Sort tape på gulv og borde på landets største efterskole: ’De skal undertrykke trangen til kram’

De sidste uger på efterskolen bliver i familiegrupper på otte og ellers med god afstand.

Toke Amtrup er her til aften vendt tilbage til Oure Efterskole, hvor der er sort tape på gulv og spiseborde for at adskille eleverne, så de kun er fysisk tætte med dem, der er i samme familiegruppe som dem. - Det er super fedt at være tilbage. Der er så mange minder her på værelset, så jeg glæder mig især, til de andre kommer, siger Toke Amtrup. (Foto: Jakob Høstrup)

Der er sort tape på gulvet i de boliger, der huser eleverne på Oure Efterskole, der med sine mere end 600 elever er landets største efterskole målt på elevtal.

Eleverne er tilbage på skolerne, og straks er de blevet inddelt i såkaldte familiegrupper af otte personer. Men der er plads til 16 elever i hver bolig, så tapen er på gulvet for at adskille grupperne – otte og otte.

Det er tilladt at kramme og være tæt med dem, man er i familiegruppe med, men de øvrige elever på skolen skal man holde mindst en meters afstand til.

Se hvordan gensynet gik på Klank Efterskole i Galten i videoen herunder.

Sådan lyder den virkelighed, som landets efterskoleelever i dag er vendt tilbage til.

- Mit bedste råd er, at de skal undertrykke deres umiddelbare trang til at kramme hinanden, siger Mette Romer Søborg, der er forstander på Oure Efterskole.

Eleverne opfordres også til at undgå butikker, blive på skolen i weekenden og så vidt muligt blive på skolens område, men Mette Romer Søborg er ikke bekymret.

- De her unge mennesker savner hinanden så sindssygt meget, at jeg tror, de har forstået alvoren i at skulle overholde de her

retningslinjer
for at få lov til at få den her sidste tid. De har øvet sig i to måneder, så jeg tænker, at det går, siger Mette Romer Søborg.

'Folk undervurderer de unge'

På Brejning Efterskole tæt ved Vejle Fjord gælder retningslinjerne naturligvis også.

- Vi har arbejdet rigtig hårdt, siden vi fik de endelige

retningslinjer
. Det kræver nogle nye rutiner, og det kommer vi også til at hjælpe de unge med. Det er en ny form for livsdannelse, vi skal give dem, men det er også bare vaner, vi skal lave om, og det kan vi sagtens gøre sammen, siger Lone Frankel Goul, forstander på Brejning Efterskole.

Spisesalen, sovesalene og de forskellige kroge, hvor eleverne normalt hænger ud, er blevet tilpasset den nye virkelighed. En virkelighed som eleverne godt kan

håndtere
, mener forstanderen.

- Jeg tror simpelthen, at vi for tit undervurderer de unge mennesker. Jeg oplever en ungdom, der i den grad er interesserede i at gøre det godt og rigtigt, og ofte har de rigtig gode ideer til, hvordan tingene kan løses i praksis, siger Lone Frankel Goul.

Gabriel Bo Christensen er tilbage på Brejning Efterskole. (Foto: Jan Laursen - DR)

Gabriel Bo Christensen er elev på Brejning Efterskole, og han er lykkelig over at være retur.

- Det har været yderst hårdt. Jeg har prøvet at nyde tiden derhjemme, og så har vi selvfølgelig holdt kontakten. Men det er ikke det samme, som at være sammen rent fysisk, siger han.

Klar til seks gode uger

I Galten er lidt flere end 100 elever vendt tilbage til Klank Efterskole. Her har sammensætningen af familiegrupperne på otte personer voldt nogle problemer, men nu mener forstand Klaus Larsen, at man er i mål.

- Vi har haft meget travlt de seneste dage. Vi har haft lidt problemer med at få det hele til at gå op, men jeg er ret fortrøstningsfuld. Eleverne er ankommet på skift, og jeg fortæller om, hvor vigtigt det er, at der er en tillid imellem os, om at vi overholder de her

retningslinjer
, siger han.

Efterskoleelever landet over har delt deres tanker om at vende tilbage med DR. Se mere i videoen herunder.

Midt i fokusset på at opfylde retningslinjerne skal man også huske, at det er en glædens dag at have eleverne tilbage, mener forstanderen.

- Jeg tror, det bliver seks rigtig gode uger, og vi vil bestræbe os på, at de får en ordentlig afslutning på deres efterskoleophold, siger Klaus Larsen.