Nyheder

Nyheder

  • Over 1.500 migranter ankommer til den italienske ø Lampedusa

    Et af de 15 fartøjer med migranter, som ankom til Lampedusa i dag. (Foto: ANSA)

    Over 1.500 migranter er i dag ankommet til den italienske ø Lampedusa.

    I alt er 15 både fyldt med migranter ankommet til øen, der er en af migranternes primære indgange til Europa fra Tunesien og Libyen.

    Det er det gode vejr, som får antallet af migranter til at stige kraftigt, vurderer Lampedusas borgmester, Toto Martello, ifølge Reuters.

  • Fem spørgsmål og svar: Derfor slås israelere og palæstinensere i det østlige Jerusalem

    En israelsk politimand i sammenstød med en palæstinenser på Tempelbjerget i den gamle by i Jerusalem, Israel, fredag. (Foto: AMMAR AWAD © Scanpix)

    Vold, uenighed og stridigheder er intet nyt mellem israelere og palæstinensere i den hellige by Jerusalem - eller resten af Israel for den sags skyld.

    Men lige nu oplever byen nogle af de værste sammenstød i de senere år.

    I weekenden er næsten 300 palæstinensere og 20 israelske betjente blevet såret i voldelige sammenstød i et af de mest hellige områder i Jerusalem - det sted, som jøderne kalder Tempelbjerget og muslimerne al-Haram al-Sharif.

    Men hvad har udløst urolighederne? Det forsøger vi at give svar på her.

    Palæstinensiske demonstranter i Jerusalem i fredags. (Foto: AMMAR AWAD © Scanpix)

    Fredag aften kom det til sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi, efter mange tusinde muslimer havde deltaget i fredagsbønnen i al-Aqsa-moskeen i det østlige Jerusalem.

    Ifølge The Guardian stormede kampklædt politi moskeen, efter palæstinensere ifølge politiet havde kastet sten og fyrværkeri mod betjente. 200 palæstinensere og 17 israelske betjente blev såret.

    Igen lørdag opstod der uroligheder, efter titusinde af muslimer havde deltaget i en bøn i moskeen i anledning af Laylat al-Qadr, den helligste nat i Ramadanen, som er den månedlange religiøse fest, som muslimer over hele verden fejrer i disse dage.

    Tidligere på aftenen havde israelsk politi stoppet adskillige busser fyldt med tilbedende, som var på vej til moskeen. Da var flere allerede blevet anholdt efter fredagens uroligheder.

    Lørdag spidsede situationen yderligere til, da Israels militær meddelte, at en raket var blevet affyret af palæstinensiske militante fra Gaza, som er styret af Hamas, ind i Israel. Som modsvar angreb Israels forsvar (IDF) efterfølgende én af Hamas' militærposter i det sydlige Gaza.

    90 palæstinensere og mindst én politibetjent kom til skade under lørdagens sammenstød ved al-Aqsa-moskeen.

    Medlemmer af de palæstinensiske familier, der står over for en mulig udsætning, beder efter at have brudt fasten ved solnedgang i det østlige Jerusalem fredag. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

    Urolighederne sker, efter at mere end 70 palæstinensiske familier i Sheikh Jarrah-distriktet i det østlige Jerusalem er blevet truet med udsættelser fra deres hjem.

    En domstol har nemlig beordret familierne, hvoraf mange ifølge Times of Israel har boet der i flere generationer, til at forlade deres hjem, som efterfølgende vil blive overdraget til jødiske bosættere.

    Det land, bygningerne ligger på, har nemlig tidligere været ejet af en religiøs, jødisk forening. Og da det ifølge en israelsk lov fra 1970 er tilladt for israelere at kræve at få jord i det østlige Jerusalem igen, hvis de har ejet det, før området kom på jordanske hænder i 1948, har man altså retsligt grundlag til at udsætte de nuværende beboere.

    Der findes ifølge Times of Israel ingen tilsvarende lov for palæstinensere.

    Israelske bosættere danser foran et af de huse i det østlige Jerusalem, hvor en palæstinensisk familie er dømt til at blive udsat til fordel for en jødisk familie, fredag. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

    Beslutningen om at udsætte de palæstinensiske indbyggere har udløst natlige demonstrationer i bydelen, ligesom arabiske israelere også andre steder har demonstreret i sympati med indbyggerne i Shaikh Jarrah.

    Spændingerne er taget til frem mod mandag, hvor det var meningen, at Højesteret skulle forholde sig til dommen efter opfordring fra de udsættelsestruede, palæstinensiske beboere, og eskalerede altså fredag efter fredagsbønnen i al-Aqsa. Domstolen har dog i dag valgt at udskyde høringen efter weekendens uro.

    Situationen forbedres ikke af, at Israel mandag fejrer Jerusalemdagen, som er den israelske markering af generobringen af det østlige Israel, heriblandt det østlige Jerusalem, i 1967.

    En rampe fører op til Mughrabi porten, der leder ind til det hellige område, som kristne og jøder kalder Tempelbjerget og muslimer al-Haram al-Sharif i den gamle by i Jerusalem. (Arkivfoto fra 2011) (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

    Det østlige Jerusalem er et af de områder, hvor palæstinenserne har udtalt ønske om at danne en fremtidig, selvstændig stat. Området, hvor over halvdelen af indbyggerne er palæstinensere, har været under israelsk kontrol siden 1967, hvor Israel blandt andet også vandt kontrollen med Vestbredden og Gaza.

    Israel opfatter hele Jerusalem – altså også den østlige del – som Israels hovedstad, selvom kravet på Østjerusalem ikke er internationalt anerkendt. Østjerusalem bliver ligesom Vestbredden betragtet af FN som et besat område. Det samme gør sig gældende for Gaza, på trods af at Israel trak sine topper ud af området i området i 2005.

    At urolighederne finder sted ved al-Aqsa-moskeen er heller ikke uden betydning.

    Jerusalem er spækket med hellige steder, som er af stor betydning for både kristne, jøder og muslimer, og Tempelbjerget, som er området ved al-Aqsa, Klippehelligdommen og Grædemuren, er et af de mest omstridte, religiøse områder i verden.

    Det hvide område på kortet herover viser Tempelbjerget, som er en kvadratisk plads opført ovenpå Jerusalems gamle bydel. Det muslimske navn for stedet er al-Haram al-Sharif.

    Her stod engang det jødiske tempel i Jerusalem fra år 1.000 f.K. til 70 e.Kr. I dag står den muslimske Klippehelligdom på samme sted og al-Aqsa-moskeen, som regnes for Islams tredjehelligste sted efter Mekka og Medina, nær ved.

    Grædemuren er den sidste rest af jødernes gamle tempel, som engang stod på pladsen, og regnes for jødedommens helligste sted, mens selve Tempelbjerget er helligt for katolske og ortodokse kristne. Ikke langt derfra ligger Gravkirken, som menes at være det sted, hvor Jesus’ grav lå i sin tid.

    Alle disse hellige steder er samlet på et område på kun 500 kvadratmeter.

    Protest mod den israelske beslutning om at udsætte palæstinensiske i Gaza tidligere på ugen. (Foto: Mohammed Abed © Scanpix)

    Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har ifølge The Guardian givet Israel skylden for urolighederne og udtrykt "fuld støtte til vores helte i al-Aqsa".

    Truslerne om udsættelse og den tiltagende vold har også udløst international kritik af den israelske håndtering af situation.

    Kvartetten bag forhandlingerne om fred mellem Israel og Palæstina, USA, Rusland, EU og FN, har i samlet flok udtrykt "dyb bekymring" over de voldelige sammenstød på Tempelbjerget og over udsættelserne.

    - Vi ser med stor bekymring på den mulige udsættelse af palæstinensiske familier fra hjem, de har beboet i flere generationer, og udtrykker vores modstand mod ensidige handlinger, som kun vil eskalere situationen i et allerede anspændt miljø, lyder det i en fælles udtalelse.

    FN har samtidig bedt Israel droppe udsættelserne og bruge "maksimal tilbageholdenhed i brugen af unødig magt" overfor demonstranterne.

    Der er godt gang i byggeriet i de israelske bosættelser i den østlige del af Jerusalem. (Foto: Ahmad gharabli © Scanpix)

    Også De Forenede Arabiske Emirater, som har et godt diplomatisk forhold til Israel, har fordømt de israelske myndigheders håndtering af situationen ved al-Aqsa-moskeen, såvel som udsættelsesplanerne.

    Tyrkiet, Jordan, Bahrain, Pakistan, Tunesien, Saudi-Arabien og Egypten har ligeledes udtrykt kritik, og sammenslutningen af arabiske lande i Ligaen for Arabiske Stater har bedt det internationale samfund om at gribe ind over for udsættelserne.

    Også den katolske kirkes overhoved har opfordret til fred.

    - Vold avler vold, stop sammenstødene, lyder det ifølge Reuters fra pave Francis i Rom tidligere i dag.

    Det er langt fra første gang, at det internationale samfund har udtrykt bekymring over Israels insisteren på at bygge i de besatte områder - senest efter myndighederne i sidste måned gav grønt lys til byggeriet af 540 nye lejligheder i en jødisk bosættelse i Har Homa-kvarteret i det østlige Jerusalem.

    Israels premierminister, Benjamin Netanyahu (t.h.) og forsvarsminister Benny Gantz under et særligt parlamentsmøde i forbindelse med Jerusalemdagen. (Foto: pool © Scanpix)

    Kritikken bider dog ikke på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som fastholder, at Israel er i sin gode ret til at fortsætte byggeriet i det østlige Jerusalem.

    - Vi afviser på det kraftigste presset for ikke at bygge i Jerusalem. Desværre er dette pres tiltaget i den seneste tid, lyder det ifølge Jerusalem Post fra premierministeren i en tv-transmitteret tale.

    Jeg må også sige dette til alle vores gode venner: Jerusalem er Israels hovedstad.
    Benjamin Netanyahu, Israels premierminister

    - Jeg må også sige dette til alle vores gode venner: Jerusalem er Israels hovedstad, og ligesom alle andre nationer bygger og opbygger deres hovedstæder, så har vi retten til at bygge og opbygge Jerusalem. Det er det, vi har gjort, og det er det, vi vil fortsætte med at gøre, lyder det fra premierministeren.

    Han afviser også anklagerne om unødig vold mod demonstranterne og fastholder, at Israel handler ansvarligt for at sikre lov og orden, samtidig med at byens indbyggere er sikret deres religiøse frihed.

    Han advarer i samme åndedrag om, at man ikke vil acceptere nogen form for ekstremistisk vold på staten Israel - hverken i Jerusalem eller nogle andre steder i landet.

  • Ko nummer 8489 er bøfelskeres og mælkedrikkeres store håb

    I en stald et sted i Midtjylland står et af de store håb for alle bøfelskere, ostespisere og mælkedrikkere.

    En sort- og hvidbroget malkeko med nummeret 8489 klipset fast i en gul plade i det ene øre. Hun står og gumler på sit foder. Intetanende om sit eget potentiale.

    Det, hun gumler, er en helt særlig foderblanding tilsat det hollandske middel Bovaer, som får hende til at bøvse mindre metan - en af de drivhusgasser, der er skyld i den globale opvarmning.

    Sammen med en masse andre malkekøer er 8489 med i et forsøg på Aarhus Universitet, hvor forskere forsøger at sænke køernes metanudslip ved hjælp af forskellige kemiske tilsætningsstoffer.

    Derfor bliver næsten alt, hvad ko 8489 foretager sig overvåget.

    Når hun stikker hovedet ned i det blå fodertrug, sender chippen i hendes øre en besked til en computer, som derefter registrerer, præcis hvor meget foder hun har spist.

    Med jævne mellemrum bliver hun lokket til at stikke hovedet ind i en anden boks, der registrerer, hvor meget metan hun nu bøvser ud. Og hver dag bliver det målt, hvor meget mælk hun producerer.

