Nyheder

Se brugernes billeder

Overblik

  1. Se brugernes billeder
    • Lynnedslag fanget fra soveværelset på Rosenhegnet i Taastrup i går aftes. Indsendt af Kennet Evers (© Brugerbillede)
    • Venedig mødte frederiksstaden igår...Bredsgade 47, indsendt af Trygve Nordly
    • Uvejr i Ballerup, indsendt af Thomas Blixt (© Brugerbillede)
    • Svanemøllen S-togs station, dagen efter. Indsendt af Peter Skånstrøm (© Brugerbillede)
    • Uvejr i Ballerup, indsendt af Thomas Blixt (© Brugerbillede)
    • Uvejr i Ballerup, indsendt af Thomas Blixt (© Brugerbillede)
    • En varevogn på dybt vand ved Flintholm Station. (Foto: Mikkel Theglev © DR Brugerbilleder)
    • Jesper Øland har fanget dette lyn med sit kamera. (Foto: Jesper Øland © DR Brugerbilleder)
    • Og her går det ud over et træ. (Foto: Jesper Øland © DR Brugerbilleder)
    • Sådan så det ud på Artillerivej på Amager efter skybruddet lørdag aften. (Foto: Stig Sprange © DR Brugerbillede)
    • - Vores hidtil dejlige hus på Bangsbo Plads i Vanløse. I den beboede kælder er der 1½ meter vand, skriver Karin Liltorp (Foto: Karin Liltorp © DR Brugerbilleder)
    • Her går Lyngbyvej normalt under Ryparken Station på Østerbro i København. (Foto: Lenea Nørskov-Lauritsen © DR Brugerbilleder)
    • Dette her syn har mødt mange københavnere og sjællændere siden skybruddet. Her er det Simon Juul Mortensens kælderrum på Amager. (Foto: Simon Juul Mortensen © DR Brugerbilleder)
    • Et sølle træ efter lynnedslag, skriver Martin Jul Hierwagen. Billedet er taget på Østerbro i København. (Foto: Martin Jul Hierwagen © DR Brugerbilleder)
    • Mange kloakker kunne slet ikke klare de voldsomme vandmængder. (Foto: Torben Koefoed © DR Brugerbilleder)
    • Lyngbyvej på Østerbro blev helt oversvømmet. (Foto: Søren Møller © DR Brugerbilleder)
    • Det var ikke bare enorme vandmængder men også hagl, de rkom ned fra oven. Her er det Gasværksvej på Vesterbro i København. (Foto: Pia Povlsen © DR Brugerbilleder)
    • Sådan så der ud i Tivolis Koncertsal ved akvariet kl 19.50. - Først da vi sad i salen aflyste de koncerten! skriver Susanne Thybo. (Foto: Susanne Thybo © DR Brugerbilleder)
    • Lyngbyvej ved Ryparken Station. (Foto: Martin Jul Hierwagen © DR Brugerbillede)
    • Vallensbæk Torvevej under vand.. (Foto: Michael Hovej © DR Brugerbillede)
    • Frederikssundsvej oversømmet, Stenløse. (Foto: Jens Søgaard Hansen © DR Brugerbillede)
    • Lene Møller Andersen har taget dette billede ved kanalen på Christianshavn (Foto: Lene Møller Andersen © DR Brugerbillede)
    • Signe Frier Mogensen har taget dette billede af Jagtvej på Østerbro - under vand! (Foto: Signe Frier Mogensen © DR Brugerbillede)
    • Så det sommer, skriver Mohamed Moussa Alaouie. Kæmpemæssige vandmasser som følge af skybruddet over Frederiksberg. (Foto: Mohamed Moussa Alaouie © DR Brugerbillede)
    • Billedet her er fra Istedgade / Eskildsgade på Vesterbro i København. (Foto: Daniel Skafte-Pedersen © DR Brugerbillede)
    • Cecilie Egemose Østerby har fanget vandmasserne på Vesterbro Torv på Vesterbro i København. (Foto: Cecilie Egemose Østerby © DR Brugerbillede)
    • Billede fra Istedgade / Eskildsgade, Kbh V (Foto: Daniel Skafte-Pedersen © DR Brugerbillede)
    • Ole Grevsen har taget dette billede af Tuborgvej. (Foto: Ole Grevsen © DR Brugerbillede)
    • Lyngby motorvejen er lukket, skriver Ole Grevsen. (Foto: Ole Grevsen © DR Brugerbillede)
    1 / 29

    Et voldsomt uvejr har her til aften ramt Hovedstaden. Her kan du se dr.dks brugeres billeder af skybruddet.

    Hvis du selv har taget billeder eller video, kan du sende det til 1212@dr.dk.

  2. Forsvarsministeriet ophæver milliardkontrakt med ISS

    Tusindvis af soldater har levet med uhumsk rengøring, dårlig mad og beskidte lagner.

    Men nu opsiger Forsvarsministeriet en af danmarkshistoriens største kontrakter om offentlig udlicitering før tid.

    Rengøringsgiganten ISS har hidtil stået for rengøring og kantineforhold, men det har ikke været tilfredsstillende ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S).

    - Med ophøret af kontrakten står vi selvsagt overfor en ny opgave med at finde en bedre løsning. Det stiller store krav til Forsvarsministeriet og de ansatte. Men målet er klart. Vi skal have en bedre løsning i fremtiden, udtaler hun i en pressemeddelelse.

    Partnerskabsaftalen mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS trådte i kraft den 1. februar 2018 med en planlagt ophørsdato den 31. januar 2024.

  3. Finland melder om flere smittetilfælde blandt fodboldfans

    Hjemvendte fodboldfans har bragt coronasmitte med sig fra Rusland, lyder det nu fra de finske sundhedsmyndigheder.

    Det skriver Reuters.

    Efter Finlands to kampe i Skt. Petersborg er der blevet registreret knap 100 smittetilfælde ved to grænseovergange - de fleste blandt fodboldfans.

    - Det er folk, der har været til kampene. Tydeligvis har det spredt sig godt der, når man tænker på, at finnerne for det meste har omgået hinanden, men alligevel har pådraget sig smitte på få dage, udtaler Risto Pietikanien, ledende overlæge i det hospitalsdistrikt, der dækker den største grænseovergang.

    De fleste smittetilfælde er fundet blandt fans, der forlod Finland i 15 busser 22. juni.

  4. Mand får seks års fængsel i sag om hvidvask af 210 millioner

    Tre mænd er ved Retten i Kolding blevet dømt i en sag om fiktive fakturaer, der blev brugt til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

    Sagens hovedperson får seks års fængsel for hvidvask af 210 millioner kroner.

    Der blev udstedt falske fakturaer til flere hundrede virksomheder for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser.

    Også to mænd med mindre roller er blevet dømt i sagen. Alle tre dømte har tilstået.

  5. Uefa dropper regel om udebanemål

    Det er slut med reglen om udebanemål i europæisk fodbold.

    Uefa skriver torsdag, at reglen bliver afskaffet fra den kommende sæson, 2021/22.

    Reglen betød, at det hold, der havde scoret flest mål på udebane i et dobbeltopgør i eksempelvis Champions League, ville gå videre, hvis begge hold endte med at score lige mange mål.

    Fremover vil kampen gå i forlænget spilletid - to gange 15 minutter - hvis begge hold har scoret lige mange mål, uagtet om målene er scoret på hjemme- eller udebane.

    Står det stadig lige efter forlænget spilletid, vil der blive fundet en samlet vinder efter en straffesparkskonkurrence.

    Reglen om udebanemål blev introduceret af Uefa i 1965.

  6. Aalborg Universitetshospital mærker sygeplejerske-strejken: Ældre patienter kan ikke udskrives

    På Aalborg Universitetshospital har man lige nu omkring 20 ældre patienter liggende, som egentlig burde være udskrevet.

    Men de må blive på sygehuset, fordi Aalborg Kommune ikke kan yde dem pleje i hjemmet på grund af sygeplejerskernes strejke.

    Sygehusafdelingerne i Aalborg er ikke omfattet af strejken, men det er en stor andel af hjemmesygeplejerskerne i Aalborg Kommune.

    På hospitalet må der snart aflyses flere planlagte operationer for at skaffe plads.

    - Vi har efterhånden opbrugt vores sengepladser. Vi har patienter på gangene i øjeblikket, så det begynder at se rigtig træls ud, fortæller sygeplejefaglig direktør, Lisbeth Lagoni.

  7. A-kasser kritiserer droppede digitale jobcentersamtaler

    Fra august skal arbejdsløse igen til fysiske samtaler på jobcentrene, og det møder kritik fra a-kasserne, skriver Radio4.

    Ifølge Marianne Ehlers, der er beskæftigelseschef i Krifa og bestyrelsesmedlem i Danske A–Kasser, har nedlukningen vist, at digitale og telefoniske samtaler nogle gange virker bedre.

    – Men alle de erfaringer, som a-kasserne og medlemmerne har gjort sig, ser man bort fra, siger hun til radiostationen.

  8. Red Barnet: Verden står over for den største globale sultkatastrofe i det 21. århundrede

    Verden står over for den største globale sultkatastrofe i det 21. århundrede, advarer Red Barnet.

    5,7 millioner børn under fem år er i fare for at sulte om kort tid, hvis de ikke får hjælp.

    Det er en kombination af coronapandemien, konflikter og klimaforandringer, der er årsagen til den omfattende sultkatastrofe.

    Det er især i Syrien, Burkina Faso, Yemen og i Afghanistan, at mange børn sulter.

  9. FN: Børn på mellem 12 og 14 år stod bag massakre i Burkina Faso, hvor 160 blev dræbt

    En massakre i Burkina Faso, hvor mere end 160 blev dræbt, blev udført hovedsageligt af børn på mellem 12 til 14 år.

    Det siger FN og regeringen i det vestafrikanske land.

    Børnesoldaterne angreb landsbyen Solhan om aftenen den 4. juni og skød folk og brændte boliger ned.

    Det er det værste angreb i årevis i et område, der er plaget af jihadister med forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat, skriver Reuters.

    Mindst 160 blev dræbt og flere boliger brændt ned i massakren i landsbyen Solhan. (Foto: PRIME MINISTER'S PRESS SERVICE © Ritzau Scanpix)
  10. Folketinget giver grønt lys til at overvåge corona i kloakvandet

    Et politisk flertal har stemt for en ændring af epidemiloven. Det betyder, at myndighederne fra den 1. juli kan overvåge spildevandet for coronasmitte.

    Ved spildevandstest kan man opdage coronasmitte, inden symptomerne kommer hos en person. Dermed kan metoden bruges til at forudse et smitteudbrud i et bestemt område af landet.

