Nyheder

Så er det slut - læs hele bloggen her

Overblik

  1. Så er det slut - læs hele bloggen her
    (© Scanpix)
  2. Ekspert: Risiko for borgerkrig kan sende flygtninge mod Europa

    Talebans fremmarch i Afghanistan efter Vestens tilbagetrækning sender lige nu tusindvis af afghanere på flugt, og mange mister livet.

    Og det skaber risiko for en ny flygtningebølge mod Europa, mener David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og har fulgt Afghanistan i et årti.

    - Afghanere flygter, fordi det system, der er blevet opbygget gennem de seneste 20 år, er under afvikling.

    - En borgerkrig med forskellige fronter er det, der skaber de sværeste kår for en civilbefolkning. Og de eneste muligheder for at overleve kan være at flygte, siger Daniel Vestenskov.

    30.000 flygter ud af Afghanistan hver uge, skriver New York Times på baggrund af tal fra FN’s flygtningeorganisation IOM.

    Læs hele interviewet med Daniel Vestenskov her.

  3. De danske mestre er stadig uden sejr efter uafgjort i Vejle

    Vejle og Brøndby spillede søndag eftermiddag uafgjort 2-2 i 3F Superligaen, og det blev dermed de danske mestres tredje uafgjorte i den nye sæson.

    Brøndby kom ellers bedst fra start, da Mikael Uhre allerede efter tre minutter sendte sit hold i front.

    Efter godt en halv time svarede Vejle igen. Vejles græske startdebutant Dimitris Emmanouilidis dukkede op i feltet og headede udligningen i mål.

    På den anden side af pausen var det hjemmeholdet, Vejles, tur til at komme foran, da 18-årige Wahid Faghir ligeledes med et hovedstød scorede til 2-1.

    Godt ti minutter inden slutfløjt udlignede amerikanske Christian Cappis for Brøndby, da han scorede sit første mål i gult efter et hjørnespark.

    Det blev det sidste mål i opgøret, som endte 2-2.

    Mikael Uhre scorede til 1-0. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)
  4. Mand sigtet for at bide del af bofælles tunge af: Varetægtsfængslet i knap fire uger

    En 50-årig rumænsk mand, der bor i Danmark, er blevet varetægtsfængslet frem til 27. august.

    Han er sigtet for at have bidt noget af tungen af en bofælle, der også er 50 år og fra Rumænien.

    Det oplyser senioranklager ved Nordjyllands Politi Lone Lyngsø, efter at grundlovsforhøret ved Retten i Aalborg er slut, skriver Ritzau.

    De to rumænere deler bolig med en tredje rumæner i Gistrup sydøst for Aalborg, og her kom det til håndgemæng, da de angiveligt kom op at skændes om oprydningen.

  5. Storkeungerne Astra og Zeneca druknede i en gylletank: Forening sætter ind for at løse problemet

    Fredag eftermiddag blev Jess Frederiksen, der er formand for storkene.dk, opmærksom på, at noget ikke var, som det skulle være.

    - Vi har sendere på fire storkeunger. Den ene sender var spottet i en gylletank, som lå tæt på storkereden.

    Senderen tilhørte storkeungen Zeneca. Og det viste sig, at hans søster Astra var sammen med ham. De to druknede i en gylletank. Og det er ikke første gang, at storke har mistet livet i en gylletank.

    - For nogle år siden forsvandt storkeungen Tommy, og vi kan forestille os, at han døde i den selvsamme tank, siger Jess Frederiksen.

    Den makabre død er dog ikke noget, som ofte sker herhjemme, men Frederiksen oplyser, at foreningen kommer til at have fokus på problemet, så sikkerheden kommer i top ved gylletanke.

    - Vi har allerede sikret en gylletank, der ligger i nærheden af en anden storkerede, ved at overdække den, så storke og andre fugle ikke kan falde ned i den.

    Astra og Zenecas forældre, Connie og Clyde, er et af fem ynglende storkepar i Danmark. De er efter omstændighederne okay.

    - Mange tillægger dyr menneskelige følelser, det har de ikke. Det er ikke sådan, at de sidder og græder, nu har de lidt fritid, inden de trækker syd på, oplyser Jess Frederiksen.

  6. Tørke og brand rammer feriesteder ved Middelhavet: Jesper holder ferie i Grækenland, hvor 'varmen er styg'

    Folk ligger på paddleboards, mens en helikopter med vand er i færd med at slukke en skovbrand i Patras, der er Grækenlands tredjestørste by. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Ritzau Scanpix)

    Aldrig har 54-årige Jesper Madsen søgt så meget mod bilens airconditionanlæg, som han gør i år på rejsen til den græske ferieø Kreta.

    Han står konstant med hovedet i køleskabet, får sveddråber på panden alene ved at spise og er nødt til at have klipklapper på, hvis han skal betræde områdets fliser.

    - Varmen er styg. Jeg har rejst hernede mere end 20 gange, og jeg har ikke oplevet, at det har været så varmt før, fortæller Jesper Madsen, der ligeledes har besøgt i alt 17 græske øer gennem tiden.

    I år bor han i et lånt hus lidt uden for byen Chania, hvor han er afsted med sin kæreste samt hendes datter og svigersøn.

    • 54-årige Jesper Madsen har været på ferie i Grækenland mere end 20 gange. Han har dog aldrig oplevet det så varmt som i år. (© (c) privatfoto)
    • Udsigten fra huset i byen Chorafakia, hvor Jesper Madsen holder sommerferie med sin familie. (© (c) privatfoto)
    1 / 2

    I går målte parret 40 grader i skyggen på deres terrasse, mens den stod på 32,5 grader, da klokken slog lidt over 10 i morges.

    Jesper Madsen kan normalt godt lide varme og har selv valgt at rejse dertil, men i år er han slået helt tilbage til skyggen, hvor han tilbringer det meste af tiden, hvis han ikke er i vandet.

    - Vi er så luksuriøse, at vi har en swimmingpool, vi kan hoppe i. Men for dem, der ikke har det, må det være sindssygt varmt, siger Jesper Madsen og tilføjer, at han dog endnu ikke har hørt om skovbrande i området.

    Grækenland har siden fredag været ramt af en varmebølge, der har sendt temperaturen op mellem 42 og 44 grade, mens der blandt andet er udbrudt en skovbrand i Patras, der er Grækenlands tredjestørste by og ligger godt 200 kilometer vest for hovedstaden Athen.

    Derudover har myndighederne evakueret indbyggerne i fire landsbyer i regionen og fra turistområdet Loggos, der ligger ved kysten.

    Skal du på ferie et sted i Europa i den kommende tid, kan du selv tjekke det europæiske brandfareindeks her.

    Sådan ser brandfareindekset ud søndag den 1. august. Jo mere rødlilla farven er, jo højere brandfare. (Foto: Karen Klærke DR Nyheder)

    Grækenland, hvor Jesper Madsen befinder sig med sin familie, er dog ikke det eneste feriested, hvor der er varmt og tørt.

    Italienske brandfolk kæmper for anden dag i træk med at få kontrol med skovbrandeSicilien, som har bredt sig til Catania, der er den næststørste by på øen. Varme vindpust har blandt andet fået ilden til at brede sig, så øens hovedstad, Palermo, også mærker til det.

    Også den sydlige del af Tyrkiet kæmper i disse dage med brande i et område omkring feriebyerne Antalya og Manavgat. Selv om skovbrande er almindelige i de varme sommermåneder i Tyrkiet, er meldingen fra de lokale myndigheder, at de seneste brande har ramt et langt større område end normalt.

    Ifølge den tyrkiske landbrugsminister, Bekir Pakdemirli, er der de seneste fire dage brudt 101 brande ud, hvor 91 er under kontrol.

    To brandmænd er døde i kampen for at få kontrol med brandene.

    • En helikopter smider vand i Ziria nær Patras, der er den tredjestørste by i Grækenland. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Ritzau Scanpix)
    • Brandmænd kæmper for at slukke skovbranden nær Patras. Flere landsbyer er evakueret som følge af det. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Ritzau Scanpix)
    • På Sicilien hærger skovbrande også - her ved Capannine-stranden i Catania, der er den næststørste by på øen. (Foto: ROBERTO VIGLIANISI © Ritzau Scanpix)
    • I det sydlige Tyrkiet har et område omkring feriebyerne Antalya og Manavgat i de seneste dage været raseret af flammer. Billedet er taget nær Manavgat, hvor hus og bil er udbrændt. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Naturbrande i Tyrkiet får klynger af røg til at rejse sig. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    • Brandslukningsarbejdet er i gang i Tyrkiet. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Det er ikke nogen overraskelse, at det er varmt og tørt i disse måneder i Sydeuropa, hvilket sammen med blæst kan få skovbrande til at opstå. Det har vi set før, og det er, hvad man må forvente at se mere af, siger Eigil Kass, der er professor ved KU og videnskabelig leder af det Nationale Center for Klimaforskning.

    - Der er helt klart en tendens til, at de ekstremt høje temperaturer vil stige, og der kommer oftere og oftere rekorder på grund af global opvarmning og CO2, siger han.

    Selv om der ét år er tørke og brandfare i nogle ferieområder, er det dog ikke ensbetydende med, at samme sted vil være lige så ramt næste år.