    Forskningsprojektet er blot et af mange både i Danmark og mange andre steder i verden, der alle forsøger at finde et mirakelmiddel mod bøvser.

    For en ko bøvser stort set hele tiden, og for hver bøvs udledes der klimabelastende metan. For at illustrere problemet plejer forskerne selv at forklare det sådan, at en enkelt ko hvert døgn udleder 700 liter metan - eller hvad der svarer til at køre 93 kilometer i en dieselbil.

    Peter Lund er professor og en af forskerne, der arbejder på at sænke metanudslippet fra danske køer.

    I Danmark udleder husdyrene alene fra deres fordøjelse omkring fire millioner ton CO2. Skal man sætte det lidt i perspektiv, svarer det til omkring en femtedel af alt det CO2, som Danmark skal spare i 2030 for at leve op til vores klimamål.

    - Hvis vi fortsat vil have en høj husdyrproduktion i Danmark, så skal der ske noget med den her produktion af metan, siger Peter Lund, professor på Aarhus Universitet.

    - Det er vigtigt, for vi skal have reduceret landbrugets klimaaftryk.

    I Danmark har forskningen lige nu ekstra bevågenhed. I de her dage forhandler politikerne om en plan for, hvordan det danske landbrug skal reducere sit udslip af drivhusgasser.

    Regeringen kom i sidste uge med deres bud på en plan, som blandt andet regner med ind, at landbruget i 2030 vil bruge de nye foderstoffer og på den måde spare en million ton CO2.

    Og hvordan går det så med den danske forskning?

    Det seneste projekt, som ko 8489 har været med i, er netop blevet færdig. Ved at tilsætte det hollanske middel Bovaer plus noget nitrat og fedt til foderet er det lykkedes forskerne at reducere metanudslippet fra køerne med 40 procent.

    Det lyder godt, men alligevel er Peter Lund ikke jublende lykkelig.

    - Jeg havde håbet på 50 procent, men det blev kun 40. Samtidig er vi lidt udfordret, fordi vi kan se, at de æder lidt mindre, når de får de her stoffer, siger han.

    Det sidste er et problem, for når køerne æder mindre, falder mælkeproduktionen også, og dermed skal man have flere køer for at producere samme mængde mælk. Og så er man jo lige vidt.

    Medregnet den mindre mælkeproduktion har forskerne indtil videre kunnet fjerne 30 procent af klimaaftrykket på en liter mælk.

    De håber, at de i næste forsøg ved at give dem lidt mindre af det hvide Bovaer-pulver, kan få ko 8489 og hendes medsøstre til at spise mere og dermed få mælkeproduktionen op igen.

    Midlet Bovaer er et af de midler, der er længst fremme. Det hollandske firma bag har søgt om EU-godkendelse og forventer, at midlet kan være på markedet i løbet af næste år.

    Men betyder det så, at vi allerede fra næste år kan barbere en tredjedel af køernes udslip herhjemme?

    Nej, så enkelt er det ikke, siger Peter Lund.

    For selv om forskningen på de danske køer er langt, mangler der stadig noget forskning, og så er der også stadig nogle praktiske forhindringer, der skal ryddes af vejen.

    Blandt andet spørgsmålet om, hvordan man rent faktisk får det ud til landmændene. Landmanden får umiddelbart ingen økonomisk gevinst ud at kunne producere en mere klimavenlig mælk, og da han heller ikke betaler for, hvor meget han belaster klimaet, er der lige nu ikke noget incitament til at købe midlet. Det er bare en ekstra udgift.

    - Sådan et stof har jo en pris. Man kan sige, at så længe landmanden ikke får en økonomisk gevist af, at hans køer får stoffet, så er der jo ingen landmænd der vil købe det her stof. Så spørgsmålet er, hvem der skal samle den regning op? Er det forbrugerne, mejerierne eller staten eller landmændene, der skal betale?, siger Peter Lund.

    Hos Landbrug og Fødevarer afviser man da også, at merprisen kan betales af landmanden eller mejerierne eller lægges over på forbrugerne.

    - Hvis man forestiller sig, at det bliver 120.000 kroner dyrere per landmand om året, så bliver han nødt til at putte det over på mælkeprisen. Så vil mælken blive fem ører dyrere per liter. Gør han det, så kan han ikke sælge sine produkter på et globalt marked, siger Ida Storm, der er sektordirektør for kvæg i Landbrug og Fødevarer.

    - Det vigtigste er derfor, at vi får støttet en udvikling, så de her produkter bliver billigere, siger hun.

    En anden ubekendt er, hvordan forbrugerne vil tage imod, at køerne nu får blandet et kemisk fodertilsætningstof i deres foder.

    Vi kender jo ikke langtidsvirkningerne af det. Er der noget farligt i det for os mennesker?

    - Det er der intet i litteraturen, der tyder på overhovedet. Det er undersøgt i USA og Holland, og der er intet, der indikerer, at det skulle være i mælken. Men vi undersøger det også her i Danmark. Men mit bedste bud er, at der ikke er et problem, siger han.

    Så du ville ikke være bekymret for at drikke mælk, hvor koen har fået det her?

    - Nej, overhovedet ikke, siger han.

    Peter Lund vil ikke sige, hvornår han tror, at midlet kan være i brug. Men han er optimistisk i forhold til, at midlerne vil være ude i virkeligheden i 2030, hvor vi skal have reduceret vores udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

    Regeringens fokus på teknologisk udvikling i landbruget som for eksempel brugen af tilsætningsstoffer mødte i sidste uge stor kritik fra blandt andet Enhedslisten og en række grønne organisationer.

    Selv om de understreger, at de ikke er modstandere af forskningen på Aarhus Universitet, ville de gerne have haft et større fokus på at finde reduktioner, som man ved virker her og nu. De ønsker derfor, at der kom et større fokus på at spise plantebaseret, og at der blev set på at reducere antallet af husdyr i Danmark.

    - Det her handler ikke kun om at reducere udledning af metan, men om at skabe et bæredygtige system. Og i det bæredygtige system har vi langt færre dyr, end vi har i dag, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk ekspert.

    Der er i dag 1,5 millioner køer i Danmark og 13 millioner grise. Halvdelen af Danmarks areal bliver brugt til at dyrke foder til dyrene, og dertil bliver der importeret foder fra udlandet.

    Men Peter Lund mener, at de grønne organisationer i deres argumentation overser noget.

    Nogen vil måske tænke om svaret i virkeligheden ikke bare er, at vi allesammen skal drikke noget mindre mælk og spise noget mindre kød?

    - Ja, og det er også en helt fair beslutning for dig og mig. Men hvis vi tager kikkerten fra det blinde øje, er verdens efterspørgsel efter mælk og kød stigende. Det er et faktum, siger Peter Lund.

    - Det kan vi se på det globale marked. Efterspørgslen stiger, og så skal vi have produceret det mælk og det kød med lavest muligt klimaaftryk, siger han.

  • Endelig åbner idrætten: Her er fire helt anderledes sportsgrene, du kan kaste dig over

    Roller derby er virkelig god træning for ballerne, fortæller ekspert. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Nu hvor landet begynder at åbne og lempe på coronarestriktionerne, bliver det også muligt at dyrke idræt indendørs igen.

    Hvis du er kørt død i en tur i fitnesscenteret, er der her fire sportsgrene, du måske ikke kender, som du kan kaste dig over, når landet er åbent igen.

    Psst.. Hvis du vil have endnu mere inspiration, kan du se ‘Curlingklubben begynder til…’ på DRTV her. Maria og Christian fra Curlingklubben har nemlig også været ude og prøve nye sportsgrene.

    . (Foto: Scott Audette © Scanpix)

    Hvad siger du til et spil, der er en blanding af håndbold, høvdingebold og rugby?

    Hvad hvis vi drysser lidt Harry Potter-magi ud over?

    Hvis det lyder fristende, er quidditch måske noget for dig.

    Quidditch stammer fra Harry Potter-universet, hvor deltagerne flyver rundt på koste og scorer mod modstanderholdet ved at kaste bolde gennem målringe.

    I den virkelige verden løber deltagerne rundt på en græsplæne med en stav imellem benene som kost.

    Der er fart på, og deltagerne skal både koncentrere sig om at score, undgå at blive ramt af modstanderens skud og sende en tackling afsted, hvor en modstander kommer i vejen.

    - Ligesom med andre boldspil skal der bruges både kondition og koordination. Der er elementer af intervaltræning, der også får pulsen op, fortæller Morten Zacho, der er idrætsfysiolog ved Syddansk Universitet.

    - Det mest kunstige er, at kosteskaftet mellem benene kan gøre, at de bevæger sig uharmonisk, da de skal holde på det. Det kan trække ned i bevægelseskvaliteten i sporten. Det er dog stadig en god måde at få motion, siger han.

    Der er cirka 50 personer i Danmark, der går til quidditch, oplyser Aarhus Owls Quidditch til DR.

    Du kan se, hvordan det gik for Maria og Christian fra Curlingklubben på P3, da de prøvede sportsgrenen lige her.

    . (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

    Hvis du vil have pulsen op, kan rope skipping være noget for dig.

    Her skal du sjippe, men det er ikke helt, som vi kender det fra skolegården.

    Du kan nemlig konkurrere i, hvor hurtigt du kan sjippe, eller hvor mange tricks du kan lave, både solo eller med holdkammerater.

    Der er udøvere, der både kan stå på hænder og lave saltomortaler, alt imens de hopper løs i sjippetovet.

    Det er både konditionen og koordineringen, der bliver trænet her.

    - Det er super god konditionstræning. Hvis du kun sjipper, er det ikke helt så alsidige bevægelser, men hvis du også blander gymnastiske øvelser ind i det som at stå på hænder eller lave tricks, kommer der også styrketræning ind i aktiviteten, siger Morten Zacho.

    Dansk Gymnastik Forbund oplyser, at der i 2020 var registreret 1.175 personer, der dyrker Rope Skipping.

    . (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Hvis du skal have god balletræning, er det bare med at finde den nærmeste klub for roller derby.

    På rulleskøjter kører deltagerne rundt på en bane i to hold. Her gælder det om at overhale hinanden og score point ved at spurte rundt på banen og tackle hinanden.

    Der er 15 på et hold, men kun fem på banen ad gangen, så der er udskiftning i, hvem der er på banen.

    - Der er næsten ingen anden balletræning, der kan måle sig med rulleskøjteløb, hvor man sprinter. Det er helt særligt, at musklerne i ballerne virkelig kommer på arbejde, siger Morten Zacho.

    Han fortæller, at roller derby generelt er rigtig god træning.

    - Der er også et element af intervaltræning, som gør, at man også får trænet sin muskelstyrke. Derudover skal de bruge en masse balance og koordination, når de skubber til hinanden. Det er god træning af kroppens kerne, siger han.

    (Foto: NeONBRAND © Unsplash)

    Lige præcis kroppens kerne bliver også trænet ved denne sportsgren: Unicykling.

    Du kender det måske også som at køre på ethjulet cykel, som artister gør i cirkusarenaen.

    Men man kan dyrke unicykling på mange måder.

    Nogle kører ‘mountainbike’ på en ethjulet cykel, andre kører lange distancer, mens du også kan dyrke det som ‘freestyle’, hvor du laver flotte tricks.

    - Om du vælger den ene eller anden form for unicykling, er det super god træning af kropskernen, fordi du skal holde balancen hele tiden, siger Morten Zacho.

    Her bruger du musklerne i din mave og ryg. Du får nok ikke en sixpack af det, men det kan hjælpe din krop på længere sigt.

    - Du får en stærk kropsstamme, der kan beskytte dig mod eksempelvis rygproblemer, siger Morten Zacho.

    Der er cirka 450 aktive unicyklister i klubber under DGI.

    OBS: Der er ikke åbnet for kontaktnær sport for personer mellem 18 og 70 år endnu. Det er ikke meldt ud, hvad 'kontaktsport' dækker over i genåbningsplanerne. Der kan derfor være sportsgrene på listen, som du ikke kan dyrke endnu, hvis du er mellem 18 og 70 år.

