Travbaner i Billund og Nykøbing Falster tæt på lukning

Forliget om tipsmidler betyder farvel til to travbaner. Der er ikke længere økonomi til at drive banerne i Nykøbing Falster og Billund.

Det er snart slut med travløb i Nykøbing Falster og Billund. Banerne står foran lukning, da travsporten har mistet 15 millioner kroner i tipstilskud. (© P4 Bornholm)

Travbanerne i Billund og Nykøbing Falster skal lukke. Samtidig bliver der lukket for galopløb i Aalborg og Odense. Banerne fik besked om lukningen på et møde i går tirsdag i Hestevæddeløbssportens Financieringsfond.Årsagen er, at et politisk forlig betyder, at travsporten mister 15 millioner kroner i årligt tilskud, som hidtil er kommet fra tipsmidlerne. De manglende penge skal findes ved at lukke de to travbaner i Billund og Nykøbing Falster. Jeg synes, at man bruger en salami-metode, og bare skærer sporten væk bid for bidChristian Hundebøll, direktør for Billund Trav- Det er utroligt ærgeligt, for vi har i mange år drevet en fornuftig forretning set i forhold til de øvrige baner i Danmark. Jeg synes, at man bruger en salami-metode, og bare skærer sporten væk bid for bid, siger direktøren i Billund Trav, Christian Hundebøll. I Nykøbing Falster har man nu 30 dage til at redde travbanen, og hvis det ikke lykkes, så er det slut med næsten 50 års travhistorien - og det bliver det hårdt:- Det er synd for de mennsker, der har deres daglige arbejde hér -og det er synd for de unge mennesker. Vi har en god og velfungerende ponyklub, og de har ikke noget sted at være mere, siger formand for travbanen i Nykøbing Falster, Erling Clausen.For få mennesker til travbanerBegrundelsen for at lukke travbanerne i Billund og Nykøbing Falster er, at de ligger i områder, hvor det ikke bor så mange mennesker.Men Christian Hundebøll er uenig i, at det er en god begrundelse, og han bebuder, at han vil kæmpe imod beslutningen, men lige nu handler det om at få ro til at få lagt en plan for travsporten.

- Hele sporten står sammen, og vi har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal komme med et alternativt økonomisk oplæg, så vi i hvert fald i 2015 kører videre med banerne. Derefter kan vi sætte os sammen, og arbejde fremadrettet på en positiv måde, siger Christian Hundebøll.Udspillet fra banerne skal være klar inden der er gået en måned.

Facebook
Twitter