Seneste Nyt

Så hurtigt falder din nye bil i værdi

Når du køber en ny bil, så vil den typisk, allerede inden den er et år gammel, have tabt en stor del af værdien.

- Tommelfinderreglen er, at en bil i gennemsnit taber omkring 20 procent i værditab på det første år og så lidt mindre om året de kommende år, således at værdiforringelsen er omkring 50 procent over fire år, siger Jan Lang, brugtbiljournalist på BilBasen.dk

Der er dog store forskelle afhængig af mærke og model. Eksempelvis taber en Skoda Octavia 1,4 TSi 140 Elegance Combi 5d mindre end gennemsnittet. På fire år mister den 47 procent af værdien, hvilket svarer til 142.000 kroner. Det viser tal fra BilBasen.dk

- Det er en af de mest værdifaste modeller på det danske marked. Mærket har en stærk profil og har holdt priserne i ro generelt på markedet, og samtidig er Skoda modellerne generelt godt skruet sammen og kan holde til at blive brugt, siger Jan Lang.

Mens en Skoda Octavia altså taber mindre i værdi sammenlignet med de fleste andre biler, så er situation en anden med Volkswagen Golf VII 2,0 GTi Performance BMT 5d. Ifølge Jan Lang mister bilen 57 procent af værdien på fire år. Det svarer til ca. 303.000 kroner.

- De sportslige modeller er ofte dyre i indkøb og henvender sig efterfølgende til et begrænset publikum, så der må førstegangskøberne forvente en høj afskrivning, siger han.

Man kan selv gøre noget for sikre sig mod et højt værditab ved at købe en bil, der appellerer til så mange brugtbilskøbere som muligt.

- Bilen skal have en bred appel. Det har en stationcar med middelstor motor i en klassisk farve eksempelvis, fordi den er interessant for en bred køberskare, fortæller Jan Lang.

Magasinet Penge handler i aften om, hvordan du gør det helt rigtige brugtbilskøb, 21.55 på DR1

Nyheder

  1. Mistanke bekræftet: Forurening af tilbagekaldt antibiotika skyldtes urene børster

    Forureningen af antibiotika-medicinen Dicillin fra virksomheden Sandoz i København skyldtes, at kravene til rengøringen ikke blev efterlevet i tilstrækkelig grad under produktionen af medicinen.

    Det bekræfter en undersøgelse af Sandoz selv, skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Medicinen, der blev fjernet permanent fra markedet i marts, blev forurenet via nogle børster, der blev brugt til at fjerne medicinstøv fra kapslerne.

    Allerede i februar tilbagekaldte Lægemiddelstyrelsen medicinen. Årsagen var, at der var konstateret resistente bakterier hos personer, som havde brugt lægemidlet.

    Selvom produktet er trukket fra markedet og altså ikke længere kan udskrives i Danmark, vil Lægemiddelstyrelsen tage sagen op i en række "relevante faglige EU-netværk".

    - Vi mener, at EU-landene skal diskutere, om kravene til virksomhedernes kontrol med hygiejne og rengøring ved produktion af ikke-sterile lægemidler bør udvides, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

  2. Fire drenge sårede efter masseslagsmål i Sverige

    I den svenske by Eskilstuna, vest for Stockholm, er fire teenagedrenge i 15-års alderen blevet såret i et masseslagsmål.

    Det oplyser svensk politis pressetalsmand, Marcus Anefur, til det svenske nyhedsbureau TT.

    Svensk politi efterforsker sagen som drabsforsøg, og to unge mænd er anholdt.

    - Vi forventer, at flere personer vil blive frihedsberøvet, siger talsmanden.

    Tidligere i dag fortalte svenske medier, at mindst tre var blevet såret i et knivangreb i byen. Politiet bekræfter, at mindst én person er blevet stukket under slagsmålet.

    Et øjenvidne fortæller til avisen Aftonbladet, at han så slagsmålet fra sit vindue,

    - Det var 20 mod 20, der gik løs på hinanden, fortæller øjenvidnet.

    De fire sårede teenagedrenge er bragt på hospitalet.

  3. Nato er klar til at sende flere soldater til Kosovo

    Nato er parat til at sende flere soldater til Kosovo efter weekendens uroligheder, hvor omkring 30 soldater og mere end 50 serbiske demonstranter blev såret.

    Urolighederne brød ud, da Kosovo-serbere protesterede mod indsættelse af etnisk albanske borgmestre efter lokalvalg i de områder, hvor der bor flest serbere.

    Kosovo-serberne havde boykottet lokalvalgene, og dermed var vejen banet for en kosovo-albansk valgsejr.

    Ifølge BBC har Nato allerede 4.000 soldater udstationeret i KFOR-styrken i Kosovo, og man har sendt en forstærkning på 700 afsted. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at det kan være nødvendigt at sende flere soldater til Kosovo for at opretholde roen.

