Kommunen betaler for at fjerne øjebæ

Kolding Kommune vil nu betale for at få den gamle, forfaldne mølle i Vonsild revet ned.

Kolding Kommune vil nu betale for at få den gamle, forfaldne mølle i Vonsild revet ned. (Foto: Silja Alström)

Den gamle Mølle i Vonsild er så grim, at Kolding kommune nu tilbyder at betale for at møllen bliver revet ned.

I flere år har kommunen forsøgt at få ejeren af møllen til at gøre noget ved bygningen, der bare står og forfalder.

Men alle forsøgene er endt i ingenting.

Kommunen punger ud

Og derfor vil kommunen nu betale de 150.000 kroner, det koster kommunen at rive møllen ned, siger formanden for plan- og miljøudvalget, Christian Kloppenborg Skrumsager.

- Vi ved godt, at det i bund og grund ikke er en kommunal opgave, men det er jo kommunens borgere, der skal se på den ruin hver dag, og det er ikke tilfredsstillende på nogen måde. Den står bare og forflader og ser ringere og ringere ud, siger Christian Kloppenborg Skrumsager.

Den totale pris for at rive møllen ned er på 300.000 kroner, men da kommunen kan få statstilskud ender kommunens udgift altså med at være på 150.000 kroner for at komme af med Vonsilds øjebæ.

 

Facebook
Twitter