Forskere bakker op om kritik af Naturstyrelsen: Et værdifuldt naturområde skal ikke maskinplejes

Gudenåens Kilder skal passes af græssende dyr og ikke af store maskiner, mener forskere.

Gudenåens udspring ligger i meget følsom og varieret natur. (Foto: Morten DD Hansen © Morten DD Hansen)

Flere forskere bakker op om kritikken af, at Naturstyrelsen bruger store maskiner til at passe naturen ved Gudenåens Kilder.

En af dem er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun.

- Naturstyrelsen burde vide det her. Vi har forsket i det her og fremsendt vores forskningsresultater til dem, siger han.

Diskussionen om pleje af naturen blussede op i sidste uge, hvor biolog Morten D.D. Hansen, der også er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, var en tur forbi Gudenåens Kilder ved Tørring ved Hedensted.

Naturstyrelsen plejer området ved at slå planter og pil med store maskiner. De har pløjet dybe hjulspor i landskabet, og det fik Morten D.D. Hansen til at finde de store ord frem.

- Det svarer lidt til at sandblæse Jellingstenene. Man tager noget af det bedste og mest uerstattelige, vi har, og så smider man en atombombe, sagde han.

Forskere: Græssende dyr skal pleje området

Gudenåens Kilder er er et meget stort, sammenhængende område med kær og kildevæld og mange sjældne arter, som kun har få levesteder her i landet.

Seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs er enig i kritikken.

- Det er længe siden, vi gjorde det klart, at det er et værdifuldt naturområde, og så skal det ikke maskinplejes, siger han.

Han mener i stedet, at vegetationen skal holdes nede af græssende dyr.

- Måden at løse det på, hvis man gerne vil gavne biodiversiteten, det er at sikre, at der er græssende dyr, som kan være med til at skabe den her variation, siger han.

Naturstyrelsens naturpleje er fuld lovlig, og Inken Breum Larsen, der er skovridder ved Naturstyrelsen Trekantsområdet, køber ikke umiddelbart forskernes holdning.

- Det der med at vores forvaltning har været så forkert, den køber jeg ikke. Og inden jeg laver noget drastisk om, vil jeg studere, hvad har vi, og hvad kan vi miste, hvis vi gør noget anderledes, siger Inken Breum Larsen.

S-ordfører er vred og rystet

Men forskerne får støtte fra Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg er i virkeligheden rystet og vred over, at Naturstyrelsen benytter så voldsom en metode, som, forskerne meget klart siger, ikke er god for vores natur. Heller ikke selv om det er fuldt lovligt, siger han.

Men Inken Breum Larsen er ikke sikker på, om græssende dyr er den rigtige metode.

- Indtil videre vurderer vi i alt fald, at det vil være rigtig svært at få dyrene til at gå ud i våde områder om vinteren uden at træde arealerne i stykker. Det er ikke helt indlysende, at det er en mulighed, mener skovridderen.

Naturstyrelsen er ikke afvisende over for tanken om at bruge dyr i stedet for maskiner fremover. Men om det sker allerede fra næste år, kan Inken Breum Larsen ikke sige noget om endnu.

- Hvis der kommer massivt med pil nu, så skal vi i alt fald finde ud af, om vi skal bekæmpe det på den ene eller anden måde, siger hun.

Minister vil ikke kommentere

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ønsker ikke at kommentere sagen.

Han henviser til partikollegaen Anni Matthiesen (V), der er medlem af Folketingets miljøudvalg.

Hun siger, at man i mange år har ment, at det har været bedst for naturen at slå piletræer ned med maskiner.

- Men hvis der er andre, der mener noget andet, så synes jeg, at det er vigtigt at få det på bordet, så vi får en drøftelse. I alt fald kan jeg tage tingene med til ministeren, og ministeren kan bringe nogle ting på bordet hos Naturstyrelsen, siger Anni Matthiesen.

Hvis ikke pil enten slås ned eller afgræsses af dyr, vil naturen springe i skov.

Tinnet Krat ved Gudenåens Kilder er udnævnt til at være noget af det fineste natur i Danmark, idet det netop er udpeget til at være et af de 15 naturkanonområder. (Foto: Morten D.D. Hansen © Morten D.D Hansen)
Facebook
Twitter