Konfirmanderne vil flyve i helikopter i år

Det er ikke længere nok at ankomme til forsamligshuset i en sjov gammel bil, for moderne konfirmander ankommer hellere fra luften

Det er ofte far, der ringer for at booke en helikoptertur til konfirmanden, lyder det fra helikoterudlejningsfirmaet Hos Gry Helikopter (© colourbox)

Forældre til konfirmander spenderer gladeligt flere tusinde kroner, på at flyve børnene rundt med helikopter til konfirmationsfesten.

I år er det  for alvor blevet populært at ankomme til sin konfirmationsfest i helikopter, fortæller Marie Gry Gemmersam, der er ejer af Hos Gry Helikopter, der blandt andet flyver helikopter fra Kolding.

-Vi kan godt mærke, at det er blevet populært. Her i sidste uge, havde vi tre opkald om dagen med forældre der gerne vil booke en flyvning, så konfirmanden kan blive hentet ved kirken og fløjet enten hjem eller til deres festlokale, så det er meget populært, siger hun.

Der bliver brugt flere penge på konfirmationen

Det er typisk far der ringer. Måske fordi det er en del af hans egen drengedrøm. Der er fire pladser i helikopteren, og det mest normale er, at det er enten er venner, eller netop forældrene, der flyver med, siger Marie Gry Gemmersam.

Helikoptertrenden har været der i de seneste par år, men det er i år, at den rigtigt tager fart. Dét kan mærkes hos Hos Gry Helikopter.

-Helikopterturene er en trend, der er slået igennem hos

konfirmanderne
i år. Det er mere end i de sidste par år. Det virker som om, at der bliver brugt lidt flere penge på konfirmationen i år, siger Marie Gry Gemmersam.

En helikoptertur fra kirken til festen koster mellem 4- og 6.000 kroner.

Flyver til hotel med fjordudsigt

Når helikopteren er landet, så er det ikke nok at stille sulten med suppe, steg og is i et forsamlingshus.

Konfirmationen skal nemlig være en helhedsoplevelse, og derfor lander helikopteren ofte ved et dyrt hotel eller lignende.

På Hotel Kellers Park ved Vejle er de blevet vante til helikopterlandingerne om foråret

-Man flyver ind over vandet, og lander på vores græsplæne. Det er muligt at lande foran flere af vores lokaler. Så står alle gæsterne klar til at modtage den flyvende konfirmand.

Det er en ankomst, der indgyder en vis respekt. Det er en super sej måde at komme til sin fest på, siger Hotelchef på Kellers Park, . Der er gået Hollywood i den, tilføjer han.

 

 

Facebook
Twitter