Hun får det ene meningsløse vikarjob efter det andet, hvor hun blandt andet bliver sat til at makulere stakkevis af ligegyldige papirer i et lille, trist printerkammer på kontoret.

Hun jager en fastansættelse, og den anerkendelse den vil give efter en al for lang uddannelse på universitetet. Men inderst inde kunne hun faktisk ikke være mere ligeglad med de job, hun har haft, fordi samtlige af dem er så gabende ligegyldige og totalt uinteressante.

Samtidig sidder arbejdsgiverne og skæver efter hende, mens de allerede er på udkig efter den næste billige vikar, som kan overtage det meningsløse job.

Sådan er det for Millie i kontorromanen 'Det nye mig', der er den danske oversættelse af Halle Butlers bog 'The New Me'. Og sådan viste det sig også lidt at være for Sigrid Kraglund Adamsson, der har oversat Halle Butlers bog.

Allerførste gang, Sigrid Kraglund Adamsson stødte på bogen, var, da hun skulle interviewe den amerikanske forfatter for nogle år siden i Oslo. Efter hun havde læst bogen og interviewet hende, mente hun, at mange flere herhjemme burde have mulighed for at læse den på dansk. Og det var der en helt særlig grund til:

- Den her roman rammer noget, som mange, jeg kender, også er ramt af. Jeg kender flere i 20'erne og 30'erne, som på den ene eller anden måde kæmper med deres arbejdsliv. De er millennial burnouts. Nogle er udbrændte, allerede i begyndelsen af deres arbejdsliv. Andre har stress eller har det bare dårligt med det, de laver. Jeg synes, denne her bog er så vigtig, fordi den taler til dem, siger Sigrid Kraglund Adamsson.

Selvom Millie er fra Chicago – og hele den tragikomiske arbejdslivsroman foregår i USA, hvor fem ugers ferie anses som luksus, så mener Sigrid Kraglund Adamsson lige så godt, at handlingen kunne finde sted i Danmark. For vores trang til selvrealisering og jagten på at have det perfekte arbejdsliv og det fede job er fælles for os alle.

Men det var først, da hun var dybt begravet i bogen for minutiøst at oversætte hvert ord korrekt, at hun fandt ud af, at der også var noget helt galt med hendes eget arbejdsliv.

På det tidspunkt havde Sigrid Kraglund Adamsson det, mange fra hendes studie drømte om – nemlig et fast arbejde på et forlag.

Egentlig ville forlaget have hende 37 timer om ugen, men det havde hun afvist og ville i stedet kun arbejde tre dage om ugen, så hun også kunne arbejde som freelancer med blandt andet oversættelser og boganmeldelser.

Men arbejdet med oversættelsen af 'Det nye mig' fik hende til at gentænke hele jobsituationen.

- Jeg vendte nærmest hvert et ord, da jeg oversatte, så jeg stillede mig selv rigtig mange spørgsmål om min egen situation på jobbet, og om jeg skulle blive ved med at gøre det, jeg gjorde. Jeg kom frem til, at jeg blev nødt til at ændre radikalt på mit arbejdsliv, fordi jeg ikke selv var tilfreds med det, ligesom Millie ikke er det i romanen. Forskellen er bare, at hun overhovedet ikke gør noget ved det, og det er en af de uhyggelige ting ved romanen, siger hun.

Problemet var, at selvom Sigrid Kraglund Adamsson kun var fysisk på forlaget tre gange om ugen, så spredte jobbet sig både tidsmæssigt og mentalt lige så meget som et fuldtidsjob. Hun tog mere arbejde med sig hjem til de andre dage, og det gjorde det svært for hende at få det arbejdsliv med både freelance og faste opgaver, hun drømte om.

Derfor valgte hun at give slip på det faste job i forlagsbranchen. Men det viste sig at være mere kontroversielt, end hun regnede med.

- Jeg er ligesom mange andre blevet opdraget til, at man helst skal finde sig et godt, fast job, så man har penge nok og kan komme videre op ad karrierestigen. Det var også derfor, jeg valgte at sige ja til det faste job til at begynde med, men det viste sig bare at være det forkerte valg.

- Selvom flere sagde, det var modigt, at jeg sagde det faste job op, så fik jeg også følelsen af, at dele af min omgangskreds mente, at jeg burde beholde jobbet. Det at fravælge jobbet gav mig en kæmpe frihed, men det er min opfattelse, at mange andre i min generation er bange for at tage et så radikalt valg.

- Det er jo nok blandt andet, fordi politikerne har fortalt os, at arbejdsløshed er en af de største synder, man kan begå mod fællesskabet. Men det, mener jeg, er politisk propaganda, man så vidt muligt skal forsøge at lukke ned. For mig virker romanen som en advarsel om, at man virkelig skal passe på med at ende dér, hvor der ikke er nogen redning for en, siger hun.

I bogen kan man nemt få indtrykket af, at Millie til tider er usympatisk, totalt inkompetent og irriterende på grund af sin situation. Det er Sigrid Kraglund Adamsson enig i, men hun mener ikke, det udelukkende er Millies egen skyld, at hun kan virke led overfor kollegerne, ekskæresten og veninderne.

I stedet skyldes det ifølge hende de idealer, hun uden held forsøger at opfylde, fordi samfundet ikke fungerer, som det burde.

- Hun har nogle dybt meningsløse job og har virkelig meget skyldfølelse, selvom det ikke er hendes skyld, at det er svært at finde et fast arbejde. Det er den skyldfølelse, jeg håber, vi kan få lagt lidt på hylden, siger hun og fortæller, at samme skyldfølelse også eksisterer i Danmark.

- Vores statsminister siger, at hjulene skal køre rundt, og at alle skal have et arbejde, så de kan fylde statskassen op. Samtidig er der en masse store virksomheder og nogle ultrarige, der ikke bidrager, som de bør, og gør brug af skattely og skattefiduser. Det handler simpelthen om social retfærdighed. For hvorfor er det os, der skal sørge for, at hjulene drejer rundt, når de rige får lov til at slippe, spørger Sigrid Kraglund Adamsson.

Spiller det ikke også ind, at din generation sætter for høje krav til at få det perfekte job og arbejdsliv, allerede når man er uddannet?

- Idéen om, at vi er en generation snowflake, tror jeg ikke rigtig på. Vi er måske en mere bekymret generation, som er vokset op med idéen om, at vi skal have et meningsfyldt, godt job, som vi elsker, og som samtidig giver en god løn og en god pensionsopsparing.

- Hvis man får en snigende fornemmelse af, at det er svært at få det hele under de vilkår, der eksisterer, eller at rigdom og succes ser lidt anderledes ud for en selv end de idealer om selvrealisering og økonomisk rigdom, man hele tiden bliver konfronteret med, så synes jeg ikke, man stiller for høje krav, hvis man siger nej tak og gør noget andet med sit liv.

- Da jeg sagde mit job op, følte jeg, at andre tænkte 'Dovne Robert', fordi de havde en idé om, at jeg ikke ville bidrage. Skammen er derfor meget kraftfuld, men jeg vil gerne have et godt liv med mindre stress, samtidig med at jeg bidrager og har penge til at forsørge mig selv.

Hvad håber du, at andre kan få ud af at læse bogen?

- Jeg tror, at den er relevant at læse for alle, men især unge, som har et historisk stort fokus på at realisere sig selv. Og så håber jeg, at bogen kan være en advarsel for dem, der kan glemme at lytte til sig selv og burde stå lidt mere af ræset.

Bogen 'Det nye mig' udkommer 21. oktober.

Vi har hørt det utallige gange i løbet af det seneste halvandet år, og måske troede du, at det var slut med den slags opfordringer. Men nu siger lægerne det igen: Bliv testet, hvis du er syg.

Det kniber nemlig med at blive testet for coronavirus, inden patienterne henvender sig til deres lægepraksis, fortæller Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Det ser ud til, at mere end halvdelen af dem, der ringer ind, ikke er blevet testet, fordi de enten ikke har tænkt over det, eller også synes de, det var for uskyldigt til at blive testet, siger Anders Beich.

Han opfordrer derfor alle til at blive testet, så snart man får symptomer som feber, forkølelse, ondt i halsen eller hoste.

- Man kan jo godt gå rundt og smitte i nogle dage, hvis ikke man er blevet testet i starten af forløbet, siger Anders Beich.

Der er rigtig god grund til at få en vatpind i svælget, hvis man mærker symptomer - også selvom man er færdigvaccineret. Det siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

For selvom corona sjældent rammer lige så hårdt, som hvis man ikke var vaccineret, kan man sagtens blive syg og smitte andre.

- Mange har den forestilling, at de ikke kan blive inficeret, når de er vaccineret, selvom det har været sagt fra starten af, at det ikke var tilfældet, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vaccinerne virker ikke hundrede procent, og en vis procentdel kan godt blive inficeret, og man kan godt smitte videre.

Test spiller ifølge Randrup ikke samme afgørende rolle, som da coronavirusset var på sit højeste, men det gør det langt fra ligegyldigt.

- Hvis man vil se ældre eller sårbare personer, er det stadig vigtigt at blive testet, siger Allan Randrup Thomsen.

Samtidig bidrager test med vigtig viden til forskerne, lyder det fra virologen.

- Det er et led i vores monitorering af corona. Det er også fra de her prøver, at man får det materiale, der kan give os et billede af, hvad det er for nogle coronavarianter, der cirkulerer. Så der er flere lag i, at folk skal lade sig teste.

Kontakttallet for coronavirus er igen i denne uge beregnet til 1,0, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i går. Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Men selvom kontakttallet ligger nogenlunde stabilt, er der ifølge sundhedsministeren andre tal, som tyder på, at smitten i samfundet i øjeblikket er i vækst.

Det gælder blandt andet positivprocenten, som i dag er opgjort til 1,97 procent – og det er det højeste i to måneder. Positivprocenten dækker over, hvor stor en andel af de testede, der er blevet testet positive for coronavirus.