    Til gengæld er testmetoden ikke lige så sikker som normal screening af mennesker.

    Test af spildevandet er blevet afprøvet på forsøgsbasis forskellige steder i Danmark i de seneste måneder.

  11. 173 nye coronasmittede - antallet af indlagte stiger med fire

    Der er registreret 173 nye coronasmittede det seneste døgn.

    Tallet er baseret på 72.280 PCR-test, og det giver en positivprocent på 0,24.

    Der er nu 68 indlagte. Det er fire flere end i går. 16 af dem ligger på intensiv.

    Der er ikke registreret nye dødsfald.

    Siden i går er der registreret 19 nye tilfælde af den særligt smitsomme deltavariant, som opstod i Indien.

    Dermed er der nu i alt fundet 266 tilfælde af deltavarianten i Danmark, siden den første gang blev fundet i april.

  12. Opkast giver hak i huen: Her er reglerne for studenterhuen, du skal kende

    Studenter gør stop på deres vognture og hopper i Storkespringvandet i København. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Studentervognen hopper i takt med den tunge bas, der brager ud af højttalerne.

    Kulminationen af års slid med matematik, historie og dansk er forbi, og det skal fejres med et brag af en studenteruge med studenterkørsel.

    Med i fejringen følger der et langt regelsæt, der ofte bliver markeret på studenterhuen som klip eller beskeder til evig minde.

    Her kan du læse om nogle af de sjove regler og lege, mange studenter skal igennem i denne uge, og du kan blive klogere på, hvordan studentershuens tradition har ændret sig.

    En regel siger, at det bringer uheld at bruge studenterhuen inden sidste eksamen er i hus. (© Unsplash)

    Inden den sidste eksamen er det eftersigende ikke kun mængden af timer, du læser op til eksamen, der er afgørende for, hvordan din karakter bliver.

    Ifølge studenterhuereglerne bringer det uheld at tage sin hue på inden sidste eksamen.

    Først når du er på den anden side af eksamenerne, kan du ånde lettet op og iføre dig studenterhuen. Her kan du skrive din karakter i midten af inderforet, mens gode klassekammerater og venner skriver hilsner inden i huen.

    Dine bedste venner får æren af at bide i huens skygge.

    Der er tradition for at fejre eksamensbeviset med alkohol. (© Unsplash)

    Champagnen bliver typisk poppet allerede umiddelbart efter den sidste eksamen.

    - Alkohol spiller en central rolle, når studentereksamen skal fejres. Alkohol er enormt fællesskabsdannende, og det er typisk noget, vi forbinder med at lægge de hverdagslige forpligtelser fra sig. Det gælder i alle generationer, siger Vibeke Frank, der er professor på center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

    Når gymnasiet afsluttes, bliver det for langt de fleste studenter fejret med rigelige mængder alkohol.

    De første kasser øl bliver givet til klassen af dem med det største- og det mindste hattemål. Også dem, der har fået det højeste- og laveste gennemsnit, skal give en kasse øl hver.

    Når festen er i gang, og musikken spiller, kan der godt ryge store mængder øl ned. Studenten må klippe en firkant i svedbåndet, hvis han eller hun har drukket en hel kasse øl på 24 timer.

    Huens skygge er der også et helt regelsæt for. Her koster en omgang opkast et trekantet hak, mens et kys af en fremmed giver en firkant.

    I de helt ekstreme situationer kan et besøg på skadestuen koste hele skyggen.

    En af de helt gamle traditioner er, at studenterne skal bade med huen på. Derfor er det ikke usædvanligt at se studenter, der hopper, plasker og jubler, mens de bader for eksempel i Storkespringvandet i København. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Hvis der opstår en lille flirt i studenterugen, skal det naturligvis foreviges i huen. På den måde kan du om 20 år kigge tilbage og tænke på den vilde ungdom.

    Har du en kæreste eller flirt, skal vedkommendes navn stå skrevet i huen ved siden af den afsluttende karakter.

    Frække eller intime aftaler kan blive skrevet i svedremmen. På den måde har du mulighed for at gemme dine frække aftaler, fordi svedremmen skal foldes ud for se aftalerne.

  13. USA advarer om mulige bivirkninger: Mænd ramt af betændelse i hjertet efter vaccine

    De fleste af forløbene fra USA med hjertemuskelbetændelse har været milde. (Foto: Martin Bernetti © Ritzau Scanpix)

    Nye tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder C.D.C (Centers for Disease Control and Prevention) viser, at mænd har risiko for at få betændelse i hjertet efter andet stik med en mRNA-vaccine mod coronavirus.

    Der er meldt over 1.200 tilfælde med hjertemuskelbetændelse ind efter vaccine med enten Pfizer-BioNTech eller Moderna.

    Det svarer til, at 12,6 personer per en million vaccinerede får tilstanden efter andet stik, skriver The New York Times.

    Amerikanske pjecer om vaccinerne vil nu få tilføjet en advarsel om den sjældne hjertebetændelse.

    Det er netop vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna, der bliver brugt i det danske massevaccinationsprogram.

    Men du bør ikke være bekymret, hvis du har fået en af vaccinerne eller planlægger at få én.

    Fordelen ved vaccinerne opvejer risikoen for de mulige bivirkninger.
    Christian Wejse, Aarhus Universitet.

    Det fortæller Christian Wejse, der er afdelingslæge og lektor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet.

    - Det er et lille antal mennesker, der får betændelsen, i forhold til hvor mange der er vaccineret. Derudover har de ofte milde sygdomsforløb, siger han og fortsætter:

    - Betændelse i hjertet er en tilstand, man i en vis grad kan forvente går over af sig selv og ikke giver varige mén. Det kan også være, at man slet ikke opdager betændelsen, hvis man ikke får symptomer.

    Christian Wejse mener ikke, at de nye udmeldinger om hjertemuskelbetændelse som en mulig, sjælden bivirkning ved vacciner skal afholde folk fra at få en vaccine fra Pfizer-BioNTech eller Moderna.

    - Vi ved stadig ikke, om der er en klar sammenhæng mellem vaccinerne og betændelsen. Der skal flere undersøgelser til, før vi ved noget endeligt, siger han og fortsætter:

    - Men vi ved, at der er fordele ved vaccinerne. Vi kender risikoen for alvorlige forløb og senfølger efter covid-19, og den risiko er ikke ubetydelig. Fordelen ved vaccinerne opvejer risikoen for de mulige bivirkninger.

    De tilfælde, der har været i USA, har netop ofte været milde forløb.

    Det er hovedsageligt hos mænd, at betændelsen i hjertet er opstået. Ud af de 1.200 tilfælde i USA, var 484 af dem unge mænd under 30 år.

    Det stemmer godt overens med, hvem der før covid-19-vaccinerne fik hjertemuskelbetændelse.

    - Her var det også ofte yngre mænd. Hvorfor det lige er dem, ved man dog ikke helt klart, siger Christian Wejse.

    Man skal huske, at i den her sammenhæng er hjertemuskelbetændelse ofte noget, der forløber fuldstændig godartet.
    Christian Wejse, Aarhus Universitet.

    Når der almindeligvis opstår hjertemuskelbetændelse, er det ofte i slutningen af en mild infektion, hvor forskere mener, at immunforsvaret kommer til at overreagere.

    Det kan give en reaktion i cellerne i hjertemusklen, som kan lede til betændelse.

    - Det er derfor ikke urimeligt at tænke, at vaccinerne muligvis også kunne udløse sådan en reaktion. Men der er intet, der endegyldigt er etableret endnu, siger han.

    Rapporter fra Israel har også vist en mulig sammenhæng mellem vaccinerne og hjertemuskelbetændelse.

    - Her har de set en forekomst på ét tilfælde ud af 3.000-6.000 vaccinerede. I forhold til, hvor ofte vi ellers ser betændelsen uafhængig af en vaccine, er det to til tre gange mere hyppigt, når man er vaccineret, siger Christian Wejse.

    Han er dog ikke synderligt bekymret.

    - Man skal huske, at i den her sammenhæng er hjertemuskelbetændelse ofte noget, der forløber fuldstændig godartet. Det er sjældent noget, der fører til en kritisk tilstand som eksempelvis hjertestop, siger han og fortsætter:

    - Jeg har ikke set, at der er rapporteret tilfælde, hvor en person har fået hjertestop som følge af en hjertemuskelbetændelse, der muligvis kan blive koblet sammen med en vaccine.

    Hjertemuskelbetændelse har været diskuteret i forhold til vaccination af danske 12-15 årige, da formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab for nyligt har udtrykt bekymring for denne bivirkning hos aldersgruppen.

  14. Mindst én person er død i kollapset bygning i Miami

    En beboelsesejendom i Miami Beach kollapsede delvist tidlig torsdag. Indtil videre er én person konstateret død i ulykken, og mindst ti behandles for skader, skriver NBC News.

    Endnu ved ingen, hvad der har forårsaget hændelsen.

    - Det er svært at forestille sig, hvordan det her kunne ske. Bygninger falder ikke bare sammen, siger borgmester Charles Burkett.

    Ifølge NBC News er bygningen fra 1981, har 12 etager og huser over 100 lejligheder.

    • (Foto: CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  15. Grev Dracula skal lokke rumænere til at blive vaccineret - men Elena vil hellere "dø naturligt" end at få vaccinen

    Vampyrer og vacciner. Ud over en gratis tur i torturkælderen er der også et diplom til de modige mennesker, der får deres stik på Grev Draculas slot. (Foto: Joseph Backes)

    I årtier har turister fra nær og fjern lagt turen forbi Bran-slottet i Rumæniens transsylvanske bjerge for at få et glimt af den blodsugende Grev Dracula.

    Men hvis man besøger den legendariske borg i dag, er der større chance for at få en kanyle i skulderen end et par hugtænder i halsen.

    Slottets bestyrelse tilbyder nemlig en gratis Covid-19-vaccine – plus fri adgang til torturkælderen.

    Og der er i den grad brug for noget lokkemad for at få rumænerne ud til vaccinationscentrene.

    Tal fra EU viser, at under 30 procent af befolkningen har fået første stik. Og det, selvom Rumænien i begyndelsen af året var et af de lande, der lå allerlængst fremme i EU’s vaccinekapløb.

    Bran-slottet ligger i bjergkæden Karpaterne. Det er fra 1300-tallet, og dets blodige historie har gjort det til epicentret for legenden om Grev Dracula. (Foto: Joseph Backes)

    Det kan Dr. Adrian Popa godt mærke. Det er ham, der har styr på doserne på Draculas slot. I begyndelsen var der masser af lave, men efterhånden bliver der tid til flere og flere kaffepauser.