    - Lige nu ligger der en meget varm luft over det sydlige og sydøstlige Middelhav med virkelig ekstrem varme. Men det skvulper lidt fra år til år, hvor det er værst, afhængig af hvordan atmosfærens strømninger er i det pågældende år.

    Hvis det fortsætter, kan man ifølge Eigil Kass godt forestille sig, at vi i fremtiden i højere grad kommer til at vælge nogle af de feriesteder fra, hvor man oplever varme, tørke og brandfare hen over sommeren.

    - Hvis der ikke er noget hav, man kan ligge og køle sig i, bliver det for varmt nogle steder - specielt inde i landet, hvor der ikke er pålandsvind.

    Varmenbølgen har dog ikke fået Jesper Madsen til at overveje, om han næste år skal vælge en anden destination end Grækenland.

  7. Ekspert: Risiko for borgerkrig i Afghanistan kan sende ny flygtningebølge mod Europa

    Afghanere i kø foran et kontor i Kabul, hvor de kan få lavet et pas, der kan hjælpe dem ud af det krigshærgede land. (Foto: Sajjad Hussain © Ritzau Scanpix)

    Fremtidsudsigterne for afghanere lige nu er dystre. Med vestlige styrkers tilbagetrækning og Talebans fremmarch i landet tegner der sig et enten fundamentalistisk islamistisk styre eller fuldkommen kaos og borgerkrig i det krigshærgede land.

    Og de udsigter får lige nu tusinder af afghanere til at flygte.

    Det forklarer David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og har fulgt situationen i Afghanistan i ti år.

    - Afghanere flygter, fordi det system, der er blevet opbygget gennem de seneste 20 år, er under afvikling.

    Hvis vi kommer til at se en borgerkrig, så vil der opstå anarki mange steder i landet, og det vil folk flygte fra
    David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet

    30.000 flygter ud af Afghanistan hver uge, skriver New York Times på baggrund af tal fra FN’s flygtningeorganisation IOM. Det er mellem 30 og 40 procent flere, end før de internationale tropper begyndte at trække sig ud af landet, skriver den amerikanske avis. Endnu flere er internt fordrevne i landet.

    Og det skaber risiko for en ny flygtningebølge mod Europa, mener David Vestenskov.

    - Hvis vi kommer til at se en borgerkrig, så vil der opstå anarki mange steder i landet, og det vil folk flygte fra, siger Vestenskov og sammenligner med situationen i Syrien, som ifølge FN har sendt mere end seks millioner mennesker på flugt.

    - En borgerkrig med forskellige fronter er det, der skaber de sværeste kår for en civilbefolkning. Og de eneste muligheder for at overleve kan være at flygte.

    Kun overgået af Syrien er Afghanistan det land i verden, som flest mennesker var på flugt fra i 2020 ifølge FN. De seneste måneder er situationen forværret, fordi de vestlige styrker, der anført af USA har været i landet de seneste to årtier, er på vej ud.

    De sidste danske udsendte og andre NATO-styrker forlod landet i juni. Med undtagelse af få amerikanske tropper har Vesten stort set forladt Afghanistan. Det har givet muligheder for Taleban, som er på heftig fremmarch og overtager magten i stadigt større dele af landet.

    Og det skaber frygt i den afghanske befolkning - særligt hos dem, der har arbejdet for og støttet den vestlige tilstedeværelse, forklarer David Vestenskov.

    - De frygter det samfund, de kan komme til at leve under og deres egen sikkerhed, fordi de har stået på den side i konflikten, som nu ser ud til at miste magten i landet, siger han.

    I hovedstaden viser det sig ved, at der siden Vesten begyndte sin tilbagetrækning er kommet lange køer foran den offentlige administrations paskontor i Kabul for at få lavet et pas og komme ud af landet. Det har Weekendavisen blandt andet beskrevet.

    De fleste afghanske flygtninge vil med al sandsynlighed flygte til Pakistan eller Iran i første omgang, fortæller David Vestenskov. Men derfra vil nogle søge videre mod Europa. Og det mærkes allerede nu ved den tyrkiske grænse.

    Til trods for års træning af amerikanske styrker og NATO-styrker er den afghanske hær i øjeblikket ikke stærke nok til at holde Taleban tilbage fra at erobre mere land. (Foto: JALIL REZAYEE © Ritzau Scanpix)

    Onsdag fandt tyrkiske myndigheder ifølge Reuters en båd med mere end 200 afghanske flygtninge med kurs mod Europa i Det Ægæiske Hav. Og meldingen fra de tyrkiske myndigheder er, at antallet af tilbageholdelser af afghanske flygtninge i landet er stigende.

    Det har blandt andet fået flere centraleuropæiske ledere til at udtrykke frygt for en flygtningebølge, som den Europa oplevede i 2015, da den syriske borgerkrig sendte store flygtningestrømme ind over de europæiske grænser.

    Ikke meget ser ud til at kunne forhindre, at sikkerhedssituationen i Afghanistan forværres. Fredsforhandlinger mellem den afghanske regering og Taleban blev indledt i september, men dem er der ikke kommet resultater ud af - tværtimod er Taleban i en offensiv, man ikke har set mage til siden 2001, forklarer Mona Kanwal Sheikh, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

    - Den eneste aftale, der indtil videre er landet, er jo tilbagetrækningsaftalen med amerikanerne. Den nationale forsoningsproces herimod går det ret drøjt med, skriver hun i en kommentar til DR Nyheder.

    Fredsforhandlinger afghanerne imellem er dog heller ikke noget, der har optaget den vestlige koalition, lyder det fra Mona Kanwal Sheikh. Og det er blandt andet det, der giver muligheder for Talebans fremmarch, forklarer David Vestenskov.

    44 danske soldater har mistet livet i den 20 år lange krig i Afghanistan. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

    - Vesten vælger at trække sig tilbage, uden at der ligger nogle politiske aftaler eller udsigter til politiske aftaler. Det efterlader et sikkerhedsvakuum, siger han.

    Det vil Taleban forsøge at udnytte, men også andre etniske grupper vil blande sig, og det er her risikoen for borgerkrig bliver stor, forklarer han.

    - På den korte bane har jeg svært ved at se nogen positiv udvikling, som landet ligger lige nu.

    Hvor kynisk det end lyder, så kan det være, at der på en længere bane vil komme noget bæredygtigt ud af en borgerkrig, mener han.

    - Afghanerne skal nok igennem en intern konflikt, før der lander en bæredygtig magtstruktur uden en ekstern aktør som Vesten. Det vil tvinge nogle politiske løsninger frem, som har mere bæredygtige forudsætninger, når Vesten ikke er med i ligningen, siger han.

  8. Flere anholdt ved demonstrationer mod coronarestriktioner i Berlin

    En demonstrant står overfor tysk politi i Berlin. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

    Hundreder af demonstranter har søndag protesteret mod coronaregler i Tysklands hovedstad, Berlin.

    En domstol havde ellers nedlagt forbud mod demonstrationen, men den fandt sted alligevel.

    Politiet oplyser, at nogle demonstranter chikanerede og angreb politibetjente i Berlins vestlige Charlottenburg-distrikt. Demonstranterne ignorerede også vejblokader, skriver Ritzau.

    Flere personer er anholdt, oplyser politiet ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

    Der blev nedlagt forbud mod protesterne på grund af netop coronareglerne.

    Ifølge domstolene var der risiko for, at deltagere ville droppe regler for mundbind og fysisk afstand. Og det går ikke, på et tidspunkt hvor de tyske smittetal er stigende.

    • Der var mange samlet i Berlins gader for at protestere mod coronarestriktionerne i Tyskland, selvom demonstrationerne ellers var erklæret forbudt af en domstol. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant holder et papir med påskriften 'Frihed' over hovedet under demonstrationen. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Demonstrationen, der var erklæret ulovlig på grund af coronarestriktionerne, forløb ikke fredeligt. Politiet har anholdt flere. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant pågribes af politiet. Demonstranten bærer et skilt med et billede Mahatma Gandhi, der er kendt for sin frihedskamp mod det engelske kolonistyre i Indien. Han organiserede mange aktioner baseret på civil ulydighed. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant slæbes væk af henimod seks betjente. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  9. Sverige slår håndboldherrerne, men Danmark fastholder førstepladsen

    Det blev ikke fem på stribe for Nikolaj Jacobsens landshold ved OL.

    I gentagelsen af VM-finalen fra januar fik svenskerne revanche.

    Det blev en blå-gul sejr på 33-30.

    Danskerne var på hælene det meste af kampen, og ved pausen var Sverige foran 17-13.

    I anden halvleg var det svenske forspring periodevis nede på to mål, men aldrig mindre end det, og svenskerne kørte sejren hjem.

    Nederlaget ændrer dog ikke på, at Danmark er videre til kvartfinalen med en førsteplads i gruppen.

    I kvartfinalen bliver Danmarks modstander Norge, der endte på fjerdepladsen i den anden gruppe.

  10. Cambodja følger efter Israel og tilbyder også et tredje stik vaccine

    I Cambodja bliver befolkningen nu tilbudt et tredje stik med en coronavaccine, et såkaldt booster-stik.

    I første omgang bliver booster-stikket givet til sundhedspersonale i det sydøstasiatiske land med over 14 millioner indbyggere.

    Folk, der allerede er blevet vaccineret med Sinopharm og Sinovac (to kinesiske vacciner, red.), vil blive tilbudt AstraZeneca som det tredje stik, siger landets premierminister Hun Sen.