Det seneste døgn er 1.127 personer registreret smittet med coronavirus.

Og derfor er der god grund til at lade sig teste, lyder det fra Allan Randrup Thomsen:

- Det ser ud som om, at der er en stigende trend. Og derfor er det selvfølgelig rart at få sikret, at dem, der er smittet, ikke smitter videre mere end højst nødvendigt.

Den 9. oktober lukkede de sidste lyntest-steder i Danmark efter udfasningen af coronapasset. Samtidig blev antallet af PCR-testcentre reduceret.

Allan Randrup Thomsen mener dog ikke, at den nuværende smittesituation kalder på at genåbne lyntest-centrene.

- Overordnet har vi styr på epidemien. Her og nu kan PCR-kapaciteten godt overkomme det, siger virologen.

Men det reducerede antal af testmuligheder og udfasningen af coronapasset kan have betydning for danskernes lyst til at lade sig teste, lyder det.

- I øjeblikket har vi et lille problem i og med, at vores tilfældige testning ude i samfundet ikke fungerer på samme måde, som da vi havde lyntest. Nu skal der en højere grad af motivering til, før man lader sig teste, siger Allan Randrup Thomsen.

I foråret blev der foretaget over 300.000 PCR-test dagligt. Siden er antallet faldet til et niveau omkring 30.000-60.000 daglige PCR-test.

På coronasmitte.dk kan du se de steder i landet, hvor du kan få foretaget en PCR-test. I nødstilfælde, hvor du har behov for et hurtigere testsvar, kan du på udvalgte teststeder fortsat også få foretaget en lyntest.

DR’s fotograf Mads Køngerskov har rejst fra nord til syd i det Afghanistan, der former sig efter Taliban erobrede magten 15. august.

Her er en samling billeder. Indtryk af afghanernes nye hverdag bag nyhedsoverskrifterne.

I mange år har den italienske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus fået æren for at opdage Amerika i 1492 - hvis man altså ser bort fra de mennesker, der boede der i forvejen.

Men med al sandsynlighed tog vikingerne, også kaldet nordboerne, turen flere hundrede år inden Columbus.

Det er blevet beskrevet i de islandske sagaer og andet historisk litteratur. Samtidig har arkæologiske fund vist, at nordboerne kom til Nordamerika.

Man har tidligere fundet en vikingebosættelse, L’Anse aux Meadows, i området på den canadiske ø Newfoundland.

Men helt præcis hvornår vikingerne bosatte sig, har man været usikker på.

Men nu har forskere for første gang et meget præcist bud: år 1021.

Et årstal de har fundet frem til ved at datere træstykker fra bosættelsen ved hjælp af en meget præcis daterings-metode.

Det fortæller Søren Michael Sindbæk, der er arkæolog og professor MSO ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

- Det er et meget stærkt resultat. De har brugt den såkaldte kulstof-14-metode, men på en helt ny måde, som gør, at der ikke er usikkerheder omkring resultaterne, siger han.

Den ældste omtale, vi i dag kender til af vikingernes færden i Amerika, er fra år 1075.

Her beskriver et nordtysk værk, hvordan vikingerne nåede helt ud til Grønland, og at der lå et land længere mod vest med navnet Vinland, som var vikingernes navn for det område af Nordamerika, de besøgte.

- Indtil nu har vi været afhængige af de skriftlige kilder i forhold til at vide, hvornår det her skete. Vi har selvfølgelig udgravet bopladsen og fundet ting, der peger i retning af, at det nok var i starten af 1000-tallet. Men det har været usikre beviser, siger Søren Michael Sindbæk.

- Nu kan vi begynde at lave arkæologiske dateringer uafhængigt af, hvad de skriftlige kilder siger, fortsætter Michael Sindbæk.

Over de kommende år vil vi få flere - og måske endnu mere overraskende - resultater om vikingernes færden i Amerika takket være den nye tilgang til kulstof-14-metoden.

Det forventer Søren Michael Sindbæk i hvert fald.

Lige nu kan vi nemlig kun gætte os til, hvorfor vi ikke har hørt mere om vikingerne i Amerika, selvom vi ved, at de var i Grønland i nogle hundrede år. Tæt på Amerika.

- Med al sandsynlighed har nordboerne siddet oppe i Grønland og vidst, at der var kæmpe muligheder i Amerika. Men samtidig havde de problemer på grund af de indfødte, der var svære at få fred med. Fra sagaerne ved vi nemlig, at de mødtes med indfødte i Amerika, siger Søren Michael Sindbæk.

Det store spørgsmål bliver derfor at finde ud af, om vikingernes besøg i Amerika var et kort et af slagsen, eller om de vendte tilbage af flere omgange og udforskede mere af verdensdelen.

- Der er ingen af de prøver, som arkæologerne har fundet ved bosættelsen, der er meget ældre eller nyere end år 1021. Så det peger lige nu i retning af, at der var tale om en kortvarig udforskning, siger Søren Michael Sindbæk.

William Ejsing ser alle tv-serier, han kan komme i nærheden af. Det er i hvert fald det, der står i programteksten på Radio4's program 'Stream og chill', hvor han hver uge fortæller lytterne, hvad nyt der er at se på de mange streamingtjenester.

Men der er én ting, som William Ejsing ikke ser: De hardcore gysere. For selvom halloween nærmer sig, og der er sæson for blod og horror, han har det svært med de allervoldsomste gysere.

- Jeg er notorisk dårlig til at se dem. For det ender med, at jeg ligger nede på gulvet i tre fjerdedele af tiden, fordi jeg ikke tør se dem, siger han.

Derfor sparer vi både William Ejsing og dig for de værste mareridt og gemmer gyserne til halloween. I stedet varmer vi op med seks nervepirrende thrillers, du kan se i efterårsferien, mens du hygger dig under tæppet.

Vi lægger ud med tre tv-serier og derefter tre film.

- For mig er 'Mindhunter' filmisk, æstetisk og handlingsmæssigt noget, der tilhører toppen inden for serier. Man kan simpelthen ikke få nok af den, når man er kommet i gang.

- Den handler om to FBI-agenter i 70'erne - en ung og en gammel - der bliver parret op, fordi USA er hærget af en bølge af seriemordere. Dengang mente man, at seriemordere tilhørte den laveste klasse af samfundet, men man begyndte at indsamle data om seriemorderne, og hvad der driver dem. Og det bliver knyttet til serien, fordi de to interviewer dømte seriemordere, mens de jagter de nye. Og det er decideret modbydeligt!

'Mindhunter' kan ses på Netflix.

- Mark Frost og David Lynch var forud for deres tid, da de lavede 'Twin Peaks'. Selvom den er omkring 30 år gammel, er den stadig værd at se, fordi den har lagt grobund for film og tv-serier, i årene efter den kom ud.

- Man føler, at alle i den lille by kunne have slået Laura Palmer ihjel, og man bliver vildt betaget af det miljø, den foregår i. Måden, den bygger hele dramaet op på, de små filmiske gimmicks, og hvordan de er filmet, gør, at den er et must see.

'Twin Peaks' kan ses på Paramount+ og Viaplay.

- Jeg ved godt, at rigtig mange allerede har set den. Men dem, der ikke har, bør altså få den set. Det er simpelthen så vildt, at man kan lave noget, der er så flot i Danmark. Det er virkelig velproduceret og virkelig spændende, fortæller Radio4-værten.

Man skal være 16 år for at se 'Kastanjemanden', men da William Ejsing efter et par afsnit skulle i kælderen for at hænge vasketøj op, havde han lidt problemer med at gå alene derned. Så helt hyggelig er serien altså heller ikke. Men alligevel bør den altså ses, mener han.

- Det er gedigen underholdning i seks afsnit med den klassiske mordgåde, som spiller på alle tangenterne, siger han.

'Kastanjemanden' kan ses på Netflix.

- Denis Villeneuves film 'Dune' går i øjeblikket i biograferne – og selvom han har lavet flere fantastiske film som den og 'Blade Runner 2049', er 'Prisoners' den bedste. Filmen handler om to piger, der forsvinder. Hugh Jackman spiller en far, og Jake Gyllenhaal spiller politimanden, der efterforsker sagen.

- Filmen foregår i et meget gråtonet miljø, og når man ser den, giver den følelsen af myrekryb, og at nogen lurer bag dig hele tiden. Når jeg ser den, sidder jeg på kanten af stolen indtil sidste sekund, fordi det er så god thriller-underholdning. Og det er selvom, at jeg har set den seks gange.

- For mig er 'Prisoners' den bedste inden for den genre, som jeg har set de seneste 20 år.

'Prisoners' kan ses på Netflix samt Amazon Prime.

- Da den kom i biograferne, var den ikke en gigantisk succes, men sidenhen er den blevet den film, man igen og igen kan hive frem, fordi den virkelig rammer, præcis hvad krimigenren kan. Så det er en klassiker.

- 'Se7en' er en decideret modbydelig film – særligt første gang man ser den. Og man har bare lyst til at se den om og om igen.

- Den handler om to efterforskere, Morgan Freeman og Brad Pitt, der jagter en forklaring på en række voldsomme mord, som alle er begået ud fra de syv dødssynder. Og en sjov detalje er, at det var hemmeligholdt, at Kevin Spacey var med i filmen, frem til den kom i biografen, selvom han også var et navn dengang.

'Se7en' kan ses på Amazon Prime og C More.

- Jeg risikerer at blive ramt af noget cancel culture nu ved at anbefale Johnny Depp: Før Johnny Depp spillede Jack Sparrow, spillede han Dean Corso i Roman Polanskis film 'The Ninth Gate', som er baseret på bogen 'El Club Dumas'.

