LISTE Røde partier vil have 70 procent mindre CO2: 5 ting, der står i vejen

Blandt andet forældet elnet og uvillig adfærd står i vejen for regeringens mål om 70 procent mindre CO2 inden 2030, mener eksperter.

Den grønne omstilling har været på alles læber i den netop overståede valgkamp - og klima og lavere CO2-udledning har fået en stor plads i den aftale, de røde partier lavede sammen inden regeringsdannelsen.

Nu har støvet lagt sig, og det er blevet tid til at lave aftaler, udspil og reelle planer for blandt andet at nå det ambitiøse klimamål om 70 procent mindre CO2-udledning i 2030.

Men der er en række udfordringer, der kan spænde ben for den grønne omstilling, hvis ikke de bliver løst:

1

Opladning af elbiler

Under valgkampen har det til tider næsten virket som en auktion, når politikerne kæmpede om at sætte det højeste mål for antallet af elbiler i Danmark i fremtiden. Mette Frederiksen har på et tidspunkt foreslået 500.000 elbiler på vejene i 2030.

Men det danske elnet kan faktisk ikke holde til, hvis vejene bliver fyldt med elbiler.

- Det er kort sagt bare ikke bygget til elbiler, rent kapacitetsmæssigt, siger Lars Bonderup Bjørn, direktør i Trekantområdets forsyningsselskabet Ewii. Elnettet er lavet, så det kan holde til at blive belastet ekstra på nogle særlige tidspunkter, for eksempel når mange mennesker skal lave aftensmad på samme tid. Men det vil med stor sandsynlighed falde sammen med ladningen af elbilen – og derfor kan nettet simpelthen ikke rumme det, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

- Helt enkelt vil det brænde sammen, hvis mange begynder at have elbiler, og de alle skal lades op når folk kommer hjem fra arbejde. Derfor kræver det, at vi investerer rigtig mange penge i elnettet, hvis ambitionen om elbiler skal være realistisk.

Dansk Energi har regnet ud, at det vil koste 48 milliarder kroner, hvis elnettet skal optimeres tilstrækkeligt.

2

Borgermodstand

Vindmøller, biogasanlæg og solceller producerer grøn energi.

Men de fylder også meget i landskabet og i naboernes bevidsthed.

Så det skaber ofte konflikter, når anlæggene etableres, fordi det også kommer i nærheden af folks baghaver.

- Nærmest alle synes grøn energi er en god ide. Indtil man så får præsenteret noget, der ligger lige på den anden side af gaden, så stejler man, siger Kristian Borch, seniorforsker på DTU.

Modstanden har i flere tilfælde medført projekter, der ikke blev til noget. Blandt andet i Bramdrupdam ved Kolding, hvor et planlagt biogasanlæg til 200 millioner kroner blev droppet på grund af borgermodstand.

- Den vej går det tit – der er mange ting, som ikke bliver til noget på grund af protester. Hvis ikke folk var modstandere, ville det tage meget kort tid for os i Danmark at blive uafhængige af fossile brændstoffer, siger Kristian Borch.

3

Transport af grøn strøm

Blandt andet på grund af borgermodstand, placeres vindmøller og solceller ofte lidt ude på landet – men dermed også på steder, hvor elnettet ikke er klar til at transportere strøm i store mængder videre.

Det skaber flaskehalse på dage, hvor der så er stor produktion af grøn strøm.

- Hvis solen skinner og vinden blæser på samme tid, så kommer der simpelthen nogle steder for meget strøm til, at det kan være i elnettet. Så må vi lukke ned for produktionen, siger Hanne Storm Edlefsen, områdeleder ved Energinet, der står for ’motorvejene’ i det danske elnet.

På Lolland er det her problem allerede til at tage og føle på, da der med mange solcelleanlæg og vindmøller samt et mangelfuldt elnet må lukkes ned for strøm svarende til 1.000 husstande om året.

Et af hovedproblemerne er, at det er blevet så billigt at bygge solceller og vindmøller, at de kan laves uden statsstøtte. Det er positivt for den grønne omstilling, men det betyder også, at Energinet ikke får alle projekter ind i den store planlægning og dermed har svært ved at følge med.

- Det er først, når tingene fysisk står der, at vi må lave kabler og ledninger, som kan tage sig af strømmen. I gamle dage var det nemt, fordi vi på forhånd kendte de statsstøttede ting og kunne udbygge til det, siger Hanne Storm Edlefsen.

