'Jeg vil være en del af verden igen': Grethe bruger ’socialt frikort’ til at komme tilbage i arbejde

Frikort giver socialt udsatte mulighed for at tjene 20.000 kr. uden at blive trukket i ydelser. 24 kommuner benytter ikke ordningen.

Grethe Sørensen fra Vejle føler sig ikke klar til at forlade arbejdsmarkedet, og hun vil nu igen prøve, om det sociale frikort kan blive hendes vej tilbage i jobverdenen.

Hjemløse, misbrugere og psykisk syge skal have en fair chance for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Det er tanken bag det sociale frikort, som udsatte borgere siden årsskiftet har kunnet få.

Frikortet giver mulighed for at tjene 20.000 kroner skattefrit uden at blive trukket i sociale ydelser.

Én af de borgere, der har benyttet sig af frikortet er 61-årige Grethe Sørensen fra Vejle.

Hun har tidligere arbejdet med at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, inden en skilsmisse og en fyring slog hende ud af kurs.

I efteråret 2009 forlod hun sit hjem i psykotisk tilstand, og først ni år senere kom hun tilbage til overfladen. Der blev hun bekendt med det sociale frikort og så det som en mulighed for at tjene lidt ekstra penge og få tilknytning til arbejdsmarkedet igen.

Hun lagde hårdt ud med et sommervikariat på 32 timer om ugen, hvor hun gjorde rent på et plejecenter, og det viste sig at være for voldsom en tilbagevending til arbejdsmarkedet.

- Det gik sådan set meget fint til at begynde med, men i august kunne jeg ikke holde det ud mere, og jeg var ved at gå ned med stress, siger Grethe Sørensen.

Efter sommervikariatet måtte Grethe Sørensen lade sig midlertidigt genindlægge på psykiatrisk sygehus, men nu er hun på fode igen, har fået en midlertidig bolig og er parat til at prøve lykken med det sociale frikort endnu engang.

Denne gang skal det gribes helt anderledes an.

- Jeg må erkende, at 32 timer om ugen var for meget. Næste gang vil jeg stille og roligt komme op på fuld tid. Det ligger ikke lige rundt om hjørnet, for jeg er stadig meget sårbar på nogle punkter, men det er det, jeg arbejder på, siger Grethe Sørensen.

  • - Lige nu er det sådan, at jeg går og keder mig. Det at have et arbejde betyder også, at jeg er en del af samfundet og bidrager med noget. Det betyder utroligt meget for mig, siger Grethe Sørensen.
  • - Bare det at komme ind i en ganske almindelig rytme og stå op om morgenen vil betyde uendeligt meget for mig. Jeg vågner klokken 5.30 hver morgen, men der er ligesom ikke noget at stå op til, og så kan jeg godt finde på bare at ligge og snurre, siger Grethe Sørensen
1 / 2

Trods sine 61 år og sin sygdomshistorik er Grethe Sørensen ikke parat til at slippe drømmen om at blive en del af arbejdsmarkedet igen.

- Det vil være en sejr for mig at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der er stadig masser af arbejde i mig. Jeg vil gerne være en del af verden igen, for når man har været hjemløs i så lang tid, så er man ingenting, siger hun.

Kæmpe kommunale forskelle

Alle landets 98 kommuner har mulighed for at henvise sårbare borgere til et socialt frikort, men det er meget forskelligt, hvor meget det er blevet brugt.

Nye tal fra Socialministeriet viser, at knap 1.000 borgere har fået et socialt frikort i løbet af 2019, og at 224 borgere faktisk har benyttet kortet i forbindelse med et arbejde.

24 af landets kommuner har slet ikke benyttet sig af muligheden, mens Københavns Kommune er topscorer i brug af ordningen – her har 196 borgere fået et socialt frikort.

Der er også stor forskel på, hvor meget nabokommuner har brugt ordningen. I Herning er tallet 0, mens der i Viborg er givet et socialt frikort til 73 borgere. Vejle Kommune har brugt muligheden 11 gange, mens den er brugt 59 gange i Kolding.

Herunder kan du se, hvor mange sociale frikort der er udstedt i din kommune.

Ulrik Wilbek (V) er borgmester i Viborg Kommune og sidder samtidig som næstformand i socialudvalget i KL. Han så gerne, at flere kommuner kom i gang med ordningen.

- Det er vigtigt, at vi i KL informerer om, at vi nu er kommet i gang, og at det er vigtigt at huske på og bruge ordningen, siger Ulrik Wilbek.

Hans egen kommune Viborg er et eksempel på en kommune, der har gjort meget brug af ordningen.

- Borgerne får mulighed for at bidrage til samfundet, og det er noget, vi alle har lyst til, siger Ulrik Wilbek, der mener, at en god ambition er, at alle kommuner skal bruge ordningen om et halvt år.

'Kommunerne må i gang'

Christina Strauss er formand for Sand, som er de hjemløses landsorganisation, og hun mener, at kommunerne skal være bedre til at bruge ordningen.

- Det er kritisabelt, at mange kommuner ikke har gjort mere for at sikre en smidig visitation og at få lokale virksomheder og organisationer med på vognen. De har simpelthen gjort det for dårligt, siger Christina Strauss.

Billund Kommune er blandt de kommuner, der ikke har visiteret en eneste borger til et socialt frikort. Det er ikke på grund af manglende vilje, siger Robert Terkelsen (V), der er formand for voksenudvalget i Billund Kommune.

- Vi forsøger at screene borgerne og se, om de passer ind i målgruppen, men hidtil synes vi ikke, at vi har fundet nogle, der passer til ordningen, siger han.

Robert Terkelsen anerkender, at det kan virke mærkeligt, at der ikke skulle være udsatte borgere i målgruppen i Billund Kommune, når flere sammenlignelige kommuner har udstedt flere sociale frikort.

- Måske kunne vi blive bedre til at kommunikere om det her, siger Robert Terkelsen, der nu vil rette henvendelse til Haderslev Kommune og Kolding Kommune, som man samarbejder med på arbejdsmarkedsområdet, for at høre om deres erfaringer.

Facebook
Twitter