- I filmen spiller Johnny Depp en slags bogdetektiv. Han bliver kontaktet af en tidligere kunde, han har haft, og som lidt irriterer ham, fordi han måske har en bog, der skulle være skrevet i samarbejde med djævlen, og som kan skabe kontakt til ham.

- Filmen er virkelig spændende, og selvom Johnny Depp spiller en figur, der er uden særlige evner, så er den virkelig værd at give en chance.

'The Ninth Gate' kan ses på Netflix og HBO Nordic.

Fragtskibet Beaumaiden, der har været grundstødt vest for Bornholm, er drevet fri og sejler nu mod Rønne til nærmere undersøgelse.

Det skriver Forsvaret på Twitter.

Det 88 meter lange hollandske fragtskib sejler med gødning og stødte natten til mandag på grund ud for Sorthat-Muleby.

Skibet var på vej fra Antwerpen i Belgien til Tallinn i Estland, da det stødte på grund.

Efterfølgende oplyste Bornholms Politi, at der hverken var fare for last eller forurening.

Hvis den amerikanske medicinalproducent Mercks antivirale corona-medicin opnår godkendelse, så står Gates-fonden klar til at investere massivt i dens udbredelse i lavindkomstlande.

I en pressemeddelelse på Bill and Melinda Gates Foundations hjemmeside, skriver fonden, at man er klar til at bruge 120 millioner dollars, svarende til knap 770 millioner kroner, på formålet.

- Hvis vi skal gøre en ende på denne pandemi, så er vi nødt til at sikre, at alle, uanset hvor de bor i verden, har adgang til livreddende sundhedsprodukter.

- Den uretfærdige virkelighed er dog, at lavindkomstlande har været nødt til at vente på alt fra personlige værnemidler til vacciner. Det er uacceptabelt, udtaler medformand Melinda French Gates.

Foreløbig data tyder ifølge fonden på, at den bredspektrede antivirale medicin molnupiravir kan halvere risikoen for alvorlige sygdom og død hos coronasmittede.

Tre dages kraftig regn i Nepal har udløst jordskred og skabt oversvømmelser, og det har indtil videre kostet 77 mennesker livet.

Det skriver Reuters, der citerer lokale myndigheder.

Mange personer savnes fortsat, og myndighederne advarer også om kraftig regn i de kommende dage, der kan forværre situationen yderligere.

Oversvømmelser og jordskred er især almindelige i Nepal i monsunperioden fra midten af juni til september.

En dreng stjal i den grad showet, da pave Frans i dag holdt sin ugentlige audiens i Vatikanet, hvor pilgrimme og andre besøgende normalt kan blive velsignet på normalt meget formel vis.

Men i dag brød en ung dreng de traditionelle rammer.

Han gik flere gange op til paven og gav ham hånden, mens han hoppede op og ned, og han havde ikke lyst til at sætte sig ned igen, siger Monsignor Leonardo Sapienza, protokolchefen i Vatikanet, til Reuters.

Drengen fik i stedet en plads ved siden af paven, der fortsatte med programmet for audiensen.

En insisterende pegen på pavens hvide kalot, som kaldes en zucchetto, gav også pote for drengen. Han fik tildelt en lignende hovedbeklædning af en af kirkens folk.

Se noget af drengens flakken rundt i den tætbefolkede sal hér:

Den økonomiske vækst i Europa kommer i år og næste år til at blive større end tidligere antaget.

Det er vurderingen fra Den Internationale Valutafond (IMF), som onsdag har offentliggjort sin nyeste prognose for Europas økonomi.

I april ventede man en vækst på 4,5 procent i 2021, men nu venter de en vækst på 5,5 procent.

Også forventningen til næste års vækst er skruet op en my op, fra 2,9 til 4,1 procent.

- En stadig mere modstandsdygtig genopretning griber fat i Europa støttet af gradvise stigninger i antal vaccinationer og mobilitet, skriver IMF i rapporten.

De skriver, at støtteordninger til at håndtere covid-19 har banet vejen for opsvinget. De har nemlig hjulpet folk med at blive i job og taget hånd om det private sektor.

Den anerkendte Sakharov-pris går i år til den fængslede oppositionsleder, Aleksej Navalnyj.

Det skriver Europa-Parlamentets største gruppe, EPP, på Twitter.

Navalnyj, der er en ivrig kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, har siden januar siddet fængslet, efter han vendte tilbage til Rusland fra Tyskland. Her var han i månedlang behandling for et giftattentat, han hævder, Kreml står bag - noget præsidenten har afvist.

Sakharov-prisen er EU's fornemmeste menneskerettigheds-pris og anerkender systemkritikere og dissidenter. Med prisen følger 50.000 euro.

Den tager sit navn efter den sovjetiske systemkritiker, videnskabsmand og Nobelprismodtager Andrej Sakharov.

Sidste år blev prisen tildelt oppositionsbevægelsen i Hviderusland, og tidligere vindere tæller blandt andet den saudiarabiske blogger Raif Badawi og den pakistanske aktivist Malala Yousafzai.

Den 20-årige racerkører Christian Lundgaard skal i 2022 køre i den amerikanske løbsserie Indycar.

Det oplyser holdet Rahal Letterman Lanigan Racing (RLL) på sin hjemmeside.

Danskeren, der i år kører Formel 2, har fået en kontrakt, der gælder flere år frem i tiden. Det præciseres ikke, hvor lang aftalen er.

- Det her er selvfølgelig en helt ny udfordring for mig - særligt i forhold til at skulle køre på ovale baner, hvilket jeg aldrig har prøvet før.

- Jeg bilder mig selv ind, at jeg er hurtig til at lære, så det bliver en fantastisk oplevelse at komme i gang, siger Christian Lundgaard til holdets hjemmeside.

Christian Lundgaard fik debut i Indycar allerede i august i år, da han i Indianapolis kørte et enkelt løb for netop RLL.

IndyCar kan beskrives som den amerikanske pendant til Formel 1.

/ritzau/

Børn i alderen 5 til 11 år vil snart kunne blive vaccineret hos deres lokale børnelæge, på apoteket eller muligvis på skolen.

Sådan lyder Det Hvide Hus' plan for vaccination af i alt 28 millioner børn ifølge AP.

Planens udrulning er dog under forudsætning af, at der gives grønt lys til at vaccinere yngre børn med Pfizers coronavaccine, hvilket forventes at ske inden for de næste uger.

Det Hvide Hus oplyser, at 25.000 børnelæger har tilkendegivet, at de er klar til at vaccinere de yngre børn.

Omkring 219 millioner amerikanere fra 12 år og op, omkring 66 procent af befolkningen, har fået mindst ét stik med en coronavaccine. 190 millioner borgere er blevet færdigvaccineret.

1.127 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

Fire personer er døde med coronavirus, viser dagens tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Der er nu 126 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er seks flere end i går.

Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 57.142 PCR-prøver.

Det svarer til, at 1,97 procent af de testede har været smittet med coronavirus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver på Facebook, at det var forventet, at smittetallene ville stige på grund af efterårsvejret, der har fået folk til at rykke indendørs.

Samtidig er der tale om en mindre stigning i indlæggelsestallene takket være vaccineudrulningen og den store danske opbakning, skriver han.

- Der er travlt på vores sygehuse, men hvad angår de indlagte, der er smittet med covid-19, er vi kun cirka på en ottendedel af, hvor vi var, da vi havde flest indlagte i begyndelsen af 2021.

I den kommende tid skal vævsprøver fra fisk fanget i omkring 50 vandløb undersøges for det giftige fluorstof PFAS.

Det sker for at fastslå, om der er sket forurening fra tidligere og nuværende brandøvelsespladser i nærheden af vandløbene.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at svaret på prøverne ventes i begyndelsen af 2022.

PFAS er en gruppe af giftige stoffer, som også omfatter det sundhedsskadelige fluorstof PFOS.

Dette stof blev tidligere fundet i Korsør, hvor over 100 mennesker har spist kød med stoffet fra græssende kvæg på en mark nær en lokal brandskole.

Det har ført til, at Danske Regioner har udpeget 145 steder i hele landet, som skal undersøges nærmere.

Vi kan måske se frem til flere hundrede nye skove i Danmark.

Landbrugsstyrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd, der ønsker at få tilskud til at omdanne deres marker til skov.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelse.

Nu skal ansøgningerne vurderes. Bliver de godkendt, kan man se frem til omkring 2000 hektar ny skov - det svarer til godt 2800 fodboldbaner.

Tilskuddene kommer fra en EU-finansieret pulje på 70 millioner kroner. Her kan landmændene få op til 28.000 kroner pr. hektar - alt afhængig af skovtype.

Der er flere grunde tl at give penge til at plante skove, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo. Blandt andet en CO2-reduktion, når skovene optager CO2.

Ansøgninger skal dog leve op til en række krav, før de kan godkendes.

Den tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen siger nu undskyld til kollegaen Lotte Friis efter flere dages stormvejr om Ottesens nye biografi, hvori hun blandt andet kalder Lotte Friis "et klassisk mobbeoffer".

- Jeg tager ansvar for, at min undskyldning i bogen ramte helt ved siden af, og at jeg igen har forurettet Lotte. Jeg forstår til fulde Lottes reaktion, skriver Jeanette Ottesen i et opslag på Instagram.

Her kan man blandt andet læse, at hun med bogen ønskede at gøre op med fortiden og den kultur, hun var en del af. Det er dog mislykkedes, indrømmer hun nu.

- Det var mit ønske at sætte fokus på mobning på en konstruktiv måde, men jeg er i stedet kommet til at reproducere og ansvarliggøre Lotte. Det var det sidste, jeg ville, men jeg kan godt se, at det desværre er, hvad jeg har gjort. Det er jeg ked af.

I biografien 'Fri', der udkommer i morgen, beskrives det, hvordan både Jeanette Ottesen og flere andre svømmere mobbede kollegaen Lotte Friis som en "kontinuerlig og fast ting gennem nogle år". Det undskylder hun for i bogen.

