Syge skal spise grisefoder: Kan måske lindre kroniske mavelidelser

Nyt forsøg skal vise om grisefoder kan fjerne eller mindske symptomer på mave-tarm-sygdomme.

Stinna Kjeldsmark Jensen fra Egtved leger med sin søn Sander. Hun har i fire år haft sygdommen Morbus Crohn.

Av, av.

Mavepine og problemer med at holde på afføringen er hverdag for Stinna Kjeldsmark Jensen fra Egtved.

Hun lider af Morbus Crohn, en alvorlig og kronisk mave-tarm-sygdom, der ud over smerter betyder alvorlig indskrænkelse af hendes livsførelse. For eksempel kan en tur i Kolding Storcenter være en stor udfordring, fordi hyppige toiletbesøg er en del af hverdagen.

- Jeg slår korsets tegn og håber på at min mave ikke går i stykker, mens jeg er på indkøb. Og hvis jeg får brug for et toilet, så

håber jeg, at køen ikke er for lang, siger hun.

Stinna Kjeldsmark Jensen har levet med sygdommen i fire år. Sygdommen kan ikke helbredes.

-Jeg har altid mere eller mindre ondt i maven, og det er socialt invaliderende at have sådan en sygdom, i hvert fald i det omfang, som jeg har den. Jeg føler mig meget isoleret, siger hun.

Foder kurerer grises dårlige maver

Men nu skal forsøg vise om grisefoder kan fjerne eller mindske symptomer på mave-tarm-sygdomme hos mennesker med for eksempel Morbus Crohn.

Det er fabrikken Fermentation Experts i Jelling, der fremstiller grisefoderet, som allerede har vist sig virksom på grises dårlige maver. Og også på mennesker, i hvert fald er virksomhedens ejer Jens Legarth begejstret.

- Jeg spiser det hver morgen, som drys på yoghurten, og det holder min mave i orden, siger han.

Og når Jens Legarths voksne børn har været i byen og feste, vender de af og til hjem og får et måltid grisefoder, der kurerer den dårlige mave.

En af dem, der bruger foderet til dets oprindelige formål, nemlig til grise, er svineproducent Søren Platz, der bor i Gesten, vest for Kolding.

Foderet virker på grisenes maver, så de ikke får diarre, smerter og lidelser, som de ville dø af, hvis de ikke fik behandling med antibiotika.

-Inden jeg startede med at give grisene foderet fra Fermentation Experts havde stort set alle mine smågrise brug for antibiotika for at overleve. I dag får stort set ingen af dem antibiotika, siger Søren Platz.

35 millioner kroner til forskning

Da overlæge Jan Villadsen fra Silkeborg Sygehus tilfældigt hørte om erfaringerne fra grisestaldene kontaktede han foderfabrikanten.

-Nu har vi sat gang i et 4-årigt forsøg, hvor patienter med mavetarm-lidelser skal spise grisefoderet. Hvis det virker godt på mennesker med mavetarm-problemer, vil det være wauw og betyde mindre træthed, mere velvære og færre smerter for patienterne, siger han.

Foderprojektet har fået 35 millioner i støtte til forskning og udvikling. 75 procent af pengene er betalt af store europæiske virksomheder, blandt andre danske NovoZymes.

Svineproducent Søren Platz fra Gesten ved Kolding fodrer sine smågrise med foder fra Fermentation Experts i Jelling. (Foto: DR Trekanten)

Af de 35 millioner kroner går ca. 2,5 millioner til forsøget på Silkeborg Sygehus, hvor 60 patienter deltager. Forsøget er et blindforsøg, det vil sige, at halvdelen af forsøgspersonerne får grisefoderet og resten får et placebo-produkt, uden virksomt stof.

Forsøget på sygehuset starter i efteråret 2017 og varer fire år. For Stinna Kjeldsmark Jensen er det godt nyt.

- Hvis jeg bliver spurgt om jeg vil være med, så er jeg klar til at spise grisefoder, siger hun.