    Kosovo erklærede sig selvstændigt i 2008, og 22 ud af 27 EU-lande har anerkendt landet, men Serbien har ikke accepteret Kosovo som en selvstændig stat.

  4. Clara Tausons næste French Open-kamp er på plads

    Clara Tauson skal fredag møde russiske Elina Avanesyan ved French Open. (Foto: © Geoffroy Van Der Hasselt, Ritzau Scanpix)

    Den 20-årige Clara Tauson er som bekendt videre til tredje runde ved French Open, men nu ved tennisdanskeren også, hvornår hun skal svinge ketsjeren på grusset.

    Hun møder således russiske Elina Avanesyan fredag eftermiddag på bane syv. Det meddeler French Open på sin hjemmeside.

    Clara Tauson går ind til kampen efter en sejr over Leylah Fernandez i tre sæt, og nu er turen så kommet til verdens nummer 134.

    Den 20-årige dansker er nummer 127 på verdensranglisten. Hendes forhåndsslag er dog blandt de bedste i verden, mener Clara Tausons træner, Carlos Martinez. Det kan du læse mere om ved at følge dette link.

  5. Direktør får otte års fængsel og udvisning for voldtægt af ansatte

    En direktør fra Nordsjælland er i Østre Landsret i dag blevet idømt otte års fængsel og udvisning af Danmark for at have voldtaget flere af sine kvindelige ansatte.

    Det skriver Ritzau.

    Straffen blev dermed hævet med et år, da Retten i Glostrup sidste år nåede frem til, at direktøren skulle straffes med syv års fængsel.

    Den dømte, der oprindeligt kommer fra Portugal, har ifølge Ritzau tidligere hævdet, at de seksuelle forhold med flere ansatte skete frivilligt fra kvindernes side.

    Flere gange skete det endda på kvindernes initiativ, har den 37-årige direktør påstået.

    Politiet modtog første gang anmeldelser mod manden i 2020, og i maj 2021 blev han tiltalt.

  6. Ny whistleblowerordning for eliteatleter er åbnet: 'I eliteidrætten er konkurrencen benhård'

    En whistleblowerordning mod uacceptabel adfærd i eliteidrætten er i luften. Det oplyser Anti Doping Danmark (ADD) ifølge Ritzau.

    Ordningen, der er placeret under Anti Doping Danmark, bliver kaldt Elitesupport. Den tager imod henvendelser fra eliteatleter, trænere og andre aktører, hvis de oplever uønsket og uacceptabel adfærd.

    Direktør for Team Danmark, Peter Fabrin, mener, at atleterne skal have et sted, hvor de trygt kan komme med kritik.

    - I eliteidrætten er konkurrencen benhård, og der skal optimeres på alle parametre for at realisere drømmen om at blive den bedste. Det kræver nogle gange, at man tester grænser, men det skal naturligvis ske på en ansvarlig måde.

    - Med den selvstændige funktion godt placeret i ADD er jeg glad for, at atleter og trænere nu har en mulighed for at gå et uafhængigt sted hen, hvis de oplever uacceptabel adfærd, siger Peter Fabrin til Ritzau.

    Direktør i Anti Doping Danmark, Kim Højgaard Ravn, siger i en pressemeddelelse, at eliteatleterne trygt kan henvende sig gennem den nye ordning.

    - Et uafhængigt sted at henvende sig er afgørende for atleternes tillid og lyst til at dele deres oplevelser.

    Der har tidligere været en lignende whistleblowerordning, men ifølge Ritzau viste det sig, at mange eliteatleter på grund af manglende tillid ikke brugte den.

  7. Disneys nye 'lille havfrue' har fået usædvanlige og negative anmeldelser: Internet-trolde angriber filmsite

    Det store filmsite IMDB har opdaget usædvanlig meget negativitet i brugernes anmeldelser af Disneys nye genindspilning af 'Den Lille Havfrue'.

    I filmen bliver havfruen Ariel spillet af den afroamerikanske skuespiller Halle Bailey, og ifølge britiske The Guardian er det formentlig på grund af hendes hudfarve, at såkaldte "trolls" har forsøgt at at få den gennemsnitlige anmeldelsesscore ned.

    Det er de mange et-stjernede anmeldelser af filmen, som har fået IMDB til at undre sig, og som nu får dem til at ændre i systemet for brugeranmeldelser.

    - For at bevare pålideligheden af vores ratingsystem er der anvendt en alternativ beregning, skriver sitet ifølge The Guardian.

    Halle Bailey har sagt, at hun håber, at hendes rolle vil gavne unge sorte kvinder.