Det har dog ført til stor kritik på sociale medier. For med sine udførlige beskrivelser i bogen har Jeanette Ottessen nemlig igen mobbet Lotte Friis, mener blandt andet Helle Rabøl Hansen, der er postdoc ved Danmarks Pædagogiske Institut.

Lotte Friis selv har udtalt, at Ottesens "undskyldning" i bogen bestemt ikke er én, hun sætter pris på.

- I dag føler jeg mig mere blottet og stillet til skue for hele Danmark, end jeg nogensinde har prøvet før. Det er min historie at fortælle, ikke hendes, har hun skrevet på Instagram.

- Jeanette har ved sit behov for at fortælle, hvad hun opfatter som den fulde historie, sørget for, at mine fremtidige børn, kolleger og alle andre for evigt kan læse historien om "mobbeofferet" Lotte.

Alt imens har Jeanette Ottesen stået på mål for bogen.

Mandag udtalte hun til TV2, at hun godt var klar over, at nogle ville blive forargede over dens indhold:

- Men jeg lægger svesken på disken og siger det, som det er. Det ville helt sikkert være lettere at lade være, men på en eller anden måde er jeg faktisk stolt af, at jeg erkender, at jeg har begået de her fejl.

I 'Fri' undskylder Jeanette Ottesen overfor Friis, men samtidig beskriver hun, hvordan mobningen foregik, at Lotte Friis er "et klassisk mobbeoffer, for hun gør det ikke nemt for sig selv", og at "hun bare lader det stå til, så hun efterhånden bliver en, man automatisk griner ad".

Nu kalder hun de beskrivelser for "en misforståelse":

- Jeg ved nu, at mobning trives godt, når fællesskabet bakker op om det. Jeg ved også, at det er en udbredt misforståelse, at den, der bliver udsat for mobning, selv "kan gøre for det" og "skal lære at sige fra". Den misforståelse er jeg også selv kommet til at give næring i min bog. Det er en stor fejl, skriver hun i opslaget, der slutter:

- Efter denne storm kan det måske lyde hult at sige undskyld, men det er mit oprigtige ønske. Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kommer ikke til at deltage ved FN's klimatopmøde COP26.

Det oplyser en talsmand for præsidenten ifølge Reuters.

Præsidenten har ikke selv kommenteret udmeldingen, men ifølge BBC har han tidligere udtalt, at han begrænser sin rejseaktivitet på grund af coronapandemien.

Dermed skriver Putin sig ind i en række af verdensledere fra lande, der udleder store mængder CO2, som ikke deltager ved topmødet.

I sidste uge kunne avisen The Times fortælle, at Kinas præsident, Xi Jinping, ikke har planer om at deltage ved COP26. Og ifølge avisen The Guardian skal man heller ikke regne med at se Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.

Ved COP26 er målet, at landene bliver enige om at sætte fart på handlingerne for at nå målene fra Parisaftalen, der blev indgået i 2015. 197 lande er med i aftalen.

Topmødet afholdes i Glasgow i Skotland fra den 31. oktober til 12. november.

Nordkoreanske statshackere. En pædofiliring. Korrupte narkobetjente, der stjal bitcoins.

Det er bare nogle af dem, der er havnet i myndighedernes klør, efter at danske Michael Grønager sammen med sin virksomhed Chainalysis har opsporet dem for myndighederne.

De her sager får dig måske til at tænke på menneskejagt og kæmpe politiaktioner. Men det er en helt anderledes stilfærdig og nørdet metode, han og virksomheden bruger.

Virksomheden sporer nemlig de transaktioner, der laves fra en kryptovaluta-ejer til en ny.

Den teknologi, kryptovalutaer såsom Bitcoin og Etherium baserer sig på, kaldes blockchain. Det er en kæde af koder, som hele tiden kan spores tilbage til den tidligere ejer - men altså kun med den metode, Michael Grønager har været med til at opfinde.

Michael Grønager udviklede på et tidligt tidspunkt software, der kunne analysere store mængder transaktioner med kryptovaluta sendt gennem det netværk af computere, der til sammen udgør blockchain - og på den måde finde frem til kæmpebeløb hos kriminelle, der troede, de var anonyme.

- Pludselig havde vi et kort over krypto-verdenen, hvor man kunne kigge og se ind i blandt andet Silk Roads transaktioner, fortæller Michael Grønager, der i dag er administrerende direktør i Chainalysis.

Silk Road var det første store såkaldte darknet-marked, hvor der blev solgt gigantiske mængder narkotika mod betaling i bitcoin.

- Og så behøvede vi bare én transaktion fra bagmændene for at vide navnet på en million eller måske ti millioner forskellige transaktioner, der var foregået, forklarer Michael Grønager.

Når de her transaktioner først er identificeret, så kan myndighederne fryse og beslaglægge de kriminelles konti, når de forsøger at veksle kryptovalutaerne til almindelige, gammeldags penge.

Det er den metode, Michael Grønager har lavet til en milliardforretning, der hjælper myndigheder i 30 lande verden over med at løse kriminalitet.

- Vi er de bedste i verden til at arbejde med data på blockchains. Kryptovaluta er jo ikke farligt. Det er jo godt. Vi plejer at sige, vores tagline er; building trust in blockchain, fortæller han.

For det er netop missionen for Chainalysis: at skabe tillid til kryptovalutaer ved at skabe orden i det vilde vesten, som især bitcoin-markedet har haft - og i høj grad stadig har - ry for at være.

- Under én procent af alle transaktioner i krypto er relateret til kriminel aktivitet. Det er jo et tal, som vi har sporet og holdt øje med, siden vi startede Chainalysis. Og hvis vi går tilbage til før 2013, var det måske omkring 40 procent. Så der var det et stort, stort problem, fortæller Michael Grønager.

Så med Chainalysis som den nye krypto-sherif i byen er der de seneste år kommet mere kontrol over krypto-markederne.

Det er blandt andet sket, efter virksomheden har hjulpet myndigheder med at spore transaktioner mellem hundreder pædofile og på den måde afsløre et omfattende netværk, der delte overgrebsbilleder af børn.

Enkelte sager vil Michael Grønager ikke kommentere på af hensyn til samarbejdet med myndighederne. Men især Chananaysis’ arbejde med at stjæle kryptovaluta tilbage fra Nordkorea fremhæver han.

- Nordkorea er et sjovt eksempel. For mere end ti procent af deres BNP er stjålne krypto-penge. Det er for eksempel Lazarus Group, som er en hackergruppe, der går ind og stjæler penge fra kryptobørser.

Væbnet med tålmodighed og deres kæmpe krypto-kort kan de med tiden følge deres spor.

- Med det kort er det muligt at finde ud af, hvad de gør, hvordan de opererer, om det er dem, der har gjort det, forklarer han.

- Follow the money - følg pengene.

Vil du gerne forstå blockchain bedre? Så brug et par minutter på at se denne video fra DR Viden:

Efter Jeanette Ottesens nye selvbiografi "Fri" i går skabte stor debat, skriver hun nu undskyld på Instagram.

- Jeg tager ansvar for, at min undskyldning i bogen ramte helt ved siden af, og at jeg igen har forurettet Lotte, skriver hun.

Derudover forklarer hun sine tanker bag, og at der er ting, hun allerede har lært og taget til efterretning - selvom bogen egentlig først udkommer i morgen.

Det sker, efter at det kom frem, at der i bogen er et afsnit, som beskriver, hvordan svømmekollegaen Lotte Friis er blevet mobbet. Det mener en ekspert er at fortsætte mobningen og gøre Lotte Friis ansvarlig for mobningen.

Det er ikke let at være spilfirmaet Activision Blizzard i disse dage.

Beskyldninger om konstant seksuel chikane, en kvindefjendsk arbejdskultur, et søgsmål fra den amerikanske delstat Californien og en topchef med hælene på nakken udgør blot nogle af ingredienserne i den spegede sag om spilfirmaet.Og nu har sagen taget endnu en drejning.

Activision Blizzard har nemlig valgt at fyre 20 ansatte på grund af forlydener om chikane. Det skriver Financial Times, der har fået fingrene i et brev sendt ud til firmaets ansatte.

Activision Blizzard har også selv lagt brevet på deres hjemmeside. Her skriver de blandt andet:

- Vi føler os forpligtet til at skabe meningsfulde og positive forandringer, og det her er bare begyndeslen. Vi vil dele flere opdateringer i de kommende uger og måneder.

Brevet og fyringerne skal ses som en del af den igangværende suppedas, firmaet befinder sig i. Det mener lektor ved digitalt design på IT-Universitetet i København Miguel Sicart.

- Nu viser de, at de er ved at rydde op i deres butik, så det måske ikke bliver så slemt for dem, som det ellers kunne have været, lyder det fra Miguel Sicart, der kalder fyringerne for en "defensiv procedure".

For de giver Activision Blizzard en mulighed for at sige, at de har været proaktive, mener han:

- Det er et selskab, der er på den amerikanske børs, så de skal hele tiden sørge for, at deres investorer og aktionærer er glade. Nu kan de så sige, at de har gjort noget. Men hvem er det, de gjort det for? Det er det spørgsmål, vi må stille os selv, siger han og uddyber:

- Det er svært at vide, hvad deres dybereliggende motiver er. Men jeg tror, der er tre grunde til, at de har fyret folk: Den ene er for at tage sig godt ud i forhold til de verserende sager, hvor de kan sige: "Se, vi har gjort noget." Den anden er for at holde investorerne glade. Den tredje er for at sende et signal til selve spilkulturen – gamere og folk, der er i miljøet.

- De er ved at spinne historien om sig selv.

Der er da også nok, der trænger til at blive spinnet, hvis man kaster et nærmere blik på den seneste tids stormvejr om den amerikanske spilgigant.