  • Casper Steinfath krydser Kattegat på surfbræt

    Efter næsten 11 timer på havet har den danske paddlesurfer Casper Steinfath krydset Kattegat på et surfbræt.

    Ved sin side havde Steinfath en følgebåd med navigatører og livreddere, mens turen på de 123 kilometer fra Grenaa til Bua i Sverige også blevet dokumenteret af mediefolk.

    Tidligere har Casper Steinfath også krydset Skagerrak på surfboard.

  • Russisk læge, der behandlede Navalnyj, er forsvundet i Sibirien

    Alexander Murakhovsky taler med pressen i Omsk i august 2020. (Foto: ALEXEY MALGAVKO)

    En sibirisk læge, som behandlede den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj på et fly efter et giftangreb sidste år, er forsvundet.

    Lægen Alexander Murakhovsky forlod i fredags en jagtstation i en skov i et terrængående køretøj. Siden er han ikke blevet set.

    Det oplyser politiet i Omsk i den sydvestlige del af Sibirien ifølge Reuters.

    Politiet siger, at de har søgt efter lægen med både droner, en helikopter og frivillige eftersøgere.

    Navalnyj blev anholdt i januar, da han vendte hjem til Rusland, og sidder nu fængslet.

    Rusland har gentagne gange nægtet, at de står bag giftangrebet.

  • Brøndby åbner mesterskabskampen med sejr over FC Midtjylland

    Brøndby nærmer sig førstepladsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Brøndby IF er nu kun ét point efter FC Midtjylland, der indtager førstepladsen i fodboldens Superliga.

    Det står klart efter Brøndby søndag aften vandt med 3-1 i topkampen. Mikael Uhre, Simon Hedlund og Andrija Pavlovic scorede for Brøndby, efter Alexander Scholz havde bragt midtjyderne foran på et straffespark.

    FC Midtjyllands Paulinho fik rødt kort allerede efter 40 minutter.

  • Pårørende samles i sorg foran skole i Kabul - mindst 58 blev dræbt af bilbombe

    Skolekammerater og pårørende til de dræbte piger samledes i dag i sorg foran skolen, hvor der lå skolebøger, rygsække og kladdehæfter, der har tilhørt de dræbte. (Foto: CHINE NOUVELLE/SIPA © Xinhua News Agency.All Rights Re)

    Pårørende til de dræbte skolepiger i Afghanistans hovedstad, Kabul, samledes i dag foran skolen for at sørge.

    Mindst 58 blev dræbt og 150 såret, da en bilbombe i går eksploderede foran skolen. De fleste døde er piger fra skolen.

    Præsident Ashraf Ghani beskylder den militante gruppe Taliban for at stå bag, men det afviser en talsmand for gruppen.

    Kabul er i højeste alarmberedskab, efter at USA i sidste måned meddelte, at alle amerikanske tropper vil være ude af landet senest 11. september.

  • Myanmars styre stempler civil skyggeregering som terrorister

    Militærstyret i Myanmar har besluttet, at den nationale samlingsregering (NUG), som modstandere af militærets kup har dannet, skal kategoriseres som en terrororganisation.

    NUG er dannet af blandt andet politikere fra den afsatte regeringschef Aung San Suu Kyis parti, NLD.

    Flere ledere af den protestbevægelse, der har rejst sig mod militærets magtovertagelse, er også en del af den civile skyggeregering, skriver Ritzau.

  • Pernille Harder og Chelsea vinder mesterskabet

    Pernille Harder har haft en god sæson i Chelsea. (Foto: John Sibley © Scanpix)

    Pernille Harder vinder mesterskabet med Chelsea i sin første sæson i klubben.

    Det står klart, efter klubben vandt 5-0 i sidste spillerunde over Reading. Danskeren kom ikke på måltavlen i storsejren.

    Med sejren holder Chelsea nemlig Manchester City bag sig, selvom Manchester-holdet vandt 1-0 over West Ham.

    Pernille Harder nåede at score ni ligamål for Chelsea i denne sæson, der kan krones med yderligere to triumfer.

    Søndag spiller London-holdet Champions League-finale mod FC Barcelona, mens de møder Everton og Nicoline Sørensen i FA Cup-finalen ugen efter.

  • Lewis Hamilton vinder i Spanien

    Lewis Hamilton (Mercedes) sikrede sig søndag sejren i Spaniens Formel 1-grandprix i Barcelona.

    Englænderen overhalede Max Verstappen (Red Bull) med syv runder igen.

    Hollænderen blev sat til vægs, fordi Hamiltons strategi om at køre i pit og få nye dæk på to gange i stedet for én viste sig som den rigtige.

    Max Verstappen forsøgte at vinde løbet med ét stop. Han lå længe i front, men måtte sande, at dækkene ikke kunne klare det, og han måtte derfor kapitulere til sidst i løbet.

    Valtteri Bottas (Mercedes) tog tredjepladsen.

    Med sejren kravler Lewis Hamilton op på 94 point i den samlede VM-stilling. Max Verstappen halter efter med 80 point.

    /ritzau/

  • Udsætter retsmøde om at smide palæstinensiske familier ud af boliger i Østerusalem

    En domstol i Jerusalem udsætter retsmøde om, hvorvidt det er palæstinensiske familier eller jødiske familier, der har retten til en række boliger i Østjerusalem.

    Flere palæstinensiske familier risikerer at miste retten til de hjem, de bor i lige nu.

    I de seneste dage har der været gadekampe i Jerusalem mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker.

    Det er sammenstød, der delvist har afsæt i striden omkring boligerne i Østjerusalem.

  • Får vi årets varmeste dag og skybrud inden for de næste 24 timer?

    Billedet her er fra den 1. juni 2020, da folk nød solen ved Nordhavn i København. Mandag ventes vi at få årets højeste temperatur på omkring 25 grader. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Vejret er som bekendt lidt, som vinden blæser. Det er aldrig rigtig helt nemt at blive klog på, hvad der venter os derude.

    Se bare i februar, hvordan der i løbet af ti dage blev målt temperaturforskelle på knap 36 grader. Først minus 20,7 grader i Horsens den 12. februar og derefter 15 grader den 22. februar i Odense.

    Ekstremt - men alligevel ret typisk for det danske vejr, forklarer DR's meteorolog og vejrvært Mikael Jarnvig.

    - Vi bor et sted på kloden, hvor varm og kold luft skiftes til at regere. Tænk på, hvor ofte man kan sige, at 'nu kommer foråret' og 'nu forsvandt det så igen'. Det sker vel ti gange på en forårssæson. Det er ikke til at vide, hvornår det virkelige skift fra vinter til forår kommer, siger Mikael Jarnvig.

    Denne søndag i maj har DMI klokken 16.10 målt årets hidtil højeste temperatur. Måleren toppede ved 22,4 grader, og sørme om ikke det igen er i 8700 Horsens, vi finder ekstremen.

    Helt præcist på en målestation i Bygholm, der er ét af de steder, som døjer med oversvømmelser, når det regner allermest på vores breddegradder.

    Mandag ser ud til at blive endnu varmere med temperaturer oppe i nærheden af 25 grader, men fra tirsdag bliver det så igen lidt køligere.

    - Vi har en varm stråle fra Sydeuropa, der blæser lige op over os i øjeblikket. Fra tirsdag bliver den her varme luft rettet længere mod øst, og den går ned i hastighed. Det betyder, at det bliver koldere i Danmark, mens eksempelvis Polen og Sverige nok kommer til at mærke temperaturstigninger, forklarer Mikael Jarnvig.

    • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
    • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
    • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
    1 / 3

    Mens vi skal huske at smøre os selv og ungerne ind i solcreme fra morgenstunden mandag, er der også en vigtig meddelelse til alle dem, der - ligesom beboerne i det horsensianske Bygholm-område - ikke bryder sig om for meget regn ad gangen.

    DMI har nemlig udsendt en såkaldt risikomelding om skybrud i det meste af landet her søndag aften.

    - Når DMI sender en risikomelding, er det noget andet end et decideret varsel. Uden at gå for meget i detaljer kan man sige, at de rigtige ingredienser er til stede, så vi kan risikere at opleve skybrud enkelte steder i landet. Det mest sandsynlige er dog, at det ikke sker, og det er ihvertfald svært at forudsige, hvor det i så fald sker, forklarer Mikael Jarnvig.

    - Men hvorfor er det så overhovedet relevant at sende sådan en melding, hvis den kun er vigtig for meget få?

    - Jamen, det er det, fordi nogle af de få måske har et kælderrum, der kan risikere at stå under vand, hvis der er noget galt med risten til afløbet. Eller måske er der en husejer, der burde have renset sine tagrender, så vandet bliver ført ned i kloakken og ikke alle mulige forkerte steder hen. Vand er ekstremt ødelæggende i store mængder, og derfor er det vigtigt at reagere i tide.

    Et skybrud er defineret ved, at der skal falde minimum 15 milimeter regn i løbef af en halv time. Hvis det sker søndag aften, vil det være 2021's første skybrud.

    - Folk har som regel svært ved at forholde sig til, hvad det vil sige, at der kommer 15 milimeter regn. De færreste har et begreb om, hvad det reelt betyder. Men forestil dig en tankbil, der kommer og tømmer hele sin last i din baghave på kort tid. Så kommer du altså til at soppe godt rundt i græsset. Det har man ikke lyst til.

    Du kan sammenligne det med en skolegård fyldt med små elever. De ældste har sidste skoledag, og nu står de oppe i vinduerne på anden sal og kaster flødekarameller ud. Sandsynligheden for, at de rammer en helt bestemt elev, er ikke så stor.
    Mikael Jarnvig, meteorolog, DR Vejret

    - Når vi snakker om risiko for skybrud og sandsynligheder for at blive ramt, kan du sammenligne det med en skolegård fyldt med små elever. De ældste har sidste skoledag, og nu står de oppe i vinduerne på anden sal og kaster flødekarameller ud. Sandsynligheden for, at de rammer en helt bestemt elev, er ikke så stor. Det er derimod ret sandsynligt, at de ikke rammer lige dén elev. Sådan er det med risikomeldinger om skybrud - ingen ved, hvilke vejrstationer der boner ud på de her minimum 15 milimeter, som der skal til, siger Mikael Jarnvig.

    Det er som regel 'sæson' for skybrud i sommermånederne og ud på sensommeren, men som med så mange andre vejrfænomener er de også svære at blive helt kloge på. Derfor ser vi også skybrud her i foråret.

    Noget, som derimod tegner ret sikkert, er, at vi kommer til at opleve torden i løbet af de kommende eftermiddagstimer. Muligvis endda haglbyger, da luften er så varm, at den ikke kan holde på fugten.

  • V1-raketten: Hitlers førerløse våben

  • Mexicansk variant har ramt restaurantgæster i Nordsjælland: Få overblik over varianterne her

    Den mexicanske variant, som har spredt sig fra en restaurant i Nordsjælland, ser ikke ud til at være lige så farlig som den britiske. (Foto: Claus bech © Scanpix)

    Selvom coronavirus har skabt en fuldstændig ekstraordinær situation i verden, så er virus faktisk ret ordinær i én henseende. Det muterer ligesom alle andre.

    I går kunne myndighederne oplyse, at mindst 67 personer er blevet smittet med en mexicansk variant via en nordsjællandsk restaurant. Og senest kunne man i Herlev registrere en såkaldt dobbeltmutation af den britiske variant, som så igen er en variant af det oprindelige coronavirus - dog en så effektiv variant, at den har "overtaget" i Danmark og nu er den variant af virus, som dominerer smittebilledet totalt.

    Forvirret? Frygt ej, vi har hentet forstærkninger.

    Mads Albertsen er professor MSO ved Aalborg Universitet. Da coronapandemien kom til landet satte han sig i spidsen for et hold af forskere, der skulle følge og analysere virusmutationer og varianter tæt. Og der har været nok at følge med i.