    - Hvis jeg havde haft en sort havfrue som pige, ville det have været sindssygt, det ville have ændret hele mit perspektiv, hele mit liv, min selvtillid, mit selvværd. Det er så vigtigt, har hun udtalt til det britiske medie.

  8. USA forventer 'fuldt ud', at Sverige bliver Nato-medlem inden midten af juli

    Antony Blinken til pressekonferencen i Oslo. (Foto: © JAVAD PARSA, Associated Press)

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, forventer "fuldt ud", at Sverige bliver medlem af Nato, inden det kommende Nato-møde i Vilnius i midten af juli.

    Det fortæller Blinken på en pressekonference til det møde, Natos udenrigsministre i dag afholder i Oslo.

    - Ved det møde kan Ukraine også forvente en robust hjælp, siger han.

    Derudover siger Blinken, at USA vil åbne en "presence post" i den nordnorske by Tromsø.

    En "presence post" er en lille diplomatisk bygning med få ansatte og begrænsede forpligtelser. Ifølge Blinken skal den være med til at "øge USA's diplomatiske tilstedeværelse omkring den nordlige polarcirkel".

    Han kom også ind på de uroligheder, der de seneste dage har været i det nordlige Kosovo.

    Spændingerne leder både Kosovo og Serbien i den gale retning, siger han, og han forventer, at landenes ledere vil "handle ansvarligt".

  9. Australsk eks-soldat taber retssag mod tre medier

    Ben Roberts-Smith er en af Australiens mest anerkendte soldater. I dag slog en dommer fast, at medier bragte flere sande historier om hans tid i Afghanistan. (Foto: © Rick Rycroft, Associated Press)

    I Australien blev der i dag sat punktum i en sag om æreskrænkelser mod den tidligere australske soldat Ben Roberts-Smith.

    Roberts-Smith, der af BBC og CNN bliver kaldt en af landets mest kendte soldater, havde sagsøgt tre medier, fordi de ifølge ham havde bragt usande historier om hans tid som soldat i Afghanistan.

    Det skriver CNN.

    Men ifølge dommer Anthony Besanko var der sandhed i langt de fleste af de anklager, medierne havde bragt.

    Det gælder blandt andet en omtalt episode fra Afghanistan, hvor Roberts-Smith ifølge medierne havde sparket en civil afghaner ud over en klippe for efterfølgende at beordre ham dræbt.

    Besanko vurderede også, at der var "væsentlig sandhed" i anklager om en episode, hvor Roberts-Smith angiveligt skulle have skudt en afghaner med en benprotese.

    Efterfølgende skulle soldaten have taget protesen med hjem til Australien, hvor han opfordrede soldater-kollegaer til at drikke af protesen.

    Ben Roberts-Smith er tidligere blevet tildelt Australiens mest prestigefyldte medalje for tapperhed i forbindelse med sin tid i Afghanistan.

  10. Mindst tre personer meldes såret under knivangreb i svensk by vest for Stockholm

    Opdateret: Tidligere fremgik det, at det var foregået på en skole i byen. Det er blevet afkræftet, og det er derfor fjernet fra rubrikken.

    Mindst tre personer er kommet til skade under et knivangreb i den svenske by Eskilstuna, vest for Stockholm. Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Politiet siger ifølge Reuters, at der har været mindst ét knivangreb, og sagen behandles som et eller flere mordforsøg. Man har endnu ikke pågrebet en gerningsmand.

    De tilskadekommende er blevet kørt til et hospital i nærheden, siger politet.

    Et øjenvidne fortæller til avisen Aftonbladet, at vedkommende fra sit vindue så et masseslagsmål mellem to grupper.

    - De var 20 imod 20, som gik løs på hinanden, siger øjenvidnet.

    Tidligere skrev flere svenske medier, at det var foregået på en skole i byen, men det afviser en rektor fra en skole i nabobyen over for TV-stationen TV4.

    - Da angrebet skete, var eleverne et helt andet sted, siger han.

    Det bekræfter områdechefen for naturlegepladser og friluftsliv i Eskilstuna overfor TV4. Han siger, at eleverne på skolen var ude på friluftsdag på en naturlegeplads, da det skete.

  11. Statsrevisorerne bekræfter: Danskere har fået forkerte varmechecks for 147 millioner kroner

    Der er blevet fejludbetalt varmechecks til borgere "uden for målgruppen" for 147 millioner kroner.

    Det skriver Statsrevisorerne i deres beretning om udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6.000 kroner, som danskere fik udbetalt i august sidste år.

    Så sent som 22. maj skrev DR Nyheder, at tallet for for meget udbetalt i varmechecks var 83 millioner kroner, men det viser sig at være langt flere penge.

    På trods af de mange millioner kroner skriver Statsrevisorerne, at udmøntningen af varmechecken alt i alt har været tilfredsstillende "på trods af fejl i udbetalinger".

