Dronning Margrethes 40 års jubilæum blev lørdag aften fejret med en fornem festforestilling i DRs Koncerthuset.
Den blev foreviget i et unikt panoramabillede, hvor dronningen og alle hendes gæster blev fotograferet sammen i eet stort fotografi.
- Billedet er blevet til af 36 billeder, som bliver sat sammen i et stort billede, som man kan zoome ind i, fortæller fotograf Hans Nyberg.
Det var derfor nødvendigt, at alle 1537 sad helt stille i flere minutter. Det skete, lige før 2. akt gik i gang.
Seerne på DR1 kunne derfor overvære, hvordan fotografen stod midt i salen med sit kamera på stativ og tog sine mange billeder.
Du kan nyde det unikke panoramabillede af den kongelige familie og alle gæsterne her på siden.