Siden slutningen af juli har Activision Blizzard været blandt de mest omdiskuterede i gaming-verdenen, efter den amerikanske delstat Californien valgte at sagsøge dem for at have en kultur med konstant seksuel chikane og kønsbaseret forskelsbehandling.

Spilselskabet står anklaget for at have en sexistisk og kvindefjendsk arbejdskultur, hvor seksuelle kommentarer hen over computerskærmene, uønsket fysisk berøring og andre former for chikane – ifølge anklagerne – ikke var unormalt på en arbejdsdag, hvis man var kvinde.

Kort tid efter sagsanlægget blev offentliggjort, valgte den daværende topchef, J. Allen Brack, at træde tilbage fra sin stilling efter tre år på posten. Han har tidligere arbejdet som udvikler på 'World of Warcraft' i mere end 15 år.

I slutningen af september indgik firmaet et forlig med den amerikanske Equal Employment Opportunity Commission (EEOC).

De havde fundet frem til, at Activision Blizzard har fejlet i forhold til at igangsætte disciplinære og præventive foranstaltninger i forhold til klagerne om seksuel chikane.

Forliget på 18 millioner dollar er dog kun ét af de juridiske slagsmål, firmaet i øjeblikket står overfor, skriver The Verge.

Og kampen mod misogyni foregår ikke kun i de amerikanske retssale. Den foregår også i selve de spil, firmaet står bag: blandt andet i 'World of Warcraft', hvor der er forsvundet flere ting i den seneste tid.

Spillerne har ikke længere mulighed for at spytte på hinanden, og referencer til "store testikler" og en række skældsord om kvinder er også blevet fjernet, hvilket DR tidligere har beskrevet.

Nu ser det så også ud til, at Activision Blizzard har valgt at skære ned på andelen af bryster, man kan se i spillet.

Det fremgik i hvert fald af en opdatering til spillet i september, hvor Activision Blizzard skriver, at de har valgt "at opdatere en række obskure malerier, som stammer helt tilbage fra dengang, hvor spillet blev udgivet".

Nogle billeder er derfor blevet censureret, mens andre er blevet ændret fuldstændig.

Og man skal ikke undervurdere, hvor meget oprydningsarbejde firmaet stadig har foran sig, mener Miguel Sicart.

- Der er en hård kerne i spilkulturen og deres fanbase, der synes, det er noget fis, at man skal være mindre kvindefjendsk og mere inkluderende.

Han er dog ikke i tvivl om, at firmaet, der – ud over 'World of Warcraft' – står bag populære udgivelser som 'Candy Crush', 'Call of Duty' og 'Overwatch', nok skal overleve.

- De er for store til at fejle, og det her bliver ikke slutningen for Activision Blizzard. Men det varsler om en ændring i forhold til firmaets historie og kultur.

- Det kan man i hvert fald håbe.

Storbritanniens 95-årige dronning Elizabeth har aflyst sin forestående tur til Nordirdland efter lægefaglige råd.

Hun skal i stedet bruge de kommende dage på at hvile sig.

Det oplyser det britiske kongehus ifølge Ritzau.

- Hendes Majestæt er ved godt mod og skuffet over, at hun ikke kan besøge Nordirland, hvor hun skulle have deltaget i en række arrangementer i dag og i morgen, lyder det fra kongehuset.

Dronning Elizabeth, der overtog tronen i 1952 fra sin far, kong Georg 6., er verdens længst siddende monark. Da hun overtog, var hun kun 25 år.

Der skal gøres mere for at beskytte arbejdere mod det kræftfremkaldende stof asbest.

Sådan lyder opfordringen ifølge Ritzau fra et stort flertal i EU-Parlamentet, der har vedtaget en rapport om bekæmpelse af asbest i Europa.

Opfordringen kommer på baggrund af, at EU-Kommissionen ønsker at renovere 35 millioner bygninger inden 2030.

- Hvert år dør tusindvis af bygningsarbejdere, fordi de ikke har været beskyttet godt nok mod asbest, skriver Nikolaj Villumsen, EU-parlamentariker for Enhedslisten og ordfører bag rapporten, til Ritzau.

Med vedtagelsen af rapporten beder parlamentarikerne EU-Kommissionen om at fremlægge en europæisk strategi for at fjerne al asbest i Europa, inden renoveringsarbejdet begynder.

Asbest forårsager mellem 30.000 og 90.000 dødsfald årligt i EU - hovedsageligt af arbejdsrelateret kræft.

I går modtog Østjyllands Politi henvendelser fra to kvinder, der var blevet narret til at udlevere både dankort og pinkode til en fremmed mand.

Først fik den 84-årige kvinde besøg af en mand ved hendes hjem i Risskov ved 12-tiden. Det endte med, at hun udleverede både dankort og kode. Siden blev hun kontaktet af sin bank, fordi flere tusinde kroner var blevet hævet fra hendes konto.

En time senere fik en 88-årig kvinde et opkald fra en såkaldt bankmand. En halv time senere havde hun udleveret dankort og kode til bankmandens medarbejder, der besøgte kvinden i i hendes hjem i Risskov.

Politiet opfordrer til, at man er ekstra opmærksom ved opkald, og at man ikke udleverer kreditkort eller personlige oplysninger til fremmede.

Børn og børnebørn bør samtidig tage en snak med ældre familiemedlemmer om at passe på, da det ofte er dem, svindlerne går efter, lyder meldingen.

Kender du nogle, der stadig er i tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne nu også er menneskeskabte?

Så bed dem eventuelt om at lytte en ekstra gang til videnskaben. Den er nemlig ikke i tvivl.

En gennemgang af næsten 90.000 forskningsartikler viser, at mere end 99,9 procent af artiklerne er enige om, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte.

De mange artikler er udgivet i videnskabelige tidsskrifter i perioden fra 2012 til 2020.

Den nye gennemgang er en opfølgning på et meget omtalt studie fra 2013, som viste, at 97 procent af alle forskere var enige om, at klimaforandringerne primært var menneskeskabte.

Det er forskere fra Cornell University i USA, der står bag gennemgangen, som er udgivet i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Den forholdsvis lille hval med den lange spir-lignende tand på snuden, narhvalen, er blevet omdrejningspunkt i en mangeårig kontrovers mellem fangere og biologer i Grønland.

I sidste uge blussede konflikten op igen, da landsstyret stik mod eksperters anbefalinger valgte at øge kvoterne for, hvor mange narhvaler der må fanges i år i de to byer Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i Østgrønland.

Eksperter mener, at der er så få narhvaler tilbage i Østgrønland, at der slet ikke bør fanges nogen af dem. En af dem er Fernando Ugarte.

Han er chef for afdelingen for pattedyr og fugle ved Grønlands Naturinstitut, og han mener, at bestanden er så lille i de områder, hvor landsstyret har hævet kvoterne, at selv en lille fangst vil betyde færre hvaler i havene.

- De ekstra kvoter vil gøre, at narhvalbestanden går ned. Og bestanden er ganske lille, så der er stor risiko for, at de bliver udryddet i området, siger han.

De betragtninger deler fangerne ikke, og man bør lytte meget mere til dem i spørgsmålet om bestandens tilstand, mener Bjarne Lyberth, der går under navnet Ababsi. Han er direktør i KNAPK, som er en interessesammenslutning for fiskere og fangere i Grønland.

Han pointerer, at biologerne kun er i områderne i relativt kort tid, når de foretager tællingerne af bestanden, mens fangerne lever i området.

- Hvis der er nogen, der ved noget om narhvaler, så er det dem, der er der hele året. Og det er fangerne, siger Bjarne Lyberth.

I sidste uge besluttede det grønlandske landsstyre at give fangerne i Ittoqqortoormiit lov til at fange fem ekstra narhvaler i år. I forvejen havde fangerne lov til at fange 29 narhvaler, hvoraf fire af dem var overført fra sidste år.

I Tasiilaq hævede landsstyret samtidig kvoten med 15 ekstra narhvaler, og firdoblede dermed den samlede kvote, som tidligere lå på fem narhvaler for hele året.

Begrundelsen er, at fangerne i de to byer har brug for en økonomisk håndsrækning, forklarer Aqqaluaq B. Egede, der er minister for fangst og fiskeri, i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder.

- Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.) har valgt at hæve kvoterne for narhvaler i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit for at give fangerne mulighed for at anskaffe frisk kød. Det er af hensyn til kødforsyningen til fangerfamilierne i nævnte områder og mulighed for indtjening, skriver ministeren.

Aqqaluaq B. Egede pointerer, at landsstyret i henhold til grønlandsk lov er forpligtet til også at inddrage fangerne, når kvoterne skal fastsættes.

Og i de to byer er der meget begrænsede eller ingen muligheder for at fange og tjene penge på vildt og fisk, forklarer Bjarne Lyberth.

- Så stort set den eneste mulighed for fangerne for at tjene lidt er ved at sælge narhvalsskind - mattak (en grønlandsk delikatesse, red.), siger han.

Med beslutningen om at hæve kvoterne er politikerne gået stik imod anbefalinger fra organisationen Namco, der rådgiver regeringen i spørgsmål om bestande af havdyr. De har på baggrund af tællingerne fra Grønlands Naturinstitut anbefalet, at der slet ikke fanges narhvaler i de to områder i Østgrønland.

- De har bestemt sig for ikke at følge den videnskabelige rådgivning, så der er en risiko for, at narhvalen vil forsvinde. Fangsten er med al sandsynlighed ikke bæredygtig, siger Fernando Ugarte.

Han mener, at for stor fangst gennem mange år har ført til, at bestanden af narhvaler i Østgrønland i dag er på et kritisk niveau.

Derudover peger Ugarte også på klimaforandringer som et problem for arten. Narhvalerne trives bedst uforstyrret og i koldt vand, og de lider derfor under, at havtemperaturerne stiger, og at der samtidig ifølge Ugarte er flere både og skibe i området.