    Statsrevisorerne besluttede sidste år, at omstændighederne omkring udbetaling af varmechecks skulle undersøges af Rigsrevisionen.

    De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De kontrollerer statens udgifter i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd, skriver Ritzau.

  12. DMI advarer: Tørken herhjemme kan blive alvorlig

    Det er knastørt udenfor, og der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke mange tegn i prognoserne på, at det ændrer sig foreløbigt.

    Det får nu DMI til at advare om, at den tørke, vi oplever i øjeblikket, kan blive alvorlig.

    Landsgennemsnittet for tørkeindekset ligger lige nu på 9,0 og bevæger sig hastigt mod de maksimale 10, lyder det.

    Situationen begynder at minde om 2018, hvor Danmark oplevede en historisk tørke.

    - Tørkeudviklingen i år minder meget om begyndelsen på tørken i 2018. Her lå tørkeindekset på mindst 9 i hovedparten af juni, og i juli ramte indekset loftet i lange perioder med værdier helt oppe på 9,9 eller 10, der er den maksimale værdi for tørkeindeks, siger Mikael Scharling, klimatolog hos DMI.

    Tørken i 2018 gav store udfordringer for landbruget, hvor afgrøder i værste tilfælde blev helt ødelagt. Der var desuden et rekordhøjt antal naturbrande, ligesom flere kommuner indførte restriktioner for vandforbruget - nogle indførte decideret vandingsforbud.

  13. Alle kartofler er samlet op: Trafikken begynder at glide over Storebælt igen

    Der var tidligere ti kilometers kø på E20-motorvejen mod Sjælland, efter en lastbil i morges havde tabt kartofler på lavbroen over Storebælt.

    Men nu er alle kartoflerne fjernet fra vejen og trafiksituationen begynder at blive normal igen, skriver P4-trafik på Twitter.

    - Så er der helt åbent på Storebælt igen og alle kartofler er samlet op. Så alle spor er åbne igen både mod øst og mod vest.

    Fyns Politi har anholdt en lastbilchauffør for bevist at have smidt kartoflerne.

    Han er blevet sigtet for straffelovens paragraf 252 om at udsætte andres liv og førlighed for fare, men politiet har endnu ikke fastlagt, om der blot er tale om et uheld på broen.

    Tidligere på morgenen var der også tabt kartofler på kørebanen på motorvej E45 mellem Skærup og Kolding. Sydøstjyllands Politi er ved at efterforske, om der er sammenhæng mellem de to hændelser, og om kartoflerne bevidst blev smidt på E45-strækningen.

  14. Onkel Reje er tilbage efter voldsomme trusler: 'Virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede'

    - Uden det rygstød, det kærlige rygstød, er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet op på cirkushesten igen, for det var virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede.

    Sådan siger Mads Geertsen, der står bag karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers, om sin raskmelding.

    Han har valgt at vende tilbage til sin karakter og optræde for børn og voksne igen efter en sygemelding i kølvandet på en række voldsomme trusler og chikane, som DR endte med at politianmelde.

    - Jeg vil gerne sige tak for alle de varme hjertelige beskeder, jeg har fået. Tegninger, blomster og øl, siger Mads Geertsen.

    Fans af Onkel Reje kan få ham at se til sommerens Cirkus Summarum-forestillinger.

    - Jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at det her er historiefortælling. Historier skal være frie, og det skal ingen lave om på. Vi ses i Summarum, siger han.

  15. På trods af vognmænds blokader og protester: Omstridt vejafgift er vedtaget i Folketinget

    Vrede lastbilchauffører lavede aktioner og blokader i maj i protest mod den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiler.

    Men lige lidt hjalp protesterne, for i dag har Folketinget vedtaget loven om en vejafgift.

    Det er hensigten, at den kommende kilometerafgift skal skubbe på en grøn omstilling af vejtransporten.

    Men vognmændene mener, at afgiften er en ekstra skat, der rammer en i forvejen presset branche, og den vil koste dem over en milliard kroner om året.

    Fra januar 2025 bliver der dog indført en afgift per kørt kilometer på omkring 1 krone og 30 øre.

    Den varierer dog alt efter lastbilernes CO2-udledning, så klima- og miljøvenlige lastbiler skal betale mindst.

    Fra 1. januar 2025 gælder den for tunge lastbiler på over 12 ton, mens den fra 2027 skal gælde for mindre lastbiler ned til 3,5 ton, skriver Ritzau.

