Den 15. august 2015 blev Jacob Silberling Knudsens liv forandret på blot et par minutter.
Det var en varm sommeraften i Kolding, der skulle have stået i hyggens tegn. Han var ude og spise og fik et par øl med nogle venner, da han og kammeraterne blev umotiveret overfaldet af en flok på 10-15 mand.
Overfaldet gik værst ud over Jacob. Han fik knust sit ben. Flere knoglerne i ankel og skinneben brækkede og blev knust, og nerverne satte sig i klemme. To et halvt år og adskillige operationer senere kan han stadig ikke gå mere end 100 meter, og han kan ikke sidde ned i ret lang tid ad gangen.
Selv om det er to et halvt år siden, at Jacob blev overfaldet, er hans sag endnu ikke blevet taget op i Erstatningsnævnet. Han har mistet sit job som salgschef i en medico-virksomhed og gået fra en månedsløn pænt over de 50.000 kroner til at være på kontanthjælp.
Jacob har også hævet sin pensionsopsparing, belånt sit hus og været tvunget ud i dyre kviklån for at få økonomien til at hænge bare nogenlunde sammen.
- Jeg havde jo regnet med, at der fandtes et system her i Danmark, der hjalp en. At man fik hjælp økonomisk eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller selve ulykken eller hvad, det kunne være. Ikke at man ville blive ladt i stikken i indtil videre to et halvt år, hvor alt trækker ud, og der ingen hjælp er at hente. Det var ikke det, jeg havde set komme, siger Jacob Silberling Knudsen.
Føler sig ladt i stikken
At overfaldet var en forfærdelig oplevelse, hersker der ingen tvivl om. Men for Jacob Silberling Knudsen har det største mareridt været de to et halvt år, der har fulgt efter. Jacob Silberling Knudsen føler sig som et dobbelt offer – og han savner i den grad hjælp og en erstatning.
- Det at blive ladt totalt i stikken og stå i en situation, der er totalt uoverskuelig. Det var værre end selve overfaldet. At stå hver gang det er den første i måneden og ikke vide, om man overlever økonomisk, det er faktisk det sværeste, siger han.
To af hovedmændene bag overfaldet blev efterfølgende fanget af politiet. Den ene fik tre måneders betinget fængsel, mens den hovedansvarlige for Jacobs knuste ben fik seks måneders ubetinget fængsel. Han er for længst ude igen, og det bliver Jacob ofte konfronteret med.
- Jeg møder ham regelmæssigt. Han holder til i en shawarmabar, der ligger tæt på det apotek, jeg bruger i dag. Så ham kan jeg hilse på, når jeg skal hente ny medicin, siger Jacob Silberling Knudsen.
Peter Skaarup vil reagere
De seneste to et halvt års oplevelser har gjort, at Jacob Silberling Knudsen har skrevet til Folketingets retsudvalg. Han har ikke nødvendigvis forhåbninger om selv at få noget ud af henvendelsen, men han vil gerne opfordre til, at der sker en ændring.
Og hans historie og opfordring har gjort indtryk på retsudvalgets formand, Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
- På mig virker det som en situation, vi simpelthen ikke kan være bekendt som samfund. Vi har en person, der er udsat for noget fuldstændig vanvittigt og på alle mulige måder bliver behandlet dårligt af samfundet. For det første vil jeg have en mere konsekvent holdning i forhold til straf, men de erstatninger, der gives, de skal gives prompte, så man kan komme videre i sit liv, siger Peter Skaarup (DF).
Han vil nu rette henvendelse til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) med henblik på at få udvidet antallet af jurister i Erstatningsnævnet, så sagerne kan blive behandlet hurtigere end i dag.
- Jeg har rejst sagen overfor Justitsministeren, og jeg vil rykke for et svar nu, for jeg synes, det er vigtigt at reagere på, at der er for lange sagsbehandlingstider. Det er et vigtigt plaster på såret, man kan få fra det offentlige, og der må ikke gå for lang tid med det, siger Peter Skaarup.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet er på fem år steget med 100 dage, så den sidste år lød på 189 dage. Det viser et svar, som justitsministeren har givet Folketingets retsudvalg i december 2017.
Erstatningsnævnet erkendte i den forbindelse tilbage i januar overfor DR P4 Trekanten, at det har en for lang sagsbehandlingstid. Men sager kan tage lang tid, når det skal undersøges, om der er varige mén eller tab af erhvervsevne. De sager kræver, at der er mange instanser inde over, fortalte formanden for Erstatningsnævnet.
- Der er nogle tilfælde, hvor man desværre kommer op på, at det tager nogle år, før sagen kan afgøres, sagde John Lundum, formand for Erstatningsnævnet.