Fernando Ugarte baserer blandt andet sine vurderinger på de tællinger, som han og hans kollegaer på Grønlands Naturinstitut foretager.

De lavede den seneste tælling af narhvaler i Østgrønland i 2016. Her vurderede instituttet, at der var 433 narhvaler ved Ittoqqortoormiit, og at bestanden er faldende. Det eksakte tal er forbundet med stor statistisk usikkerhed.

I Tasiilaq er det nyeste tal for antallet af narhvaler helt tilbage fra 2008, fordi forskerne fra Naturinstituttet ikke fandt nogen narhvaler, da de gennemførte tællingen i 2016. I 2008 vurderede instituttet, at der var 206 narhvaler i området.

Det præcise tal er forbundet med statistisk usikkerhed, men Fernando Ugarte siger med sikkerheden i stemmen, at der i dag er endnu færre.

Men netop tællingerne og måden, de bliver lavet på, er centrum i de uenigheder, der er mellem fangere og biologer.

Tællingerne foregår på den måde, at forskere flyver hen over havområderne og observerer, hvor mange hvaler der er. Ugarte forklarer, at der er tale om stikprøver, hvor cirka 20 procent af områderne bliver kortlagt over relativt kort tid. Tæller man over for lang tid, risikerer man at tælle hvalerne to gange, fordi de flytter sig.

Det hele foregår efter internationalt anerkendte metoder, pointerer Fernando Ugarte. Men fangerne køber ikke forskernes vurderinger af, hvor få hvaler der er i havene ud for den østgrøndlandske kyst, forklarer Bjarne Lyberth.

- Den seneste tælling var meget kortvarig, der var tåget, og det er ikke sikkert, at de har været der, hvor dyrene vandrer hen på det tidspunkt. Fangerne mener i hvert fald ikke, at de har været der på det rigtige tidspunkt og på de rigtige steder, da de foretog de tællinger, siger han.

Diskussionen er højspændt og har været det gennem flere år, forklarer Janne Flora, lektor i antropologi med speciale i blandt andet fangerkultur i Grønland ved Aarhus Universitet.

Konflikten næres blandt andet af, at det er to vidt forskellige verdener, der mødes, og de har vanskeligt ved at forstå hinanden, fortæller hun. Fangerne kommer med viden, som generationer har tilegnet sig gennem årtusinders erfaringer fra landskabet.

Forskerne kommer med videnskabelig viden baseret på blandt andet feltstudier og matematiske modeller.

- Det ligger meget fjernt for en fangers måde at forstå verden på, siger Janne Flora.

- Fangerne føler, at den viden, de har som fangere, ikke bliver taget alvorligt af biologerne.

Narhvalfangst er forbundet med stolte traditioner og store følelser. Hvis narhvalfangsten forsvinder, er det ikke kun erhvervet, men også en stor viden, der forsvinder, forklarer antropologen.

- Det handler om tilknytningen til landskabet, at kunne sejle i en kajak, at kunne harpunere en narhval og at kunne fortælle alle de historier, der er knyttet til landskabet og det at fange en narhval, siger hun.

- Spørgsmålet om bæredygtighed handler ikke kun om narhvaler. Det handler også om det menneskesamfund, og hvad de kan tage med sig ind i fremtiden.

Janne Flora pointerer, at fangerne ikke har nogen interesse i, at bestanden af narhvaler forsvinder. Samme pointe fremfører Bjarne Lyberth fra fangernes interesseorganisation.

- Jeg vil have meget svært ved at tro, at nogen fangere har til hensigt at udrydde deres livsgrundlag.

Den heftige debat har nu fået flere politikere til at rejse et forslag i Landstinget om, at narhvalerne i Østgrønland skal tælles på ny, skriver KNR.

Det vil Fernando Ugarte fra Grønlands Naturinstitut, som skal lave målingerne, ikke modsætte sig - så længe, instituttet får midler til det. Han tror bare ikke, at det vil ændre noget.

- Det er ganske usandsynligt, at vi har misset store mængder af narhvaler, som gemmer sig i nogle fjorde. Men en god ting kan være, at hvis vi laver en ny tælling, så kan vi komme med et mere nøjagtigt tal for, hvor mange færre narhvaler, der er, siger han.

Spørger man Fernando Ugarte, om han tror, bestanden kan reddes, tøver han lidt:

- Det håber jeg, men det ved vi ikke. Vi kender ikke til andre steder, hvor narhvalsbestanden er så lav.

Gamle potter og pander, tøj, tæpper og lagner. En støvsugerslange og et keyboard.

På et loppemarked i den afghanske by Mazar-i-Sharif sælger indbyggere deres ejendele. Ikke fordi de ikke længere har brug for dem, men fordi de har desperat brug for penge.

- Vi har brug for mad og penge, da jeg er arbejdsløs. Jeg har to børn, som er syge og har brug for medicin, fortæller sælgeren Omid til DR Nyheder.

Afghaneren Omid sælger familiens ting for at få råd til mad og medicin:

Afghanistans befolkning står lige nu over for et økonomisk kollaps og en humanitær krise, efter oprørsgruppen Taliban overtog magten i august. Det har ført til, at penge i udlandet er blevet indefrosset, og nødhjælp til landet er stoppet.

I en rapport forudser Den Internationale Valutafond, IMF, at Afghanistans økonomi vil skrumpe med 30 procent i 2021. Det kan "sende millioner ud i fattigdom og kan føre til en humanitær krise," lyder advarslen fra IMF.

Ifølge Bjarne Andreasen, Dansk Røde Kors' regionalchef for Asien, er der brug for essentielle fornødenheder som mad og benzin.

- Folk mister deres arbejde og kan ikke tjene penge. Dertil er banksystemet kollapset, så dem, der har penge, kan ikke få dem ud af bankerne. Manglen på penge betyder, at priserne stiger. Hele det økonomiske system er dysfunktionelt, forklarer han.

Mange offentlige ansatte som lærere, sygeplejersker og læger har ikke fået løn i månedsvis, og det er ikke længere muligt for afghanere bosat i udlandet at sende penge hjem til familierne i hjemlandet, hvilket er en vigtig del af Afghanistans økonomi.

- Der var allerede en humanitær krise inden, så et økonomisk kollaps oveni kommer til at fordrive endnu flere afghanere, siger Bjarne Andreasen.

Titusindvis af afghanere er flygtet efter Talibans overtagelse - enten internt i landet eller til nabolandene.

DR's mellemøstkorrerspondent Puk Damsgård på markedet i Mazar-i-Sharif:

Ifølge DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård truer en tørke og en kommende vinter også de pressede afghanere.

- Afghanistan er ramt af tørke, som betyder, at bønderne har svært ved at få deres afgrøder til at gro. Vi går vinteren i møde, som er kold og svær at komme igennem for afghanerne.

95 procent af de afghanske familier kæmper ifølge FN's Verdensfødevareprogram med at få mad nok på bordet, og sundhedssystemet er alvorligt udfordret på grund af covid-19.

Den akutte situation i Afghanistan fik ledere fra verdens 20 rigeste lande til at love hjælp til Afghanistan på et G20-hastemøde sidste uge.

- Det kan ikke være det internationale samfunds mål at se til, mens 40 millioner mennesker ryger ud i kaos, fordi der ikke kan leveres elektricitet, og det finansielle system ikke er der, lød det fra Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel.

Kommisionsformanden Ursula von der Leyen meddelte, at EU blandt andet vil hjælpe med én milliard euro, der skal uddeles gennem hjælpeorganisationer.

- Det er svært at se, hvordan man kan hjælpe det afghanske folk uden at involvere Taliban. Men det betyder ikke, at man behøver at anerkende dem, sagde Italiens premierminister, Mario Draghi, der ledte mødet.

Taliban har i høj grad også interesse i at involvere det internationale samfund. Det kan nemlig få konsekvenser, hvis ikke det lykkes Afghanistans nye Taliban-regering at få landets økonomi på fode igen, forklarer Pum Damsgård:

- Økonomien er Talibans helt store hovedpine. Der er stor forskel på at være en oprørsbevægelse, der er i opposition til regeringen og den internationale tilstedeværelse, og så til at sidde i førersædet i den her desperate økonomiske situation.

For at det skal lykkes, er Taliban nødt til at sikre et godt forhold til omverdenen.

- Taliban vil forsøge at undgå situationen fra 1990'erne, hvor de var isoleret fra det internationale samfund. Hvis de ikke får økonomien på rette spor, vil der komme sprækker i den gruppe af befolkningen, der støtter Taliban.

"Smut tilbage til børnehaven." "Babypolitiker." "Må konfirmander stille op til byrådet?"

Indimellem studier, udvalgsmøder og budgetforlig skal flere unge kommunalpolitikere jonglere med hånlige og chikanerende kommentarer både på gaden og i indbakken.

Det viser en rundspørge fra DR besvaret af 40 af de 57 nuværende byrødder, som var under 25 år, da de blev valgt ind ved sidste valg.

16 af politikerne svarer, at de i nogen grad har haft ubehagelige oplevelser som for eksempel chikane på grund af deres alder, mens 6 siger, at det er sket i høj eller meget høj grad.

Også de største politiske ungdomsorganisationer oplever, at deres medlemmer angribes på deres alder, når de forsøger at slå igennem med deres politik til eksempelvis kommunalvalg.

Laura, Marcus og Kristoffer har alle prøvet det på egen krop i deres første valgperiode. Alle har de lært at leve med de nedladende, platte og ubehagelige kommentarer.

Efter flere års MeToo-debat er der ellers kommet mere fokus på ikke at kommentere på folks udseende, køn eller seksualitet. Men når det gælder alder, er opfattelsen tilsyneladende en anden.

Så hvad siger og skriver borgere? Hvorfor opstår kommentarerne? Og gør de indtryk?

