- Selvfølgelig har jeg ikke sygesikring!

Dr.dk's udsendte i Washington når at blamere sig adskillige gange på en 25 minutter lang taxatur. Til gengæld har han en frisk hilsen fra taxachauffør Allen Wood.

- Et billede af mig? På én betingelse, siger Allen Wood til dr.dk's udsendte reporter i USA.

Jeg spørger, om han er ledig. Han ser på mig, og ligner en, der tænker "ser det ikke sådan ud?".

Han har ret. Der er ingen i taxaen. Jeg kunne have sagt mig selv, at han var ledig.

Allen Wood er taxachauffør i Washington. D.C. Jeg beder ham køre mig til en adresse i Virginia. Jeg har en aftale med en ung republikaner. Republikanere er umulige at opstøve i hovedstaden. Særligt unge republikanere.

En bro over Patomac River forbinder den gennem-demokratiske forbundshovedstad District of Columbia med svingstaten Virginia.

Det bliver en taxatur på 25 minutter, hvor jeg når at stille ubegribeligt mange dumme spørgsmål.

GPS er noget fisAllen mener, at GPS er noget fis. Enten kender man sin by eller også gør man ikke.

- Du går jo heller ikke rundt med en manual til dit kamera på dig hele tiden, gør du?

Den kan jeg så tygge lidt på. Jeg har et kamera med på turen. Jeg skal lave et video-interview med den unge republikaner, når jeg når frem.

Jeg kunne have spurgt, hvem Allen Wood stemmer på, men det ville have været et endnu dummere spørgsmål, end spørgsmålet om, hvorfor han ikke kører med GPS.

Selvfølgelig stemmer Allen Wood på Barack Obama - han er taxachauffør i D.C. og tilmed sort. Godt jeg ikke spurgte.

Ikke råd til sygesikring

Så jeg spørger i stedet, om han har sygesikring. Jeg kunne ligeså godt have spurgt, hvem han stemmer på.

- Nej, selvfølgelig har jeg ikke det! Det har jeg slet ikke råd til. Det koster alt for meget at have sygesikring. Det er blandt andet derfor, jeg stemmer på Obama, siger Allen Wood lettere utålmodigt.

Jeg spørger, hvad han så gør, hvis han bliver alvorligt syg. Igen dumt spurgt, kan jeg godt høre, da han svarer:

- Jeg tager på hospitalet, griner han. Men jeg betaler selv. Hvis jeg kan.

Frygt for at blive syg

Jeg tør næsten ikke spørge, men hvad pokker - han kan jo bare sætte mig af, når han bliver træt af mig.

- Og hvis du ikke kan det, spørger jeg.

- Så ved jeg ikke hvad jeg gør, siger Allen Wood lidt mere alvorligt.

Han fortæller, at han før har været en tur på hospitalet. Men heldigvis har det kun været mindre ting, som var overkommelige at betale.

Med sine 56 år på bagsmækken, er Allen Wood alt andet end rolig ved situationen.

- Jeg tænker tit over, hvad der sker, hvis jeg bliver alvorligt syg. Hvis jeg ikke kan arbejde i længere tid, og hvis jeg på et tidspunkt kommer til at fejle noget alvorligt. Det er jeg faktisk ret bange for, tilstår han.

Jeg tror virkelig på den her fyr

Jeg spørger, om Allen Wood tror, at Obama også rent faktisk vil og kan gennemføre en bredere dækkende sygesikring. Og for første gang har jeg, efter at have stillet et spørgsmål, en fornemmelse af, at han ikke tænker "Tosse, hvad laver du i min cab!".

- Hmm, jeg tror faktisk godt, Obama vil gøre det. Jeg tror virkelig på den her fyr, men om han kan, det er en helt anden ting. Uanset hvor godt det måtte gå demokraterne ved valget, sidder der jo stadig en flok "høge" (republikanske hardlinere), som vil gøre deres til, at alt fortsat privatiseret, siger Allen Wood.

En hilsen til alle i Danmark

Allen Wood spørger, som der hører sig til herovre, hvor jeg kommer fra. Jeg forklarer mig, og vi taler lidt om, hvordan forholdene er i Danmark.

Han lytter interesseret, og jeg får indtryk af, at han ville omdirigere turen fra Virginia til Danmark - hvis der var en bro, som hans Cadillac-taxa kunne trække henover.

Inden jeg når at formulere det næste dummes spørgsmål, er vi fremme.

- Så er vi her. Uden GPS, griner Allen Wood triumferende.

Billede betales med hilsen

Jeg hopper ud af hans taxa. Jeg betaler og spørger, om jeg må tage et billede af ham. Det var så alligevel endnu et dumt spørgsmål. Jeg viser ham lidt ekstra drikke-dollar-lapper.

Han spørger, hvad det er til for. Jeg forklarer mig og han indvilger på betingelse af, at jeg lover at hilse derhjemme og siger, at vi er heldige.

Jeg hopper ud af taxaen, tager billedet og beder til, at han ikke får øje på min kamera-manual nede i min taske.

Facebook
Twitter