Forsker: Vi har lært for lidt af Seestkatastrofen for ti år siden

For ti år siden eksploderede en fyrværkerifabrik midt i boligområdet Seest. Mange mistede eller fik ødelagt deres hjem, men vi har lært for lidt om at kommunikere i katastrofer, siger en katastrofeforsker.

Det er ti år siden, at N . P. Johnsens Fyrværkerifabrik eksploderede i Seest og ødelagde et boligkvarter. Men vi har lært for lidt af katastrofen, siger en katastrofeforsker.

For ti år siden eksploderede N. P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest. Mange undrede sig bagefter over, hvordan katastrofen kunne ske, men den undren varede i alt for kort tid, så i dag har vi lært alt for lidt om at kommunikere af de voldsomme begivenheder. Det mener Nina Blom Andersen, der er katastrofeforsker fra RUC, og som har skrevet ph.d-afhandling om Seest-katastrofen.

Nina Blom Andersen er blandt andet kritisk overfor tv, radio og aviser.

- Medierne er meget, meget gode til at være hurtigt på stedet, når der sker så stor en ulykke, som den der skete i Seest, men de forsvinder også på et tidspunkt, siger hun.

Medierne holder ikke fast i problemet

Når Medierne er væk, så bliver der ikke fulgt op. Det bliver ikke undersøgt, om lignende katastrofer kan ske andre steder. I Seest var der en meget brat afslutning på mediernes interesse. Nemlig da en tsunami blev udløst i det Indiske Ocean i december i 2004.

- Man skal jo ikke bare komme og dække en begivenhed, der er voldsom og diskutere, hvem der var skyld i den. Man skal også finde ud af, hvad man kunne lære af det her, siger hun.

Der er farlige virksomheder andre steder i landet, som man kan kigge på. Man kan også se på, hvad der kan ske i forbindelse med transport af farligt gods, mener Nina Blom Andersen.

Nina Blom Andersens speciale er kommunikationen mellem borgere, myndigheder og medier. Og det er på det felt, at man kunne have lært mere af Seest.

Hun har ikke forsket i, hvordan beredskabet og industrien har ageret.

Fyrværkeribranchen: Vi har taget ved lære

I fyrværkeribranchen har man lært meget af Seest-katastrofen. Det siger talsmand Karsten Nielsen.

- Alt i alt har vi fået en logistik, som er noget dyrere end den var før, siger han.

Efter Seest blev branchen mødt med strenge krav til hvordan fyrværkeri skal opbevares. Der blev også stillet skrappe krav til, hvor store lagre af fyrværkeri, som butikker må ligge inde med. Ud over det var der mange andre stramninger.

Men i lyset af Seest-katastrofen synes branchen at kravene er rimelige, understreger Karsten Nielsen.

- Det er nogle regler, vi godt kan arbejde med, siger han.

Beredskab fik nyt kommunikationssystem

For det danske beredskab fik Seest også konsekvenser. Katastrofen var nemlig den udløsende årsag til, at de danske beredskaber fik indført det såkaldte Sine-system, Det betyder at brandfolk, politi og andre redningsinstanser nu kan tale direkte sammen under store katastrofer.

- Seestkatastrofen viste jo et behov for tværgående koordination og kommunikation mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i en stor hændelse, siger Peter Kragh, der er Beredskabsstyrelsens chef for det nationale beredskab.

Taksatorer forstår katastroferamte bedre

For forsikringsbranchen var Seest også en slags wake-up call. Forsikringsselskaber blev kritiseret for at handle for langsomt, og en del Seest-borgere kritiserede forsikringsselskaberne for ikke at forstå ofrenes situation

Den kritik har selskaberne taget til sig, siger Hans Reymann-Carlsen, der er underdirektør i Forsikring&Pension.

- Når de efteruddanner deres taksatorer, så har de for eksempel haft krisepsykologer med i undervisningen for at forklare dem, hvordan de håndterer borgere, der har været udsat for meget voldsomme oplevelser, siger han.

Kommuner forbereder ikke borgere godt nok på risiko

Når det handler om kommunikation, kan kommunerne lære mere, siger Nina Blom Andersen.

Hun synes for eksempel ikke, at kommunerne er blevet særlig meget bedre til at indgå i en dialog med borgerne omkring de farlige virksomheder, som kommunen har liggende.

De bør se på, hvilke potentielle trusler, der er i kommunen, mener hun.

- Hvis ikke kommunerne har den opmærksomhed og involverer borgerne i den viden, så kommer der ikke det kendskab, der er nødvendigt, hvis man skal håndtere sådan en farlig situation, som den i Seest, hvor man blandt andet skulle evakuere en masse mennesker meget hurtigt, siger Nina Blom Andersen.