    For en måned siden vaccinerede han over 100 personer om dagen. Nu ligger tallet mellem 20 og 40, siger han.

    - Det er som om, vi er færdige med at vaccinere alle dem, der gerne vil vaccineres. Nu skal vi i gang med skeptikerne. Og det er temmelig svært.

    Dr. Popa gør en dose Phizer klar. Men efterhånden kommer færre og færre rumænere forbi slottet for at få et stik. (Foto: Joseph Backes)

    I dag indleder EU’s medlemslande et topmøde, hvor corona-pandemien igen står højt på dagsordenen.

    Målet er, at 70 procent af borgerne skal være vaccineret, inden sommeren er forbi. Men især i de østeuropæiske lande går det langsomt med at få vaccineret befolkningen.

    Rumænien ligger på andensidstepladsen, når man kigger på, hvor mange doser corona-vaccine, der er blevet givet. Kun Bulgarien har uddelt færre.

    Det er ikke fordi, der ikke er doser nok. Tværtimod begynder sundhedsmyndighederne at skæve bekymret til udløbsdatoen på dem, de har. Udfordringen ligger et andet sted.

    Næsten halvdelen af Rumæniens 20 millioner indbyggere bor på landet. Det gør landet til det EU-medlem, der har den største landbefolkning.

    MedLife, der er Rumæniens største private sundhedsorganisation, vurderer, at kun omkring en femtedel af landbefolkningen vil være vaccineret ved årets udgang.

    Samme undersøgelse konkluderer, at der simpelthen ikke er nok information, der når ud til landområderne. Derfor er der opstået mistillid til vaccinerne, lyder det.

    Næsten halvdelen af alle rumænere bor på landet. Disse tre mener ikke, at de er i fare for at blive smittet med corona-virus. De har ikke tænkt sig at flytte sig fra bænken her, siger de. (Foto: Joseph Backes)

    På en bænk i landsbyen Sinca Noua, en halv times bjergkørsel fra Bran-slottet, sidder Maria Lucus, Maria Itu og Elena Itu. Det er tre ældre kvinder, traditionelt klædt med forklæde om livet og tørklæde om hovedet. De skal ikke nyde noget af at blive vaccineret.

    - Jeg vil hellere dø en naturlig død, end at dø af den vaccine, griner Itu Elena.

    - Vi er gamle, siger de.

    - Vaccinen vil påvirke os. Vores kroppe kan ikke kæmpe imod den.

    Jeg vil hellere dø en naturlig død, end at dø af den vaccine.
    Itu Elena, landsbybo - Sinca Noua

    På Draculas slot gør Dr. Popa sig klar til at give endnu et skud corona-vaccine. Denne gang til en spanier.

    De gratis vacciner gives til både rumænere, EU-borgere og folk fra tredjelande, der bor i Rumænien.

    I dag har der allerede været russere, mexicanere, nordmænd og en enkelt svensker forbi. Efterhånden er langt under halvdelen af dem, han vaccinerer, rumænere.

    Han håber, at flere lokale kan lokkes til i løbet af de næste måneder. Han har én opfordring til dem.

    - Hold nu op med at lytte til falske historier. Spørg jeres læger – dem, der rent faktisk går op i, om I har det godt.

    Her på stedet, er historien om Grev Dracula den eneste myte, der er tilladt.

  16. Genbrugeligt bobleplast storhitter blandt børn: 'Jeg har været nødsaget til at ansætte fire ekstra fuldtidsmedarbejdere, der udelukkende pakker ordrer'

    Trykken på luftbobler er blevet revolutioneret fra bobleplast til Pop It. Og legetøjet har taget det danske marked med storm. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    De fleste har prøvet at sidde med et stykke bobleplast og poppe bobler i en uendelighed.

    Men i stedet for at sidde med et stykke bobleplast, der har omfavnet farmors gamle porcelæn, kan du nu få et stykke silikonelegetøj, som har nogenlunde samme effekt.

    Vi solgte flere tusinder på den første dag og måtte melde udsolgt.
    Johnny Hansen, indehaver af butikskæden BENT

    Legetøjet kaldes 'Pop It' og går ud på at trykke bobler, hvorefter de popper og siger en lyd. Det kan du så blive ved med i lige så lang tid, som du har lyst til.

    Og det er blevet ekstremt populært blandt børn i de mindre skoleklasser, fortæller Kasper Hytten, der er afdelingsleder for mellemtrinnet hos Munkevængets Skole i Kolding.

    - Det er absolut en trend, og det er også et fænomen på denne skole. Børnene leger med det i frikvartererne, og de har glæde af det. De er markant til stede, og nogle gange kan de have en taske fyldt med dem. Men når timen går i gang, ryger de ned i tasken, siger han.

    Pop It findes i mange forskellige farver og størrelser. Den kan også bruges som et spil, hvor man skiftes til at poppe en til fire bobler af gangen, og den, som trykker den sidste boble, har tabt. (Foto: BENT © BENT)

    Hos butikskæden BENT, der var den første til at sælge legetøjet på det danske marked, har efterspørgslen været enorm. Her har man solgt Pop It siden februar.

    - Det har været meget voldsomt. Mange mennesker skrev sig op til at købe dem, inden de overhovedet var kommet til salg i butikken og på hjemmesiden. Vi solgte flere tusinder på den første dag og måtte melde udsolgt, og så skrev folk sig op igen, fortæller Johnny Hansen, der er indehaver af butikskæden.

    Faktisk har efterspørgslen været så enorm, at det har medført lange køer.

    Her ses noget af den lange kø ind til Johnny Hansens butik. (Foto: Johnny Hansen)

    - Da vi åbnede vores butik efter corona, havde vi fire timers kø ind til butikken. Og de skulle alle købe Pop It. For en måned siden åbnede vi en ny butik i Holstebro, der havde vi seks timers kø. Der skulle alle kunderne også have Pop It, siger Johnny Hansen.

    - Jeg har været nødsaget til at ansætte fire ekstra fuldtidsmedarbejdere, som udelukkende pakker Pop It-ordrer, fortsætter han.

    Da populariteten var på sit højeste, var 99 procent af alle BENTs ordrer Pop It-legetøj. I dag står legetøjet for 70 procent af salget.

    Fidget spinneren blev meget populær tilbage i 2017. Den tog også de danske børn med storm. (Foto: STAFF © Scanpix Denmark)

    Pop It går under legetøjskategorien 'fidget toys'. Det er legetøj, som kan holde fingrene beskæftiget og afstresse brugeren.

    Måske husker du 'Pop Its' lidt ældre fætter, 'fidget spinneren', som var den helt store superdille for fire år siden.

    Pop It er især blevet populært på grund af det store sociale medie TikTok, hvor legetøjet er gået viralt.

    Både fidget spinneren og Pop It kan virke som uinterressant og meningsløs legetøj. Men for Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet, giver legetøjet god mening.

    Hvis du har glemt, hvordan fidget spinner dillen så ud, kan du se med nedenfor.

    - Førhen havde børnene bare tromlet med fingrene eller rystet med benene. Men det her stykke legetøj stimulerer dem, så de undgår kedsomhed og understimulering. Det er egentlig bare en måde at opnå tilfredsstillelse på, siger han.

    - Barnet kunne lige så godt sidde med noget andet mellem hænderne, nu er det bare det her legetøj, der leges med. Det er behageligt at røre ved, og det siger lyde. Det gør det hyggeligt, fortsætter han.

    Selvom det er et afstressende legetøj, ser Kasper Hyttel, der er afdelingsleder fra Munkevængets Skole, Pop Its popularitet som enhver anden dille.

    - Jeg tror ikke, at det er et udtryk for en stresskultur. For ganske få elever kan det selvfølgelig give mening, hvis de har koncentrationsudfordringer. Men jeg oplever, at det er børn, der har legetøj med og ikke så meget andet. Det er en dille, ligesom Fidget Spinners var, fortæller Kasper Hytten, der er afdelingsleder på skolen.

  17. Justitsministeren efter stenkast mod danske biler: Sverige tager det meget alvorligt

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) har nu talt med sin svenske ministerkollega Morgan Johansson om det mystiske fænomen, hvor danske biler bliver ramt af genstande, heriblandt sten, på den svenske motorvejsstrækning mellem Malmø og Ystad.

    - Jeg har fortalt om den bekymring, det giver anledning til, at danskere lige i øjeblikket risikerer liv og legeme ved at køre på vejene i Sverige. Det er en bekymring, som svenskerne tager meget alvorligt, siger Hækkerup til DR Nyheder.

    - De intensiverer efterforskningen, og de er meget på det her. De er meget opmærksomme på, at det her skal opklares.

    Der har været over 50 tilfælde, hvor biler er blevet ramt af genstande. Langt de fleste er danske bilister.

    Det første tilfælde skete i april, og de seneste dage har der været flere tilfælde.

    - Svenskerne er regulært bekymrede over, at det er danske biler, som bliver ramt.

    Justitsministeren hørte dog ikke fra sin svenske kollega, hvilke teorier politiet arbejder ud fra.

  18. Nye navne er klar til Heartland Festival 2022

    Lindsey Buckingham, tidligere medlem af Fleetwood Mac, er klar til Heartland Festival 2022. (Foto: Andrew Kelly © Ritzau Scanpix)

    Heartland Festival, der finder sted ved Egeskov Slot på Fyn, er klar med endnu en håndfuld navne til 2022.

    Det drejer sig om den tidligere Fleetwood Mac-forsanger Lindsey Buckingham, som giver sin første solokoncert i Danmark nogensinde. Derudover er Cat Power, Jensen McRae, The Magnetic Fields og Greta Van Fleet blandt de nye navne.

    Navnene vil figurere på plakaten sammen med den britiske electropop-duo Pet Shop Boys, der for nylig blev annonceret til 2022-udgaven af festivalen.

    Dette års udgave af Heartland blev - som størstedelen af landets øvrige festivaler - aflyst grundet corona-restriktioner, men næste års festival er klar fra den 2. til 4. juni 2022.

  19. Højesteret blåstempler livstid for drab

    To mænd er blevet idømt lovens hårdeste straf, livstid.

    Højesteret havde ingen indvendinger imod by- og landsrettens enslydende domme.

    De to er dømt efter bandeparagraffen, der skærper straffen for forbrydelser begået i forbindelse med en bandekonflikt.