  16. Politiet anholder 33-årig i sag om butikssprængning i Dragør

    • I en grå personbil ankom en gruppe gerningsmænd natten til 6. marts omkring klokken 00.25 til mobilreperatørforretningen Drop 'N' Fix i Dragør. På bagsiden af butikken blev fem-seks kilo dynamit anbragt og detoneret. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)
    • Tidligere er tre personer blevet fængslet i sagen om sprængning i en butik i Dragør. To af dem sidder fortsat bag tremmer. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    En 33-årig mand er blevet anholdt af Københavns Politi i forbindelse med efterforskningen af en sag om en sprængning i en butik i marts.

    Angrebet mod butikken skete natten til den 6. marts, hvor fem-seks kilo dynamit blev anbragt og detoneret på bagsiden butikken.

    Politiet har tidligere anholdt tre personer i sagen, hvoraf den ene igen er blevet løsladt.

    Ifølge sigtelserne mod de tre, som allerede har været fremstillet i retten, havde sprængstoffet en "særdeles farlig karakter", og der skete "betydelig materiel skade" på bygningen og i butikken, skriver Ritzau.

    Ingen personer kom til skade.

    I dag fremstilles den 33-årige i grundlovsforhør med henblik på at få ham varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden vil kræve, at retsmødet holdes for lukkede døre.

  17. To teenagere blev knivdræbt: Nu er 18-årig tiltalt for drab og drabsforsøg

    Den 6. marts blev to teenagere - en 17-årig og en 18-årig dreng - dræbt af knivstik i Taastrup.

    Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod en 18-årig mand. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    Den 18-årige mand er desuden også tiltalt for drabsforsøg ved at have stukket en tredje person, en 17-årig dreng, i benet.

    Samtidig er fire unge i alderen 17 til 19 år tiltalt for sammen med de to afdøde at have lagt et baghold for den drabstiltalte.

    Politiet skriver i forbindelse med pressemeddelelsen, at i forbindelse med bagholdet blev den nu drabstiltalte udsat for grov vold.

    - Det var i sammenhæng med dette overfald, at drabene fandt sted, skriver politiet.

    Den drabstiltalte har været varetægtsfængslet siden drabet. Under grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i de rejste sigtelser på baggrund af at have handlet i nødværge.

    En dengang 16-årig dreng blev ligeledes anholdt og sigtet for drabet. Her har anklagemyndigheden dog valgt at påtaleopgive, hvilket betyder, at drabssigtelsen er droppet.

  18. Lars Løkke Rasmussen svarer undvigende på Nato-rygter om Mette Frederiksen

    Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er i disse dage til møde med Natos udenrigsministre i Oslo.

    I forbindelse med mødet har TV 2 spurgt Lars Løkke Rasmussen til rygterne om, at statsminister Mette Frederiksen (S) er i spil som Natos nye generalsekretær.

    Direkte adspurgt spørger TV 2 ham, om han ville takke ja til tilbuddet, hvis han var Mette Frederiksen.

    - Det ved jeg ikke, om jeg rigtig har lyst til at svare på, siger Lars Løkke Rasmussen.

    Han fortsætter dog alligevel:

    - Jeg ville gøre mig mine overvejelser. For vi har haft valg for kun et halvt år siden. Og vi har startet et helt nyt politisk projekt i Danmark, som jo i høj grad også er personbåret i den forstand, at det hviler jo på, at jeg selv stiftede et nyt parti med den raison d'etre, at vi skulle lave en ny konstruktion i dansk politik, og at Mette Frederiksen, da valget blev udskrevet, satte sin egen person ind på det.

    - Det er lige løbet i gang. Altså, det, synes jeg, rejser mange spørgsmål. Det er ikke nogen, jeg skal svare på, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

    Mette Frederiksen har selv flere gange afvist, at hun er kandidat til posten.

  19. Mette Frederiksen inden topmøde: Vil tale F-16-fly med Zelenskyj

    I dag mødes knap 50 europæiske stats- og regeringschefer til et topmøde i den tidligere sovjetrepublik Moldova.

    Her skal den danske statsminister, Mette Frederiksen, som netop er ankommet, diskutere emner som energipriser, migration og ikke mindst Ukraine-krigen.

    Ukraines præsident, Voldomyr Zelenskyj deltager også i dagens møde.

    - Noget af det, vi kommer til at diskutere i dag, er potentiel træning af piloter til F-16-fly, så det er noget jeg konkret kommer til at tale med Zelenskyj om, siger statsministeren inden hun går ind til mødet.

    Hun siger desuden, at hun vil tale med den hollandske premierminister om det, da Danmark er blevet bedt om at lede en koalition mellem flere allierede i forhold til træningen af piloter til F-16-flyene.

  20. Nyt tiltag skal sikre beviser for drugging i nattelivet

    Nordjyllands Politi vil nu ændre, hvordan de tester personer, som mistænker, at de er blevet drugged i nattelivet - altså har fået euforiserende stoffer i deres drink mod deres vilje.

