Som hun sidder der - lillebitte med sin gule jødestjerne i hænderne og tatoveringen på armen - har 93-årige Arlette Andersen fra Fredericia publikums udelte opmærksomhed.

Næsten 100.000 danskere, fortrinsvis unge mennesker, har hørt den fransk-danske Arlette fortælle om de to år, hun var fange i Auschwitz.

Om et par uger har en film om hendes liv premiere, og billetsalget til filmen går allerede strygende, og faktisk er der en stigende interesse blandt unge for at lære mere om det, der skete i 2. verdenskrig.

Det siger Therkel Stræde, der er historiker på Syddansk Universitet og som har beskæftiget sig med Holocaust, nazisternes systematiske udryddelse af jøderne.

- Der er en historisk fascination af perioden. Jeg mærker det blandt andet ved, at mange unge henvender sig, når de vælger at skrive opgaver om emnet, både i folkeskolen og på gymnasiet, siger han.

Men interessen stikker dybere, mener Therkel Stræde.

- Færre af os orienterer vores liv efter det religiøse koordinatsystem. I dag skeler flere til historien, når vi skal finde ud af, hvad der er godt og ondt og tage stilling til store etiske spørgsmål, siger han.

- Her kommer historien ind som et felt, hvor vi kan forholde os til alt dette. Netop den mest forfærdelige historie af dem alle, Holocaust, kan være med til at sætte vores liv i perspektiv, siger Therkel Stræde.

Filmen om Arlette Andersens liv har premiere den 17. maj, og allerede nu er der stor interesse for filmen.

- Det forstår jeg godt. I filmen vil hun give en direkte forbindelse tilbage i historien, og især unge vil måske kunne se, at historien også har spillet en stor rolle for deres forældre og især bedsteforældres liv, siger Therkel Stræde.