Læs her, hvad en ny generation af politikere skal lægge øre til.

"Mange af mine venner kender mig som "pigen fra Husum" — for jeg er stolt af min opvækst."

Sådan skriver Laura Rosenvinge om sig selv på sin hjemmeside. Her fortæller hun også stolt om sine resultater de seneste fire år som kommunalpolitiker for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus.

Knap så stolt er hun af de mange ubehagelige oplevelser, hun får om sin alder.

Hun blev valgt ind som 23-årig. I dag 27 og langt fra en lille pige. Alligevel bliver hun ofte mødt af kommentarer som: "smut tilbage til børnehaven," eller "er du lige blevet konfirmeret?"

Tonen bliver især hård og personlig, når hun som nu går i valgkamp, hvor mindre flatterende kommentarer fyger i luften: "Du er for ung, for dum og uvidende."

- Jeg får også at vide, at jeg skal få mig nogle børn, en mand og et arbejde, før jeg kan mene noget og gå ind i politik.

Her kan du se en håndfuld af de kommentarer, Laura Rosenvinge har fået i sin private indbakke og på Facebook:

De nedladende ord rammer for det meste indbakken og kommentarsporerne på sociale medier, men hun får dem også, når hun står og deler foldere ud på gaden eller deltager i en debat.

- Personer har også kaldt mig "lille skat", og på den måde føler jeg mig nedgjort.

Laura Rosenvinge anerkender, at hun af gode grunde ikke har lige så meget erfaring som en ældre kollega, men mener omvendt, hun kan bidrage med noget andet.

- Jeg har haft rigtig svært ved at komme ind på boligmarkedet og har gået i den københavnske folkeskole og kan stadig huske det. Så jeg har en hel masse ting, som mine kollegaer ikke kommer til bordet med.

Kommentarerne og chikanen betyder dog, at hun i det politiske arbejde føler, hun skal løbe lidt hurtigere og bevise mere for at dokumentere, at hun på trods af sin alder er en god politiker.

Op til denne valgkamp har hun tænkt meget over sit udseende. For fire år siden var håret langt og "lokket." I dag er længden en anden.

- Jeg ser ældre ud med kortere hår og har taget konsekvensen. Så kan jeg skjule min alder, hvis jeg kommer ud i sammenhænge, hvor jeg ved, det er noget af det første, folk vil kommentere.

Men er du ikke med til at give folk ret, når du ændrer udseende for at se ældre ud?

- Nej, for jeg har stadig mine store, runde hoops-øreringe i. De minder mig om, at min unge identitet også er vigtig. Så jeg føler, jeg gør noget, der gør mig i stand til at stå imod.

De negative kommentarer preller for det meste af på Laura Rosenvinge, og lysten til at være i politik er stadig intakt.

- Det har rystet mig nogle gange, og i starten påvirkede det min selvtillid og min tro på, at jeg kunne gøre det godt som politiker. Nu har jeg fået "hård hud" og kan godt feje det væk.

- Private beskeder i min indbakke og kommentarer på Facebook, som går på at shame mig, synes jeg ikke er i orden. Så jeg tænkte, det alligevel var voldsomt...

En rokade i byrådet i Hørsholm gjorde sidste år Marcus Guldager til formand for kommunens Børne- og Ungeudvalg. På papiret en kendt politisk manøvre, men med raketfart satte det ild til debatten om socialdemokratens alder.

For er en 22-årig gammel nok til at være formand for et udvalg, der behandler sager om tvangsfjernelser af børn? Nej, mente flere af hans kollegaer i byrådssalen, der anfægtede, at den var gal med signalværdien, når en mand med så lidt livserfaring skulle løfte så vigtig en opgave.

Debatten blev hurtigt til en historie i pressen, og på Facebook galoperede kommentarsporerne og ikke mindst Marcus Guldagers egen indbakke derudad.

"Knægten er jo knapt kommet af med sutten." "Det er dybt forkasteligt. Han er sgu da ik’ tør bag ørene selv", lød nogle af kommentarerne, og "(…) er der mangel på kandidater, så denne babypolitiker kan bestemme voksnes skæbne," skrev en borger i et debatindlæg.

Sådan så kommentarsporet ud på Facebook, da Marcus Guldagers formandskab blev debatteret:

Marcus Guldager mener, han er værdig til at sidde med ved bordet i tunge afgørelser om tvangsfjernelser. Afgørelser, der også bliver belyst af eksperter og en dommer, understreger han.

- Jeg tror, et udvalg træffer de bedste beslutninger, hvis vi har mange perspektiver med.

Marcus Guldager, der genopstiller, blev valgt til byrådet som 19-årig, da han stadig gik i 3. g.

Han har fra starten været beredt på folks vrede og hånlige angreb. Så når borgere skriver, at Marcus Guldager skal stille op til elevrådet, photoshopper hans ansigt på en babykrop eller skriver privat til ham, at han er uværdig, kommer det ikke bag på ham.

- Jeg har vænnet mig til at kunne tage nogle knubs. Det er ikke det samme som, at det ikke er ubehageligt - for det er det.

Men er det ikke et vilkår som politiker, at folk har en holdning til dig?

- Det er OK, og det er deres demokratiske ret. Vælgerne skal have retten til at gå kritisk til en, så længe det sker på en saglig måde. Kæden hopper af, når folk skriver grimt eller ubehageligt, siger han.

Det er netop på skrift og på sociale medier, at den nu 23-årige politiker har fået langt de fleste hånlige kommentarer og beskeder.

I byrådssalen føler han sig i dag respekteret og ikke mindre værd på grund af sin alder, modsat i begyndelsen, hvor han godt kunne føle, han blev "set an." Og han understreger, at de gode oplevelser med borgerne i sidste ende overstiger de dårlige.

- Langt de fleste er ordentlige og støtter op om én og synes, det er fedt, at man engagerer sig som ung.

Han ville dog ønske, han ikke var nødt til at fortælle kommende unge kandidater, at deres alder på et tidspunkt bliver et tema.

- For det kommer til at ske. Det er desværre et vilkår, siger Marcus Guldager.

Når flere af de yngste politikere har haft ubehagelige oplevelser, vidner det om, at der blandt befolkningen stadig er lommer af en meget gammeldags tænkning om alder og hierarki, fortæller Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

- Det er en slags aldersdiskrimination, som stammer tilbage fra nogle gamle forestillinger om, at hvis man havde livserfaring, så kunne man også repræsentere befolkningen bredt, siger hun og uddyber, at alder traditionelt var forbundet med respekt, position og magt.

Børn og unges position i vores samfund har dog ændret sig radikalt i de 30 år, der er gået, siden Danmark tiltrådte FN’s Børnekonvention. Den var med til at tydeliggøre, at børn rent faktisk havde ret til at blive hørt og repræsenteret.

Så mange vil egentlig gerne have unge til at sidde med ved møder og i paneler og se på dem som kompetente og ligeværdige, men for nogle kan det stadig være svært faktisk at lytte til, hvad de siger og tage det alvorligt, vurderer Maria Bruselius-Jensen.

- Det er hyggeligt, at der sidder en ung med ved bordet, for så føler vi, at de er repræsenteret. Men kan vi som samfund egentlig godt tage det, de siger, alvorligt? Bliver de egentlig hørt?

Det kan være lidt op ad bakke, når vælgerne typisk ser en ældre veletableret mand for sig, når vi snakker om kommunalpolitikere. Et billede, som ikke er blevet skubbet særlig meget til.

- En lokalpolitiker er én, der siger nogle særlige ting og har noget særligt tøj på. Det er nogle af de forestillinger, de unge politikere møder på gaden i valgkampen.

Selvom ungdommens status og position er i forandring, så forskeren gerne, at tempoet var højere. For det er et problem for samfundet, hvis unge ikke vil engagere sig i politik.

- For det første repræsenterer de noget, der ligner en tredjedel af den danske befolkning. Og for det andet skal de overtage det politisk system, og de får en aktiv rolle i at forny det og gøre det tilgængeligt og interessant at deltage i, siger Maria Bruselius-Jensen.

- Det er helt klart en vigtig ting at sætte fokus på igennem debatter. De skal jo opleve at blive hørt og respekteret, når de faktisk deltager, tilføjer lektoren.

18 år gammel. 3.g’er. Og på stemmesedlen til byrådet i Silkeborg Kommune.

Da Kristoffer Møller Jensen for fire år siden blev valgt ind i byrådet for Venstre, fik hans alder meget opmærksomhed. Mange mente, han ikke havde styr på tingene og manglede indsigt, og at han burde tage sig en uddannelse først.

- Jamen vi har et favnende demokrati, og vi skal da alle sammen have mulighed for at være her og have en stemme, siger han.

Sådan kan nogle af kommentarerne lyde, gengiver Kristoffer Møller Jensen:

I dag er han 22 år gammel og stiller op til sin anden periode i byrådet. Men fokusset ligger for mange stadig på antallet af lys i fødselsdagskagen.

- Det er både ældre og yngre, der kommenterer på min alder, fordi de synes, det er for underligt, at jeg sidder i byrådet og måske ikke har samme indsigt (som ældre politikere, red.)

Oftest er det spydige kommentarer, hvor han bliver kaldt for en skoleelev eller en konfirmand. Og det er mere reglen end undtagelsen, at de handler om hans alder i stedet for hans holdninger.

Hans navn blev også nævnt i et debatindlæg i den lokale avis sammen med kommentaren: "Inkompetence og uduelighed er, hvad vi får i Venstre fra de friske unge mennesker (...)".

- Jeg synes, det er pinligt for dem, at man ikke har noget bedre at byde ind med end min alder.

- For vi kan sgu da ikke gøre for det, tilføjer han.

Du stiller op igen. Er det så slemt med de her kommentarer?