    - I forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at der i tilfælde, hvor domstolene normalt ville udmåle en straf på mere end 10 års fængsel, for eksempel i en drabssag, som udgangspunkt skal fastsættes en straf af fængsel på livstid, skriver Højesteret.

    De dømte, der var med i banden Loyal to Familia, dræbte og sårede i 2017 to mænd med skud i Mjølnerparken i København.

  20. Mor får konfiskeret sin bil efter datters vanvidskørsel i byzone

    En ung kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel og fratagelse af førerretten i tre år for vanvidskørsel i sin mors bil.

    Samtidig valgte retten at konfiskere bilen, og moren til den unge pige har således mistet sin bil.

    Det var en aften i maj, at den unge kvinde kørte 106 kilometer i timen gennem en byzone, hvor man må køre 50 kilometer i timen. Med en overskridelse af fartgrænsen med mere end 100 procent bliver det vanvidskørsel.

    Siden 31. marts har det være muligt at konfiskere en bil, selv om det ikke er bilisten selv, som har kørt vanvidskørsel i den.

  21. Pizzeriaer og flyttefirmaer skal fremover bruge revisor

    Mange virksomheder laver fejl og snyder, når der skal laves regnskab og indberettes skatter og moms.

    Det mener skatteminister Morten Bødskov (S), som vil sætte hårdere ind mod denne svindel.

    Fremover skal flere danske virksomheder derfor have en revisorerklæring på årsregnskabet. Det blev resultatet af en ny politisk aftale, der blev indgået onsdag aften, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    Med aftalen skal virksomheder i risikobrancher - blandt andet pizzeriaer og flyttefirmaer - nu have en revisorerklæring efter eget valg. Det er en erklæring om, at en revisor i en eller anden grad har været med inde over regnskabet.

  22. Tv-reklamer for junkfood skal være ulovlige i dagtimerne i Storbritannien

    Børnene er placeret foran tv'et. De venter på deres yndlingsprogram inden aftensmaden. Men inden det går i gang, bliver de bombarderet med reklamer for søde sager og usunde madvarer.

    Det scenarie vil man have sat punktum for i Storbritannien, hvor regeringen fra udgangen af næste år vil forbyde reklamer for mad, der indeholder store mængder af sukker, salt og fedt, før klokken ni om aftenen, skriver BBC.

    Nogle madvarer, der opfylder reklameforbuddet, er undtaget. Det gælder blandt andet honning, avokado og olivenolie.

    Tiltaget skal være med til at tackle problemet med overvægt og fedme, som 60 procent af briterne i øjeblikket er ramt af.

  23. Stadig rift om sommerhusene, selvom mange rejser sydpå

    Flere danskere afbestiller feriehuset i sommerferien og tager i stedet sydpå, efter at rejsereglerne gradvist er blevet lempet.

    Det tegner dog alligevel til at blive en god sommer for udlejerne, da ventelisten er lang, og tyskere nu slipper for karantæne.

    Det fortæller Carlos Villaro Lassen, der er direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

    - Vi kan se, der er flere danskere, der afbestiller den planlagte sommerhusferie, fordi de har booket rejse sydpå.

    - Men vi kan også se, at husene, der kommer på markedet, går som varmt brød. Der er mange på venteliste, og nu kan tyskerne får lov at komme hertil uden karantænekrav, siger han.

  24. For første gang i 50 år er der fundet ulkeunger i Danmark

    En god nyhed til fans af den hvidfinnede ferskvandsulk - eller bare større biodiversitet i den danske natur.

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af fisken herhjemme. Det er i Susåen, hvor arten er blevet udsat de foregående tre år, skriver Næstved Kommune.

    - Det er jo en fantastisk glædelig nyhed, at indsatsen for et bedre vandmiljø i Susåen har båret frugt, siger Helle Jessen, der er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

    Ferskvandsulken er udsat i Susåen for at hjælpe den tykskallede malermusling. Dens larver er nemlig afhængig af at kunne sætte sig på ulkens gæller.

    Ulkeungerne er tilbage i Danmark. (Foto: Næstved Kommune © Næstved kommune)
  25. Sara Slott og Jonas Warrer bliver Danmarks fanebærere ved OL

    Det bliver hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer, der skal bære dannebrog ind på det olympiske stadion i Tokyo ved OL’s åbningsceremoni 23. juli.

    Det har Danmarks Idrætsforbund, DIF, og Team Danmark afsløret ved et arrangement i Experimentarium i København torsdag.

    Sara Slott Petersen har tidligere deltaget ved OL to gange, og i 2016 vandt hun sølv i 400 meter hækkeløb.

    Jonas Warrer var i 2008 med til at hente OL-guld til Danmark, da han efter stor dramatik vandt i 49er-klassen sammen med Martin Kirketerp.

    Til de paralympiske lege, som starter 24. august, skal taekwondokæmperen Lisa Gjessing og atletikudøveren Daniel Wagner bære fanen ind.

    /ritzau/

  26. Bred aftale: 500 millioner skal styrke Danmarks cyberforsvar

    Danmarks cyberforsvar skal styrkes med 500 millioner kroner.

    Det er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om.

    - Truslen vokser dag for dag, vi ser stater, der angriber Danmark, og vi ser enkeltpersoner, der gør det. Derfor skal vi styrke vores cyberforsvar, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde.

    Aftalen indebærer en markant styrkelse af Center for Cybersikkerhed samt en opprioritering af uddannelse, forskning og vidensdeling på cyberområdet.

    Derudover skal Forsvarsministeriets område beskyttes bedre i cyberspace, og Forsvarets evne til at udføre militære cyberoperationer skal styrkes yderligere.

    For lidt over 14 dage siden kom regeringen med et udspil, hvor man ville oprette et særligt cyberhjemmeværn.

    Cyberhjemmeværnet er blevet en del af den nye aftale.

  27. Museumsdirektør frygter ikke at kunne passe ordentligt på skagensmalerier

    På Skagens Kunstmuseer hænger flere uerstattelige malerier af blandt andre P.S. Krøyer, Drachmann samt Anna og Michael Ancher.

    Nu stiller museets direktør, Lisette Vind Ebbesen, spørgsmålstegn ved, om museet overhovedet kan passe ordentligt på malerierne.

    Ifølge hende får museet så få støttekroner fra staten, at det er svært at drive museet – og situationen er blevet forværret under coronakrisen.

    - Så bliver det desværre samlingsvaretagelse – for eksempel konservering og registrering af vores værker, bygningsvedligehold og åbningstider, vi kan blive nødt til at skrue på.

    Museet får hvert år 1,7 millioner kroner i statsstøtte og manglede sidste år 4 millioner kroner i entréindtægter.

    Museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen er bekymret for, om museet kan passe ordentligt på malerierne med den gældende statsstøtte.. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
  28. Lempelse af regler for at fly kan lande med passagerer uden negativ test

    Fra i dag lempes reglerne for at fly kan lande med passagerer uden negativ test.

    Fremover er det kun i røde lande og regioner, at luftfartsselskaberne skal sikre, at passagerer har en negativ coronatest ved ombordstigning, for at de må lande i Danmark.

    Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse. Forbuddet gælder til 31. oktober i år.

    Testkravet udvides desuden fra 48 timer til 72 timer forud for ombordstigning, men til gengæld skal testen være en PCR-test.

    Forbuddet skal mindske risikoen for at få nye coronavarianter til Danmark. Omvendt skal lempelsen sikre, at det bliver nemmere at rejse i Europa.

  29. Lægemiddelstyrelsen lagt ned af indberetninger om kendte bivirkninger efter covid-19-vaccine: 'Det behøver man ikke fortælle os om'

    Antallet af indberetninger om formodede bivirkninger ved brug af lægemidler er eksploderet, efter vi begyndte at vaccinere mod covid-19. (Foto: Philip Davali – illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder © Scanpix)

    - Vi har nok at lave.

    Sådan lyder det fra Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen. Indtil videre i år har styrelsen nemlig modtaget flere end 44.000 indberetninger om formodede bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler.

    På et normalt år får man i omegnen af 7.000 indberetninger om bivirkninger, skriver Politiken.

    Det handler for mig om at finde det ukendte, det vi ikke ved endnu om vaccinerne. Når jeg skal ned og finde et brev blandt tusindvis af breve, så tager det længere tid for mig.
    Tanja Erichsen, Lægemiddelstyrelsen

    Langt størstedelen af indberetningerne drejer sig om almindelige og ufarlige symptomer ved corona-vaccinerne som for eksempel smerter, hvor man er blevet stukket, træthed, let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed.

    De mange indberetninger betyder, at Lægemiddelstyrelsen har måttet fordoble antallet af medarbejdere, der er en del af den nationale overvågning, så de nu er 70.

    Og selvom man er glade for, at danskerne indberetter bivirkninger, så er de også en udfordring, fortæller Tanja Erichsen, der sammenligner de mange indberetninger med en fyldt postsæk.

    - Det handler for mig om at finde det ukendte, det vi ikke ved endnu om vaccinerne. Når jeg skal ned og finde et brev blandt tusindvis af breve, så tager det længere tid for mig.

    I grafikken her kan du se de almindelige og kendte bivirkninger, som man ikke skal være bekymret for eller indberette, og så de alvorlige, hvor man skal reagere. Artiklen fortsætter under grafikken.

    Et eksempel på en mere ukendt bivirkning ved for eksempel Pfizer/BioNTechs vaccine, der blev fundet efter indberetninger, er diarré, hvilket Lægemiddelstyrelsen nu har tilføjet til listen over kendte bivirkninger.

    Tanja Erichsen understreger, at de mange indberetninger ikke har betydning for, om man opdager indberetninger om alvorlige bivirkninger, da de har et andet "stempel".

    - Lægerne er rigtig gode til at indberette, og det er typisk herfra, vi får indberetninger om alvorlige bivirkninger, fordi de hænger sammen med en indlæggelse, siger hun.

    Vi gør vores bedste for at prøve at oplyse. Det gør vi også i dag, så jeg håber, at folk vil lytte og være forberedte, når de skal vaccineres.
    Tanja Erichsen, Lægemiddelstyrelsen

    Ifølge Lægemiddelstyrelsen har de lavet en borgerundersøgelse, der viser, at der stadig er mange, som ikke er klar over, hvad det er for nogle bivirkninger, der er helt almindelige og forventelige, når man får covid-19-vaccine.

    - Har I så været gode nok til at informere borgerne?

    - Vi gør vores bedste for at prøve at oplyse. Det gør vi også i dag, så jeg håber, at folk vil lytte og være forberedte, når de skal vaccineres, siger Tanja Erichsen og uddyber:

    - Alle får udleveret fin information i forbindelse med vaccinationerne, hvor der står, hvad man skal være forberedt på. Så det behøver man ikke fortælle os om. Men alt andet, hvor man har en mistanke, så skal man også tale med sin læge. Det kunne også være andet, der skal behandles.

