Historisk plantage genopstår

Ejerne af Baldersbæk Plantage er ved at genoprette plantagen, som i 1800-tallet blev betalt af velhavende københavere.

Ejerne af Baldersbæk Plantage er ved at genoprette plantagen, som i 1800-tallet blev betalt af velhavende københavere. (© DR)

I øjeblikket bliver det værdifulde natur- og kulturlandskab ved Baldersbæk Plantage genoprettet.

Plantagen på grænsen mellem Billund, Varde og Vejen Kommuner spillede en central rolle, da Hedeselskabet arbejdede for at få velhavende københavnere til at investere i opdyrkningen af den jyske hede sidst i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Holger Petersen grundlagde plantagen, og hans efterkommer, Mikael Laage-Petersen, der er direktør i A/S Holger Petersen Holding, er overbevist om at gæster kan få meget ud af et besøg på stedet.

Ud over fantastisk natur kan Hedesagen nemlig også lære os noget i dag.

- Hvis vi står sammen, så er det muligt at få løftet noget, som man ellers ikke kunne gøre, hvis man bare var enkeltperson, siger Mikael Laage-Petersen.

Baldersbæk Plantage blev fremvist for velbeslåede københavnere, og det lykkedes at få folk til at investere, så man kunne opdyrke 10-15.000 hektar jord.

Naturgenopretningsprojektet omfatter dog kun en lille del af den oprindelige plantage og er finansieret af bl.a. Realdania og flere naturfonde.

Mikael Laage-Petersen håber, projektet bliver færdigt i løbet af i år.

Facebook
Twitter