Energinet har beregnet, at med de planlagte byggerier af anlæg til grøn energi fremadrettet, kan de i 2025 blive nødt til at lukke ned for grøn strøm svarende til forbruget i 66.000 husstande, alene på Lolland, fordi elnettet ikke kan aftage det hele.

4

Lagring af grøn strøm

I takt med at produktionen af grøn strøm og vedvarende energi stiger, kan man på gode dage producere mere strøm end der reelt er brug for. Så selvom elnettet bliver udbygget til at transportere det hele rundt, kan der stadig opstå et overskud. Hvis strømmen ikke kan sælges videre til for eksempel resten af Europa, risikerer strømmen at gå tabt.

Der findes løsninger, hvor man kan gemme på strømmen i forskellige lagre og gemme det til de dårlige dage. Men det er vi endnu ikke ret gode til i Danmark.

- Der er simpelthen brug for nye teknologier i Danmark, for at vi kan udnytte den grønne energi. Man taler om, at vi skal have ’Power to X’ – altså el til et eller andet, det kunne for eksempel være at lave det om til flydende brændsel, man kan bruge i transport, siger Hanne Storm Edlefsen, områdeleder i Energinet.

Rundt om i verden eksperimenteres der med mange forskellige muligheder for at lagre strøm. Udover muligheden for at lave det om til flydende brændsel, kan man også omdanne strømmen til varme og lagre den i store, varme sten.

5

Adfærd på nettet

Streaming og sociale medier fylder meget i de flestes hverdag, og vores forbrug af det går kun opad. Men det er nok de færreste, der tænker over, at det kan betyde noget for klimaet, hvor de vælger at færdes på nettet, alt efter hvor virksomheden har deres datacentre.

- Nogle har datacentre i lande, der bruger meget grøn strøm, mens andre har datacentre, der næsten udelukkende kører på kulkraftværker – og der er meget få mennesker der er opmærksomme på, hvor store forskellene er, siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Dansk Energi.

Det er et område, hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Men i 2017 lavede Greenpeace en opgørelse over internetselskabers grønne profil.

Den placerede selskaber som Google, Youtube og Facebook i den gode ende, mens Netflix, Twitter og HBO tog nogle af bundplaceringerne.

Men når det kommer til fremtiden, og hvor stort et problem internetadfærd reelt er, må man dog næsten bare vente og se, mener Torsten Hasforth.

- Vi forbruger millioner gange mere data i dag end for få år siden, men vi bliver samtidig også bedre til at gøre det hurtigt, med lavere strømforbrug – og så bliver strømmen også grønnere. Så vi kan kun gisne om, hvordan problemet reelt ser ud i fremtiden.

I en undersøgelse fra Dansk Energi fremgår det, at klimaaftrykket ved at se Netflix i to timer om dagen i et år – hvis dataene hentes fra et datacenter i Danmark – er det samme, som ved at spise seks kilo oksekød.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvad vi gør først. Vi har travlt, og vi skal i gang så hurtigt som muligt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om målet om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Hvis regeringen skal nå målet om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030, er der ikke plads til forsinkelser.

Det siger den nyudnævnte klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (A).

- Det er klart, at det her er nogle af de allerstørste udfordringer vi står med. Og dem lægger vi os i selen for at få løst først. Det er vi nødt til for at skubbe Danmark i en mere grøn retning, siger han til DR P4 Trekanten.

Dan Jørgensen erkender, at regeringen ikke helt ved, hvordan de kan nå målet om at skære så meget ned på udledningen af drivhusgasser.

- Vi tager udgangspunkt i videnskaben. De siger, at vi skal reducere med 70 procent inden 2030. Så må det være vores pligt at gå efter det, selvom vi ikke ved, hvordan vi kommer derhen, siger Dan Jørgensen.

Han kan endnu ikke sige, i hvilken rækkefølge problemerne skal løses.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvad vi gør først. Vi har travlt, og vi skal i gang så hurtigt som muligt, siger han.

Rettelse: I en tidligere version blev biogasanlæg koblet sammen med elnettet. Men biogasanlæg opgraderer biogas til naturgas. Derfor er anlæggene ikke afhængige af placering i forhold til elnettet.

Facebook
Twitter