  30. Knækkede master og motorstop i massevis: Redningstjeneste er på vandet som aldrig før

    Dansk Søredningsselskab oplevede sidste år en 50 procent stigning i antallet af udkald i forhold til 2019. Fra 588 udkald i 2019 til 898 sidste år. Grafik: Lærke Kromann.

    I Juelsminde har Thomas Strøbeck dedikeret en stor del af sin fritid til at hjælpe danske sejlere, der er kommet i problemer på vandet.

    Han er stationsleder hos Dansk Søredningsselskab, og han og kollegaerne landet over har haft overordentligt travlt det seneste år.

    Dansk Søredningsselskab oplevede sidste år en stigning på cirka 50 procent i antallet af udkald i forhold til 2019. Fra 588 udkald i 2019 til 898 sidste år.

    - Størstedelen af dem, vi kommer ud til, er hvor motoren er gået i stykker, masten er knækket, de er sejlet på grund eller er løbet tør for brændstof, siger Thomas Strøbeck.

    Hør Thomas Strøbeck, hvad det giver ham at være frivillig i videoen herunder.

    Og tendensen kunne se ud til at fortsætte i 2021. Dansk Søredningsselskab har nemlig allerede været i aktion 250 gange i år – og det på trods af, at sommerferieperioden er den ubestridte højsæson, når det kommer til assistance på vandet.

    Ifølge Steen Wintlev, der er bestyrelsesformand i Dansk Søredningsselskab, skyldes det øgede antal aktioner, at der er kommet flere både i vandet.

    - Der er ingen tvivl om, at det har noget med corona at gøre. Folk er pludselig hjemme, og vi ved, at mange har købt båd for første gang, altså nye sejlere. Og mange af dem, der sejlede lidt før, har brugt deres både meget mere, siger han.

    Dansk Søredningsselskab opererer på frivillig basis, og de bliver typisk sendt ud i de lidt mindre alvorlige hændelser, eksempelvis et motorstop.

    Men også når det gælder de potentielt livstruende situationer, er der sket en stigning i antallet af operationer.

    Her er det søredningstjenestens centrale kommando, Joint Rescue Coordination Centre Danmark, der rykker ud. I 2020 havde de 638 søredninger mod 429 året før.

    I Juelsminde, hvor Thomas Strøbeck og andre frivillige rykker ud for Dansk Søredningsselskab, er der ingen tvivl om, at man kan mærke den øgede travlhed.

    - Som frivillig lægger man mange timer og kræfter i det, og nogle gange kan man godt føle, at det er hårdt, men når man lige får respons tilbage, at man har gjort det godt, så har man bare lyst til at sige super mange tak, og det giver lige noget stolthed, siger Thomas Strøbeck.

    En af dem, der måtte have hjælp sidste år, var Jimmy Hansen.

    Han var tæt på havnen i Juelsminde, da tanken til hans overraskelse var tom for diesel.

    Til Jimmy Hansens held var han blot en sømil, eller cirka 1,85 kilometer, fra kysten i Juelsminde, da uheldet var ude, og han fik hurtigt assistance af en båd, der kunne hjælpe ham videre.

    Jimmy Hansen gik tør for diesel på åbent vand sidste år, og efter at han selv fik hjælp, vil hun nu hjælpe andre på vandet.

    Efter at være blevet slæbt i land meldte Jimmy Hansen sig selv som frivillig hos Dansk Søredningsselskab, og han er nu en del af holdet i Juelsminde.

    - Jeg blev fristet af, at det kunne være spændende at prøve at hjælpe folk. Folk bliver altid glade, når man kommer ud, og det gør jo, at jeg i dag bruger meget af min fritid på at hjælpe folk ude på vandet.

  31. Hongkongs største pro-demokratiske avis drejer nøglen om: 'Nu har man i realiteten afskaffet presse- og ytringsfrihed'

    Hongkongere i kø for at købe den sidste udgave af Daily Apple. (Foto: JEROME FAVRE © Ritzau Scanpix)

    I den silende regn stod tusindvis af mennesker i Hongkong her til morgen i kø for at få fingre i dagens udgave af avisen Apple Daily.

    Det er nemlig den sidste udgave nogensinde af den pro-demokratiske avis, som efter 26 år har besluttet sig at lukke.

    Det sker efter anklager om, at avisen har forbrudt sig mod Hongkongs nye nationale sikkerhedslov, der blandt andet forbyder ”undergravning af styret”. Det skriver blandt andre BBC.

    Lukningen af Apple Daily er et kæmpe slag for pressefriheden i Hongkong, fortæller DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

    - Det var én af de ting, der var unik ved Hongkong for bare få år siden; at der var en relativt fri presse, noget der er ret enestående i kinesisk sammenhæng, og som ikke findes i andre kinesiske byer, siger han.

    Kina indførte sidste sommer den nye sikkerhedslov i Hongkong, der siden 1997 har hørt under Kina, som modsvar på de massive protester, der fandt sted i byen.

    Her gik hundredtusindvis af primært unge pro-demokratiske demonstranter på gaden for at kræve et opgør med den kinesiske kontrol over Hongkong - ikke mindst en lov, der ville gøre Kina i stand til at få udleveret personer fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

    Tusinder og atter tusinder af demonstranter på gaden i Hongkong i juni 2019 i protest mod et lovforslag, der ville give Kina mulighed for at få udleveret personer fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. (Foto: JEROME FAVRE © Ritzau Scanpix)

    Den nye sikkerhedslov gør det markant nemmere for de kinesiske myndigheder at retsforfølge demonstranter og aktivister, da den forbyder enhver opfordring til løsrivelse, undergravning af styret og samarbejde med fremmede kræfter. Den maksimale straf for disse forbrydelser er livstid i fængsel.

    Kritikere anklager Kina for med den nye lov at have brudt den aftale, der blev indgået, da Hongkong, som tidligere har været en britisk koloni, blev overdraget til Kina i 1997. Her var aftalen nemlig, at visse rettigheder og friheder skulle bevares.

    Flere end 100 personer er blevet sigtet under den nye lov, siden den blev indført i juni 2020.

    På sociale medier har Hongkongs befolkning delt billeder af de mange aviskøer, men også at tegninger som denne under hashtagget #AppleDaily.

    Ifølge korrespondent Philip Khokhar har sikkerhedsloven i realiteten afskaffet ytrings- og pressefriheden i Hongkong.

    - Ytringsfriheden fik man bugt med, da man gjorde det ulovligt at kræve uafhængighed fra Kina, men indtil nu har pressefriheden været mere til forhandling, siger han og fortsætter:

    - Der har stadig været et rum for, at private medier kunne lave uafhængig, kritisk journalistik, men når myndighederne fra det ene øjeblik til det andet kan indefryse en avis’ økonomiske midler, når de laver regeringskritiske historier, så er pressefriheden stort set også afskaffet, siger han.

    Myndighederne i Hongkong afviser ifølge BBC, at de har brugt loven til at begrænse pressefriheden, og at de skulle have tvunget avisen til at lukke. Samtidig fastholder styret i Beijing, at pressefriheden i Hongkong bliver "respekteret".

    Apple Daily har ikke altid været en seriøst avis, der gik kritisk til magthaverne i Hongkong og Beijing, fortæller Philip Khokhar. Faktisk startede avisen for over 20 år siden som en klassisk tabloidsprøje, hvor sex og sladder fyldte en stor del af siderne.

    Apple Daily var det sidste, store kritiske medie, der var tilbage i Hongkong.
    Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent

    - Men i de senere år, ikke mindst på grund af ejer Jimmy Lai, som er kendt for at være kritisk over for regeringen, så har avisen fået en mere kritisk profil. Faktisk har den været frygtløs i sin kritik af både lokalregeringen og af Bejiing, noget man ikke kan sige om andre kinesiske medier, som i de senere år er blevet mere og mere forsigtige, siger han og fortsætter:

    - Det var det sidste, store kritiske medie, der var tilbage i Hongkong.

    Nu er avisen altså faldet for Hongkongs omstridte sikkerhedslov. Ifølge anklagerne skulle Daily Apple siden 2019 have skrevet omkring 30 artikler, der opfordrer til sanktioner mod Hongkong og Kina.

    Som konsekvens har myndighederne indefrosset hele avisens egenkapital og anholdt flere personer i avisens ledelse under en razzia i sidste uge. Også Daily Apples grundlægger, Jimmy Lai, har siden december siddet fængslet. Ifølge The Guardian er de alle sigtede for at have samarbejdet med fremmede kræfter.

    Jimmy Lai i Daily Apples hovedkvarter i Hongkong i 2011. (Foto: MIKE CLARKE © Ritzau Scanpix)

    Den hårde medfart har gjort, at avisen har måtte smide håndklædet i ringen, og i går annoncerede man, at både papiravis og digitale nyheder fra Daily Apple nu forsvinder.

    Ifølge avisens tilbageværende ledelse sker det blandt andet af frygt for repressalier mod avisens tilbageværende medarbejdere.

    - Det har også været udslagsgivende, at myndighederne i lyset af anklagerne mod avisen har beslaglagt hele Apple Dailys egenkapital, sådan at man ikke har kunnet betale løn og udgifter. Da det skete, vidste alle, at det kun var et spørgsmål om tid, før avisen måtte dreje nøglen om, siger Philip Khokhar.

    • En journalist fra Apple Daily holder en nytrykt udgave af avisens sidste udgivelse op for forsamlingen foran avisens kontorer i Hongkong tidligt i morges. (Foto: DANIEL SUEN © Ritzau Scanpix)
    • Avisens medarbejdere var forsamlet ved udgivelsen her til morgen og kom ud på altanen for at takke avisens støtter, som var forsamlet på gaden. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
    • Avisen blev trykt i et kæmpe oplag i anledning af lukningen - 10 gange større end normalt. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
    • Hongkongs presse tager billeder, mens chefredaktør Lam Man-Chung læser den sidste avis igennem, inden den røg i trykken. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
    • Et lille mindesmærke på gaden i Hongkong til ære for den nu lukkede pro-demokratiske avis. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    I Hongkongs journalistforbund er man dybt bekymret for ytringsfriheden i byen. Det siger forbundets leder, Ronson Chan til BBC.

    - Når vi skriver en artikel, vil vi bekymre os over, om det får konsekvenser. Jeg er bange for, at det vil få samfundet til at føle, som jeg gør nu – at folk kan blive smidt i fængsel på grund af det, de skriver, siger han ifølge det britiske medie.

