Motion på lodret stang

Fra på mandag kan du komme i form på en stripperstang i Kolding. Motionen har dog intet med strip at gøre.

Selvom det kan lede tankerne over på striptease, så har det intet med sagen at gøre.

Nu kan man snart komme i form på en stripperstang i Kolding. 2. april åbner et dansestudie, hvor man kan komme i form ved at danse på en stang.

Mange vil forbinde det med striptease, men der er tale om en ny form for motion. Indehaveren af IPolecenter i Kolding, Thomas Hattesen, siger, at når dansen om stangen dyrkes som motion, har det ikke noget at gøre med strip.

 - Det er en seriøs sportsgren, som er rigtig, rigtig hård, siger han. 

Thomas Hattesen siger, at mange forældre forbyder deres piger at danse poledance. Men han har intet at skjule over for de bekymrede mødre og fædre.

 - Alle forældre er velkomne til at komme og kigge og se, at det er meget andet end det man går og tror, siger han.

Facebook
Twitter