Skærper kursen overfor faldefærdige huse

Kolding Kommune vil nu pålægge ejere at istandsætte eller nedrive en ejendom, hvis den blot rent visuelt ikke er på højde områdets øvrige bygning.

Kolding Kommune vil nu pålægge ejere at istandsætte eller nedrive en ejendom, hvis den blot rent visuelt ikke er på højde områdets øvrige bygning. (Foto: Thomas Dinsen © DR Fyn)

Kolding Kommune skærper nu kursen overfor ejere af faldefærdige huse.

Tidligere har de forfaldne huse blot skulle leve op til nogle sikkerhedskrav, så for eksempel legende børn ikke kunne komme galt afsted.

Et sømmeligshedsprincip

Men en landsretsdom giver nu kommunens by- og udviklingsforvaltning mulighed for at pålægge ejeren at istandsætte eller nedrive en ejendom, hvis den blot rent visuelt ikke er på højde områdets øvrige bygning.

Det fortæller byggesagschef, Anders Clausen.

- Det er et sømmelighedsprincip, så bygninger, der ligger i bymæssig bebygget området for eksempel, nogenlunde skal svare til det, den ligger i blandt.

Inddrager politiet

I første omgang vil kommunen altid indgå en dialog med ejeren, men efterkommes påbuddet ikke, bliver der sat hårdt ind.

- Så har vi jo mulighed for at gå til politiet med sådan en sag her. Så det er det, vi agter at gøre i tilfælde, hvor vi ikke kan komme i positiv dialog med en bygningsejer, siger Anders Clausen.

Facebook
Twitter