    Ifølge The Guardian sælger avisen normalt 80.000 udgaver om dagen, men i sin sidste udgivelse er Apple Daily udkommet i en million kopier. Altså mere end 10 gange så mange som normalt.

  32. Antallet af hjerneceller afgør ikke din intelligens: Danske forskere sår tvivl om IQ-teori

    I hjernebarken sidder der milliarder af hjerneceller, der styrer vores evne til problemløsning, vores personlighed, logiske tankegang og kritisk tænkning. (Foto: Robina Weermeijer © Unsplash)

    Hvide studenterhuer med alverdens farvede bånd pibler frem på gader og stræder i disse uger. Måske kan du selv huske, hvem i klassen der skyldte en kasse øl, fordi vedkommende havde klassens største huemål.

    Men er et stort hoved med ekstra mange hjerneceller egentlig genvejen til topkarakterer, strategiske skakkundskaber og en høj IQ?

    Ikke ifølge et hold danske forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.

    I et opsigtsvækkende studie er forskerne kommet frem til, at antallet af hjerneceller hos en person ikke har en direkte sammenhæng med vedkommendes intelligens, hvilket ellers er en udbredt opfattelse inden for forskningen.

    Det sker, efter at de har undersøgt hjernebarken hos 50 forskellige mænd.

    - Tidligere har man på mennesker fundet en sammenhæng mellem deres hjernestørrelse og deres IQ. Derfor var man også enige om inden for videnskaben, at det var godt at have mange hjerneceller.

    Det fortæller Bente Pakkenberg, der er professor ved forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab under Bispebjerg Hospital. Hun er selv overrasket over forsøgets resultat.

    Forskerne har undersøgt hjernebarken, som er den yderste del af hjernen, hos 50 afdøde mænd, der havde fået testet deres IQ, mens de levede. Derfra optalte forskerne, hvor mange hjerneceller der var i hjernebarken hos mændene.

    I hjernebarken sidder der milliarder af hjerneceller, der styrer vores evne til problemløsning, vores personlighed, logiske tankegang og kritisk tænkning.

    - Til sidst kunne vi sammenligne antallet af hjerneceller med de 50 mænds IQ. Men vi fandt altså absolut ingen sammenhæng. Der var en horisontal streg mellem antallet af hjerneceller og IQ, siger Bente Pakkenberg til P1 Morgen og kalder resultatet for mystisk.

    Hun fortæller også, at det ikke har været let at få den nye forskning trykt, fordi andre forskere var overbeviste om, at resultatet var forkert.

    - Jeg vil ikke udelukke, at hvis vi havde lavet en meget større undersøgelse, at vi så fandt en sammenhæng. Men det jeg kan sige er, at i disse 50 hjerner er der i hvert fald ingen tegn på sådan en sammenhæng, siger hun.

    Bente Pakkenberg peger på, at hvis det ikke er antallet af hjerneceller, der er koden til en høj IQ, må der være en anden forklaring.

    - Det kan muligvis være, hvordan hjernecellerne er forbundet med hinanden, eller hvordan hjernecellerne taler med hinanden i synapserne, fortæller hun.

    Til sidst kunne vi sammenligne antallet af hjerneceller med de 50 mænds IQ. Men vi fandt altså absolut ingen sammenhæng.
    Bente Pakkenberg, professor ved Bispebjerg Hospital.

    Udover at forskerne ikke kunne finde en direkte sammenhæng mellem antallet af hjerneceller og intelligens, har et andet faktum fanget deres interesse.

    - Vi har altid vidst, at mænd har flere hjerneceller end kvinder. Derfor har nogle mænd også været overbevist om, at deres intelligens var højere, lyder det fra Bente Pakkenberg.

    Hvis du tæller hjernecellerne på en kvinde, har de i gennemsnit 19 milliarder hjerneceller i hjernebarken, mens mænd har gennemsnitligt 23 milliarder hjerneceller samme sted.

    - Det får os til at spekulere over, hvilken rolle antallet af hjerneceller i det hele taget spiller. Vi er stadig forvirrede, men nu på et højere plan, fortæller hun.

  33. Ny forskning: Det gjorde Mette Frederiksen til statsminister

    Mette Frederiksen valgt Folketingsvalget 5. juni 2019. Omkring tre uger efter præsenterede hun sin regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det var klima-dagsordenen og forslaget om pension til nedslidte, der trak de afgørende stemmer over midten, så de røde partier fik flertal og Mette Frederiksen blev statsminister.

    Det er konkluderer to af Danmarks førende valgforskere i en ny bog baseret på stort datamateriale og omfattende vælgerundersøgelser.

    Det er vildt at se et emne, der sprænger så meget i luften, som vi ser med klimaet i 2019
    Kasper Møller Hansen, valgforsker KU

    I løbet af få uger op mod folketingsvalget i 2019 sker der ifølge bogen ”Klimavalget” en eksplosiv stigning i vælgernes interesse for netop klimaemner.

    Og til sidst har næsten alle vælgergrupper klimaet i top på deres liste over valgets vigtigste temaer.

    - Det er vildt at se et emne, der sprænger så meget i luften, som vi ser med klimaet i 2019. Jeg vil kalde det historisk, siger valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen i programmet Slotsholmen på P1.

    Når vælgerne bliver spurgt, hvem der er bedst til at håndtere klima-spørgsmål, peger de fleste på partierne i rød blok. Det gælder også vælgere langt ind i partierne til højre for midten.

    Derfor får partierne til venstre en klar fordel ud af, at klimaet i 2019 kommer til at fylde så meget i debatten op til valget.

    - Vores undersøgelser viser, at en række vælgere, der tidligere stemte blåt, skifter over til et af partierne i rød blok på grund klima-spørgsmålet, siger Rune Stubager, der er valgforsker og professor på Aarhus Universitet.

    Da Mette Frederiksen på valgnatten holdt sin sejrstale, efter det stod klart, at der var et rødt flertal, så henvendte hun sig direkte til de unge.

    Det, der starter som en generationskløft, hvor de unge tager førertrøjen på, ender med en situation, hvor alle vil have klima
    Kasper Møller Hansen, valgforsker

    - Kære unge, I gjorde det her til det første klimavalg i danmarkshistorien, sagde Mette Frederiksen dengang.

    Og ifølge de to forskere så spillede de unge en makant rolle i starten, men de kan ikke tage hele æren for klimavalget.

    - Klima stikker af i foråret 2019. De unge er foran der i starten af året, men det ender med, at alle grupper synes, det er noget af det vigtigste. Selv mændene, som er mere skeptiske, hvad det her angår, og dem med kortere uddannelser hopper med på dem, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

    - Det, der starter som en generationskløft, hvor de unge tager førertrøjen på, ender med en situation, hvor alle vil have klima. Det er noget overraskende.

    Det startede ud som en generationskløft, men klimadagsordenen spredte sig, fortæller de to forskere. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Den anden store game changer ved valget i 2019 er den såkaldte Arne-pension. Altså Socialdemokratiets forslag om at indføre en ret til tidligere pension til folk, der er slidt ned efter mange år på arbejdsmarkedet.

    Det bliver det lettere for tidligere DF-vælgere at tage skridtet og skifte til Socialdemokratiet
    Kasper Møller Hansen, valgforsker

    - Målingerne viser, at forslaget er rasende populært, også blandt de vælgere, der stemte på partier i blå blok ved det foregående valg, siger Rune Stubager.

    Men det afgørende er ifølge de to forskere, at forslaget om Arne-pensionen i særlig grad appellerer til vælgere, der tidligere har stemt Dansk Folkeparti. Et parti, der også bejler til den klassiske arbejder, som Arne-pensionen er rettet imod.

    Arne spillede en vigtig rolle i Mette Frederiksens valgsejr. (Foto: (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix))

    Udlændingepolitikken har tidligere holdt mange af dem tilbage fra at stemme på Socialdemokratiet, men op mod 2019-valget synes vælgerne, at Socialdemokratiet er blevet markant strammere. Og så giver forslaget om tidlig pension til nedslidte dem det sidste puf.

    - I 2019 oplever vælgerne, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er tættere på hinanden end nogensinde før. Derfor bliver det lettere for tidligere DF-vælgere at tage skridtet og skifte til Socialdemokratiet, siger Kasper Møller Hansen til Slotsholmen på P1.

    Arne-pensionen ender med at få en række tidligere vælgere fra Dansk Folkeparti til at stemme til Socialdemokratiet.

    Sammen med klima-spørgsmålet, der også får vælgere til at skifte fra blå til rød blok, kommer det ifølge valgforskerne til at flytte så mange stemmer over midten, at det afgør valget og gør Mette Frederiksen til statsminister.

  34. Soldaterveteraner cykler landet tyndt: ’Et superfedt fællesskab’

    En stor gruppe veteraner fra det danske forsvar cykler de her dage gennem landet.

    Rytterne kæmper både med fysiske og psykiske udfordringer. Og det kræver, at der er højt til loftet, fortæller projektleder for DIF’s Ride4Rehab Rune Oland Tanggard.

    - For nogle af veteranerne er det en udfordring at komme op over et trappetrin - for andre er det, at vasketøjet ikke ligger klar præcis klokken 7.15.

    To af rytterne er Mikkel Jacobsen, som lider af PTSD, og Jens Søndergaard, der er lam i benene.

    - De er enige om, at det er superfedt at være en del af det her fællesskab. For når alle har udfordringer, vi kan relatere til, gør det, at det nemt at være her, fortæller Mikkel Jacobsen.

    Veteran Jens Søndergaard er lam i benene, men cykler rundt i Danmark.
  35. Britney Spears retter voldsomme anklager mod sin far i retten: 'Jeg er her ikke for at være nogens slave'

    Onsdag fortalte Britney Spears blandt andet i retten, at hendes værgemål har forhindret hende i at blive gravid. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

    - Jeg har fortalt verden, at jeg er okay, og at jeg er glad – det er en løgn.

    Sådan lød det fra Britney Spears, da hun på en Zoom-forbindelse til retten i Los Angeles onsdag amerikansk tid udtalte sig offentligt om det værgemål, hun har været underlagt de seneste 13 år.

    Rygterne har ellers været mange.

    Havde #FreeBritney-bevægelsen ret i, at Britney Spears ville befries fra sit værgemål? Eller var Britney Spears tilfreds med ordningen?

    Det kan man ikke længere være i tvivl om, for i retten var hun fuldstændig klar i mælet.

