Utilfreds vagtlæge om nyt gebyr: 'Jeg vil i hvert fald ikke være til grin'

Ældre læger og læger under uddannelse bliver hårdt ramt af nye gebyrregler.

Magne Sætre fra Assens har endnu ikke besluttet, om han vil fortsætte med at tage vagter efter de nye gebyrregler. (© (c) privatfoto)

Siden årsskiftet har en stribe vagtlæger sendt deres opsigelser afsted på grund af nye gebyrregler.

Alene i Region Syddanmark har 58 vagtlæger indgivet deres opsigelser, og i Region Sjælland har tallet også rundet de 20.

Fra 1. januar skal danske vagtlæger nemlig betale et gebyr på lige knap 4.000 kroner om året for fortsat at praktisere.

Jeg kører udelukkende for at holde min interesse ved lige. Hvis jeg skal til at betale for det, så bliver interessen lidt mindre, end den har været.

Magne Sætre, vagtlæge i Assens
Vagtlæger siger op i protest

Vagtlæger i flere regioner siger op, efter de 1. januar blev pålagt et nyt gebyr på 4.000 kroner årligt for at blive registreret. Gebyret skal finansiere bedre kontrol med sundhedsvæsenet. Gebyret rammer især læger under uddannelse og pensionister, fordi begge arbejder som vagtlæger ved siden af.

Se Tema

Gebyret skal være med til at finansiere et øget tilsyn med de danske læger og i sidste ende styrke patientsikkerheden. Men det møder allerede hård kritik fra flere sider, da det særligt rammer vagtlæger med få vagter eller læger under uddannelse.

Magne Sætre fra Assens er en af de vagtlæger, som bliver ramt hårdest økonomisk af de nye regler.

Han gik på pension for tre år siden, men har stadig få besøgsvagter hver måned.

Magne Sætre havde slet ikke hørt, at han skulle til at betale for at arbejde, før han hørte det tidligere i dag i radioen.

- Jeg kører udelukkende for at holde min interesse ved lige. Hvis jeg skal til at betale for det, så bliver interessen lidt mindre, end den har været. Jeg gider i hvert fald ikke være til grin, siger Magne Sætre, der var praktiserende læge i en praksis Assens, indtil han gik på pension.

Fynboen overvejer stadig, om han vil betale gebyret og fortsætte med at tage lægevagter.

- Nu har jeg fire vagter de næste fire måneder, og så må jeg se, om jeg vil fortsætte, siger han.

Ung læge: Vil hellere bruge tid med børnene

Magne Sætres overvejelser om at stoppe med at køre lægevagter er ikke enestående.

På landsplan er der indtil videre mere end 80 læger, der har sat definitivt stop på grund af de nye regler.

En af dem er Heidi Byskov Nielsen, der er ved at uddanne sig til praktiserende læge på Kolding Sygehus.

Hun tager akutte vagter cirka fire til seks gange om året, når der er mangel på mandskab. Og hvis 4.000 kroner skal trækkes for det beløb, efter hun har allerede har betalt skat, så er der ikke meget tilbage på kistebunden.

- Så betyder tiden sammen med børnene mere, end det betyder at gå på lægevagt, siger Heidi Byskov Nielsen.

Lægechef maner til besindighed

Selv om særligt Region Syddanmark har oplevet en markant lægeflugt, så vil der stadig være en stemme i telefonen, når borgere ringer til lægevagten i den kommende tid.

Det forsikrer Ole Holm-Thomsen, der er vagtchef for lægevagten i regionen.

For de 58 læger udgør kun en tiendedel af alle de læger, der bliver brugt som vagtlæge.

- Vi skal nok få dækket vagterne de næste måneder, siger Ole Holm-Thomsen.

Men på den længere bane betyder det, at regionen er nødt til at trække på nogen, som i forvejen er presset meget. Det kan for eksempel være ældre læger, der er tæt på pensionsalderen.

- Og så kan det godt være, at vi risikerer, at de siger: Nu er det for meget, nu går jeg på pension, siger Ole Holm-Thomsen.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.