Forskningsminister: Forskerne har pligt til at fortælle om deres viden

Forskerne skal blive bedre til at fortælle om, hvad de sidder og roder med, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Forskere skal være bedre til at formidle deres viden, siger undervisnings- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Forskerne skal blive bedre til at formidle deres viden til offentligheden, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).- Jeg synes, det er deres pligt. Vi bruger mange offentlige skattekroner på at skabe ny viden og blive klogere, og den slags skal med ind i den offentlige debat. Det er nemlig også et spørgsmål om at gøre borgerne mere vidende om, hvad der foregår, så de kan tage stilling på et oplyst grundlag, siger Sofie Carsten Nielsen.Vi bruger mange offentlige skattekroner på at skabe ny viden og blive klogere, og den slags skal med ind i den offentlige debat.Sofie Carsten Nielsen, undervisnings- og forskningsminister (R)Ministeren er tirsdag til møde med flere end 100 forskere i Kolding, og det er en oplagt lejlighed til at få forskerne på banen i den offentlige debat.- Jeg vil tage en diskussion med universiteterne lige her i dag, siger hun.Minister: Unge forskere er bange for at blande sigDermed tager hun et opgør med tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), som i sin nytårstale i 2012 blæste til kamp mod eksperttyrani og smagsdommere. Det har fået mange især unge forskere til at holde sig ude af den offentlige debat.- De er bange for at blive hældt ned ad brættet og kaldt politiseret, siger Sofie Carsten Nielsen.Yngre forskeres problem er, at formidling ikke rigtig tæller på deres akademiske CVKristian Hvidtfelt, lektor i videnskabsstudier på Aarhus Universitet

Der er dog en anden grund til at unge forskere holder sig fra at formidle til offentligheden, mener lektor i videnskabsstudier på Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfelt.- Yngre forskeres problem er, at formidling ikke rigtig tæller på deres akademiske CV. Alt den tid, de bruger på formidling, kunne de have brugt på at publicere i forskningstidsskrifter og dermed kvalificere sig til et job. Man kan sige, at så længe formidling ikke tæller med på CV'et, så er det klogt, at de unge forskere lader være med at gøre det, siger Kristian Hvidtfelt.Forskere bliver klogere af at formidleDet kan hjælpe forskerne til at blive bedre til deres arbejde, hvis de formidler den til offentligheden, mener Kristian Hvidtfelt.- Der ligger et stort erkendelsesarbejde i at formidle. Når man skal oversætte sin forskning til et bredere publikum, er man simpelthen nødt til at reformulere, hvad det er man laver i et klart, enkelt og underholdende sprog, siger Kristian Hvidtfelt.

Evnen til at omformulere sin forskning kan også være brugbar overfor forskningskolleger, som man lettere kan få til at lytte, mener Kristian Hvidtfelt.Forskere skal belønnes for at formidleSofie Carsten Nielsen vil bruge dagens møder med universitetslederne til at finde frem til mulige løsninger, der kan motivere forskerne til at deltage i den offentlige debat. Måske endda mulig belønning til formidlingsaktive forskere.En anden løsning kunne ifølge Kristian Hvidtfelt være, at man ved ansættelser på universiteterne også bedømmer kandidater på deres erfaringer med formidling.- Man kan supplere ansøgernes CV og undervisningsportfolio med et formidlingsportfolio, hvor man dokumenterer hvad man har af formidlingsmæssige erfaringer. Det vil være en forholdsvist nem måde at få formidlingen ind og tage den lidt mere alvorligt i ansættelselsen, end den bliver i øjeblikket, siger Kristian Hvidtfelt.

Facebook
Twitter