    Nu skal det være muligt at blive testet for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede når man henvender sig på skadestuen. Tidligere skulle man først forbi politiet, før man kunne blive testet.

    - Vores kits skal bruges, hvis resultaterne senere skal kunne bruges i en bevismæssig kontekst. Derfor er det vigtigt, for det er disse kits, der bruges til at tage blod- eller urinprøver, siger Sune Myrup, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.

    - Vi ved, at der er nogle typer stoffer, der er flygtige og hurtige ude af kroppen igen. Derfor håber vi, at den her nye sagsgang kan være med til at optimere, at prøverne bliver sikret hurtigst muligt.

    I 2019 modtog Nordjyllands Politi 18 henvendelser om drugging. I 2022 fik de 48 henvendelser.

  21. Nu får danske eliteatleter en whistleblower-ordning

    For to år siden blev det fra politisk side pålagt Team Danmark at oprette en selvstændig funktion, hvor atleter og trænere kan henvende sig, hvis de oplever uacceptabel adfærd.

    I marts erkendte direktør Peter Fabrin, at arbejdet var forsinket, men nu er der sket noget, og fra dags dato, 1. juni 2023, er der søsat en whistleblower-ordning med navnet EliteSupport, som skal varetages af Anti Doping Danmark (ADD).

    Det glæder direktøren i ADD, Kim Højgaard Ravn, som ser frem til at skabe trygge rammer for atleterne og understøtte deres trivsel.

    - Vi er rigtig glade for, at vi med nu kan tilbyde Team Danmark-atleterne trygt at henvende sig og få en uvildig og uafhængig vurdering og undersøgelse fra vores allerede veletablerede efterforskningsenhed, hvis de oplever uacceptabel adfærd, som kan være i strid med konkurrenceidrættens etiske kodeks, siger Kim Højgaard Ravn

    Han understreger vigtigheden af, at henvendelsen foregår et "uafhængigt sted", fordi det er afgørende for atleternes tillid og lyst til at dele deres oplevelser, at der ikke kan opstå nogen som helst tvivl om potentielle interessekonflikter, lyder det.

    - Så vi ser frem til at bidrage med de erfaringer og kompetencer, vi har i Anti Doping Danmark, siger Kim Højgaard Ravn.

  22. Kræftens Bekæmpelse: Advarsel på cigaretter er 'spændende', men langsigtet effekt er usikker

    Fra 1. august vil der i Canada være en advarsel direkte på den enkelte cigaret og ikke kun på selve pakken, som det er nu.

    Og det er et spændende tiltag, mener Kræftens Bekæmpelse.

    - Jeg synes, at det er en spændende idé. Jeg tror, at det vil have en umiddelbar effekt - ligesom en kampagne, siger Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, til Ritzau.

    Han er dog usikker på, hvor stor effekt det vil have på lang sigt.

    - Derfor har vi nogle andre ting, som, vi synes, er vigtigere at indføre først. For eksempel en pris over 100 kroner (per cigaretpakke, red.), flere røgfri miljøer og mere hjælp til rygestop, siger han.

    Ifølge Canadas minister for afhængighed, Carolyn Bennett, er det første gang i verden, at der indføres advarsler på selve cigaretterne.

  23. Analytiker om halvårsregnskab: 'SAS er stadig et selskab i overlevelseskamp'

    Flyselskabet SAS har i dag præsenteret halvårsregnskab, som viser et underskud på 1,525 millarder svenske kroner.

    Det var forventet og viser, ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, at selskabet stadig kæmper for at overleve.

    - SAS er stadig et selskab i overlevelseskamp. For hver dag, der går, kommer man et skridt tættere på at komme godt ud af den overlevelseskamp, siger han.

    Flyselskabets underskud er stort set på samme niveau som det tilsvarende kvartal sidste år. Det sker, selvom SAS faktisk øgede sin omsætning i kvartalet fra omkring syv milliarder svenske kroner sidste år til knap ni milliarder svenske kroner i år.

    - Regnskabet viser meget godt, at SAS står i en utrolig svær situation, men hvor man laver alle de rigtige indsatser. Tiden arbejder for SAS i forhold til at komme ud af konkursbeskyttelsen og blive et stærkere selvstændigt selskab, siger Jacob Pedersen.

  24. Zelenskyj er dukket op til topmøde i Moldova: Ukraine er klar til at blive medlem af Nato

    Den ukrainske præsident deltager i dagens topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab sammen med knap 50 europæiske stats- og regeringschefer. (Foto: © LUDOVIC MARIN, Ritzau Scanpix)

    Det kan godt være, at Ukraine lige nu befinder sig i en krig med Rusland. Men spørger man landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, bør det ikke være nogen hindring for, at landet kan blive en del af Nato.