    - Virus muterer cirka et par gange om måneden, og det har den gjort, siden den kom. Og i og med at der er rigtig meget coronavirus, så ser vi rigtig, rigtig mange mutationer.

    Mads Albertsen og hans hold har blandt andet analyseret de positive coronatest for at finde den britiske variant, inden den blev den dominerende i Danmark. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - Når vi så vælger at zoome ind på nogle enkelte varianter, så er det, fordi forsøg viser, at de her mutationer giver nedsat følsomhed overfor vaccination eller større smitte.

    Mads Albertsen giver dig her et overblik over, hvad der gemmer sig bag de varianter, som han mener, vi bør være opmærksomme på.

    En kvinde modtager sin vaccine i udkanten af Mexico City, Mexico March 3, 2021. REUTERS/Edgard Garrido (Foto: EDGARD GARRIDO © Scanpix)

    I går kunne Styrelsen for Patientsikkerhed oplyse, at mindst 50 personer og 17 af deres nære kontakter var blevet smittet med coronavarianten B11519 via en restaurant i Nordsjælland. Virusvarianten kender man fra Mexico, hvor den er dominerende.

    Det fik styrelsen til at intensivere smitteopsporingen af varianten, men spørger man Mads Albertsen, så er indikationerne lige nu, at vi ikke skal være alt for bekymrede.

    - Vi ved faktisk ikke specielt meget om denne her variant, men så vidt jeg ved, så har den ikke nogen af de mutationer, som vi er bange for, og som vi holder særligt øje med.

    Men selv hvis den viser sig ikke at have nogen 'fordele' i forhold til det normale virus, så skal vi helst undgå at have for mange varianter i omløb.

    - Vi kan godt forvente, at alle stammer af virus bliver ved med at mutere, så blandt andet derfor er det ikke en god idé, at vi har alt for mange varianter og mutationer i omløb.

    Lige nu er det dog sandsynligt, at den ville finde sin overmand i den allerede dominerende virus.

    - Man kunne sagtens forestille sig, at denne her vil være ”spist” af den britiske variant om en måneds tid, siger Mads Albertsen.

    Den mexicanske variant er ikke på listen over de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt over for.

    I London skal mobile testenheder hjælpe med at holde smitten i skak. (Foto: Peter Nicholls © Scanpix)

    Den britiske variant spillede en helt særlig rolle, da statsminister Mette Frederiksen (S) i starten af året skulle argumentere for, at Danmark fortsat skulle holdes relativt lukket. Og muligvis med god grund. Den britiske variant af coronavirus er nemlig langt mere smitsom end "det normale" coronavirus.

    Faktisk viste det sig at være så effektivt en variant, at den i midten af februar ifølge Statens Serum Institut blev dominerende i smittebilledet og nu regnes for at have overtaget smitten totalt.

    - I de danske data anslår man, at den er 50 procent mere smitsom. Den medfører flere indlæggelser, og englænderne har data på, at der er lidt flere, der dør, siger Mads Albertsen.

    Den britiske variant kan dog også mutere, og i går blev beboerne i et boligområde i Herlev opfordret til at lade sig teste, efter man havde fundet mutationen E484K på den britiske coronavariant i området.

    Det bliver populært kaldt en "dobbeltmutation", men det passer i virkeligheden ikke, siger Mads Albertsen.

    - Du må ikke sige dobbeltmutation. De har alle sammen mutationer. Den har nok haft 35 i forvejen, og nu har den fået en ekstra. Den har så bare fået en af dem, vi holder lidt øje med.

    Og den mutation, der er blevet spottet i Herlev, kender man faktisk i forvejen.

    - Laboratorieforsøg viser, at den måske er lidt mere resistent overfor vaccinerne, som vi også kender det fra den sydafrikanske og brasilianske variant.

    Men.

    - Vi skal ikke være bange. Der er ikke noget, der tyder på, at den virkelig udfordrer vores vacciner. Derfor skal vi selvfølgelig overvåge den, og sikre os, at den ikke udvikler sig, siger Mads Albertsen.

    Den britiske variant er på listen over de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt over for.

    Den voldsomme stigning i smittede i Indien har fået landet til at mangle ilt til patienterne. (Foto: RAJAT GUPTA © Scanpix)

    Coronasituationen i Indien er ude af kontrol, og landet har flere gange i løbet af de sidste uger registreret over 300.000 daglige smittetilfælde. Samtidig mangler landet ilt, sengepladser og andre fornødenheder, og antallet af døde stiger dag for dag.

    Alligevel ved vi relativt lidt om de tre indiske coronavarianter, hvoraf B1617 særligt har tiltrukket sig opmærksomheden.

    - Her er vi virkelig ovre i kategorien af, "det er godt nok svært at sige noget, når vi har så lidt data," siger Mads Albertsen.

    Fremkomsten af den indiske variant falder nemlig oven i en række andre omstændigheder.

    - Det er svært at sige, om det handler om, at den er mere smitsom, eller om det var, fordi en masse restriktioner blev løftet i Indien for nyligt. Jeg tror, der er tale om en kombination.

    I forrige uge blev B1617 fundet i omkring 60 procent af de nyeste prøver i Indien. Mens varianten stadig er sjælden her i Danmark, og myndighederne ikke mener, at den vil påvirke vores genåbning, så ved man mere om den hos englænderne, der begynder at opleve relativt stor samfundssmitte med varianten.

    - Deres læsning er, at den nok er lige så smitsom som den britiske, siger Mads Albertsen.

    Den indiske variant er ikke på listen over de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt overfor.

    Folk på vej med blomster til deres pårørendes grave. I Brasilien er over 300.000 personer døde af covid-19. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

    Det er til gengæld både den sydamerikanske og den brasilianske. Begge mutationer har længe været nogle, som de danske myndigheder har haft kikkerten rettet mod.

    - Det ser ud til, at der ved begge er en lidt større risiko for at blive reinficeret. Den kan også smitte en smule mere, og så er der relativt gode forsøg, der viser, at den kan udfordre nogle af vores vacciner lidt, fortæller Mads Albertsen og fortsætter.

    - Der er så mange fællestræk ved de to varianter, at vi putter dem i den samme kasse.

    Og selvom meget indikerer, at varianter har ekstra hård hud i forhold til at modstå vaccinerne, så understreger Mads Albertsen altså, at vaccinerne stadig virker mod både den brasilianske og den sydafrikanske variant.

    - Men man skal selvfølgelig holde øje med, om den udvikler sig yderligere i en retning, hvor den kan drille vaccinerne.

    I den brasilianske millionby Manaus oplevede man sidste år at blive ramt af to forskellige, voldsomme udbrud af corona. Det rettede straks alles øjne mod byen, da det startede mistanken om, at den brasilianske variant kunne smitte en person flere gange.

    Selvom det andet udbrud skete i december 2020, så venter internationale eksperter stadig i spænding på at få noget data fra byen, som de kan bruge til at vurdere den brasilianske variants mulighed for at gensmitte.

    - Vi ved det stadig ikke, og det synes jeg faktisk er vildt. Det er træls, og det viser, hvorfor det er virkelig vigtigt, at vi har en global overvågning af den her pandemi, så vi kan udveksle informationer, siger Mads Albertsen.

    Kombineret minkfarm og pelseri i Ørnhøj, mandag den 7. december 2020. Alle mink i Danmark er blevet aflivet på grund af frygt for smitte med muteret coronavirus under covid-19 pandemien.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Det er nok de færreste danskere, der vil glemme aflivningen af samtlige danske mink på baggrund af frygten for, at de såkaldte minkmutationer ville sætte en mulig vaccines effekt i fare.

    Danmark blev udråbt som et muligt nyt Wuhan, og den politiske proces omkring aflivningen endte med at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet.

    Hvad angår de mutationer, man fandt i minkene, så kan Mads Albertsen godt garantere, at de ikke længere er at finde i samfundet.

    - De kunne ikke konkurere med den britiske variant, så de døde ud sammen med alle de andre. Mange var døde ud før, og den britiske variant blev dødsstødet.

  • 'Det stak helt af!': Jennis pastaret er blevet et gigantisk internetfænomen

    Den tager kun femten minutter at lave. Måske er det lige netop derfor, at simpel pasta ret med bagt feta og tomater pludselig kan få millioner af mennesker til at trække i forklædet verden rundt. (Foto: Jenni Häyrinen/@liemessa)

    Hvis du har været i nærheden af sociale medier det sidste stykke tid, så kan du umuligt have overset den: Pastaretten med den bagte klump feta, som på kort tid er blevet verdensberømt.

    På internettet går den under navnet 'baked feta pasta dish', og de sidste måneder har et hav af danske madbloggere også delt deres versioner af den cremede hurtigpasta.

    Sådan ser det ud, når man laver pasta med bagt feta. 500 gram cherrytomater bages i et ovnfast fad sammen med en stor klump feta og olivenolie. Det eneste, der mangler, er et læs dampende pasta. (Foto: Jenni Häyrinen/@liemessa)

    I virkeligheden er 'baked feta pasta dish' ikke helt ny.

    Opskriften blev opfundet i 2019 af den finske madblogger, Jenni Häyrinen, der døbte den 'Uunifetapasta', som er det finske ord for ovnbagt feta-pasta.

    - Jeg skulle egentlig bare til at lave en lidt sen og hurtig frokost derhjemme, og den eftermiddag cravede jeg bare bagt feta, fortæller Jenni Häyrinen i telefonen fra Helsinki.

    På kort tid biksede den sultne blogger en simpel pastaret sammen: Først fyldte hun et ovnfast fad med olivenolie, fetaost, cherrytomater og krydderier.

    Imens det bagte, kogte hun en grydefuld pasta. Efter et kvarter rørte hun den færdigkogte pasta sammen med sin bagte feta. Vupti! En ny ret var født.

    Allerede få sekunder efter Jenni Häyrinen postede den første story med sin fetapasta på Instagram, var hun klar over, at retten kunne noget særligt.

    - Jeg fik en virkelig stærk og umiddelbar respons. Det stak helt af. Mine følgere var så klar på at prøve den, og allerede samme aften måtte jeg lægge opskriften på min blog.

    I dagene efter fortsatte Jenni Häyrinen med at reposte sine følgeres versioner af pastaen, og inden længe fik de finske influencere og medier øjnene op for hendes pastaopfindelse.

    - Det overraskede mig virkelig. Lige pludselig lavede alle i Finland bare pasta med ovnbagt feta. Flere supermarkeder løb endda tør for feta, griner hun.

    Men fetapastaen var for populær til blot at forblive et finsk fænomen.

    I 2020 blev retten delt på TikTok af den populære, amerikanske influencer, Ymna, fra 'Feel Good Foodie', og med hjælp fra hendes millioner af følgere gik den i 2021 for alvor fra at være dille i Finland til en global trend.

    Hvorfor det lige netop var en pastaret med feta, der gik viralt, har Jenni Häyrinen selvfølgelig også overvejet.

    - Jeg tror, det har noget at gøre med, at den er nem at lave. Og så ser den også lækker og cremet ud. Altså hvem kan ikke lide pasta og ost?

    Den teori er rådgiver i sociale medier, Mette Willert, enig i.

    - Hvis der er en hovedsag til, at denne ret er gået viralt, så er det den smeltede fetaost. Smeltet ost har simpelthen den evne, at det kan få de flestes mundvand til at løbe - lige meget hvor i verden man kommer fra.

    Men det er ikke bare ingredienser som ost og pasta, som er forklaringen på fetapastaens popularitet. Opskriften er i sin helhed intet mindre end perfekt indhold til de sociale medier, mener Mette Willert.

    Den ville nok vælte madpyramiden med al den ost!
    Mette Willert, rådgiver i sociale medier.

    - I 2021 er der to overordnede krav til godt indhold på tjenester som Instagram og TikTok: Det skal være underholdende, men det skal også give værdi. Og det gør den her opskrift, siger Mette Willert og uddyber.