    I denne uge besluttede Israel også at tilbyde et tredje stik vaccine, men her vil man i stedet tilbyde det til alle over 60 år.

  11. Italiensk sprinter vinder herrernes 100 meter-finale

    En 100 meter-finale uden en eneste jamaicaner.

    Nærmest utænkeligt for blot få år tilbage, men ikke desto mindre, var det realiteten ved de olympiske lege i Tokyo.

    Der var to gengangere fra finalen i Rio i 2016. Andre de Grasse og Akani Simbine.

    Da starten gik var Zharnel Hughes for hurtigt ude af blokken. Han blev diskvalificeret for tyvstart, og så var der kun syv tilbage.

    Det var italienske Lamont Marcell Jacobs, der var hurtigst i tiden 9,80 sekunder.

    Fred Kerley fik sølv og Andre de Grasse tog bronze.

    Se finalen i videoen herunder:

  12. To skibe redder 394 migranter i synkende træbåd på Middelhavet

    394 migranter er blevet reddet fra en stor træbåd i Middelhavet, der var begyndt at tage vand ind.

    To skibe fra en en tysk og en fransk hjælpeorganisation samlede migranterne op omkring 68 kilometer fra den nordafrikanske kyst, skriver Reuters.

    Redningsaktionen blev udført natten til søndag.

    - Overlevende modtager nu behandling på 'Ocean Viking' og 'Sea Watch' (de to redningsskibe, red), oplyser den franske hjælpeorganisation SOS Méditerranée.

    Flere af migranterne blev set springe over bord fra det synkende skib og svømme mod redningsskibene, fortæller vidner til Reuters.

    • Migranter på den synkende træbåd venter på at blive reddet. (Foto: Darrin Zammit Lupi)
    • Ifølge FN's internationale organisation for migration er mindst 1146 personer døde i deres bestræbelser på at krydse Middelhavet for at nå Europa i løbet af årets første seks måneder. (Foto: Darrin Zammit Lupi)
    • Migrantbåde fra Libyen og Tunesien med kurs mod Italien og andre dele af Europa har været stigende over de seneste måneder, hvor vejrforhold for de farlige ture er forbedret. (Foto: Darrin Zammit Lupi)
    1 / 3
  13. 893 nye coronasmittede det seneste døgn

    893 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Ingen personer er døde.

    Dagens smittetal er baseret på 68.858 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,3 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 57 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre flere end i går.

  14. Tilbud på takeaway og taxature skal få unge briter til at blive vaccineret

    Hvad siger du til at spare lidt på takeawayregningen?

    Det kan unge britere se frem til, hvis de altså siger ja til at blive vaccineret mod covid-19.

    Det oplyser den britiske regering ifølge BBC.

    Den britiske regering har indgået et partnerskab med køretjenester såsom Uber, Bolt, Deliveroo og Pizza Pilgrims, som skal få ordningen med rabat op at køre.

    Uber vil for eksempel sende en påmindelse ud til alle brugere, hvor de opfordres til at blive vaccineret. Brugere, som er vaccineret, vil desuden blive tilbudt rabat på køreture og måltider, som Uber Eats leverer.

    Der er en række incitamenter i vente, som kuponer og rabatkoder til borgere, som møder op ved midlertidige vaccinecentre eller booker en tid ved de vanlige steder, oplyser sundhedsministeriet ifølge BBC.

  15. Schweizisk rytters hest måtte aflives efter OL-konkurrence

    Den schweiziske rytter Robin Godel har mistet sin makker, da rytterens hest, Jet Set, er blevet aflivet efter at have fået problemer i forbindelse med et OL-ridt i disciplinen military.

    Hesten modtog behandling på banen og blev senere transporteret til en veterinærklinik med hesteambulance. Her viste skanningerne uoprettelige skader lige over hoven på højre ben, og Robin Godel tog, sammen med ejerne af Jet Set, derfor beslutningen om at aflive hesten.

    Den 23-årige Robin Godel var senere søndag ude med en melding på Instagram, hvor han sørgede over aflivningen af sin hest.

    - Jet Set gik bort, mens han gjorde det, han elskede mest: At galopere og hoppe over forhindringer, skriver Godel på Instagram.

    Robin Godel rider på hesten Jet Set. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Ritzau Scanpix)
  16. Michael Monberg valgt som politisk ordfører i Veganerpartiet

    Michael Monberg er blevet valgt som politisk ordfører i Veganerpartiet, der har holdt et digitalt ekstraordinært landsmøde i dag.

    Han stiftede oprindeligt partiet sammen med Henrik Vindfeldt, som tidligere på året trak sig som partileder, skriver Ritzau.

    Ved partiets ordinære landsmøde 12. juni blev det besluttet at indføre en politisk ordfører i stedet for posten som partileder. Ordføreren vælges for en periode på to år.

    Monberg vandt med 62 procent af stemmerne over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen.

    Michael Monberg - Medstifter og politisk ordfører i Veganerpartiet. (Foto: Jakob Eskildsen)
  17. 100-årig skal i retten - han er tiltalt for 3.500 drab i kz-lejr under Anden Verdenskrig

    En 100 år gammel tysker skal til efteråret i retten, hvor han anklages for drab i kz-lejren Sachsenhausen for 76 år siden.

    I alt er han tiltalt for 3.500 drab i de tre år, hvor han var fangevogter under Anden Verdenskrig, skriver den tyske avis Welt am Sonntag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    I omegnen af 200.000 personer var indsat i koncentrationslejren, og cirka 20.000 af dem blev slået ihjel.

    Retten i Neuruppin nær Berlin forventer, at den 100-årige kan klare at være i retten i to og en halv time ad gangen.

  18. Tomme kvadratmeter koster skatteborgerne dyrt: Alligevel tøver kommuner med at rive ned

    Kommunernes Landsforening vurderer i en rapport, at landets 98 kommuner til sammen har 2,3 millioner kvadratmeter for meget i de kommunale bygninger. (Foto: Anne-Frida Andersen - DR)

    Der er god plads på Glyngøre Skole i Skive Kommune.

    Skolens knap 80 elever får undervisning i bygninger, som oprindeligt er bygget til at huse over 300.

    Men børnetallet er faldende. Og kommunen har beregnet, at det vil falde yderligere 10 procent de næste fem til seks år.

    Så selv om Glyngøre Skole er velholdt, og blandt andet har et nyistandsat musiklokale, overvejer Skive Kommune at rive dele af skolen ned. For det koster mange kommunale skattekroner at vedligeholde og renovere de mange kvadratmeter.

    Det fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget, Jan D. Andersen (S).

    - Vi betaler rent faktisk skolerne efter, hvor mange kvadratmeter de har. Jo færre kvadratmeter, vi skal betale for, jo flere penge har vi til andre ting, der er sjovere end at gøre rent og holde bygninger ved lige, siger han.

    Vi vil hellere have gode medarbejdere end tomme bygninger
    Jan D. Andersen (S), formand for børne- og familieudvalget, Skive Kommune

    Billedet går igen i mange andre kommuner.

    KL, Kommunernes Landsforening, har lavet en analyse, der anslår, at landets 98 kommuner tilsammen har 2,3 millioner kvadratmeter for meget i de kommunale bygninger.

    Bliver mellem fem og 10 procent af bygningerne revet ned, vil det give en besparelse på mellem én og halvanden milliarder kroner på vedligeholdelse.

    - Tomme kvadratmeter koster i omegnen af 500 kroner om året pr. kvadratmeter. Det er fjollet at bruge penge på noget, man ikke har brug for eller har for meget af, siger Preben Gramstrup.

    Han er driftsherrerådgiver i konsulentfirmaet fm3, som har været rådgiver for KL i projektet 'Kloge Kommunale kvadratmeter'.

    - Har man 1000 kvadratmeter for meget, svarer det til cirka 500.000 kroner om året, som man tager ud af driftsbudgettet. Man kunne lige så godt bruge de penge på en lærerløn eller en pædagogløn, og dermed give flere varme hænder og mere service på den måde, siger Preben Gramstrup.

    Formanden for Børne- og Familieudvalget i Skive Kommune er enig.

    - Vi kan spare adskillige hundredetusinder af kroner ved det. Vi vil hellere have gode medarbejdere end tomme bygninger, siger Jan D. Andersen.

    Skive er en af 31 kommuner i Danmark, hvor befolkningstallet er skrumpet, når man sammenligner med tallet i 2008.

    Men hos Landdistrikternes Fællesråd advarer formand Steffen Damsgaard om nedrivning.

    - Fra lokalbefolkningens side kan man godt føle, at det er noget af byen, der bliver fjernet. At det er en form for tilbageslag. En tilbagegang, siger han.

    Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener, at nedrivning af kommunale bygninger må være den sidste løsning, selv om der er penge at spare. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    I Glyngøre møder nedrivningen af dele af den lokale skole også modstand.

    - Vi har unge, der kommer hertil, slår sig ned og godt kan se potentialet i at vokse op her. Så når man river ned, er det en måde at fortælle os på, at det her er en deroute, siger Kirsten Winther Jørgensen, der er formand for Glyngøre Borger- og Erhvervsforening.

    Skoleleder Ann Bådsgaard Mortensen er bekymret for, at en mindre skole vil betyde et mindre kvadratmetertilskud, og dermed færre kommunale kroner at drive skole for.