    Det understregede han, da han her til formiddag dukkede op til topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som denne gang bliver afholdt i Moldova, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltager.

    Ifølge Zelenskyj er Ukraine klar til at blive en del af forsvarsalliancen, og nu venter han blot på, at Nato-landene også er klar til at lukke ukrainerne ind.

    Meldingen kommer, efter Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, her til morgen udtalte, at døren til et medlemskab er blevet åbnet for ukrainerne, men at han ikke kan love en konkret tidsplan for processen.

    Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, tilføjede, at man i Nato ikke kan acceptere nye medlemslande, som befinder sig midt i en krig.

  25. DR i Kyiv efter nye missilangreb: Folk er ved at være møre og skræmte

    Lokale i Kyiv ved siden af det boligområde, der i dag blev ramt i forbindelse med, at russiske missiler blev skudt ned. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)

    I nat har der været en ny byge af missiler hen over Kyiv.

    Selvom Ukraine hævder at have skudt alle missilerne ned, så blev tre personer dræbt og mindst 14 blev såret på grund af de skader, som flere bygninger fik som følge af de kraftige eksplosioner.

    DR's journalist i Kyiv, Louise Brodthagen, kunne høre eksplosionerne på tæt hold fra sin lejlighed.

    - Luftalarmen gik klokken 02 i nat dansk tid, og så gik der kun en håndfuld minutter, før jeg hørte de første meget høje eksplosioner, fortæller hun.

    I over en måned har Kyiv nu været ramt af næsten daglige angreb fra russiske droner og missiler. Selvom det ukrainske luftforsvarssystem forhindrer missilerne i at ramme flere steder, så er de mange angreb begyndt at plage indbyggerne i hovedstaden, fortæller Louise Brodthagen.

    - Folk er ved at være en smule møre og nok også skræmte, for selvom de her missiler bliver skudt ned, så ser vi jo, hvordan vinduer blandt andet bliver blæst ud af bygninger på grund af styrken af det her.

    - Nu har der i over en måned været 18 angreb, så de fleste er ved at være rigtig trætte og vil gerne have, at det her snart får en ende, fortæller hun.

  26. Flere kilometer lang kø på E20 mod Sjælland efter kartofler på vejen

    Det har skabt store trafikale problemer på E20 mod Sjælland, at der her til morgen blev tabt nogle kartofler på Storebæltsbroen.

    I skrivende stund er der mindst ti kilometer lang kø, beretter P4 Trafik på Twitter. Det betyder mere end en times forsinkelse i retningen mod Sjælland.

    - Du møder køen efter 46 Nyborg V og årsagen er tabte kartofler på Lavbroen. Kun et spor farbart og der kan være glat på lavbroen i begge retninger.

    - Ha' tålmodighed og vent evt. med at tage turen mod Sjælland. skriver P4 Trafik.

    Tidligere skrev vi også, at der var tabt kartofler på E45 mellem Kolding og Skærup, men der er nu blevet genåbnet i nordgående retning.

    Dog er der fortsat lang kø ved Kolding.

    Hverken Fyns Politi eller Sydøstjyllands Politi udelukker, at der kan være tale om en bevidst handling.

  27. Sydøstjyllands Politi om tabte kartofler på E45: 'Det er helt klart mistænkeligt'

    Motorvej E45 ved motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Skærup har hele morgenen været fyldt - ikke af langsomme biler og tung trafik, men af kartofler.

    Klokken 04.34 tikkede en anmeldelse ind hos Sydøstjyllands Politi, hvor en anden lastbil bremsede op og alarmerede politiet på grund af de tabte kartofler på motorvejens nordgående spor.

    Et lignende syn kunne man møde på Lavbroen over Storebælt, og det virker påfaldende, mener vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

    - Det er helt klart mistænkeligt, og derfor undersøger vi det også mere, end vi ellers ville gøre, siger Rune Nielsen.

    Også Fyns politi sagde tidligere til DR Nyheder, at de arbejder ud fra en tese om, at kartoflerne bevidst kan være smidt på Storebæltsbroen.

    Lastbilen, der havde tabt kartoflerne på E45, havde allerede forladt stedet, da politiet nåede frem til stedet.

    Derfor afventer Sydøstjyllands Politi lige nu billeder fra Vejdirektoratets kameraer. Samtidig kigger de deres egne nummerpladekameraer igennem, der forhåbentligt kan hjælpe med at opklare morgenens kartoffeltab.

    - Vi skal nu koordination med de andre politikredse have undersøgt, om det kan være samme lastbil eller om der kan være tale om flere lastbiler. Så vi undersøger det som mistænkelige forhold, siger Rune Nielsen.

    Både Fyns Politi og Sydøstjyllands Politi søger vidner, der kan have set hændelserne i morges.

