Øreknogle kan gemme vigtige oplysninger om moselig

Nu vil forskerne vide, hvor moseliget Haraldskærkvinden kommer fra. Forhåbentlig giver en DNA-test svaret.

I dag kom der for alvor spotlight på moseliget fra Haraldskær, som igen skal undersøges.

Det inderste af en øreknogle kan måske bidrage med væsentlig viden om den danske historie.

Knoglen tilhører moseliget Haraldskærkvinden - også er kendt som Dronning Gunhild - der er over 2.000 år gammelt.

I dag blev en del af hendes øreknogle boret ud. Håbet er, at der er nok DNA-materiale tilbage til, at hendes arvemasse kan udvindes og sammenlignes med andet DNA-materiale fra den tid.

Det fortæller ph.d.-studerende Peter Damgaard fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet, der førte boremaskinen i dag.

- Øreknoglen er den mest kompakte knogle i hele skelettet, så der er chancerne størst for, at moseligets DNA er bevaret, siger han.

Hvis det lykkedes, så kan øreknoglen bliver nøglen til at fastlægge moseligets arvemasse og bidrage med viden om de mennesker, der befandt sig i Danmark på den tid.

Hår og tænder har tidligere givet svar

Tidligere på året vakte det selvsamme moselig opsigt, da en ny forskningsmetode viste, at kvinden havde rejst en del i sit liv.

Det er den samme metode, der også afslørede, at den noget ældre Egtvedpigen var indvandret til Danmark. Det er prøver fra moseligenes tænder og hår, der har givet detaljer om de steder, de har befundet sig igennem livet.

Både de tidligere resultater og de nye tests kan være med til kortlægge, hvordan forskellige kulturer har påvirket Skandinavien igennem tiden.

- Haraldskærkvindens DNA kan være med til at vise, om der har der været nogle indflydelser fra Mellemeuropa i Skandinavien i løbet af den førromerske jernalder (fra 500 år f. Kr. til år 0 red.), hvor der må været sket nogle folkevandringer, siger ph.d.-studernede Peter Damgaard.

Blev nok ofret

Liget blev fundet tilbage i 1835. Oprindeligt troede arkæologerne, at moseliget var Dronning Gunhild af Norge. Senere viste en kulstof 14-datering, at kvinden var væsentligt ældre.

Senere viden har peget i retning af, at hun har været en helt almindelig kvinde, der har været uheldig at blive ofret kort efter sin hjemkomst til egnen omkring Haraldskær ved Vejle.

Det forklarer forskningschef ved Vejle Museerne Mads Ravn.

- En romersk forfatter har beskrevet, hvordan jernalderfolket i Germanien, som det hed dengang, ofrede mennesker. Det er baggrunden for at se det som en ofring, siger han og henviser også til en række af de andre moselig fra den periode.

I løbet af én til to måneder er der svar på, om der kan udvindes tilstrækkeligt med DNA-materiale fra Haraldskærkvindens øreknogle til, at prøverne kan bruges.

Facebook
Twitter