Hyppig håndvask og mere plads til børnene får færre pædagoger til at melde sig syge

Rundspørge viser, at god hygiejne og mere plads til børnene holder de voksne raske.

Reglerne for håndvask og mere plads til børnene betyder, at færre ansatte ringer og melder sig syge til Mette Bülow, der er leder af børnehuset Lilholtgård, Børkop. Pædagog Karina Rasmussen håber, at de gode erfaringer kan bruges fremover. (Foto: PRIVAT)

De voksne på grøn og gul stue er stort set sluppet for feber, snot og hoste, efter at institutionerne åbnede igen efter corona-nedlukningen.

De nye rutiner med at vaske hænder og legetøj og mere legetid udenfor betyder, at langt færre pædagoger smittes på arbejdet.

Fagforeningen
BUPL
har lavet en rundspørge, som lidt over 1.000 institutionsledere har svaret på.

Her skriver 70 procent af lederne, at de har haft mindre sygdom blandt personalet end normalt.

Pædagog: Det har været en øjenåbner

Karina Rasmussen er pædagog i Lilholtgård vuggestue og børnehave i Børkop. Hun er overrasket over, hvor vigtig hygiejnen er.

- Det har været en øjenåbner, hvor meget håndvask og rengøring af legetøjet betyder for snotnæser og infektionssygdomme blandt børnene, siger hun.

Ud over mere hygiejne har Lilholtgård også opdelt legepladsen i felter med snore. På den måde holder børnene sig i mindre grupper, og det har været godt for mange af dem, siger Karina Rasmusen.

- Vi har set børn i

trivsel
, de udvikler sig, og vi har set venskaber, der blomstrer op. Vi har snakket om, at vi på sigt godt kunne tænke os at være mere udenfor, siger hun.

Leder af Lilholtgård Mette Bülow vil også kigge på, hvilket legetøj hun køber fremover. For det skal helst være noget, som er let at gøre rent.

- Hvordan kan vi sikre, at det er noget, som kan vaskes? Man kan jo også spørge, om børn skal have så meget legetøj, eller om vi kan tilbyde dem noget alternativt? siger Mette Bülow.

Rengøring og håndvask betyder rigtig meget

I Børnehuset Dybendal i København tager leder Jakob Landgren også imod langt færre sygemeldinger i sammenligning med før coronakrisen.

- Vi har haft væsentlig mindre korttidssygdom, siger han og tilføjer, at blandt andet håndvask og mere rengøring har haft stor indflydelse på

sygefraværet
.

Jakob Landgren håber naturligvis, at de gode vaner kan fortsætte fremover.

- Det skal jo ikke kun være, når der er en pandemi, at børnene er i ekstrem høj

trivsel
, siger han.

BUPL vil holde fast i erfaringerne

Ud over rengøringen peger

BUPL
på, at det har været positivt for
sygefraværet
, at der har været bedre plads i institutionerne.

- Det er helt

afgørende
, at der har været færre børn per kvadratmeter, flere ressourcer til rengøring, og at der ikke har været syge børn, siger medlem af forretningsudvalget Mette Skovhus Larsen.

- Kan vi holde flere syge børn hjemme og snakke om at få flere kvadratmeter til hvert barn, så tror vi på, at det her kan fortsætte.

Det lave

sygefravær
glæder også formanden for forældrenes landsorganisation, FOLA, Signe Nielsen.

- Det er enormt fedt at høre som forælder, at der er mindre sygdom, siger hun.

Facebook
Twitter