  28. Prinsesse Isabella har valgt samme gymnasium i Nordsjælland som sin far

    Prinsesse Isabella går i sin fars fodspor, når hun efter sommerferien skal begynde på samme gymnasium som kronprinsen i sin tid gik på.

    - Efter sommerferien fortsætter Prinsesse Isabella sin skolegang i 1.g på Øregård Gymnasium i Hellerup, oplyser kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse.

    Lige nu går prinsessen i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København og er færdig med folkeskolen om få uger.

    Prinsessens storebror, prins Christian, går på Ordrup Gymnasium i 2. g.

  29. Stoltenberg vil ikke love en tidsplan for Ukraines optagelse i Nato

    Nato-landene har åbnet døren for, at Ukraine kan blive medlem af Nato. Men indtil videre kan landet ikke få at vide, hvornår optagelsen kan ske.

    Jens Stoltenberg, generelsekretær i Nato, undlader nemlig at komme med en konkret tidsplan, skriver Ritzau.

    I dag skal Nato-landenes udenrigsministre diskutere Ukraines medlemskab på et møde i Oslo.

    - Alle allierede er enige om, at Natos dør er åben for nye medlemmer. Alle medlemmer af Nato er også enige om, at Ukraine bliver medlem af Nato, og at det er op til Nato og Nato-allierede at beslutte det. Det er ikke op til Moskva, siger Stoltenberg på vej ind til mødet.

    Spørgsmålet deler dog Nato-landene. USA og Tyskland er forsigtige med at sende signaler om et snarligt medlemskab, som måske vil føre Nato tættere på en egentlig krig med Rusland.

    Jens Stoltenberg har tidligere fastslået, at Ukraine ikke kan blive optaget, så længe landet er i krig med Rusland. Det ville betyde, at Nato-landene ville være forpligtet til at forsvare Ukraine direkte, og dermed ville Nato være i krig med Rusland.

  30. Stoltenberg vil rejse til Tyrkiet for at få Sverige med i Nato

    Om seks uger mødes Nato-landene til topmøde, og inden da håber mange medlemslande, at Sveriges optagelse er på plads.

    Derfor vil Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i "nærmeste fremtid" rejse til Tyrkiet for at tale med præsident Erdogan om Sveriges medlemskab af Nato.

    Det siger han på et pressemøde, skriver Ritzau.

    - Mit budskab er, at Sveriges medlemskab er godt for Sverige, Norden, den baltiske region og for hele Nato. Det er også godt for Tyrkiet, siger han.

    Den præcise tidsplan for besøget er endnu ikke fastlagt.

    Grunden til, at Tyrkiet ikke har givet grønt lys til Sverige endnu, er, fordi de kritiserer landet for at huse medlemmer af den kurdiske terrororganisation, PKK, som man i årevis har forsøgt at bekæmpe i Tyrkiet.

  31. SAS fortsætter med at tabe penge og har milliardunderskud

    Flyselskabet SAS har i sit andet kvartal et nettounderskud på 1,525 milliarder svenske kroner svarende til 980 millioner danske kroner.

    Det viser selskabets halvårsregnskab, der løber fra perioden november 2022 til april i år. Regnskabet er offentliggjort i dag.

    Selskabets underskud er stort set på samme niveau som det tilsvarende kvartal sidste år.

    Det sker, selvom SAS faktisk øgede sin omsætning i kvartalet fra omkring syv milliarder svenske kroner sidste år til knap ni milliarder svenske kroner i år.

    Flyselskabet noterer sig da også en stigning på 36 procent i antallet af passagerer sammenlignet med samme kvartal sidste år.

    - Vi er tilfredse med at se, at den generelle underliggende efterspørgsel på at rejse var sund i kvartalet på trods af økonomisk usikkerhed for samfundet som helhed, siger topchef Anko van der Werff i en skriftlig kommentar til Ritzau.

  32. Russisk guvernør: Ukraine har bombet russisk by hele natten

    I nat har der været angreb på den russiske by Sjebekino, nær grænsen til Ukraine.

    Det oplyser guvernøren i Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, i et opslag på beskedtjenesten Telegram. Han skriver, at angrebene har været mod en privat boligbygning, som efterfølgende brød ud i brand.

    - Sjebekino er under uophørlig beskydning. Klokken 12 i nat, klokken 3.40 og klokken 5.15 skød Ukraines væbnede styrker Grad-missiler mod centrum og udkanten af byen, skriver guvernøren.

    Ifølge Gladkov er der indtil fem sårede efter nattens angreb, heriblandt en politibetjent. Guvernøren skriver, at tre personer er indlagt på hospitalet.

    - Vær så forsigtig som muligt!, skriver han i beskeden.

    Ukraine har ikke kommenteret angrebet endnu.

Mere fra dr.dk