    - I en tid hvor mange gerne vil have, at madlavning skal gå vildt stærkt, er det jo virkelig inspirerende med en ret, man kan lave på 15 minutter - også selvom den nok ville vælte madpyramiden med al den ost!

    Mette Willert ser også fetapastaens globale sejrsgang som et bevis på, at tjenesten TikTok for alvor er blevet et madmedie.

    - I begyndelse handlede TikTok jo om musik, men i en verden, der ændrer sig lynhurtigt, må de sociale medier også konstant ændre deres strategier for at fastholde deres følgere. Og det seneste år er det blevet tydeligt, at TikTok er begyndt at satse benhårdt på at booste deres madindhold. Det er fetapastaen et klart eksempel på.

    I dag er Jenni Häyrinen opskrift på Uunifetapasta blevet læst over tre millioner gange på hendes blog. Det er umuligt at vide, hvor mange gange opskriften er blevet læst og delt på de sociale medier.

    Jenni Häyrinen har i hvert fald ikke længere noget overblik over det, men hun er dybt taknemmelig for, at hendes frokostret har inspireret så mange mennesker.

    - Jeg har ikke tjent penge på opskriften, men jeg har selvfølgelig fået en del flere følgere og større eksponering. For mig har det største dog været, at jeg har kunnet inspirere og bringe lidt madglæde ind i folks hjem i denne her specielle tid.

    Har du fået en impulsiv lyst til lynpasta? Her finder du Jenni Häyrinens originale opskrift på pasta med bagt feta.

    Pssst! I Italien har retten ovnbagt pasta med tomat og mozzarella længe været et hit. Prøv den her:

  • AC Horsens trækker Lyngby med ned i 1. division

    Lyngby rykker ud af fodboldens Superliga.

    Det står klart, efter de søndag tabte 4-3 til AC Horsens på hjemmebane, mens Vejle samtidig vandt 4-2 over Sønderjyske.

    Dermed kan Lyngby ikke længere nå at hente Vejle, som ligger på den anden side af nedrykningsstregen.

    AC Horsens er allerede rykket ud af Superligaen.

  • Holstebro nærmer sig coronanedlukning: 'Vi er bekymrede over udviklingen'

    Holstebro kan meget vel blive den næste kommune, som må lukke ned.

    Det går nemlig den forkerte vej med smitten, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

    Søndag blev der målt et såkaldt incidenstal på 235,9 for kommunen, der dermed nærmer sig det kritiske tal på 250, hvor den står på nedlukning.

    – Vi har brudt vores hoveder med, om der er mere vi kan kan gøre. Men vi kan ikke se det. Men vi er bekymrede over udviklingen, siger kommunaldirektør Lars Møller.

    Den eneste kommune, som lige nu er lukket ned, er Hørsholm.

  • Stor dansk profil misser VM i ishockey

    Frans Nielsen har spillet over 900 kampe i NHL. (Foto: Rick Osentoski © Scanpix)

    Danmark må undvære den mangeårige NHL-spiller Frans Nielsen til VM i ishockey.

    Det fortæller landstræner Heinz Ehlers til TV2.

    - Frans er stadig under genoptræning og bliver ikke klar til VM. Udover sin knæskade har han endnu en skade, der kræver behandling eller indgreb, og hvis han venter med det, når han ikke at blive klar til OL-forberedelserne. Derfor er han ikke med til VM, forklarer landstræneren.

    Også den normale kaptajn for landsholdet, Peter Regin, har meldt afbud til årets slutrunde, der spilles fra den 21. maj til den 6. juni.

    Danmark er i Gruppe A ved VM, hvor de møder Sverige, Schweiz, Storbritannien, Rusland, Belarus, Slovakiet og Tjekkiet.

  • Nasa kritiserer Kina for løbsk rumraket

    Den amerikanske rumadministration, Nasa, kritiserer Kina, efter den kinesiske raket Long March 5B i nat vendte tilbage til Jorden. Det skriver CNN.

    Der var ingen kontrol over raketten, og det var uklart, hvor den ville ramme.

    - Rumfartsnationer skal minimere risikoen for mennesker og værdier på Jorden, når objekter vender tilbage til Jorden. Der skal være maksimal gennemsigtighed i sådanne operationer, udtaler Nasas chef, Bill Nelson.

    - Kina svigter og lever ikke op til en ansvarlig standard, når det gælder rumaffald, siger Nelson.

    Ifølge Kinas rummyndigheder brændte det meste af raketten op ved mødet med atmosfæren. Resten faldt i havet vest for Maldiverne.

  • Pletskud! Danske bueskytter tager titlen i Slovenien

    Det danske kvindelandshold i bueskydningsdisciplinen recurve vinder holdfinalen ved Veronicas Cup i Slovenien efter en finalesejr på 5-3 over Slovakiet.

    Matchen stod helt lige indtil fjerde og afgørende sæt, som danskerne vandt med et enkelt point, 54-53.

    Maja Jager, Randi Degn og Kirstine Andersen viser derfor god form forud for OL-kvalifikationen for recurvehold, som afvikles den 18. til 21. juli.

    Her kan de to sidstnævnte skyde sig til OL. Maja Jager er allerede kvalificeret.

  • 874 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går

    874 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Der er ingen nye dødsfald.

    Syv yderligere personer er blevet indlagt på landets sygehuse, hvilket betyder, at i alt 150 personer lige nu er indlagt med covid-19.

    31 personer er på intensiv afdeling, hvoraf 17 af dem har brug for hjælp fra en respirator.

    Smittetallene kommer på baggrund af 192.738 pcr-prøver. Det betyder, at den såkaldte positivprocent er på 0,45.

  • Paven opfordrer til fred i Jerusalem efter voldelige sammenstød

    Efter to dage med voldelige sammenstød på et af de mest hellige steder i det østlige Jerusalem for både jøder og muslimer opfordrer den katolske kirkes overhoved nu til fred.

    - Vold avler vold, stop sammenstødene, lyder det ifølge Reuters fra pave Francis til pilgrimme forsamlet på Peterspladsen i Rom tidligere i dag.

    Uroen kommer, efter at en række palæstinensiske familier i Shaikh Jarrah-distriktet i det østlige Jerusalem er blevet truet med udsættelser af jødiske bosættere, som mener, de har krav på området.

    90 palæstinensere og mindst én politibetjent kom til skade under lørdagens sammenstød. Også fredag blev mere end 200 palæstinensere og 17 betjente såret.

  • Hørsholms gader og stræder ligger øde hen

    • På grund af høje smittetal har Hørsholm Kommune fra i dag lukket alting ned. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Det gælder alle butikker og serveringssteder. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Også udendørs servering er lukket. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Også udendørs servering er lukket. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Indkøbscentre og liberale serviceerhverv som eksempelvis frisører er også lukket. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    1 / 5

    Hørsholm Kommune har fra i dag lukket alting ned som følge af for høje smittetal i kommunen.

    Det gælder blandt andet butikker, serveringssteder, indkøbscentre og liberale serviceerhverv som eksempelvis frisører.

    Gader og stræder er derfor helt tomme i Hørsholm.

  • 500 migranter er kommet til Lampedusa

    Fire både med over 500 migranter er i dag ankommet til den italienske ø Lampedusa.

    Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa ifølge Reuters.

    En af bådene havde 325 passagerer, mens resten ankom i tre mindre både. De ankom til øen, som er en af de primære indgange til migrantruten ind i Europa fra Tunesien og Libyen, efter at være blevet stoppet af den italienske kystvagt.

    - Ankomsten af migranter tager til samtidig med det gode vejr, lyder det ifølge Reuters fra Lampedusas borgmester, Toto Martello, som samtidig opfordrer til, at man i Europa genoptager ”diskussionerne om immigration”.

  • DMI melder om risiko for lokale skybrud, hagl og torden

    Fra i eftermiddag klokken 15 og frem til midnat kan vejret byde på en cocktail, der ikke ligefrem rimer på maj måned.

    Der er nemlig risiko for tordenbyger, hagl og lokale skybrud. Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på blot en halv time. Det skriver DMI.

    Meldingen gælder for hele Jylland og Fyn samt det vestlige Sjælland.

  • Sandt eller falsk: Forlader fuglemor reden, hvis du rører hendes unger?

    Der er flere grunde til, at du ikke skal forstyrre fugle og deres unger. Men at din menneskelugt skulle genere dem, er ikke en af grundene, siger ekspert. (© Collage og grafik: Charlotte Revsbech - billeder fra Unsplash)

    En gang imellem sker det uheldige, at en fugleunge falder ud af sin rede.

    Ser du det ske, kan du måske blive i tvivl, om du skal lægge den op i reden igen.

    For du har garanteret hørt fra forældre eller folkeskolelærere gennem tiden, at du ikke må røre ved en fugls unger.

    Lugten af mennesker vil nemlig skræmme moren væk, og så forlader hun reden, lyder påstanden.

    Finder du en fuglerede, så kan du fint observere den. Men du skal gøre det på afstand.
    Anders P. Tøttrup, lektor på Statens Naturhistoriske Museum

    Men det holder ikke, lyder det fra lektor fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet Anders P. Tøttrup, der forsker i fugle.

    - Jeg skal ikke kunne udelukke, at der findes nogle fugle, der yngler i store kolonier, hvor lugte har en betydning. Men hos de fugle, vi har herhjemme, er der intet, der tyder på, at du påvirker dem ved at røre dem.

    Der skal i det hele taget meget til, for at moren bliver skræmt væk.

    - Man har lavet masser af undersøgelser, hvor man har byttet fugleungerne eller fugleæggene i reden ud med andre unger eller æg. Og moren accepterer det stadig, også selvom en af ungerne pludselig er blevet større eller nu har et andet næb, siger Anders P. Tøttrup.

    Det er altså en myte, at fuglemoren forlader reden, hvis du rører hendes unger.

    Ifølge Anders P. Tøttrup er der derimod noget om snakken, når vi taler pattedyr, og det er måske det, folk har blandet sammen.

    - Et pattedyr som en hare eller en hjort kan muligvis have svært ved at finde sine unger og acceptere dem, hvis de lugter af mennesker. Moren lugter sig nemlig frem, når hun skal finde en unge, der har gemt sig for potentielle farer, siger han.

    Det gør fugle ikke. De navigerer efter reden.

    - Hos de fuglearter, som bygger rede, har ungernes lugt ikke nogen større betydning. Moren navigerer efter den rede, som hun har bygget, siger Anders P. Tøttrup.

    I reden ligger ungerne og er totalt hjælpeløse og afhængige af deres mor i de første par uger.

    - Falder ungerne ud af reden, er de fortabte. Moren finder dem nemlig ikke igen, siger Anders P. Tøttrup.

    Når ungerne flyver fra reden, er det blandt andet lydene, som moren går efter, hvis hun skal finde frem til dem.

    Selvom det ikke har nogen betydning, at du rører ved fugleungerne, bør du stadig ikke forstyrre fuglene, forklarer Anders P. Tøttrup:

    - Finder du en fuglerede, kan du fint observere den. Men du skal gøre det på afstand. Dine spor kan nemlig føre en ræv eller kragefugle hen til reden, siger han og fortsætter:

    - Hvis du finder en rede i en hæk i din have, skal du heller ikke pille for meget ved den. Hvis du ender med at flytte grenene, kan det eksponere reden for især kragefugle, som spiser æggene.

    Til gengæld skal du ifølge Anders P. Tøttrup endelig samle en unge op og sætte den tilbage i reden, hvis du kan se, at den er faldet ud af reden.

    Du skal dog være sikker på, at ungen er faldet ud af reden og ikke selv har forladt den.

    Hvis du gerne vil tæt på de vilde fugle, anbefaler Anders P. Tøttrup, at du sætter en fuglekasse op i din have eller på din altan.

