Næsten ingen stemmer ved Danmarks mest oversete valg: Selv valgforsker dropper det

I år er der forbrugervalg, men ifølge valgforsker Roger Buch skulle vi måske stoppe med at afholde dem.

Der er ikke mange, der stemmer, når deres forsyningsselskaber holder valg til bestyrelsen. Arkivfoto. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Der tages beslutninger for milliarder, er problemstillinger indenfor klima, og miljø er højt på dagsordenen – og du kan selv præge beslutningerne ved at stemme.

Det lyder som noget, der vil være stor opmærksomhed om, men virkeligheden er en helt anden.

For i år skal der landet over være såkaldt forbrugervalg. Det dækker over valg af en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen i dit lokale forsyningsselskab. Det er dem, der blandt meget andet skal holde styr på dit drikkevand og dine kloakker.

Men det er langt de færreste af os, der bruger vores demokratiske ret til at stemme ved dette valg.

Sidste gang, der var valg, var i 2017 - og der var i rigtig mange forsyningsselskaber under to procent af de stemmeberettigede, der satte kryds.

Direktør for Blue Kolding, Per Holm, undrer sig over den lave stemmeprocent. Se mere i videoen herunder.

Og det er ærgerligt, lyder det fra forsyningsselskaberne. Eksempelvis Blue Kolding, der drømmer om at hive stemmeprocenten op omkring fem, når der er valg her i maj.

- Det rager dig, fordi klima og vandmiljø faktisk er enormt højt på dagsordenen, og det har vi i Blue Kolding enormt stor indflydelse på, siger kommunikationschef Tue Knudsen.

- Når man skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i det her, er det, fordi man får indflydelse på, hvor stor en rolle vi og Kolding kan spille i den grønne omstilling og i en mere klima- og miljørigtig verden fremover, siger han.

Tue Knudsen, kommunikationschef hos Blue Kolding. Brændestablen i baggrunden er i virkeligheden en godt camoufleret bygning, som Blue Kolding bruger som teknikrum. Foto: Thomas Gammeltoft-Pedersen.

Stort set ingen stemmer

Samme toner lyder fra Mikael Schultz, der er direktør i Vejle Spildevand.

- Jeg synes jo, det er et fantastisk spændende område, hvor man arbejder med miljø, badevand og grøn energi, og vi har rigtig store investeringer. I den kommende bestyrelsesperiode skal vi nok bruge over en halv milliard på nye anlæg, så det er da enormt vigtigt, siger han.

Men uanset hvor spændende direktøren synes det er, er det ikke noget, der er trængt igennem i de danske hjem.

- Vi har haft tre tidligere valg, og vi kan konstatere, at selv om vi prøver at gøre det interessant, så er det begrænset, hvor mange stemmer, der kommer. Det er ærgerligt, for man har stor mulighed for at få indflydelse på vigtige investeringer, siger Mikael Schultz.

Kommunalforsker: Drop det valg

Måske er det faktisk på tide at gøre op med, at der overhovedet skal afholdes sådan et valg. Det mener Roger Buch, der er kommunal- og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og ellers indædt tilhænger af demokratiet.

- Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme. Jeg går ellers rigtig meget op i demokrati, og jeg har brugt meget af mit liv på demokrati, men lige præcis det her valg, der vælger jeg ligesom stort set hele befolkningen ikke at stemme, siger han.

Ifølge Roger Buch handler den lave tilslutning blandt andet om, at vi egentlig synes, at det kører, som det skal. Der kommer vand ud af vandhanen, og så skal vi egentlig ikke bede om mere.

Kommunalforsker Roger Buch mener ikke, at det giver mening at afholde et valg, som stort set ingen stemmer ved.

- Normalt siger jeg, at vi ikke kan få for meget demokrati, men her er vi på en deltagelse, der er så ekstremt lav, at det er spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at have de her valg, siger Roger Buch.

Der sidder i forvejen kommunalpolitikere i bestyrelserne rundt omkring i de danske forsyningsselskaber, og Roger Buch foreslår, at de skal have en mere fremtrædende rolle.

- Det er en central ting for kommunerne, at der er styr på vandet, kloakkerne og klimasikringen. Det arbejder kommunerne i forvejen rigtig meget med, så det er oplagt at sige, at det kunne være kommunalpolitikerne og kommunerne, der skulle tage endnu mere ansvar for det her område, siger han.

Det er forskelligt, hvornår landets respektive forsyningsselskaber afholder forbrugervalget, men fælles for dem alle er, at det sker i år.