    - Jeg vil bare gerne drive den bedste skole for børnene. Og det kan jeg blive bekymret for, hvordan jeg skal gøre fremover, siger hun.

    Det er aldrig nemt for kommunalpolitikere at tage upopulære beslutninger om for eksempel nedrivning af en skole. Det kan være en af forklaringerne på, at flere overflødige kommunale bygninger endnu ikke er revet ned, siger Preben Gramstrup fra rådgivningsfirmaet 3f.

    - Det er jo altid flottere for borgmestre og politikere at gå ud og klippe nye silkesnore, end det er at sige, at nu skal vi lave om på noget eksisterende, siger han.

    I Skive Kommune er en eventuel beslutning om nedrivning af skolebygninger i Glyngøre også sendt til hjørne, indtil et nyt byråd i Skive Kommune er på plads efter kommunalvalget i november.

    Formanden for Børne- og Familieudvalget erkender, at byrådet kunne have været tidligere ude.

    - Men nu er det valgår i år, og det bliver ikke nemmere, skal jeg hilse at sige, siger Jan D. Andersen.

    Artiklen fortsætter under grafikken.

    I Glyngøre håber de lokale, at et nyt byråd vil ændre taktik og i stedet se skolen som et potentiale, hvor der kan sættes nye aktiviteter i gang.

    - En skole behøver jo ikke 'bare' være en skole. Men kan også være et foreningshus, siger Borger- og Erhvervsforeningsformand Kirsten Winther Jørgensen.

    Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd mener også, at nedrivning bør være den sidste løsning, selv om der er mange penge at spare. I stedet bør kommunerne undersøge, om bygningerne kan bruges til andet, for eksempel iværksættermiljø.

    - Først som sidste alternativ må man fjerne bygningen, men så skal det også ske på en måde, hvor det efterlader et indtryk af, at der ser ordentligt ud. Så er det fair nok at reducere i de kommuner, hvor der er befolkningstilbagegang.

    Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Preben Gramstrups konsulentfirma hed f3. Det er ikke korrekt. Virksomheden hedder fm3. Det er nu rettet.

  19. Tager Hollywood fejl? Sådan vil det foregå, hvis du gik langsomt væk fra en eksplosion

    Desperado er en af mange actionfilm, hvor vi ser skuespillere være forholdsvis tæt på en eksplosion, mens de går væk fra den uden at kigge tilbage. (© Mary Evans/AF Archive/Columbia Pictures/Scanpix)

    Hårde helte kigger ikke tilbage på eksplosioner. Det er efterhånden en uskreven regel i action- og superheltefilm.

    Helten skal helst bevæge sig langsomt væk fra eksplosionen, mens han eller hun kaster et cool blik ind i kameraet og på intet tidspunkt kigger tilbage på ildshowet bag sig.

    Det ser fedt ud på film, men hvordan vil det egentlig se ud i virkeligheden? For hvor tæt kan du være på eksplosionen, og hvor sikkert er det egentlig?

    Det kan Peter Hald hjælpe os med at svare på.

    Han er sprængstofekspert, forsker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

    - Det har en voldsom coolhedsfaktor at vandre væk på denne måde fra en eksplosion, siger Peter Hald.

    Han understreger, at visse dele af manøvren faktisk ikke er helt urealistiske. Men der er nogle faktorer, der kan gøre det svært for dig at bevare det hårde ansigtsudtryk, og så er der faktorer, der endda gør det farligt.

    I filmen Desperado (topbilledet) ser vi skuespillerne Antonio Banderas og Salma Hayek være forholdsvis tæt på eksplosionen, mens de går væk fra den.

    Hvor tæt, de er på, er svært at svare på, da kameraet kan snyde. Spørgsmålet er, om de – hvis det havde været et virkeligt scenarie - er for tæt på eksplosionen i forhold til den varme og trykbølge, der opstår.

    - Under en eksplosion opstår der er en kemisk reaktion, som skaber varme og gas, og der skabes en trykbølge fra gassen, siger Peter Hald og fortsætter:

    - Men du skal faktisk ikke så langt væk fra en eksplosion, før trykbølgerne og varmen ikke længere er farlige. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget sprængstof der er tale om, men fareområdet fra selve trykbølgen er ofte ikke så stort. Det samme gælder med varmestrålingen, siger han.

    Så den del af vandringen fra eksplosionen er ikke helt urealistisk. Og Banderas og Hayek vil formentlig ikke vælte omkuld på grund af trykbølgen.

    - Desuden er det faktisk en god idé, at de går og ikke løber. Sikkerhedsmæssigt er der nemlig større risiko for at falde, hvis man løber, siger Peter Hald.

    Ét er, om du mærker varmen og trykbølgen. Noget andet er, om du bliver ramt af fragmenter under vandringen.

    Ved virkelige sprængninger, kan du knapt nok nå at se ildkuglen med det blotte øje.
    Peter Hald, sprængstofekspert ved Aarhus Universitet

    Her er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad det er for noget, som bliver baldret i stumper og stykker, og hvad det er for noget sprængstof, der bliver brugt til formålet.

    - Hvis det for eksempel er en bil eller en bygning, du sprænger i luften med en almindelig håndgranat, så er der en temmelig stor risiko for, at du bliver ramt af et fragment under eksplosionen, når du står så tæt på, som de ofte gør i film, siger Peter Hald.

    Det kan være et sprængstykke fra selve håndgranaten, eller det kan være et fragment fra det, som bliver sprængt i luften, du bliver ramt af.

    Står du inden for 20 meter, kan det være dødeligt.

    - Med en almindelig håndgranat, vurderer man, at der inden for 20 meter er 50 procent sandsynlighed for at blive ramt af et fragment, der skader dig alvorligt, siger Peter Hald.

    - Derudover har man ved normale håndgranater en meget længere sikkerhedsafstand på 200 til 300 meter, hvor du risikerer at blive ramt, fortsætter han.

    Her i videoen kan du se og høre fragmenter blive slynget ud af en eksplosion.

    Udover at du risikerer at blive ramt af et fragment, er der også en risiko for, at du får ondt i ørerne – nok til ikke at kunne bevare et cool blik for kameraets skyld.

    - Er du tæt nok på, får du trykket trommehinderne ind, siger Peter Hald.

    - Men er du ude i det åbne, kan lyden slippe væk. I tilfældet med Antonio Banderas og Salma Hayek vil de formentlig få ondt i ørene og få en grim tinnitus, som med lidt held går væk igen, fortsætter Peter Hald.

    Han forklarer, at bragene på film ofte er meget dybe og rumlende, hvilket ikke hænger sammen med virkeligheden.

    - I den virkelige verden vil du i stedet opleve meget skarpe smæld, når sprængstof detonerer, siger han.

    I film skal det helst se vildt og ekstremt ud, når noget sprænger i luften. Derfor ser vi altid en kæmpe sky af ild, når det sker.

    Men det skal du ikke forvente at se i virkeligheden.

    - Når de laver film, bruger de ganske lidt sprængstof og så en helt masse benzin, fordi det skal se flot ud. Det er ren og skær filmtricks, og lyden bliver lagt på bagefter, siger Peter Hald.

    - Ved virkelige sprængninger, kan du knapt nok nå at se ildkuglen med det blotte øje, med mindre du er oppe i flere hundrede kilogram sprængstof. Der kommer bare en masse røg og støv ud af det, fortsætter han.

    Optager du eksplosionen, kan du stoppe filmen det rigtige sted og dermed se ildkuglen.

    Her kan du se, hvordan det ser ud, når en pansermine blive sprængt i luften. Eksplosionen indeholder otte kilogram trotyl, som er nok til at skade en kampvogn.

  20. USA's flåde: Israelsk tankskib blev angrebet af drone

    Det oplyser repræsentanter for den amerikanske flåde, som er kommet om bord på tankskibet for at undersøge, hvad der er sket.

    - De første undersøgelser peger tydeligt på et droneagtigt angreb, oplyser amerikanske bombeeksperter.

    En brite og en rumæner blev dræbt i angrebet.

    Israel udenrigsminister, Yair Lapid, anklager Iran for at stå bag angrebet og efterlyser en klar international fordømmelse af angrebet.

  21. Se billederne: Skovbrande hærger feriebyer på Sicilien

    • Flammerne har nået Siciliens næststørste by Cantania. (Foto: Orietta Scardino © Ritzau Scanpix)
    • En udsigt til en brand ved Le Capannine-stranden i Catania, Sicilien. (Foto: ROBERTO VIGLIANISI © Ritzau Scanpix)
    • Varme vindpust har fået ilden til at brede sig på den italienske ø, hvor der er op mod 40 graders varme. (Foto: ROBERTO VIGLIANISI © Ritzau Scanpix)
    • Øens hovedstad, Palermo, mærker også til de skovbrande, der er opstået i regionen. Lørdag regnede aske fra brandene ned over byen, skriver italienske medier. (Foto: Vigili del Fuoco © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Italienske brandfolk kæmper fortsat med at få kontrol med skovbrandeSicilien.

    Flammerne har bredt sig til Catania, der er den næststørste by på øen.

    Flere indbyggere er tvunget på flugt fra deres hjem, og den lokale lufthavn har måttet lukke midlertidigt.

    Det er ikke kun Italien, der i øjeblikket kæmper med brandene. Andre middelhavslande som Spanien, Tyrkiet og Libanon kæmper også med flammerne.

