Højskole i kamp mod tiden: Risikerer konkurs i eftermiddag uden en hjælpepakke

Brandbjerg Højskole har brug for hurtig handling for at undgå at lukke.

Brandbjerg Højskole nær Jelling er i akut fare for lukning, hvis der ikke kommer en hjælpepakke, der kommer højskolen til gode.

Opdatering: Der er indgået en aftale om en hjælpepakke til blandt andet højskolerne efter udgivelsen af denne artikel. Du kan finde detaljer om aftalen i denne artikel.

Den 70 år gamle Brandbjerg Højskole, der ligger tæt ved Jelling, er i

akut
fare for at gå
konkurs
.

Højskolen venter i spænding på et

udspil
om en hjælpepakke, der også vil komme skolen til gode.

Christiansborg
ønsker et politisk flertal at flytte forhandlingerne om en økonomisk hjælpepakke til kulturen væk fra kulturminister Joy Mogensens (S) bord.

I stedet vil et politisk flertal have Erhvervsministeriet eller Finansministeriet til at stå for at sammensætte en hjælpepakke.

Men den skal falde meget snart, hvis et sted som Brandbjerg Højskole skal overleve.

- Det er altafgørende for vores overlevelse. Hvis vi ikke får en hjælpepakke i løbet af i dag, risikerer vi simpelthen at lukke her sidst på dagen, hvor der er bestyrelsesmøde og bestyrelsen skal tage stilling til videre overlevelse, siger forstander Simon Lægsgaard.

Bedste drift nogensinde - nu på vej mod konkurs

Krisen kradser på højskolen, da alle kursister og elever er blevet sendt hjem, og man kigger ind i en stor tilbagebetaling.

- Vi står i et år, hvor vi har den bedste drift nogensinde i de 70 år, højskolen har levet. Med masser af elever og ugekursister, og alligevel er vi så følsomme over for det her, at hvis vi ikke får dækket en stor procentdel af de manglende

indtægter
, må vi erklære os
konkurs
, siger Simon Lægsgaard.

Inden der i eftermiddag er møde i højskolens bestyrelse, skal Simon Lægsgaard forbi banken. Her er målet klart.

Der skal lånes nogle penge, så højskolen har den nødvendige kapital til at fortsætte driften. Og hvordan det møde ender, det afhænger meget af, hvad Simon Lægsgaard kan fortælle banken, siger han.

- Det kan påvirke det utrolig meget. Det er altafgørende, at jeg kan gå til banken og sige, at der enten er noget lige på trapperne – eller endnu bedre kan præsentere en konkret hjælpepakke for dem, siger Simon Lægsgaard.

Kulturminister Joy Mogensen (S) havde indkaldt til forhandlinger både søndag og mandag for at hjælpe kulturlivet. Men initiativerne er for små og for sent, mener blandt andre Britt Bager, der er kulturordfører i Venstre.

- Det, vi har forhandlet i går, er en lille bitte flig af det store billede. Vi skal ud og hjælpe museerne, teatrene, spillestederne, festivalerne og foreningslivet. Der er masser af aktører derude, der står og skriger på hjælp, siger Britt Bager (V).

Det er dog i øjeblikket fortsat Joy Mogensen, der er i spidsen for forhandlingerne, der

genoptages
klokken 13.00 i dag.