    - Jeg er ikke glad. Jeg kan ikke sove. Jeg er så sur, at det er vanvittigt, og jeg er deprimeret.

    I en 24 minutter lang og uafbrudt enetale understregede Britney Spears på det kraftigste, at hun vil ud af sit værgemål, som startede i 2008.

    - Værgemålet gør meget mere skade end gavn for mig. Jeg burde ikke være i et værgemål, hvis jeg kan arbejde, tjene penge til mig selv og betale andre. Jeg er her ikke for at være nogens slave.

    - Det eneste, jeg ønsker, er, at det her stopper, og at jeg ejer mine egne penge, lød det fra Britney Spears ifølge flere internationale medier. Heriblandt Variety.

    Det hele startede tilbage i 2006, efter skilsmissen fra danseren Kevin Federline.

    Her røg Britney Spears ind i et alkoholmisbrug og havde højlydte skænderier med familien, hvilket betød, at hun fik frataget både forælder- og besøgsretten til sine to små sønner.

    Min uvidende far og alle andre, der har været involveret i værgemålet, burde være i fængsel.
    Britney Spears

    Det medførte, at hendes far, James Spears, i 2008 blev hendes værge og tog kontrollen over hendes liv, efter hun havde været tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.

    Det betød blandt andet, at det var hendes far, der styrede, hvornår hun måtte se sine to sønner.

    De første 11 år styrede han det meste af hendes liv, blandt andet hendes karriere.

    Men fra 2019 har han kun styret det økonomiske og forretningsmæssige i samarbejde med et forvaltningsfirma.

    Og den måde, hendes far har styret hendes liv på, omtalte Britney Spears bestemt ikke i pæne vendinger i retten.

    - Min uvidende far og alle andre, der har været involveret i værgemålet, burde være i fængsel.

    Folk var mødt talstærkt op foran retten i Los Angeles, hvor Britney Spears talte sin sag. Mange holdt skilte op med hashtagget FreeBritney. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

    I retten fortalte Britney Spears dommeren Brenda Penny, at hun ønsker at få sin egen advokat. Hun vil reducere sine terapiaftaler, og hun vil have friheden til at blive gift og få et barn.

    Værgemålet forhindrer mig i at få børn. Jeg har fået sat en spiral op, så jeg ikke kan blive gravid.
    Britney Spears

    Og så ønsker hun at sagsøge sin familie for den måde, de har behandlet hende på.

    - Værgemålet forhindrer mig i at få børn. Jeg har fået sat en spiral op, så jeg ikke kan blive gravid.

    - Jeg ville have den ud, men det såkaldte hold omkring mig nægtede mig at gå til lægen, fordi de ikke vil have, at jeg kan få børn.

    - Og ærligt talt, så vil jeg have muligheden for at sagsøge min familie, fortalte Britney Spears til retten.

    Hun fortalte også om en særlig episode, hvor hun ikke bestod en mentaltest, hvorefter hendes far beordrede hende til at gå i et rehabiliteringsprogram.

    - Jeg græd i telefonen i en time, og han elskede hvert minut af det. Den kontrol, han havde, til at gøre sin egen datter fortræd. Han elskede det, lød det fra Britney Spears.

    Sidste gang hun udtalte sig om værgemålet i retten var i 2019. Her foregik høringen bag lukkede døre.

    Men denne gang ønskede Britney Spears, at det blev holdt åbent, så folk kunne høre, hvordan hun har det.

    Ifølge Billboard sagde Britney Spears, at hun ikke havde afgivet forklaring for retten i to år, fordi hun ikke følte, at hun blev lyttet til sidste gang.

    Hun troede ikke på, at nogen ville tro hende, hvis hun stod frem med sin historie om, at hun blandt andet er blevet udnyttet af dem, som tjente penge på hende.

    - Jeg troede, at folk ville gøre nar ad mig og grine af mig og sige:"Hun lyver. Hun har alt, hun er Britney Spears". Men jeg lyver ikke, jeg vil bare have mit liv tilbage, sagde sangeren i retten.

    Samuel Ingham, Britney Spears advokat, som er udvalgt af retten, fortalte til retten, at Britney Spears ikke har bedt ham indgive et forslag om at afslutte værgemålet, men at han ville gøre det, hvis hun bad ham om det.

    Britney Spears har flere gange optrådt i Danmark. Her ses hun under Smukfest i 2018. (Foto: Lasse Lagoni © Scanpix)

    Efter en pause var det hendes forældres advokater, der snakkede.

    De roste Britney Spears for hendes mod til at tale i retten.

    Advokat Vivian Thoreen, der repræsenterer Jamie Spears, kom med en kort forklaring af sagen fra farens side.

    - Han er ked af at se sin datter lide og være i så meget smerte. Mr. Spears elsker sin datter og savner hende meget.

    Efter pausen fortalte Britney Spears' advokat, Samuel Ingham, også, at han ville diskutere værgemålet med hende, og hvorvidt hun skulle have en advokat, som ikke er udvalgt af retten.

    - Jeg vil støtte hendes beslutning, uanset hvad hun beslutter sig for.

    Britney Spears afsluttede sin tale i retten med at sige:

    - Jeg fortjener at have de samme rettigheder, som alle andre har. At få børn, at have en familie og mange andre ting.

  36. Endnu en dansk bil ramt af stenkast i Sverige

    En dansk bilist blev onsdag aften ramt af stenkast på motorvej E6 i Sverige, oplyser Ewa-Gun Westford fra politiet i Sydsverige ifølge Ritzau.

    - Denne gang er det foregået på motorvej E6. De andre tilfælde har været på E65. Det er også anderledes, fordi det er foregået ud på aftenen. De andre gange har det været tidligere på dagen, siger hun.

    Dermed har svensk politi modtaget 54 anmeldelser om stenkast mod biler - primært danske - på de sydsvenske veje siden april.

    Gerningsmanden - eller gerningsmændene - er fortsat på fri fod, og svensk politi kæmper stadig med at finde motivet bag forbrydelserne.

    Opdateret kl. 11.08 med citat fra svensk politi.

  37. Tre er smittet uafhængigt af hinanden til Danmarks EM-kamp mod Belgien i Parken

    De tre tilskuere, der er konstateret smittet med den særligt smitsomme Delta-variant efter fodboldkampen mellem Danmark og Belgien i Parken 17. juni, er blevet smittet uafhængigt af hinanden.

    Det siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - De er alle smittet under kampen. De fik først symptomer tre-fire dage efter, og det vil sige, at der må have været en eller anden form for ukendt smittekilde til stede på de sektioner, hvor de har siddet.

    Både de tre, deres nære kontakter og deres nære kontakter er sendt i isolation.

    Alle, der sad på C-tribunen på sektionerne 1 - 7, opfordres til at lade sig PCR-teste.

  38. På trods af fire års forsinkelse: Sygehusbyggeri er en ’ubetinget succes’, siger professor

    Det nye regionshospital i Gødstrup ved Herning skulle egentlig være færdigt i 2017. Men for en måned siden blev den endnu engang forsinket, og der er stadig ikke fundet en indflytningsdato.

    Alligevel er byggeriet 'en ubetinget succes', mener regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau.

    Og han bakkes op af Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos forskningscentret VIVE.

    - Selvom tidsplanen er skredet, ser jeg det ikke som et stort problem i det store billede. For der har jo været sygehuskapacitet til at klare arbejdet. Og den planlægningsproces, der har været, har fanget de her tidsforsinkelser. Så i det store hele har byggeriet været en succes.

  39. 4.500 har solgt sex sidste år - og de gjorde det af vidt forskellige grunde, viser undersøgelse

    - Motivationen for at sælge sex kan være vidt forskellig fra person til person.

    Sådan lyder det fra forsker Theresa Dyrvig Henriksen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har undersøgt sexsalg i Danmark.

    - Særligt danske sexsælgere lægger vægt på, at salg af sex kan være en fleksibel måde at tjene penge på, som giver dem et økonomisk råderum i hverdagen, siger hun.

    For flere sexsælgere - både danske og udenlandske - er motivationen dog også gæld, misbrug eller tvang, fortæller hun.

    Undersøgelsen viser også, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i Danmark i løbet af sidste år.

  40. Historie om sydafrikansk kvinde, der fødte ti børn, gik verden rundt - men den var falsk

    Medier over hele verden - heriblandt BBC - bragte tidligere på måneden historien om Gosiame Sithole fra Sydafrika, fordi hun havde født tillinger.

    Desværre har historien nu vist sig at være for god til at være sand, skriver selvsamme BBC.

    En undersøgelse foretaget af den lokale regering slår fast, at ingen hospitaler i Gauteng-provinsen har lagt fødegang til den spektakulære hændelse.

    Et lokalt medie var først til at bringe historien, men ingen så nogensinde de ti børn. Alligevel bekræftede borgmesteren, at det skulle være sket. Det fik BBC til at bringe historien, der siden blev samlet op af andre medier.

  41. Læsø bliver første færdigvaccinerede kommune i Danmark

    I dag færdigvaccineres de sidste 140 borgere på Læsø, og dermed er øen helt færdig med at vaccinere sine beboere.

    Læsø Kommune er dermed den første kommune i landet, som er færdigvaccineret.

    Og dét vækker glæde på den lille ø i Kattegat.

    - Det er jo en festdag, siger Helle Carlsson Kunckel Christensen, der er forvaltningschef i ældre- og sundhedsforvaltningen i Læsø Kommune.

    Læsø og andre småøer fik tidligere på året mulighed for at vaccinere hurtigere end resten af landet.

    De sidste sprøjter, der skal gives på Læsø, bliver gjort klar (Foto: Christine Nørgaard / DR Nordjylland © DR)
  42. Storebæltsbroen åbnes for 16.000 cyklister

    Har du nogensinde drømt om at cykle en etape i Tour de France?

    Det får du chancen for lørdag den 11. juni 2022.

    Her giver løbet Tour de Storebælt 16.000 danske og internationale cykelryttere mulighed for at cykle over Storebæltsbroen, som tre uger senere danner rammen om afslutningen på 2. etape af det "rigtige" cykelløb, Tour de France. En etape som går fra Roskilde til Nyborg.

    Løbet arrangeres af Danmarks Cykle Union i samarbejde med DGI, DIF og Sport Event Denmark, og deltagerne kan vælge mellem tre distancer - 200, 100 eller 25 kilometer.

    Tilmeldingen begynder 1. juli.

    11. juni næste år får 16.000 motionister mulighed for at cykle over broen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)
  43. Hongkongs største prodemokratiske medie har sendt den sidste avis på gaden

    Efter 26 år er det slut med avisen Apple Daily, Hongkongs største og mest indflydelsesrige pro-demokratiske avis.