    I Grækenland kæmper omkring 145 brandmænd mod en skovbrand nær Patras, der er landets tredjestørste by. Siden fredag har Grækenland været ramt af en varmebølge, der har sendt temperaturen op mellem 42 og 44 grader.

  22. Se video: Rindom får sin OL-guldmedalje

    Anne-Marie Rindom sejlede Danmarks første guldmedalje ved de olympiske lege i Tokyo i hus, da hun søndag triumferede i Laser Radial.

    Det var fantastiske billeder, da hun stod øverst på podiet med guld om halsen og smilte fra øre til øre.

    Se Rindom få sin guldmedalje i videoen øverst.

  23. Nu åbnes der for ansøgninger til Arne-pensionen

    I dag er regeringens store plan om en ret til tidlig pension blevet til virkelighed, da der er åbnet for ansøgninger.

    De første, der kan søge om ret til tidlig pension, er personer, der er født i andet halvår 1955 og frem til og med 1960.

    44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension, 43 år giver ret til to års tidligere pension, og et arbejdsliv på 42 år giver et enkelt års tidligere pension.

    Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det er Udbetaling Danmark, der kommer til at behandle ansøgningerne.

    Dokumentationen for et langt arbejdsliv hentes primært i pensionsoplysninger fra ATP.

    Ministeriet oplyser, at ansøgere desuden kan supplere med egen dokumentation for perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af anciennitet.

    Mette Frederiksen (S) ses her på Socialdemokratiets kongres i 2019 med Arne Juhl, som blev ansigtet på den aftale, der populært kaldes Arne-pensionen.
  24. Dansk medaljehåb i firerkajak giver Bevægelsesstafetten til sin søster og træner: ’Du kender både til glæderne og nedturene ved at være kajakroer’

    Emma Aastrand Jørgensen har efterhånden vundet mange danske medaljer, og ved OL i 2016 hev hun en stensikker sølvmedalje hjem efter at have sejlet under de olympiske ringe i Rio.

    Hun har tilbagelagt mange træningstimer i sin lokale klub, hvor hendes søster selv ror og har trænet hende op til de store konkurrencer.

    Det danske medaljehåb var derfor ikke i tvivl om, hvem Bevægelsesstafetten skulle gives videre til:

    - Stafetten skal gives til min søster, Sofie, som ser alle mine stævner, når det er muligt. Hun var med i Rio til mit første OL, og hendes tro på mig giver mig styrken til at kæmpe videre for de mål, jeg har, fortæller OL-atleten om forholdet til sin søster.

    Og det er ikke kun den danske OL-kajakroer, som søsteren sætter i bevægelse. Hun træner og støtter også mange andre unge roere i Nybro Furå kano- og kajakklub, hvor søstrene har deres base.

    - Sofie støtter både mig og mange af de unge i klubben, hvilket betyder sindssygt meget, når jeg skal præstere. Derudover har Sofie selv roet kajak og kender derfor til alle glæderne og nedturene ved at være kajakroer.

    I næste uge skal Aastrand Jørgensen igen kæmpe om metallet, når hun sammen med sit hold ror firerkajak i Tokyo.

  25. Kronprinsen sender hilsen til Anne-Marie Rindom, Pernille Blume og Viktor Axelsen

    Det har været en produktiv morgen for de danske atleter, der har været i gang i flere discipliner.

    En, som har fulgt med, er kronsprins Frederik.

    - Det har været en fantastisk OL-dag indtil videre, skriver han på i et opslag på Kongehustets Instagram.

    - Guld til Anne-Marie Rindom i Laser Radial, bronzemedalje til Pernille Blume i 50 meter fri og så er Viktor Axelsen videre til finalen i badminton!

    Sejleren Anne-Marie Rindom fik da også et opkald fra kronprinsen, efter at hun havde sikret Danmark den første guldmedalje ved OL i Tokyo.

    - Han følger også med i sejlsport og elsker det. Det er super at få den opbakning fra Danmark, siger hun ifølge Ritzau

  26. Turister evakueret fra Middelhavsstrande i Tyrkiet

    Flere turister blev i går evakueret i redningsbåde fra strande i den vestlige del af Tyrkiet, efter at naturbrande truede hoteller i havnebyen Bodrum.

    Kystvagten og flere private både samarbejdede for at bringe turisterne i sikkerhed, skriver flere tyrkiske medier ifølge The Guardian.

    Ifølge det russiske nyhedsbureau Sputnik er over 100 russiske turister blevet evakueret fra hoteller i Bodrum til andre hoteller.

    Seks mennesker er omkommet i naturbrandene, mens 500 er blevet bragt på hospitalet i tyrkiske byer ved Middelhavet.

    Grækenland og Italien er også blevet ramt af flere naturbrande.

  27. Ekstatisk Rindom efter OL-guld: 'Det er det vildeste'

    - Jeg har drømt om det lige siden, jeg blev født. Fuck, det er så fedt, undskyld jeg bander. Det er det vildeste. Det var så svært et medal race.

    Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra den nyslåede olympiske mester Anne-Marie Rindom.

    Hun sikrede sig OL-guldet i en nervepirrende medaljesejlads, hvor hun på et tidspunkt havde sat guldmedaljen over styr. Heldigvis sejlede hun sig tilbage på den øverste plads på podiet, og kan nu kalde sig olympisk mester i Laser Radial.

    Anne-Marie Rindom vandt også OL-bronze ved legene i Rio.

    Se Anne-Marie Rindoms guld-reaktion i videoen:

  28. Guld til Danmark: Anne-Marie Rindom triumferer i Laser Radial

    Anne-Marie Rindom triumferede i Laser Radial-klassen efter en nervepirrende afslutning i medaljesejladsen. (Foto: Bernat Armangue © Associated Press)

    Anne-Marie Rindom gik ind til søndagens medaljesejlads på en samlet førsteplads i Laser Radial.

    Men hun blev åndet i nakken af hollandske Marit Bouwmeester og svenske Josefin Olsson.

    Rindom sejlede i mål som nummer syv i medaljesejladsen, hvilket var nok til at sikre guldmedaljen.

    Olsson vinder sølv, og Bouwmeester tager bronzen.

    Anne-Marie Rindoms triumf sikrer Danmark den første guldmedalje ved de olympiske lege i Tokyo.

    Du kan se højderpunkterne fra Rindoms medaljeræs lige her:

  29. Mange betaler for meget i husleje: Camilla klagede og fik nedsat sin leje med 1.300 kroner om måneden

    Det kan være svært at få pengene til at slå til, hvis man for eksempel er studerende, og derfor kan det være en god idé at tjekke, om man betaler for meget i husleje.

    Det gjorde Camilla Bruun fra Aarhus, som klagede til huslejenævnet. Det resulterede i, at hun fik sat sin leje ned med 1.300 kroner om måneden.

    - Det betyder, at jeg kan begynde at spare lidt op igen, siger hun.

    Lejernes Landsorganisation (LLO) får mellem 1.000 og 2.000 sager om året, men chefjurist i LLO Anders Svendsen, mener, at mange flere bliver snydt.

    - Vi ser toppen af isbjerget. Det er kun dem, der overhovedet ved, der er nogle regler, som gør noget ved det. Der er måske også nogle, der ved, de betaler en for høj leje, men som ikke er klar til at tage konflikten med udlejer.

  30. Det efterårsagtige weekendvejr fortsætter med sol og enkelte byger

    Dagen starter for de flestes tilfælde ud med lidt eller nogen sol, men der kan også være enkelte byger.

    I løbet af eftermiddagen kan der i Nordjylland komme flere af den slags.

    Temperaturen kommer op mellem 16 og 21 grader.

    I aften kan solen titte frem, men regnvejret lurer også, og især mod nord er der risiko for spredte byger, der kan være med torden.

    Skybrud er dog ikke noget DMI's vagthavende meteorolog, Mette Wagner, regner med kommer.

    - Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror, at sandsynligheden var størst i går.

    Ved skybrud skal der falde mindst 15 millimeter regn på en halv time.

  31. Krybskytteri stiger igen i Sydafrika

    I Sydafrika er antallet af næsehorn, der bliver dræbt af krybskytter, igen begyndt at stige efter et større fald under sidste års nedlukninger i landet.

    Det oplyser landets miljøminister. Det skriver Ritzau.

    Ifølge ministeren er 249 næsehorn blevet dræbt af krybskytter frem til slutningen af sidste måned.

    Det er 83 flere end i samme periode sidste år, men færre end de 318 næsehorn, der blev dræbt i de første seks måneder af 2019.

    Myndighederne har tidligere forklaret sidste års fald med, at det meste af Sydafrika var lukket ned på grund af pandemien.

    De store dyr bliver som oftest skudt af krybskytter, der udelukkende er ude efter næsehornenes horn, der kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

  32. En række restriktioner bliver lempet i dag

    I disse sommermåneder kan det måske føles som om, at Danmark er mere eller mindre tilbage til normalen efter halvandet år med coronarestriktioner.

    Mange institutioner og brancher er dog fortsat underlagt forskellige krav.

    Men i dag bortfalder en lang række af de krav.

    For eksempel må flere fodboldfans komme på tribunerne. Nu må udeholdene nemlig også have fans til stede under kampene i de bedste danske fodboldrækker.

    Man skal heller ikke længere vise coronapas i forlystelsesparker og zoologiske haver.

