ægteskabsalliance.

Hun skulle giftes med en mand fra en magtfuld slægt, og dermed underbygger hun forskernes viden om Danmarks rolle i bronzealderen.

- Danmark indgik i et internationalt elitært netværk i den periode, der handlede om handel og alliancer. Det var en tid uden grænsekontrol, og dermed har det været naturligt for mennesker at bevæge sig over store afstande, siger Mads Ravn.

Hun rejste langt

Egtvedpigen bevægede sig i særdeleshed over store afstande.

Karin M. Frei har kortlagt de sidste to år af Egtvedpigens liv ved at analysere isotoper af strontium i pigens 23 centimeter lange hår. Analysen af håret viser, at Egtvedpigen var på en lang rejse i de sidste knap to år af sit liv.

- Hvis vi ser på de sidste knap to år af pigens liv, så opholdt hun sig indtil 13 til 15 måneder før sin død i et område, hvis signatur af strontiumisotop ligner det område, hvor hun blev født. Derefter rejste hun til et sted, som meget vel kan være i Jylland, siger Karin M. Frey.

- Efter 9-10 måneder rejste hun igen tilbage til området, hun kom fra og blev der i fire til seks måneder, inden hun rejste til Egtved. Efter alt at dømme kom hun til Egtved omkring en måneds tid inden sin død, siger Karin M. Frei.

Det er første gang nogensinde, at forskere har kortlagt så detaljeret en rejseaktivitet hos et forhistorisk menneske.

Facebook
Twitter