Tinas 23-årige datter vil tage sit eget liv: 'Det er ekstremt voldsomt som pårørende'

Der mangler tilbud til psykisk syges pårørende, mener Bedre Psykiatri.

Tina Ræbild er flere gang kommet sin datter til undsætning, når hun har stået på en jernbaneoverskæring med ønsket om at tage livet af sig selv. (Foto: Line Kirchheiner - DR)

- Hun fortæller mig, hvordan hun planlægger at tage livet af sig selv, og at hun har planer om at gå på jernbanen.

De sidste otte år har Tina Ræbild fra Fredericia levet med diagnosen borderline tæt inde på livet, fordi hendes 23-årige datter lider af den psykiske sygdom.

Selvom datteren bor på et botilbud, har Tina Ræbild fra start fulgt hendes behandling i psykiatrien gennem tvangsindlæggelser og flere forsøg på selvmord.

Hun ved om nogen, at det kan være svært at være pårørende til en psykisk syg.

- Det er ekstremt voldsomt at høre fra sin egen datter, hvordan hun vil tage livet af sig selv. Det påvirker mig psykisk rigtig meget, at hun faktisk svæver mellem liv og død meget ofte, siger Tina Ræbild.

’Vi er under et konstant pres’

Tina Ræbild har fået en billet til en rejse, som hun ikke kan sige nej til. Datterens diagnose er for alvor en del af familiens liv.

Men det kan være en belastning over alle grænser, når ens nærmeste bliver ramt af en psykisk sygdom, forklarer næstformand i landsforeningen Bedre Psykiatri Ebbe Henningsen.

- Som forældre kan man gå rundt med en enorm skyldfølelse over, at ens barn pludselig ender i en psykisk sygdom. Samtidig er du konstant bange for, hvad der sker med dit barn.

Det er en følelse, Tina Ræbild kender til.

Når telefonen ringer, ved hun aldrig, om datteren er blevet lagt i håndjern af politiet og tvangsindlagt på den psykiatriske afdeling, eller om hun står ved en jernbaneoverskæring på kanten af livet.

- Nogle gange må jeg smide alt, hvad jeg har i hænderne, fordi hun har brug for mig. Vores familie er under et konstant pres, fordi vi aldrig ved, hvornår hun får det rigtig svært næste gang, siger Tina Ræbild.

Hun har været sekunder fra at miste sin datter, og konsekvenserne ved at leve med det massive pres i hverdagen kan ifølge Ebbe Henningsen være meget alvorlige.

- Det kan påvirke familiens liv hele vejen rundt. De pårørende kan selv opleve stress, angst eller udvikle en depression, og det kan ende med, at den pårørende må sygemeldes eller helt mister sit arbejde. For nogen ender det i en skilsmisse, for familierne bliver simpelthen splittet ad, fordi det bliver for svært at håndtere situationen, siger han.

Mangel på tilbud til pårørende

Derfor er det afgørende, at de pårørende bliver tilbudt støtte og vejledning undervejs i den syges behandlingsforløb.

Det kan være gennem samtalegrupper eller undervisning, hvor den pårørende bliver klædt på til at forstå den psykiske sygdom, og hvordan det regionale og kommunale system fungerer.

Men der er alt for langt mellem tilbuddene, mener Ebbe Henningsen.

- Der er rystende lidt tilbud til de pårørende. Nogle kommuner har ikke det, der ligner et tilbud, og du skal se dig rigtig godt om. Men når vi ved, at rigtig mange af de pårørende selv kan blive syge, kalder det på, at der bliver gjort noget, lyder det fra næstformanden, der kalder det ’et samfundsproblem’.

Det kan ifølge ham være altafgørende for den syges behandlingsforløb, at de pårørende forstår, hvad sygdommen indebærer, og hvordan de skal hjælpe.

- Når de pårørende bliver inddraget og orienteret i behandlingsforløbet, vil man få færre genindlæggelser, og den syge vil få det bedre rent menneskeligt, vurderer Ebbe Henningsen.

Føler sig ladt i stikken

Men Tina Ræbild føler ikke, hun er blevet inddraget nok i datterens behandlingsforløb, selvom hun mener, at hun kender sin datter bedst.

Og det hårdt, når man også er psykisk belastet af situationen, mener hun.

- Jeg mangler nogen at vende mine tanker med, som kan give mig et godt råd og bare kan lytte til, hvordan det er at finde sin datter efter endnu et selvmordsforsøg. Jeg føler mig ladt i stikken af systemet og ikke som en del af et velfærdssamfund, hvor man tager sig af de svageste.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar:

- Regionerne har en vigtig opgave i at sikre, at der bliver taget ordentligt hånd om både patienten og de pårørende i psykiatrien. Det er afgørende, at de pårørende føler sig tilstrækkeligt inddraget, og at der er relevante tilbud, der kan støtte dem.

Og det er en opgave, man er opmærksom på i Danske Regioner, skriver formanden for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), i en mail til DR:

- Pårørende kan og vil ofte gerne spille en aktiv rolle, og de ligger inde med både viden og ressourcer om den syge, der gennemgår en psykiatrisk behandling. Derfor er der generelt et stort regionalt fokus på at inddrage - og blive endnu bedre til at inddrage de pårørende i patientens forløb i psykiatrien.

Det gør regionerne for eksempel ved at ansætte tidligere patienter og pårørende til at give deres viden og erfaringer videre til nuværende syge og pårørende, uddyber hun.

Hun erkender dog, at regionerne kan blive bedre til at inddrage de pårørende.

- Vi kan stadig blive endnu bedre til at inddrage pårørende og støtte dem i de konkrete forløb, og vi mener også, at pårørendes betydning skal være en naturlig del af en samlet strategi i den kommende 10-års plan for psykiatrien.

10-årsplanen for psykiatrien skal tage fat på de grundlæggende problemer og sætte retningen for området. Den plan er man allerede i gang med, oplyser Sundhedsministeriet og tilføjer i et skriftligt svar:

- Der er behov for et løft af psykiatriområdet, og regeringen er allerede i gang. Med finansloven for 2020 er der udmøntet 600 mio. kr. til en styrket kapacitet inden for psykiatrien. Det skal være med til at løse de mest akutte udfordringer i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen vil sammen med Socialstyrelsen udarbejde en status over udfordringerne på tværs af sundheds- og socialområdet. Det skal ske i samarbejde med flere interesseorganisationer og danne fagligt grundlag for 10-årsplanens indhold og mål.

Facebook
Twitter