    - En del fugle yngler i naturlige huller i træer. Og har du en have, vil jeg sætte en fuglekasse op med vindue i. Så får du med stor sandsynlighed en mejse til yngle i den, siger han og fortsætter:

    - Her kan du følge fuglene uden at forstyrre dem. De vænner sig nemlig til, at du åbner og kigger ind, og ungerne bliver ikke forskrækket, da de jo ikke kan se noget de første dage af deres liv, siger han.

  • 'Det er den ultimative anerkendelse': Kom med 22-årige Carla til Bodil-fest

    • (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • - Jeg har lavet kaffen ekstra stærk i dag, siger Carla Philip Røder. Dagen inden spillede hun afslutningsforestilling med Den Danske Scenekunstskole. Hele 7 gange gennemspillede de den samme forestilling, og bagefter var der fest til den lyse morgen. Men Carla Philip Røder drak ikke en eneste dråbe alkohol og trak stikket tidligt. Hun ville ikke risikere at møde op til Bodil-festen med poser under øjnene, fortæller hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • - Hej skat, siger Carla Philip Røder og omfavner sin veninde og faste stylist, Malene Schmidt. Det er hende, der skal gøre skuespillerinden klar til aftenens prisfest. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen)
    • Carla Philip Røder tager plads i frisørstolen og lader sig smukkesere, hvilket er forholdsvis uvant for den 22-årige skuespiller. - Jeg er nok lidt en drengepige. Normalt går jeg i slidte sneakers og uden makeup. Jeg er slet ikke vant til at "dresse op" på den måde. Men jeg kan godt lide det. Jeg synes, det er hyggeligt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen)
    • I dagens anledning har stylisten Malene Schmidt taget sit hemmelige våben i brug - curlers. - "It's coming back girls", jeg siger det bare! Min farmor plejede at sove med sådan nogle i håret, og nogle gange fik hun brandsår i panden. Det gør ondt at være pæn, griner Malene Schmidt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Carla Philip Røder får allernådigst lov til at tage en cigaretpause. Men hun må også kun lige akkurat hoppe uden for døren, indskærper stylisten. Skuespilleren tænder en Blå Kings. Carla Philip Røder er også ret vild med curlers. - Der er noget ved, at det er "oldschool", jeg godt kan lide. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen)
    • - Du ligner en V.I.P., siger Malene Schmidt grinende, mens hun lægger sidste hånd på make-uppen. Bodil-klargøringen tiltrækker da også en del opmærksomhed i salonen. - Jeg er så stolt af hende, at jeg kunne begynde at hyle. Og jeg er stolt af at være med på rejsen. Næste gang tænker jeg, at vi tager en Robert, griner stylisten. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Carla Philip Røder er ved at være klar. I hvert fald hvad stylingen angår. Men hun er stadig ikke helt sikker på, hvad hun vil sige i sin takketale, hvis hun vinder. - Jeg ved, at der er en masse mennesker, jeg gerne vil sige tak til. Men ellers vil jeg holde det kort og simpelt og så bare være mig. Gribe "the moment". (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Der bliver gået til den på de skrå brædder, og på det ene ben har skuespilleren et stort blåt mærke fra gårsdagens forestilling. Afgangen mod prisuddelingen nærmer sig, men Carla Philip Røder er egentlig ikke synderligt nervøs. - Det virker lidt uvirkeligt. Jeg tror stadig ikke helt, det er gået op for mig, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Carla Philip Røder hopper ind i en taxa sammen med sin kæreste. En fyr, der ikke har noget med filmbranchen at gøre, og som helst er fri for at blive fotograferet eller bragt i medierne. Måske skyldes det nerver, der begynder at melde sig, eller måske skyldes det alene chaufførens abrupte kørestil. Men i hvert fald henvender Carla Philip Røder sig til taxachaufføren: - Det er virkelig ikke for at være irriterende, men kan vi køre lidt mere glat? Ellers bliver jeg køresyg. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Carla Philip Røder ankommer til Bodil-festen og indtager fotografernes blitzlys. - Normalt har jeg det rimelig afslappet med den slags. På grund af nedlukningen føles det lidt uvant, men jeg tager det stille og roligt, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Carla Philip Røder hilser på skuespilleren Besir Zeciri. Ligesom Carla Philip Røder spiller han med i 'Kød & Blod'. Og ligesom hende er han nomineret til talentprisen for sin rolle i filmen. Så i aften er de ikke kun kolleger, de er også konkurrenter til den samme pris - men det lader ikke til at komme imellem dem. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Men prisen går hverken til den ene eller til den anden. Derimod modtager instuktøren Malou Reymann den for sin film 'En helt almindelig familie'. Men det er ikke noget, der går Carla Philip Røder på. - Jeg tænker, at det at være nomineret til prisen er en gigantisk anerkendelse. Jeg er enormt stolt og beæret. De mennesker, jeg er i kategori med er så dygtige, at det at være nomineret er stort nok, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • På grund af verdenssituationen er der ingen officiel Bodil-efterfest sådan, som der ellers plejer at være. Men det er ingen hindring. - Nu kan jeg drikke mig fuld med god samvittighed. Enten skal vi finde en fest, eller også skal jeg have det sjovt med min kæreste, siger Carla Philip Røder. Og drømmen om en Bodil-statuette er ikke slukket for den 22-årige skuespillerinde, der har gang i flere projekter ved siden af sit skuespiller-studie. Blandt andet spiller hun med i HBO-serien 'Kamikaze', som udkommer i år. Og så er hun også i gang med et hemmeligt projekt, som hun endnu ikke kan løfte sløret for. Som hun siger: - Det er stadig tys-tys. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    1 / 14

    22-årige Carla Philip Røder troede ikke sine egne øjne.

    Det skete på en regnfuld mandag, hvor skuespilleren oven i købet havde fået det forkerte ben ud af sengen.

    Hun var netop blevet færdig til en casting, og nu var hun sent på den. Hun skulle skynde sig videre til Den Danske Scenekunstskole, hvor hun studerer skuespil.

    Men splitsekundet inden hun hoppede op på sin racercykel, tjekkede hun sin telefon, og så tog dagen en uventet drejning.

    For i indbakken lå en besked fra holdet bag spillefilmen 'Kød & Blod'. Et mafiadrama, som Carla Philip Røder spiller med i. Hun var blevet nomineret til Talentprisen ved dette års Bodil-prisen, stod der i beskeden.

    - Jeg troede ikke på det, så jeg begyndte at ringe rundt for at finde ud af, om det var sandt, siger Carla Philip Rødder.

    - Jeg måtte gå ind på Bodil-hjemmesiden og se det med mine egne øjne, før jeg kunne tro på det, tilføjer hun.

    Men den var god nok. Og dermed gik en livslang drøm i opfyldelse for den unge skuespiller. En drøm, hun aldrig for alvor har turdet håbe på, ville gå i opfyldelse.

    - For mig er Bodil den ultimative anerkendelse, siger hun.

    Men lørdag aften skete det så. Den unge skuespiller var til sit livs første Bodil-fest – ovenikøbet nomineret til en pris.

    Dr.dk fulgte i hælene på det unge stjerneskud på den store aften.

  • Detektor: Løkke tager fejl – et knallerttyveri fører ikke til 'evig fortabelse af retten til statsborgerskab'

    Lars Løkke Rasmussen (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Den 20. april indgik en række partier en ny aftale om dansk indfødsret. Tidligere blev man udelukket fra at få dansk statsborgerskab, hvis man havde en ubetinget fængselsstraf på mere end et år. Men den nye aftale udelukker alle med tidligere domme fra at kunne få statsborgerskab, uanset om dommen er betinget eller ubetinget.

    Det fik tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til at kritisere den nye aftale på Twitter:

    - Et knallerttyveri som 16-årig og så evig fortabelse af retten til statsborgerskab. Gør det mon noget godt for integrationen? Jeg tvivler, skriver Lars Løkke på Twitter.

    Men Lars Løkke Rasmussen rammer ved siden af i sin kritik.

    Den nye stramning af reglerne udelukker ikke folk fra at få statsborgerskab, hvis de engang har stjålet en knallert. Der skal mere til.

    Et knallerttyveri giver nemlig som udgangspunkt ikke en fængselsdom – hverken betinget eller ubetinget.

    Hvis man ikke er tidligere straffet, straffes det nemlig kun med bøde både første og anden gang, oplyser Anklagemyndigheden til Detektor.

    Det var en artikel fra Jyllands-Posten, der fik Lars Løkke Rasmussen til tasterne.

    I artiklen bliver der nemlig nævnt en sag med en 27-årig mand, der fik ti dages betinget fængsel for et knallerttyveri i 2005.

    Artiklen beskriver først og fremmest, hvordan regeringen har skiftet holdning til De Konservatives forslag om at udelukke personer med betingede og ubetingede domme fra at få dansk statsborgerskab.

    Sidste år argumenterede regeringen imod forslaget. Men i sidste måned indgik regeringen så en aftale med et flertal om et nyt "vandelskrav", som netop udelukker personer med betingede og ubetingede domme fra at få statsborgerskab.

    Jyllands-Posten illustrerer regeringens holningsskifte med et videoklip af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der i Folketingssalen den 28. maj 2020 brugte sagen om den 27-årige knallerttyv som argument imod den nye stramning:

    - Nu kigger jeg for eksempel her på en konkret dom, hvor en 27-årig blev dømt for brugstyveri af en knallert. Han fik ti dages betinget fængsel.

    - Man skal selvfølgelig ikke stjæle en knallert. Men hvis man spørger danskerne bredt, og i hvert fald mig, så er jeg ikke tilhænger af, at ti dages betinget fængsel som ung skal betyde, at man for resten af livet aldrig nogensinde vil kunne blive dansk statsborger, sagde Mattias Tesfaye.

    Detektor er kommet i besiddelse af den dom, Mattias Tesfaye læste op fra i Folketingssalen sidste år.

    Når man læser dommen, står det klart, at der ikke bare er tale om ét enkelt knallerttyveri.

    Den 27-årige mand fik en betinget dom for knallertyveriet i 2005, fordi han tidligere havde begået lignende kriminalitet.

    Han var i forvejen dømt for tyveri tre gange før. Han havde blandt andet ståjlet en bil og to andre knallerter.

    Og hvis man på Folketingets hjemmeside ser hele Mattias Tesfayes optræden i Folketingssalen den 28. maj sidste år, så nævnte han faktisk også, at der var tale om et "gentagelsestilfælde".

    Anklagemyndigheden oplyser desuden til Detektor, at straffen for et knallerttyveri som udgangspunkt er en bøde.

    - Udgangspunktet for en ustraffet person er, at brugstyveri af knallert straffes med bøde. Brugstyveri af knallert er efter straffelovens § 293 bødestraf, både i 1. og 2. gangstilfælde, skriver Anklagemyndigheden.

    Anklagemyndigheden understreger dog, at "der kan være mange grunde til, at straffen alligevel kan udmåles som fængsel", ligesom i sagen med den 27-årig mand.

    Et knallerttyveri kan ende med at give en betinget eller ubetinget fængselsdom i stedet for en bøde, hvis man for eksempel "er tidligere straffet for lignende kriminalitet", eller hvis "brugstyveriet er begået i tilknytning til spirituskørsel", som Anklagemyndigheden skriver.

    Detektor har uden held prøvet at få et interview med Lars Løkke Rasmussen.

    Detektor ville have spurgt, om han vil rette sit opslag på Twitter, og om de nye oplysninger ændrer noget ved hans holdning til stramningen af reglerne for statsborgerskab.

    Det eneste, Lars Løkke Rasmussen har svaret på, er spørgsmålet om, hvorfor han på Twitter nævner et knallerttyveri begået af en 16-årig, når eksemplet, han henviser til, handler om en 27-årig mand.

    - Jeg skulle have skrevet 27 i stedet for 16. Det er min fejl. Det er åbenbart gået for hurtigt, skriver Lars Løkke Rasmussen til Detektor.