  33. Den danske Nacra 17 sejler sig frem med forrygende dag på vandet

    Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck blæste i går til offensiv sejlads og angreb i dagens tre afsluttende sejladser i Nacra 17-klassen.

    Danskerne skulle bruge nogle topplaceringer, måtte man forstå.

    Og lige præcis det leverede de.

    Dagens første sejlads blev vundet, danskerbåden blev treer i den næste og endnu en førsteplads i dagens sidste, som samtidig var den 12. og afgørende sejlads i indledende. Det sender danskerne to placeringer frem i den samlede stilling.

    Danskerne går ind til tirsdagens medaljesejlads på en samlet sjetteplads. Podieplaceringerne kan danskerne dog ikke nå i medaljesejladsen.

    Du kan se et udpluk af dagens sidste sejlads herunder:

  34. Alle afgange aflyst: To raketter rammer landingsbane i lufthavn i Afghanistan

    Lufthavnen i Kandahar i det sydlige Afghanistan har i nat dansk tid været mål for et raketangreb.

    I alt to raketter slog ned på en landingsbane, skriver Ritzau, der henviser til AFP. Nyhedsbureauet har været i kontakt med lufthavnens direktør.

    - På grund af det er alle afgange fra lufthavnen aflyst, siger han til AFP.

    Ifølge Reuters har Taliban taget ansvaret for angrebet og oplyser, at det skete for at stoppe 'fjendtlige luftangreb'.

    - Lufthavnen i Kandahar blev angrebet af os, fordi fjenden bruger den som et knudepunkt til at udføre luftangreb mod os, siger en talsmand for bevægelsen til nyhedsbureauet Reuters.

    Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

  35. Udebanefans, coronapas og afstandskrav: Disse restriktioner bliver ophævet i dag

    Danmark nærmer sig så småt en udfasning af alle de coronarestriktioner, vi efterhånden kender så godt. (Foto: © Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Selvom det i disse sommermåneder kan føles, som om at Danmark er mere eller mindre tilbage til normalen igen efter halvandet år med coronarestriktioner, er mange instutioner og brancher fortsat underlagt forskellige krav.

    Men i dag bortfalder en lang række af de krav.

    Kalenderen viser nemlig den 1. august - og det er en af skæringsdatoerne for den genåbningsaftale, regeringen indgik med alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige tilbage i marts i år.

    Og selvom du fortsat må vente lidt endnu med at indtage gulvet på byens diskoteker, kan du til gengæld glæde dig over nedenstående lempelser:

    AGF's udebanefans på lægterne på Jysk Park, Silkeborgs stadion. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Hvis du er en af de mange fodboldfans, der siden coronapandemiens udbrud har tørstet efter at komme ud og se fodbold, må dagen i dag være en særdeles god en af slagsen.

    For i godt og vel halvandet år har det kun været hjemmeholdene, der har kunnet få opbakning fra lægterne, i de perioder hvor fans har haft tilladelse til at være på stadion. Men det er slut nu.

    Fra i dag må udeholdene nemlig også have fans til stede under kampene i de bedste danske fodboldrækker.

    Samtidig er 1. august dagen, hvor klubberne igen må åbne op for fyldte tribuner på deres stadioner.

    Publikum til siddende koncert på spillestedet Vega den 7. maj 2021. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Torben Christensen)

    For store udendørs arrangementer med siddende publikum ophæves afstandskravet og kravet om, at publikum skal inddeles i sektioner á 1.000 personer. Men kun hvis der er faste pladser og registrering af arrangementets deltagere.

    På den måde har man nemlig mulighed for at smitteopspore, hvis der skulle være smittede iblandt tilskuerne.

    For arrangementer med færre end 2.000 tilskuere vil der fra i dag ikke længere være krav om at fremvise coronapas. Er der mere end 2.000 tilskuere, vil kravet om fremvisning af coronapas fortsat være gældende indtil 1. oktober 2021.

    Coronapasset gælder både ved vaccination og fremvisning af negativ test. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Nu havde du måske næsten lige vænnet dig til at skulle vise coronapas, hvis du skulle i fitnesscenteret eller en tur i Tivoli. Men fra i dag udfases kravet om at skulle fremvise coronapas ved en række kulturinstitutioner.

    Det gælder hos spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 tilskuere samt på museer, i forlystelsesparker og zoologiske haver.

    Derudover skal du ikke længere vise coronapas i lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Det gælder også udendørs motionsevents og idrætsarrangementer.

    I fitnesscentrene skal du heller ikke længere fremvise coronapas ved indgangen. I stedet overgår man her til en daglig stikprøvekontrol med coronapas.

    Studerende opfordres fortsat til at lade sig teste. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)

    Kravet om to ugentlige test på efterskoler, daghøjskoler, ungdoms- og voksenuddannelser og videregående uddannelser og folkehøjskoler bliver ophævet.

    Studerende og deltagere på de nævnte uddannelsesinstitutioner opfordres dog fortsat til at lade sig teste to gange om ugen frem til 1. oktober.

    Men fra i dag er det altså ikke længere et krav.

    Det har siden 14. juni været tilladt at tage sit mundbind af, når man sidder ned i offentlig transport. Nu øges antallet af passagerer også. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis du har nydt den ekstra plads, når du har rejst med offentlig transport, er det ikke sikkert, at lige netop denne lempelse bringer dig allerstørst glæde.

    For i dag fjernes den såkaldte belægningsbegrænsning helt for metro, busser, privatbaner, regionaltog, S-tog og skolebusser.

    Begrænsningen har tidligere betydet, at transportvirksomhederne skulle medtage så få passagerer, at passagererne ikke behøvede at sidde direkte ved siden af hinanden eller direkte over for andre passagerer. Det er nu ophævet.

    Afstandskravet i butikker bliver ens alle steder. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Tidligere har der været arealkrav for alle butikker, som offentligheden har adgang til. Jo større arealet har været, jo færre kunder har været tilladt.

    Men det bliver dog ændret søndag, så arealkravet ensrettes til to kvadratmeter per person alle steder, uanset butikkens størrelse.

    Fra 1. september 2021 bortfalder kravene helt.

    Diskoteker og natklubber er noget af det sidste, der genåbner til september. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

    1. september er endnu en skæringsdato i den politiske genåbningsaftale.

    Her kan diskoteker og natklubber blandt andet se frem til at støve højtalere og dansegulvet af, når de igen kan åbne for besøgende.

    Restriktionerne for åbningstider i nattelivet og adgangen til udskænkning og salg af alkohol ophæves dersuden helt.

    Det samme gør kravet om mundbind og visir i den kollektive trafik.

    Til september fjernes kravet om coronapas desuden også hos blandt andet restauranter, fitnesscentre, festivaler og liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt.

    Ifølge den politiske aftale udfases coronapasset helt, når vi når 1. oktober.

  36. Viktor Axelsen spiller sig i OL-finalen

    Viktor Axelsen skal spille OL-finale.

    Det er en realitet efter en sejr i to sæt over Kevin Cordon fra Guatemala.

    Axelsen vandt første sæt 21-18 efter en tæt indledning på kampen.

    Andet sæt var knap så jævnbyrdigt, og Axelsen vandt det komfortabelt 21-11.

    Med finalepladsen sikrer Axelsen endnu en dansk medalje. Om det skal være guld eller sølv spiller han om i finalen mandag.

    Modstanderen bliver vinderen af semifinalen mellem Anthony Ginting og Chen Long.

    Se højdepunkter fra Axelsens semifinaletriumf i videoen:

  37. 35 dræbt og titusindvis hjemløse efter massiv regn i Niger

    Kraftige regnskyl og oversvømmelser har siden juni kostet 35 personer livet og gjort over 26.500 hjemløse i det afrikanske land Niger.

    Det oplyser beredskabsstyrelsen i landet lørdag. Det skriver Ritzau.

    De fleste er døde i bygningskollaps eller oversvømmelser som følge af de store mængder regn, mens i alt 26.532 er blevet tvunget til at forlade deres hjem.

    I alt er cirka 2.500 hjem blevet ødelagt af vandmasserne over hele landet. Samtidig er flere skoler, moskéer, butikker og kornlagre blevet alvorligt beskadiget.

    Der bor omkring 23 millioner mennesker i Niger, der er et af verdens fattigste lande.

  38. Se billederne: Canadiere var på gaden - de kræver en undersøgelse af skolesystem for indfødte

    • Canadiere var på gaden for at demonstrere. De vil have igangsat en uafhængig undersøgelse af landets gamle kostskolesystem for indfødte børn. (Foto: Justin Tang © The Canadian Press/PA Images)
    • Det anslås, at over 4000 indfødte børn er døde på canadiske kostskoler fra 1800-tallet og frem til 1990'erne. (Foto: Justin Tang © The Canadian Press/PA Images)
    1 / 2

    Hundredvis af demonstranter gik i går på gaden i Canadas hovedstad, Ottawa, med krav om, at der skal igangsættes en uafhængig undersøgelse af landets gamle kostskolesystem for indfødte børn.

    De seneste måneder er umarkerede gravsteder ved flere af de såkaldte 'gamle skoler' blevet fundet landet over.

    Børn af den oprindelige befolkning i landet blev indtil 1990'erne indskrevet på skolerne med det formål, at de skulle vende deres egen kultur ryggen og tilegne sig vestlig kultur.

    Det er siden kommet frem, at fysisk og seksuelt misbrug af eleverne var udbredt på skolerne.

