Fredede diger: Kort over gamle diger er helt forkerte

Gamle kort over nu forsvundne fredede diger er fulde af fejl, siger museumsinspektør

Per Skade er i retten blev dømt til at reetablere et dige, han intet anede om. (Foto: Søren Rahbek © dr)

En række landmænd er blevet bedt om at genetablere gamle - og længst nedlagte - diger på deres marker. Men de kort, hvor digerne fremgår, er fyldt med fejl, fortæller museumsinspektør Tenna Kristensen fra Museum Sønderjylland.

Hun har lavet et pilotprojekt i de to sogne, Taps og Aller, der ligger syd for Kolding.

- Der er faktisk mange uoverensstemmelser på kortet i forhold til virkeligheden, siger hun.

P4 Trekanten har talt med flere landmænd, der er blevet pålagt at genetablere fredede diger på baggrund af netop de gamle kort. Mange af dem har købt deres ejendomme længe efter, at digerne blev fjernet, og uden at de kendte til digerne.

Pilotundersøgelse i to sogne

Tenna Kristensen er i gang med at undersøge alle diger i de to sogne, og det er den konkrete viden, hun taler ud fra.

- Foreløbigt har jeg fundet fem-seks stykker, som man kan tage ud, fordi de slet ikke er der. Der er diger, som ligger midt i landskabet uden sammenhæng med noget. Alt andet er forsvundet, og så giver det ikke mening at bevare en lille stump dige, siger hun.

Det er hendes vurdering, at der også er diger, som i dag slet ikke er fredede og som bør fredes i fremtiden. Derfor vil det samlede antal fredede diger ende med at være uændret i de to sogne, vurderer Tenna Kristensen.

Anede ikke, han havde et dige

Hendes observationer passer fint med landmand Per Skades erfaring, som af retten blev pålagt at genetablere et dige på en mark ved Vonsild.

- Jeg vidste, at der aldrig har været et dige der. Det har ikke bekymret mig - før jeg tabte retssagen, siger han.

Men mange sager kunne måske undgås, da man efter en konkret vurdering kan undtage diger fra fredningen.

- Hvis kommunerne i højere grad tog opgaven på sig, så tror jeg, at vi ville nå et langt stykke hen ad vejen. Vi vil rette os efter det, som kommunerne mener er bedst, siger chefen for kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen Michael Lauenborg.

Styrelsen forvalter en pulje på 15 millioner kroner, som kommuner kan søge til formålet. Men kun syv kommuner har søgt midlerne, og der er stadig 13,5 millioner kroner tilbage i puljen.

Vejle melder hus forbi

Vejle Kommune har mange fredede diger og digesager og er en af de mange kommuner, der ikke har søgt puljen.

- Vi er en af de kommuner, der har flest diger. Så det er et kæmpeprojekt at skulle i gang med, hvis vi skulle registrere alle de diger, siger formand for natur- og miljøudvalget Karl Erik Lund (DF).

For at få del i puljen skal kommunen registrere alle diger i løbet af to år. Men i Vejle er det vurderingen, at det vil tage to et halvt år at registrere digerne og vurdere, hvilke der fortsat skal være fredede. Kommunen vurderer ikke, at den registrering vil føre til færre fredninger end i dag.

Facebook
Twitter