    Husk, at du også kan høre Detektor som podcast:

  • Skotsk flertal vil løsrive sig efter valgresultat: 'Det er et ret stort problem for Boris Johnson'

    Presset på Boris Johnson for endnu en afstemning om skotsk selvstændighed stiger, lyder det fra DR's korrespondent. (Foto: Phil noble © Scanpix)

    I går kunne Skotlands Nationale Parti, SNP, med førsteminister Nicola Sturgeon i spidsen igen trække sig ud af det skotske parlamentsvalg som landets største parti.

    Dermed kan partiet, der ønsker skotsk selvstændighed, sammen med De Grønne lave flertal, og det skal blandt andet bruges til at presse på for en ny uafhængighedsafstemning, der skal løsrive Skotland fra Storbritannien.

    Særligt de unge er begejstrede for at komme ud af Storbritannien. De vil tilbage i EU, så de kan rejse, arbejde og studere i udlandet.
    Jesper Kallestrup, professor i Aberdeen.

    Dermed er kuglerne støbt til at starte beskydning af premierminister Boris Johnson, der blankt afviser, at skotterne kan få en ny afstemning om uafhængighed.

    Med valgresultatet, der dog efterlod SNP med en enkelt plads mindre end de 65 pladser i parlamentet, der havde givet absolut flertal, kan partiet nemlig presse Boris Johnson yderligere.

    - Valgresultatet er et ret stort problem for Boris Johnson, der jo har prøvet at undgå, at der skal komme en ny uafhængighedsafstemning, lyder det fra DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    - Vi vil se Nicola Sturgeon og SNP presse endnu hårdere på.

    Den skotske førsteminister og Boris Johnsons onde ånd Nicola Sturgeon. (Foto: pool © Scanpix)

    Hvis Skotland skal have en uafhængighedsafstemning, kræver det, at det britiske parlament godkender det. Det betyder, at Boris Johnsons regering i London har magt til at forhindre en folkeafstemning. Gør han det, vil det dog kunne styrke SNP's position yderligere.

    - Nicola Sturgeon slår på, at hvis Johnson fortsætter ned ad den vej, vil det kun styrke kravet om selvstændighed, og det vil være en bekræftelse af, at Storbritannien er en union styret af England, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    I september 2014 stemte 55 procent af skotterne ja til at forblive i unionen. Det var dog inden Storbritannien i juni 2016 stemte for at forlade EU, og den beslutning er særligt de unge skotter utilfredse med.

    - Særligt de unge er begejstrede for at komme ud af Storbritannien. De vil tilbage i EU, så de kan rejse, arbejde og studere i udlandet.

    Det siger Jesper Kallestrup, der er professor i filosofi ved universitet i skotske Aberdeen. Og hos SNP og de andre partier, der vil løsrive sig, tror man på projektet.

    - Man er meget optimistisk omkring at få en ny folkeafstemning igennem.

    Fra Nicola Sturgeon lød det dog efter valgsejren, at hendes primære fokus vil være at føre Skotland og befolkningen igennem coronapandemien.

    - Og ja, når krisen er overstået, er det at give folket i Skotland ret til at vælge deres fremtid.

    - Det er, hvad jeg har lovet, og hvad jeg har til hensigt at opfylde, siger hun ifølge BBC.

    Og lige præcis coronapandemien er også omdrejningspunktet for det møde, Boris Johnson har inviteret både Nicola Sturgeon og den walisiske førsteminister Mark Drakeford til i forbindelse med deres genvalg.

    Selvom corona står øverst på listen, så er der ingen tvivl om, at uafhængighedsspørgsmålet også vil blive vendt, mener Tinne Hjersing Knudsen.

    - Det skal handle om, hvordan Storbritannien kommer ud af coronakrisen, men det kommer nok også til at handle om, hvordan kongeriget egentlig hænger sammen, lyder vurderingen.

    Inden valget lød det fra Johnson til The Telegraph, at det ville være "uansvarligt og hovedløst" at tale om at "flå landet i stykker" med en afstemning om selvstændighed, når folk er i gang med at komme sig over coronakrisen.

  • Spanien ophæver undtagelsestilstand: Tusindvis af glade spaniere på gaden i Madrid 

    • Glade spaniere var på gaden i Madrid for at fejre, at undtagelsestilstanden er ophævet. (Foto: Luca Piergiovanni © Scanpix)
    • Mange forsamlede sig på Madrids berømte plads Puerta del Sol. (Foto: Susana Vera © Scanpix)
    • Den undtagelsestilstand, der blev indført for seks måneder siden, udløber den 9. maj 2021. (Foto: Susana Vera © Scanpix)
    • Spanien var for seks måneder siden et af Europas værste hotspots. (Foto: Susana Vera © Scanpix)
    1 / 4

    I Spanien er den seks måneder lange undtagelsestilstand nu ophævet. Det gik tusindvis af glade spaniere i aftes på gaden for at fejre, skriver El Pais.

    Fra søndag har Spaniens indbyggere således mulighed for at rejse frit mellem landets regioner.

    Spanien indførte i oktober 2020 en undtagelsestilstand for at få bugt med coronapandemien.

    Det betød, at alle regioner fik lovlig opbakning til at beslutte udgangsforbud og begrænse rejser for at forsøge at komme covid-19 til livs.

    Madrid er dog stadig i den høje ende med hensyn til smittetal. Smittetallet 317 tilfælde pr. 100.000 indbyggere i de sidste 14 dage, hvilket er høj risiko.

  • 12.000 soldater, 190 militærkøretøjer og 76 jagerfly og helikoptere markerer sejrsdag i Rusland

    • Militærparaden på Den Røde Plads i Moskva. (Foto: EVGENIA NOVOZHENINA © Scanpix)
    • Ruslands præsident Vladimir Putin lægger blomster for at mindes de faldne soldater. (Foto: SPUTNIK © Scanpix)
    • Militærfly over Den Røde Plads. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Scanpix)
    • Gæster og militærveteraner på Den Røde Plads. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Scanpix)
    • Russiske soldater på Den Røde Plads. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Scanpix)
    1 / 5

    I dag markerer Rusland afslutningen på Anden Verdenskrig for det daværende Sovjetunionen.

    I år er det 76 år siden, at krigen sluttede.

    Det markerer Rusland i dag ved den årlige sejrsdag, hvor præsident Vladimir Putin holdt tale foran tusindvis af militærfolk på Den Røde Plads i hjertet af Moskva. Det skriver Ritzau og AFP.

    Her markeres dagen traditionelt med en stor militærparade.

    Rusland er det land i verden, der mistede flest indbyggere under Anden Verdenskrig. Mere end 25 millioner russere - både soldater og civile - mistede livet på de fem år, krigen varede.

    Ifølge statslige nyhedsbureau RIA Novosti deltager flere end 12.000 soldater i paraden i Moskva. Med sig har de omkring 190 forskellige militærkøretøjer som kampvogne og andre pansrede køretøjer. I luften er der 76 jagerfly og helikoptere.

  • Bliver Champions League-finalen flyttet til England?

    For andet år i træk kan Champions League-finalen i herrefodbold blive flyttet væk fra Istanbul.

    Finalen i Europas bedste klubturnering lørdag 29. maj kan nemlig ende med at blive spillet på et engelsk stadion. Det forhandles der om i øjeblikket, siger Michael Gove, der er kabinetsminister i Storbritannien, til Sky News ifølge Reuters.

    Flyttes finalen til England, vil finaledeltagerne Chelsea og Manchester City slippe for en længere rejse til Tyrkiet for at spille på et sandsynligvis tomt stadion.

    Samtidig vil en flytning give mulighed for at få et fåtal af klubbernes egne fans på stadion, hvilket ikke er muligt i Istanbul.

    Det skyldes, at Storbritannien har forbudt rejser til Tyrkiet på grund af coronaudviklingen i landet.

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som er arrangør af Champions League-finalen, afviste i slutningen af april, at en flytning kunne komme på tale. Heller ikke selv om Tyrkiet dengang var på vej ind i en national nedlukningsperiode.

    /ritzau/

  • Regioner beder om flere penge til skrantende lokalbaner

    Det kræver store investeringer, hvis de danske lokalbaner skal blive ved med at fungere bedst muligt.

    Derfor beder regionerne, der driver lokalbanerne, nu om flere penge, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

    Ifølge regionerne skal der postes 124 millioner kroner i lokalbanerne årligt i perioden 2021-2026 for at kunne sikre de ønskede investeringer.

    Pengene skal gå til både skinner, broer og togsæt, som skal sikre, at togdriften kan fortsætte fremover.

    For eksempel på Østbanen på Stevns er tilstanden så dårlig, at man har været nødt til at tage sæder ud af toget for at gøre det lettere og slide mindre på skinnerne.

  • Elon Musk afslører Aspergers-diagnose som vært på 'Saturday Night Live'

    Elon Musk. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Scanpix)

    Tesla-skaber, manden bag rumfartsselskabet SpaceX og mangemilliardæren Elon Musk har Aspergers.

    Det fortalte han indledningsvist som vært på det ikoniske sketch-show 'Saturday Night Live', der i aftes blev vist for amerikanske seere.

    - Jeg skriver faktisk historie i aften som den første person med Aspergers, som er vært på 'Saturday Night Live'. I hvert fald den første, der indrømmer det, lød det i den indledende monolog fra Musk, som kan ses her.

    Det var dog en sandhed med modifikationer, da komikeren Dan Aykroy, som var vært på showet i 2003, er diagnosticeret med mild Aspergers.

    Aspergers Syndrom er en form for autisme.

  • Fem nye testcentre åbner i Region Nordjylland i næste uge for at forkorte køtiderne

    Der har i den seneste tid været problemer med lange køer til testcentre i landets større byer - nogle steder har ventetiden lydt på op til halvanden time.

    Det skal der laves om på, så derfor vil Region Nordjylland oprette nye teststeder og i Aalborg Kommune.

    Fem nye teststeder åbner i næste uge ved City Syd, i Nørresundby, i Gandrup, i Vodskov og i Storvorde. Det oplyser Region Nordjylland ifølge Nordjyske.

    - Ventetiderne i den forløbne uge har været alt for lange, så derfor kommer vi til at åbne nye teststeder i næste uge, siger Jacob Bertramsen, kontorchef hos Region Nordjylland til DR Nyheder.

  • Korrespondent: Skotsk valgresultat er et stort problem for Boris Johnson

    Førsteminister Nicola Sturgeon kunne i går fejre sejren, efter Skotlands Nationale Parti (SNP) forbliver landets største.

    Dog når partiet ikke absolut flertal som håbet. Partiet får 64 pladser i parlamentet - en plads mere havde givet absolut flertal, skriver BBC.

    Og det er dårligt nyt for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen:

    - Valgresultatet er et stort problem for Boris Johnson. Han har prøvet at tale sin sag for unionen og for, at skotterne skulle stemme konservativt, siger hun.

    Ifølge Tinne Hjersing Knudsen vil Nicola Sturgeon nu presse endnu mere på for at få en folkeafstemning om skotsk selvstændighed.

    Skotlands Nationale Parti (SNP) og De Grønne, som begge ønsker en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, fik flertal ved parlamentsvalget.

  • Tre tilfældigt forbipassende ramt af skud på Times Square

    Skyderiet fandt sted ved krydset mellem 7th Avenue og 44th Street. (Foto: ALBA VIGARAY © Scanpix)

    To kvinder og en fireårig pige i klapvogn blev i går ramt i et skyderi på Times Square i New York City.

    Skyderiet fandt sted ved 17-tiden lokal tid ved krydset mellem 7th Avenue og 44th Street.

    De tre var tilsyneladende tilfældigt forbipasserende, da nogle mænd i en ophedet diskussion affyrede skud med en pistol.

    Det oplyser en politikommissær på et pressemøde.

    De tre sårede er blevet indlagt på et hospital på Manhattan og er uden for livsfare, oplyser han.

    Times Square var før pandemien et af New Yorks mest populære steder at besøge for turister. Men det har ændret sig, efter at teatrene lukkede i marts 2020.