    Mindst 130 af den slags skoler har igennem årene eksisteret i Canada, og omkring 150.000 børn af oprindelige folk har været indskrevet på en af dem.

  39. Simone Biles trækker sig fra endnu en disciplin

    Den amerikanske gymnastikstjerne Simone Biles har meldt afbud til endnu en olympisk konkurrence af mentale årsager.

    Hun kommer heller ikke til at kæmpe om olympisk metal i øvelser på gulv, oplyser Det Amerikanske Gymnastikforbund, USA Gymnastics, på Twitter.

    - Simone har trukket sig fra finalen i øvelser på gulv. Senere vil hun tage en beslutning om bomkonkurrencen.

    Finalen på gulv finder sted i morgen, mens bomkonkurrencen bliver afholdt tirsdag.

    Tidligere har hun meldt afbud til den individuelle mangekampskonkurrence, spring over hest og forskudt barre.

    Simone Biles har nu opgivet at deltage i øvelser på gulv. Hun kan fortsat nå bomkonkurrencen. (Foto: LOIC VENANCE © Ritzau Scanpix)
  40. Pernille Blume vinder bronze i 50 meter fri

    Pernille Blumes bronzemedalje er Danmarks tredje medalje under OL. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Natten til søndag dansk tid sikrede Pernille Blume en bronzemedalje i 50 meter fri, hvor hun stillede op som forsvarende olympisk mester.

    Danskeren tilbagelagde distancen på 24,21 sekunder.

    Australieren Emma McKeon vandt olympisk guld, da hun atter satte ny olympisk rekord med tiden 23,81 sekunder. Svenske Sarah Sjöström tog sig af sølvet med tiden 24,07 sekunder.

    Dermed var Blume henholdsvis 0,14 sekunder efter Sjöström og 0,40 sekunder efter McKeon.

    Danskeren havde en margin på 0,09 sekunder ned til fjerdepladsen.

    Du kan se danskeren svømme sig til en bronzemdealje i videoen lige her:

  41. Brande hærger i mange Middelhavslande

    Brandfolk forsøger lørdag at få kontrol med en skovbrand ved landsbyen Lampiri, der ligger vest for Grækenlands tredjestørste by, Patras. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Middelhavslandene kæmper med flammerne i disse dage.

    For anden dag i streg kæmper italienske brandfolk med at få kontrol på skovbrandeSicilien, skriver Reuters. Flammerne har bredt sig til Catania, der er den næststørste by på øen.

    Flere indbyggere er tvunget på flugt fra deres hjem, og den lokale lufthavn måtte lukke midlertidigt lørdag.

    En af skovbrandene har nået den del af byen, der ligger ud mod havet. Billeder på sociale medier viser forkullede strandstole og parasoller.

    En helikopter flyver over en brand i Catania, Sicilien. Billedet er fra i går, men brandfolk kæmper fortsat med flammerne. (Foto: ROBERTO VIGLIANISI © Ritzau Scanpix)

    Brandende hærger også andre middelhavslande som Spanien, Tyrkiet og Libanon.

    I Grækenland kæmper omkring 145 brandmænd mod en skovbrand nær Patras, der er landets tredjestørste by.

    Grækenland har siden fredag været ramt af en varmebølge, der har sendt temperaturen op mellem 42 og 44 grader, skriver Ritzau.

  42. Vær beredt: Fra midnat skal du have styr på coronapasset for at rejse til Tyskland

    Fra i nat indfører tyskerne strengere coronaregler, der blandt andet betyder, at danskere skal have styr på coronapasset, hvis man skal rejse til Tyskland.

    Helt konkret betyder reglerne, at alle over 12 år skal kunne vise en negativ test, når de rejser ind i Tyskland. Uanset om det sker med bil, tog eller fly.

    Reglerne gælder ikke færdigvaccinerede eller personer, der har haft Covid-19.

    Man er samtidig fritaget for de nye indrejseregler, hvis man udelukkende skal passere igennem Tyskland for at komme videre på sin rejse, eller hvis man er pendler i grænselandet mellem Danmark og Tyskland, oplyser de tyske myndigheder.

    Læs mere om reglerne her.

  43. Dele af romerrigets grænser får status af verdensarv

    Lørdag sluttede verdensarvsudvalgets årlige møde i den kinesiske by Fuzhou.

    Her har blandt andet en næsten 600 kilometer lang strækning langs med floden Donau fået status af verdensarv af FN's kulturorganisation, Unesco.

    Det skriver Unesco i en pressemeddelelse.

    Strækningen, der løber gennem Tyskland, Østrig og Slovakiet, udgør Romerrigets grænse mod nord og øst.

    Den gamle grænse blev det sidste sted, Unesco i år besluttede at optage på sin verdensarvsliste.

    I forvejen var en del af det gamle romerriges grænser på listen.

    Læs mere om alle tilføjelserne på Unescos hjemmeside.

  44. RUC's lister med ansøgeres cpr-numre kunne læses af alle

    I lidt under et døgn fra mandag middag til tirsdag morgen har der været fri adgang til cpr-numre, mailadresser og kommunikation til omkring 2700 personer, der i år har søgt ind på Roskilde Universitet (RUC).

    Det bekræfter RUC over for TV 2.

    - Vi tager det meget alvorligt, og vi er utroligt kede af sagen, siger RUC's universitetsdirektør, Peter Lauritzen, til TV 2.

    Det var en studerende, der ved et tilfælde opdagede problemet.

    Det er den portal, RUC blandt andet bruger til at kommunikere med kommende studerende.

    Det betød, at alle kunne tilgå hjemmesiden uden login. Her kunne man blandt andet finde lister med fuldt navn og cpr-nummer på folk, der har søgt om optagelse på RUC det seneste halve år.

  45. Boris Johnson skal være far igen

    (Foto: Andrew Parsons © Ritzau Scanpix)

    Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og hans hustru, Carrie Johnson, venter deres andet fælles barn.

    Det skriver Carrie Johnson på Instagram ifølge BBC.

    I forvejen er parret forældre til en dreng, Wilfred, der fyldte et år i april.

    Efter planen kommer det yngste medlem af Johnson-familien til verden i december.

    Den 57-årige Boris Johnson giftede sig med 33-årige Carrie - som på det tidspunkt hed Symonds til efternavn - i maj måned i år.

    Det er Boris Johnsons tredje ægteskab.

    Den konservative premierminister blev sidste år skilt fra Marina Wheeler, som han havde været gift med siden 1993. Parret har fire børn sammen.

    Det er også offentligt kendt, at han har en datter uden for ægteskab med kunstkonsulenten Helen Macintyre. Der er vedholdende rygter om, at Johnson har flere børn - men selv afviser han at svare på, hvor mange han har, skriver Ritzau.

  46. Kalundborgvej åben igen efter stort trafikuheld: To har alvorlige skader

    Kalundborgvej er åben igen efter et alvorligt frontaltuheld mellem to biler, hvor den ene part faldt i søvn under kørslen.

    To personer har alvorlige skader efter ulykken, der fandt sted ved Svebølle på det vestlige Sjælland.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Pårørende er underrettet, og anklagemyndigheden vil senere tage stilling til skyldsspørgsmålet, oplyser politikredsen.

  47. Drop tanken om blomsten og bien: Mød tre dyr, der kan formere sig uden en partner

    (Foto: NAPARAZZI © Wikipedia Commons)

    En afrikansk kæmpesnegl skabte røre ved Kølsen nær Viborg forrige weekend.

    Dyret var formentlig stukket af fra sin ejer og var dukket op nær et vandhul, hvor den blev fundet af en af kommunens medarbejdere.

    Sneglen, der kan få et hus op på 20 centimeter, kan ikke overleve den danske vinter.

    Men hvis bløddyret var i stand til at leve i frostvejr, kunne den være startskuddet til en invasiv art i Danmark og true de eksisterende snegle i den danske natur.

    Det var denne afrikanske kæmpesnegl, der blev fundet ved Kølsen nær Viborg. (© DR Midt og Vestjylland)

    Der skal i værste fald nemlig ikke mere end én snegl til at skabe en helt ny bestand.

    Som mange andre snegle er den afrikanske kæmpesnegl nemlig hermafrodit: Den er simpelthen udstyret med både hunlige og hanlige kønsorganer.

    - Det betyder, at den kan befrugte sig selv og blive alene-forælder. Det virker dog til at være sjældent hos afrikanske kæmpesnegle, fortæller Asser Øllgaard, der er biolog ved Randers Regnskov.

    Sneglen er langt fra det eneste dyr, der kan befrugte sig selv. Faktisk findes der dyrearter, som har endnu vildere evner.

    - Den newzealandske muddersnegl kan for eksempel få unger helt uden befrugtning. Det er en slags aseksuel formering, som populært kaldes jomfrufødsel, siger Asser Øllgaard.

    Jomfrufødsler kommer i flere forskellige udgaver. Der er de arter, der en gang imellem formerer sig gennem en jomfrufødsel, og så er der de arter, der har jomfrufødsler hver eneste gang en formering finder sted. I de populationer finder man kun det ene køn.

    Vi har samlet en liste over dyr, der kan udvide familien helt af sig selv.

    (Foto: Cppcpp © Wikipedia Commons)

    I den syd- og mellemamerikanske regnskov lever store kolonier på flere millioner myrer af arten bladskærermyrer.

    En dronningemyre parrer sig kun som ung og har så sin egen sædbank til resten af livet.