- Jeg vil ikke stå her og pive, for jeg vidste det godt, og jeg havde fået det at vide på forhånd. Men jeg synes, det har været hårdt. Men man bliver bedre til at vifte det af sig.

Han overvejede dog, om han rent faktisk ville genopstille til det her valg.

Men:

- Jeg er overbevist om, at det er ikke mig, der er idioten, og de ikke skal have lov til at styre, om jeg stiller op eller ej.

To tidligere tyske soldater er mistænkt for at have forsøgt at danne en lejesoldat-styrke bestående af op mod 150 andre tidligere soldater og politibetjente. Det skriver det tyske magasin Der Spiegel.

Det var ifølge anklagerne de anholdtes plan at sende lejesoldaterne på ulovlige kampmissioner i Yemen finansieret af Saudi-Arabien, der i årevis har kæmpet mod Houthi-oprørerne i landet.

De to mænd har ifølge anklagerne kontaktet mindst syv personer for at høre, om de var interesserede i at deltage i den ulovlige styrke.

Mændene ville angiveligt aflønne medlemmer af gruppen med 40.000 euro om måneden – svarende til cirka 300.000 kroner.

46 personer meldes nu at have mistet livet, og flere andre er savnet, efter at voldsomme regnskyl har ramt delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien.

Det skriver AP.

I går var meldingen fra de lokale myndigheder, at 22 personer var omkommet som følge af de seneste dages ekstreme vejr, der har ført til massive oversvømmelser og jordskred.

Er der sager mage til den fra Gravenshoved Kostskole?

Det spørgsmål stiller Aalborg Kommune sig selv, efter en lang række tidligere elever fra skolen i sidste uge stod frem med beretninger om alt fra vold og ydmygelser til seksuelle overgreb.

Derfor er Skoleforvaltningen nu gået i gang med at undersøge, om kommunen har drevet andre kostskoler i samme periode.

Det fortæller skoledirektør, Jakob Ryttersgaard.

- Hvis det viser sig, at vi har drevet andre kostskoler i samme tidsrum, så må vi tage stilling til, hvad vi vil bruge den viden til. Men sagerne fra Gravenshoved Kostskole er stadig kommunens primære fokus, siger han.

Aalborg Kommune ejede Gravenshoved Kostskole fra 1964 og frem til 1992.

To eksplosioner forårsaget af vejsidebomber har kostet 14 personer livet og såret andre i Syriens hovedstad, Damaskus.

Angrebet fandt sted under en bro i den centrale del af Damaskus under den travle morgentrafik, da en militærbus med tropper ombord passerede under broen.

En tredje bombe blev også fundet og efterfølgende desarmeret.

Det skriver AP og henviser til syrisk stats-tv.

Indtil videre har ingen taget ansvar for angrebet.

Det bliver højst sandsynligt både en våd, blæsende og kold affære, hvis du planlægger at bruge en efterårsdag udenfor i dag. Især hvis du bor i Jylland eller på det nordvestlige Fyn.

DMI har nemlig udsendt et varsel om kraftig regn for Midt- og Sydjylland samt det nordvestlige Fyn, hvor der flere steder ventes at falde op mellem 30 og 50 mm regn fra tirsdag aften og til sent onsdag aften.

Regnvejret skyldes en koldfront, der bevæger sig ind over Jylland vestfra og bliver liggende det meste af onsdagen.

Samtidig med regnvejret vil det også blive temmelig blæsende fra sydvest med jævn til hård vind i hele landet, oplyser DMI.

Skal du ikke lige konfirmeres først? Tag tilbage til folkeskolen. Du ligner et barn. Få dig noget livserfaring!

Ovenstående er eksempler på nogle af de hånlige og chikanerende kommentarer, som flere unge kommunalpolitikere må lægge ører til.

Det viser en rundspørge, DR har lavet blandt de 57 nuværende byrødder, der var under 25 år ved sidste kommunalvalg.

22 af dem svarer, at de har haft ubehagelige oplevelser på grund af deres alder.

Hos Dansk Ungdoms Fællesråd påpeger man, at unge i forvejen er underrepræsenteret i kommunalpolitik, og at de ubehagelige kommentarer kan føre til, at endnu færre unge fremover vælger at engagere sig i politik.

- Når unge, som rent faktisk stiller op og bliver valgt, oplever de her ubehagelige ting, risikerer vi, at den her underrepræsentation bliver endnu større, siger formand Chris Borup Preuss.

Den olympiske ild er ankommet til den kinesiske hovedstad tidligt onsdag morgen forud for vinter-OL i Beijing i 2022.

Det oplyser Kinas statslige medier, skriver Ritzau.

Det er ventet, at der senere onsdag vil blive afholdt en ceremoni i Beijings olympiske tårn. Derefter skal faklen med den olympiske ild udstilles flere steder i Kina, oplyser statsmedier.

Faklen med den olympiske ild blev traditionen tro antændt ved en ceremoni i den græske by Olympia. Det skete mandag formiddag.

Se den olympiske flamme blive overført her:

Dronning Elizabeth II er den længst levende og længst regerende monark i Storbritanniens historie, men hun frabeder sig at blive kaldt olding.

Den 95-årige dronning har høfligt afslået at blive kåret som "Oldie of the Year" eller "Årets Olding" af et britisk magasin med den begrundelse, at hun ikke opfylder "det relevante kriterie".

Det skriver AP.

Prisen uddeles af magasinet "The Oldie", som er et humoristisk månedsmagasin målrettet ældre mennesker. Formålet med prisen er at hylde personer, der i en fremskreden alder har ydet et særligt bidrag til det offentlige liv.

- Majestæten er af den overbevisning, at man er så gammel, som man føler sig. Derfor mener dronningen, at hun ikke opfylder det relevante kriterie for at kunne modtage prisen og håber, at I finder en mere værdig modtager.

Sådan lyder det fra dronningens assisterende vicesekretær Tom Laing-Baker i et brev til magasinet.

Den verdenskendte spilvirksomhed Activision Blizzard har længe været i vælten, efter at medarbejdere har talt ud om grænseoverskridende forhold på arbejdspladsen.

Det har nu fået virksomheden til at fyre 20 ansatte efter anklager om chikane. Endvidere har Activision Blizzard planer om at udvide sin HR-afdeling, hvilket ifølge virksomheden skal være med til at sikre "en mere ansvarlig arbejdsplads".

Det skriver Financial Times.

I juli sagsøgte den amerikanske stat Californien Activision Blizzard for at have en kultur med "konstant seksuel chikane" og kønsbaseret forskelsbehandling.

I september nedlagde en lang række medarbejdere arbejdet og opfordrede folk til at boykotte firmaets spiltitler.

Activision Blizzard står bag store titler som 'World of Warcraft', 'Diablo' og 'Call of Duty'.

Truslen mod sundhedssystemet er nu så stor, at der reelt kun er en udvej: Lockdown og vaccination.

Sådan lød den den dystre melding fra Letland premierminister, Krisjanis Karins, sent mandag aften, efter regeringen havde holdt krisemøde om de stigende indlæggelser som følge af coronapandemien, der lige nu ligger som en tung dyne over landet.

Kun omkring 54 procent af den voksne befolkning i Letland er blevet færdigvaccineret, og det er en del under den gennemsnitlige andel for EU-landene, som ifølge tal fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er på omkring 74 procent.

Og meddelelsen om, at der fra i morgen venter letterne fire ugers hård lockdown blev præsenteret med en undskyldning til dem, der har taget imod vaccinen.

- Jeg må bede alle jer vaccinerede om at bære den her byrde, og jeg ved, det er urimeligt. Men sådan er det nødt til at være, fordi andre mennesker ikke er vaccinerede. Hvis ikke vi bærer den byrde, vil alle komme til at lide, lød det fra Karins.

Du kan se premierministerens tale her:

Virkeligheden for letterne de næste fire uger virker - desværre fristes man til at sige - kun alt for bekendt:

Skoler, butikker, restauranter og kulturinstitutioner skal holde lukket, man må ikke samle sig i større forsamlinger hverken indendørs eller udendørs og kun essentielle butikker som apoteker og dagligvarebutikker får lov til at holde åbent.

Og så bliver der indført udgangsforbud fra klokken 20 til klokken 5.

Undtagelsen er dog, hvis man skal på arbejde i det tidsrum eller for eksempel er nødt til at forlade sit hjem på grund af lægebesøg.

Målet for restriktionerne er ifølge premierministeren at få nedsat den menneskelige kontakt med mindst 40 procent.

Tal fra ECDC viser, at Letland er det land i EU med det næsthøjeste smittetal pr. 100.000 indbyggere, kun overgået af nabolandet Litauen.

I perioden 4.oktober til 18. oktober er der målt 1313,8 smittetilfælde per 100.000 indbyggere, hvor tallet til sammenligning herhjemme i samme periode var 161.

Ifølge det lettiske sundhedsministerium er 1.286 af landets i alt 8.810 sengepladser på landets hospitaler øremærket til covid-19 patienter, men i værste tilfælde, lyder vurderingen, kan man allerede ved ugens udgang vil skulle bruge omkring 1.500.

Private sundhedsklinikker - og hospitaler er derfor også blevet bedt om at aflyse anden patientbehandling for at kunne stå til rådighed til behandling af landets covid-19 patienter.

Sundhedsministeriet advarer mod, at fortsætter stigningen i smittetallet i det nuværende tempo, risikerer man i slutningen af denne måned at have op mod 4.000 nye smittetilfælde og op til 275 indlæggelser om dagen.

Og det kan sundhedssystemet ikke håndtere, og dødstallet vil som følge deraf også stige, lyder den dystre forudsigelse.

Ifølge landets sundhedsminister, Daniels Pavluts, påtænker regeringen dog, at lockdown kun skal vare frem til 15. november.

Prisskiltet på de næste fire ugers lockdown er små 200 millioner euro eller omkring 1,5 milliarder kroner, sagde landets finansminister i går.