    Efter at medlemmer af både ledelse og redaktion blev anholdt og avisens økonomiske midler indefrosset, besluttede ledelsen i går helt at trække stikket på mediet, der bliver anklaget for at bryde Hongkongs nye sikkerhedslov.

    Derfor tog tusindvis af læsere også opstilling i køer for at få fingre i den sidste udgave af avisen, der er set som et lyspunkt for pressefrihed i den kinesisktalende del af verden, skriver BBC.

    Den sidste udgave blev trykt i en million eksemplarer. Det er mere end ti gange så mange som normalt.

    • Eksemplarer af den sidste udgave af Apple Daily. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)
    • Folk stillede sig i kø for at få fat i det sidste eksemplar. (Foto: JEROME FAVRE © Ritzau Scanpix)
    • I 26 år har avisen advokeret for demokrati, og den er støttet af mange af Hongkongs dissidenter. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)
    • Journalister fra Apple Daily holder eksemplarer af den sidste udgave op foran mediets kontorer. (Foto: DANIEL SUEN © Ritzau Scanpix)
    • Ansatte på Apple Daily med lys i mobiltelefonerne vinker til støtter, der havde samlet sig foran mediets hovedkvarter. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  44. Dopingudelukket amerikaner kvalificerer sig til OL

    Brianna McNeal har ved de amerikanske mesterskaber kvalificeret sig til OL i Tokyo i 100 meter hæk, selvom hun i øjeblikket er suspenderet for brud på dopingreglerne.

    McNeal er blevet suspenderet af Athletics Integrity Unit i fem år, men hun har valgt at anke dommen til den internationale sportsdomstol, CAS.

    Her ventes dommen at blive prøvet før OL. Derfor håber McNeal, at hun kan nå med til Tokyo.

    McNeal vandt OL-guld i 2016.

    I december 2016 blev hun udelukket et år, fordi hun ikke havde fortalt dopingkontrollanterne, hvor hun var henne.

    I begyndelsen af juni blev McNeal så igen suspenderet. Denne gang i fem år, fordi hun havde 'manipuleret med dopingprøverne'.

    Den dopingsuspenderede amerikaner håber stadig at komme med til OL. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)
  45. Filippinernes tidligere præsident er død

    Benigno Aquino, der var præsident for Filippinerne fra 2010 til 2016, er død. Han blev 61 år.

    Han mistede magten ved et valg i 2016, da den nuværende præsident Rodrigo Duterte løb med sejren.

    Aquino advarede dengang vælgerne mod at stemme på Duterte, da det ville betyde "en æra med diktatur".

    Aquinos forældre anses begge for demokratiske ikoner i Filippinerne. Hans far var modstander af den autoritære Ferdinand Marcos, der var præsident i 21 år. Faderen blev senere myrdet.

    Hans mor blev præsident, da Ferdinand Marcos i 1986 flygtede ud af landet. Hun bestred embedet i seks år.

    Det er ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til Aquinos død er.

    Benigno "Noynoy" Aquino III var præsident i seks år. (Foto: Erik De Castro © Ritzau Scanpix)
  46. Svensk politi beklager stenkast mod danske biler: 'Vi har stor fokus på det her'

    Politiet i Sverige 'kan kun beklage', at danske bilister udsættes for stenkast, og der arbejdes intenst på at få det stoppet, siger Ewa-Gun Westford, der er talsmand for svensk politis region Syd.

    Bliver man ramt, opfordrer svensk politi til, at man reagerer med det samme, kører ind til siden og ringer til politiet.

    - Jeg kan ikke mindes, at vi har bedt bilister om at standse med det samme og ringe 112, men vi gør det, så vi kan komme i "realtid" og så hurtigt som muligt. Vi har meldt ud til alle vores ressourcer, at man skal være klar på, at man hurtigt skal rykke ud, hvis det sker. Vi har stor fokus på det her, siger hun.

  47. Roskilde Festival tager hul på Summer Days   

    I dag tager Roskilde Festival hul på sin hjælpepakke til de festivalhungrende, når Summer Days går i gang. Det lugter lidt af festival, men er ikke helt, som vi kender det fra tidligere år.

    Man kan for eksempel ikke som vanligt købe partoutbillet til alle koncerter. I stedet inddeles man i sektioner á 200 mennesker i dagene i juni, mens det fra juli i stedet hedder 500 mennesker per sektion.

    I alt vil 27 forskellige musiknavne indtage scenen i løbet af de otte dage, der løber fra 24. - 27. juni og 1.- 4. juli.

    Er du blandt de heldige med billet til i dag, kan du høre navne som Smerz, Erika de Casier og ML Buch.

  48. Tør torsdag med pæn plads til sol

    Der kommer sol til de fleste i dag, som her ved Aalbæk. (Foto: Inger Nielsen © Brugerbillede)

    Vi nyder fortsat godt af det stabile højtryksvejr, der også i dag giver en tør dag, og hvor nogen eller en del sol varmer os op til mellem 17 og 22 grader.

    Der vil være perioder med flere skyer på himlen, og der kan muligvis komme lokale byger i det sydlige Sjælland.

    Vinden er svag til jævn og kommer fra en vestlig retning. Langs vestkysten op til en frisk vind, og temperaturer omkring 15 grader.

  49. Støjberg-forsvar indkalder Dan Jørgensen som vidne i rigsret

    Inger Støjbergs forsvar indkalder nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) som vidne i Rigsretten.

    Det oplyser Støjbergs advokat, Nicolai Mallet.

    Dan Jørgensen var i 2016 udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Det er i den periode, at Inger Støjberg (V) som udlændinge- og integrationsminister ifølge vidner gav en ulovlig instruks om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

    Instrukssagen har ført til, at Støjberg nu er tiltalt ved Rigsretten. Sagen begynder 2. september, mens der er forberedende retsmøde fredag 25. juni.

    Ifølge Nicolai Mallet skal den nuværende klimaminister hjælpe med at skabe et "retvisende billede af den politiske virkelighed i 2016".

  50. SE BILLEDERNE Sådan viste Tyskland regnbueflaget frem i går

    • Tyske fodboldfans foran Allianz Arena i Munchen i går aftes inden kampen mod mellem Tyskland og Ungarn. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Regnbueflaget vajede foran stadion i München i går, da Tyskland mødte Ungarn til landskamp. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Også inde på stadion var de tyske fodboldfans iklædt regnbueflaget i protest mod, at Uefa tidligere på ugen afviste Munchens anmodning om at oplyse stadion i regnbuefarver på kampdag. (Foto: LUKAS BARTH-TUTTAS / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Oplysningen skulle ske i protest mod ny ungarsk lovgivning, der er rettet mod landet LGBT+-befolkning og som kritiseres for at være homofobisk og transfobisk. Den her tyske fan markerede sin modstand med en regnbueparyk. (Foto: Kai Pfaffenbach © Ritzau Scanpix)
    • Også på banen blev LGBT+-solidariteten markeret, her af den tyske anfører og målmand, Manuel Neuer, som i de seneste kampe har skiftet sit anførerarmbind ud med et i regnbuens farver. (Foto: Alexander Hassenstein © Ritzau Scanpix)
    • Og så skal man selvfølgelig ikke glemme ham her, som løb på banen med et regnbueflag umiddelbart inden kampstart. Han blev hurtigt eskorteret ud igen. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Blandt publikum var også Bayerns ministerpræsident og formand for partiet CSU, Markus Søder, iført et regnbuefarvet mundbind. (Foto: Matthias Hangst / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Andre steder i Tyskland blev kampen også markeret. Her ses det olympiske stadion i Berlin oplyst i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
    • I Køln ser fodboldfans kampen i en regnbueoplyst bar nær Rheinenergie stadion, som man kan se oplyst i baggrunden. (Foto: Sascha Schuermann © Ritzau Scanpix)
    • Også på Kølns rådhus var flagene fremme i går. (Foto: KERSTIN JOENSSON © Ritzau Scanpix)
    • i Frankfurt am Main lyste stadion også op i regnbuens farver i går. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Og foran hovedbanegården i samme by vajede regnbueflagene også. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Inde på stationen ses flere regnbuefarver, her på en reklame på perronen. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Fodboldfans foran stadion i Munchen i går. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Fuck Uefa, fuck Orban (Viktor Orban, Ungarns premierminister, -red.), står der på denne fodboldfans arm. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    1 / 15

    Der var regnbuefarvet, da Tyskland i går mødte Ungarn på grønsværen på Allianz Arena i München.

    For selvom byen ikke havde fået tilladelse af Uefa til at lade selve stadion lyse op i regnbueflagets farver, så var flaget stærkt repræsenteret - både på stadion og rundt omkring i Tyskland.

    Oplysningen af stadion skulle ellers være sket i protest mod ny ungarsk lovgivning rettet specifikt mod LGBT+-personer - lovgivning som har fået skarp kritik for at være diskrimerende og skadeligt, og som byrådet i sin anmodning til Uefa kalder "homofobisk og transfobisk".

    - Grundet den politiske kontekst af den her specifikke anmodning - et budskab, som er rettet mod Ungarns nationale parlament - må Uefa afvise anmodningen, lød svaret fra den europæiske fodboldorganisation.

    Münchens ønske om at udvise støtte har fået bred opbakning i Tyskland, hvor flere andre byer lod deres stadioner lyse op under kampen. Du kan se, hvordan opbakningen kom til udtryk her.

  51. Britney Spears trygler dommer om at afslutte værgemål: Jeg vil have mit liv tilbage

    Uden for retsbygningen er en hel del fans mødt op for at støtte Britney Spears. Mange af dem har taget lyserødt tøj på og holder bannere, hvorpå der står "Free Britney", som er blevet et slogan for en større bevægelse. (Foto: Frederic J. BROWN © Ritzau Scanpix)

    Popstjernen Britney Spears beder nu ved retten i Los Angeles en dommer om at gøre en ende på det værgemål, som har betydet, at store dele af hendes liv og økonomi er uden for hendes kontrol.

    Det skriver AP.

    - Dette værgemål har gjort mere skade på mig, end det har gavnet, siger Spears på en videoforbindelse i en 20 minutter lang og følelsesladet udtalelse.

    - Jeg fortjener at få et liv.

    Det er første gang, at den 39-årige Spears selv udtaler sig offentligt om værgemålet, som har varet i 13 år. Sagen kører for åbne døre.

    I 2008 blev sangerens far, Jamie Spears, udpeget som hendes værge, efter at hun var blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.

Mere fra dr.dk