    Hun tager kun af den, når hun skal producere hunner, mens hannerne klækker fra ubefrugtede æg.

    - Det betyder, at hannerne kun har halvdelen af det genetiske materiale, som dronningen har, fortæller Asser Øllgaard.

    I celledelingen meiose - som er den proces, hvor der bliver lavet kønsceller - får hannerne altså kun halvdelen af det samlede genpar, som man normalt ville kombinere med en sædcelle.

    - Nogle individer hos bladskærermyrerne går altså rundt med halvt genetisk indhold. Alligevel formår de at udvikle sig til levedygtige individer, og de kan også formere sig, lyder det fra biologen.

    Hannens halve gener kommer faktisk bladskærermyrerne til gode. Hvis en han er så heldig at få lov til at parre sig med en kommende dronning, har han nemlig kun ét sæt gener at give videre – og det betyder, at alle hans døtre får nøjagtigt de samme gener fra hans side.

    Resultatet er, at de er tættere beslægtede end almindelige helsøskende og har derfor endnu flere grunde til at hjælpe hinanden med at bygge et bo op.

    (Foto: Thomas Brown © Wikipedia Commons)

    Urtepotteslangen ligner til forveksling en forstørret, brun regnorm.

    Slangen er en af de mindste slangearter i verden, som lever i Afrika og Asien og bliver ikke længere end 10-13 centimeter.

    - Grunden til de hedder urtepotteslanger er, fordi de typisk er blevet fundet i urtepotter. Det kan være den måde, de har fået etableret nye populationer på øer rundt omkring i Sydøstasien, fortæller Asser Øllgaard.

    Det kan være let at komme til at tage en af de små slanger med, hvis man gerne vil fragte nye afgrøder til et landbrug på en af de mange asiatiske øer.

    Og der skal heller ikke mere end én slange som blind passager, før det lille krybdyr kan sprede sig rundt omkring på øen.

    Urtepotteslangen kan nemlig kun formere sig gennem jomfrufødsler. Det vil sige, at den ikke på noget tidspunkt skal være i nærheden af en han for at lave et afkom.

    - Når der kun skal et enkelt individ til at starte en koloni, er det nemt at kunne lave en population på øen, siger Asser Øllgaard.

    Han fortæller, at urtepotteslangerne ikke er de eneste dyr, der aldrig er i kontakt med det andet køn.

    - Der er nogle mindre firben, som findes i Mexico og det sydlige USA, hvor der kun findes hunner. Så vidt jeg ved, har man aldrig fundet en han af denne art. Det er også, fordi de kun formerer sig gennem jomfrufødsler, siger han.

    (Foto: Devi Lesaldo Yuliarianto © Wikipedia Commons)

    Det er ikke kun små dyr, der kan lave en kopi af sig selv.

    I 2006 så forskere måbende til, da en hunkomodovaran i en zoologisk i London pludselig lagde en bunke æg uden at have været i nærheden af en han. Ud af æggene kom fem små hankomodovaraner til verden.

    Komodovaranen hører til verdens største øgleart, og der er især en ting ved dyret, som har imponeret biologer verden over.

    - Ved komodovaranen er det faktisk imponerende, fordi der er tale om så stort et dyr, fortæller Asser Øllgaard.

    Men hvordan kan den store hunøgle pludselig føde hanner uden at have været i nærheden af en han?

    Hunkomodovaranen har kromosomparrene WZ, hvor pattedyr som mennesker har kromosomparrene XX hos hunkøn.

    Fordi hunøglen har begge kromosomvarianter, kan hun ved jomfrufødsel videregive kromosomparrene ZZ og WW.

    WW-kromosomparrene kan ikke blive til levedygtige individer, men det kan parrene med ZZ, og derfra kan hun skabe små hanner.

    Hannerne kan senere hen befrugte hunnen og derfra starte en ny bestand.

    Det er dog ikke en fordel at lave jomfrufødsler hos øglearten, da de ikke får mulighed for at blande gener med andre komodovaraner.

    - Hvis der ikke sker nogen som helst form for genetisk udvikling, vil du i det lange løb blive sorteret fra. Det kan være, at der er nogle sygdomme, som udkonkurrerer dig, fordi du ikke er blevet modstandsdygtig over for dem, fortæller Asser Øllgaard.

  48. Tjek de nye regler: Fra midnat skal du have styr på coronapasset for at rejse til Tyskland

    Fra i morgen skal man finde coronapasset frem, inden grænsen til Tyskland kan passeres. Arkivfoto. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Hvis en tur til Tyskland står for døren, skal man fra i morgen være ekstra opmærksom på indrejsereglerne hos vores nabo mod syd.

    Fra i nat indfører tyskerne nemlig strengere coronaregler, der blandt andet betyder, at danskere skal have styr på coronapasset, hvis man skal rejse til Tyskland.

    Helt konkret betyder reglerne, at alle over 12 år skal kunne vise en negativ test, når de rejser ind i Tyskland. Uanset om det sker med bil, tog eller fly. Reglerne gælder ikke færdigvaccinerede eller personer, der har haft Covid-19.

    Man er samtidig fritaget for de nye indrejseregler, hvis man udelukkende skal passere igennem Tyskland for at komme videre på sin rejse, eller hvis man er pendler i grænselandet mellem Danmark og Tyskland, oplyser de tyske myndigheder.

    Selvom de tyske coronatal endnu ikke er alarmerende, så har regeringen gennem længere tid advaret om, at landet kan være på vej ind i en fjerde smittebølge, når sommeren afløses af efteråret.

    Og derfor har man nu valgt at stille større krav til tilrejsende, fortæller DR's journalist i hovedstaden Berlin, Rikke Gjøl Mansø.

    - Tyskerne er meget bekymrede for, at landet er på vej ind i en fjerde bølge corona her på tærsklen til efteråret, fordi vi oplever en stigning i smitten. Men lige nu er 7-dages-incidensen på 17 smittede ud af 100.000 – og det er jo langt lavere end Danmarks tal på lige knap 100. Og der er også 'kun' 350 corona-patienter på intensivafdelingerne – det er under 2 procent af de godt 25.000 tyske intensivsenge, siger hun:

    - Men regeringen her i Berlin advarer om, at hvis man ikke gør noget nu, risikerer man et incidens-tal på 400 i september og 800 i oktober.

    Tyskerne kæmper i øjeblikket en kamp for at få så mange som muligt vaccineret inden efteråret.

    Danmark og Tyskland ligger i skrivende stund side om side i hele verdens vaccinationstabel med henholdsvis 53 og 51 procent færdigvaccinerede indbyggere.

    I Tyskland understreger landets sundhedseksperter ifølge Ritzau, at det nuværende antal vaccinerede ikke er nok til at undgå en fjerde bølge, når efteråret sætter ind.

    - Vi er nødt til at overbevise vores venner om at blive vaccineret. Det er et spørgsmål, som påvirker os alle, siger Olaf Scholz, der udover at være kanslerkandidat for det socialdemokratiske parti SPD er nuværende finansminister.

    Selvom tyskerne har forståelse for, at regeringen ønsker at minimere smittespredningen i landet, så møder de nye restiktioner alligevel modstand, fortæller Rikke Gjøl Mansø.

    - Der er selvfølgelig nogen, der er bekymrede over en mulig fjerde bølge og derfor efterlyser tiltag. Men der er også stor utilfredshed med, at regeringen melder reglerne ud fredag eftermiddag og forventer, at politi og togpersonale og alle de mange andre, der skal lave stikprøver og håndhæve reglerne, er klar til at gøre det bare 1,5 døgn senere, siger hun.

  49. Fire-årig dreng slipper med brækket ben efter fald fra 4. sal

    (Opdateret 21:25)

    Her til aften er en fire-årig dreng faldet ned fra fjerde sals højde på Amager.

    Han er heldigvis sluppet fra det med begrænsede skader.

    - Han er sluppet heldigt fra det med et brækket ben, har vi fået oplyst af Rigshospitalets TraumeCenter, oplyser Henrik Stormer, vagthavende ved Københavns Politi, til DR Nyheder.

    Der er ikke tale om en forbrydelse, men et uheld, hvor drengen endte med at falde ned fra altanen i farens lejlighed, fortæller Københavns Politi til DR Nyheder.

    Efter faldet blev drengen hurtigt bragt til Rigshospitalets TraumeCenter, hvor han er blevet behandlet.

  50. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 11
  51. Fem personer i kritisk tilstand efter trafikulykke i Svebølle

    Fem personer er lørdag aften i kritisk tilstand efter en større trafikulykke ved Kalundborgvej ved Svebølle på det vestlige Sjælland.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Tre eller fire biler har været involveret, og de tilskadekomne er i øjeblikket ved at blive vurderet. Lægehelikopter og seks ambulancer er på stedet.

    - Det er sket ved kilometermærke 33 på Kalundborgvej lige ud for Svebølle. Der er fem, som bliver betegnet som i kritisk tilstand, siger vagtchef Lars Galasz til Ritzau.

    - Man arbejder på stedet derude og laver det, der hedder triage, hvor man går ind og vurderer dem. Helikopteren er på stedet med lægen og akutbilen, og så tager man dem derhen, hvor man mener, det er bedst at tage dem hen, siger vagtchefen.

    Politiet oplyser, at vejen vil være lukket i flere timer.

Mere fra dr.dk