  • Londons borgmester Sadiq Khan er blevet genvalgt

    Sadiq Khan holder sin sejrstale i London i aftes. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

    Sadiq Khan er blevet genvalgt som borgmester i Storbritanniens hovedstad, London.

    Khan, som repræsenterer Labour, vandt dermed over sin hovedrival Shaun Bailey fra De Konservative. Det skriver Ritzau og Reuters.

    - Tak London. Det er mit livs absolutte ære at tjene den by, jeg elsker, i yderligere tre år, skriver Khan blandt andet på Twitter.

    Sadiq Khan har i sin kampagne har haft fokus på jobskabelse og turisme.

    Khan blev i 2016 den første muslimske kandidat, der lykkedes med at tage borgmesterposten i en større vestlig hovedstad. Han overtog posten som Londons borgmester efter Boris Johnson.

  • Forskere finder rester af ni neandertalere i italiensk grotte

    • Alle ni neandertalere menes at have været voksne. Én kan dog have været yngre. (Foto: handout © Scanpix)
    • Der er fundet spor af neandertalere fra en periode, der strækker sig op til for cirka 40.000 år siden. (Foto: ITALIAN MINISTRY OF CULTURE © Scanpix)
    1 / 2

    Resterne af ni neandertalere er blevet fundet i en grotte i Italien.

    Fundet betegnes som et stort fund i studiet af fortidsfolket, oplyser Italiens kulturministerium.

    Otte af neandertalerfundene er mellem 50.000 og 68.000 år gamle, mens det ældste er mellem 90.000 og 100.000 år gammelt.

    - Sammen med to tidligere fund på stedet bringer det det samlede antal individer, som er fundet i Guattari-grotten, op på 11, lyder det i en meddelelse fra ministeriet.

    - Det bekræfter, at det er et af de mest betydningsfulde steder i verden i forbindelse med neandertalernes historie.

    Guattari-grotten ligger i San Felice Circeo ved kysten mellem Rom og Napoli.

  • Syv mennesker omkommet i to laviner i De Franske Alper

    To laviner dræbte i går syv mennesker i De Franske Alper.

    Lavinerne fandt sted to forskellige steder.

    Den ene lavine ramte en gruppe vandrere nær landsbyen Valloire i departementet Savoie. Her blev fire personer dræbt, oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

    De dræbte var i alderen fra 42 til 76 år. En femte person overlevede.

    Den anden lavine dræbte tre vandrere nær det 3.779 meter høje bjerg Pourri syd for byen Bourg-Saint-Maurice.

    Myndighederne har gentagne gange advaret om laviner i den bjergrige region. I løbet af de seneste uger er adskillige mennesker blevet dræbt af laviner i De Franske Alper.

  • Ciao! Italiens regeringen satser på at åbne for turister fra midten af maj

    Er du til pasta, tiramisu og et glas dejligt rødvin, så er der godt nyt.

    Italiens regering arbejder nemlig hen imod, at turister skal kunne rejse til landet uden at skulle i karantæne. Og det skal ske så tidligt som fra midten af maj.

    Det skriver den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, på Facebook.

    Turisters adgang til Italien kræver, at man er færdigvaccineret, kan vise en negativ coronatest eller har været coronasmittet inden for de seneste seks måneder. I øjeblikket er der krav om fem dages karantæne for turister fra EU, men der ser altså ud til at blive droppet snart.

  • Meghan, Biden og Lopez sætter med koncert fokus på vacciner

    • Blandt de optrædende var Jennifer Lopez. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    • Også den britiske prins Harry og dennes hustru, hertuginde Meghan, deltog i koncerten. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    • Jennifer Lopez åbnede showet med en anderledes udgave af "Sweet Caroline" i selskab med sin mor, Guadalupe Rodríguez, på scenen. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    • Brian Johnson fra ACDC var også på scenen, der blev optaget på SoFi Stadium i Los Angeles. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    • Her er det Dave Grohl fra Foo Fighters. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    • Også tv-værten David Letterman deltog i festlighederne. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)
    1 / 6

    En lang række kendte skuespillere, musikere og politiske ledere deltog natten til søndag dansk tid i den virtuelle koncert "Vax Live", der havde til formål at sætte fokus på udbredelsen af coronavacciner i verden.

    Blandt de optrædende var Jennifer Lopez og Foo Fighters. Også Ben Affleck, Chrissy Teigen, Jimmy Kimmel, Sean Penn og David Letterman deltog.

    Det samme gjorde den amerikanske præsident, Joe Biden, og den britiske prins Harry og dennes hustru, hertuginde Meghan.

    Det var første gang, at Meghan Markle viste sig på skærmen siden et meget omtalt Oprah-interview.

  • Lun søndag med mulighed for op til 20 grader, men der er også regn på programmet

    Nogle steder er der her til morgen fortsat byger, blandt andet i de nordlige og østlige egne.

    Men senere kan vi forvente, at temperaturen får et nøk opad, og vi kan lande omkring de 20 grader.

    Og så står den faktisk på nogen eller en del sol, skriver DMI.

    Men sidst på eftermiddagen kommer et område med regn- og tordenbyger ind over Jylland fra sydvest. Og i løbet af aftenen kan samme område risikere mere end 24 millimeter regn på seks timer, hvilket opfylder kriteriet for kraftig regn.

  • Her er vinderne fra aftenens Bodil-prisfest

    • Thomas Vinterberg løb med priserne for Bedste Danske Film og Bedste Manuskript for 'Druk' (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • 13-årige Kaya Toft Lomholt vandt prisen for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin indsats i filmen 'En helt almindelig familie'. Hun blev dermed den yngste Bodil-vinder nogensinde. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Mads Mikkelsen var ikke fysisk til stede, men sendte en videohilsen, da han modtog prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for 'Druk'. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Sidse Babett Knudsen tog prisen for Bedste Kvindelige Birolle for 'Kød og blod'. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Lars Brygmann var tilsyneladende meget glad for prisen for Bedste Mandlige Birolle for 'Retfærdighedens Ryttere'. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Instruktøren Mira Jargil vandt prisen for 'Bedste Dokumentarfilm' for 'En splittet familie'. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Bedste fotograf Louise Mclaughlin. Uddeling af Bodilprisen 2021 i Folketeatret i København, lørdag den 8. maj 2021.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Instruktør og producent Katja Adomeit fik en Sær-Bodil. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Michael Berg modtog prisen for Bedste Amerikanske Film på vegne af Robert Eggers for 'The Lighthouse'. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    • Thomas Vinterberg og holdet bag "Druk" blev aftenens sejrherre. (Foto: Claus bech © Scanpix)
    1 / 10

    I aftes blev de prestigefyldte Bodil-priser, som vel nærmest af det danske svar på Oscars, uddelt på Folketeatret i København.

    Ikke så overraskende blev Thomas Vinterberg aftenens store vinder, da han med 'Druk' sikrede sig priserne for Bedste Danske Film og Bedste Manuskript, mens Mads Mikkelsen fik prisen Bedste Mandlige Hovedrolle for sin indsats i filmen.

    I billedserien kan du se en række af aftenens øvrige vindere.

  • Pas på vores delfiner: Etisk regelsæt skal bremse nysgerrige turister og vilde motorbåde

    Naturfotograf Lars Mikkelsen med en af de plakater, der skal guide turisterne, så de ikke skræmmer eller skader delfinerne i Thyborøn Kanal. (Foto: Sofie Skov - DR)

    En flok måger flyver lavt over Thyborøn Kanal, hvor Vesterhavet møder Limfjorden.

    Mågerne er en god pejling for den båd, der er på vej ud i havneindløbet for at spotte delfiner. For mågerne viser, hvor der er en stime sild. Sild, som delfiner også elsker.

    - NU kommer springene!

    Michael Madsen, indehaver af Seaside Safari og Jyllands Akvariet i Thyborøn, råber begejstret, da et par delfiner bryder havoverfladen.

    Se delfinerne boltre sig i Thyborøn Kanal. Fotograf Claus Rud - DR:

    Flere gange om ugen arrangerer Michael Madsen bådture for turister, der vil se delfiner på tætteste hånd.

    Ombord i båden er også naturfotograf Lars Mikkelsen, som holder et skarpt øje med flokken af mindst syv delfiner af arten Øresvin, der siden efteråret har holdt til i Thyborøn Kanal.

    - Det gode ved, at de har valgt Thyborøn Kanal, er, at man ikke kan sejle ud 50 procent af tiden, fordi det er noget af Danmarks farligste farvand herude, siger Lars Mikkelsen.

    Farvandet afskrækker dog ikke flere nysgerrige turister. De to hval-entusiaster har observeret, hvordan nogle både sejler i fuld fart hen mod delfinflokken eller sejler efter dyrene.

    Det bekymrer de to hval-entusiaster.

    - 90 procent af dem, der sejler herude, kender ikke til delfiner. Det er nyt for os i Danmark. Så når man ser en delfin, begynder blodet at koge. Så giver man fuld gas i båden og sejler hen til delfinerne. Og det er den største fejl, man kan lave, siger Lars Mikkelsen.

    • Naturfotograf Lars Mikkelsen har fotograferet delfinerne i Thyborøn Kanal. (Foto: Lars Mikkelsen)
    • Delfinerne i Thyborøn Kanal blev spottet første gang i efteråret 2020. (Foto: Lars Mikkelsen)
    • Gruppen af delfiner i Thyborøn Kanal består af syv individer. (Foto: Lars Mikkelsen)
    • Delfinerne kommer fra Skotland, har forskere konstateret. (Foto: Lars Mikkelsen)
    • Gruppen består blandt andet af en stor han, der har fået navnet Mischief, de to hunner Chewbacca og Tallfin samt muligvis en kalv, som hedder Skywalker. (Foto: Lars Mikkelsen)
    • På facebooksiden Delfiner i Danmark findes en guide til en god delfinoplevelser på Thyborøn Havn/Agger Tange. (Foto: Lars Mikkelsen)
    1 / 6

    Naturfotografen har i udlandet set, hvordan uforsigtige turister er kommet alt for tæt på delfiner og spækhuggere, som så bliver omringet af både.

    Det vil han og Michael Madsen helst ikke se i Thyborøn, så de har sammen med hvalforsker Carl Kinze taget initiativ til at få lavet pjecer og plakater med etiske regler for sejlads tæt på delfinerne.

    Regler, der fortæller, at man for eksempel skal lade være med at sejle direkte hen mod dyrene, og at man ikke skal svømme eller dykke med delfinerne.

    - Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, at man pløjer hen over alt for at komme tæt på og kan komme til at stresse de her dyr, siger Michael Madsen.

    Cirka 300 meter fra delfinflokken tager han farten af båden og lader båden drive lige så stille. Og kort tid efter er der fuld gevinst. Flokken af delfiner svømmer selv hen mod båden - og sågar under den.

    - De er nysgerrige, og så belønner de os faktisk ved at komme tæt på, fortæller naturfotograf Lars Mikkelsen.

    Hval-entusiaster i Thyborøn sætter plakater og uddeler pjecer med gode råd til, hvordan man skal opføre sig, hvis man vil sejle i nærheden af delfinerne i Thyborøn Kanal. (Foto: Sofie Skov - DR)

    Sidste år meldte Miljøstyrelsen ud, at man ville lave et sæt etiske retningslinjer for havturisme med særlig fokus på havpattedyr så som delfiner, sæler og marsvin.

    Men et år senere er der endnu ikke nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på reglerne.

    Styrelsen forklarer det selv med, at coronapandemien har gjort det umuligt at mødes fysisk med folk fra turistbranchen, hvaleksperter og andre involverede.

    En forsinkelse, som folkene i Thyborøn ikke mener, at de kan vente på.

    - Der er noget specielt og magisk over at se delfiner, fordi de er store havpattedyr. Så det er vigtigt, at man har nogle retningslinjer, mener Michael Madsen.

    Lektor og biolog Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet er ekspert i havpattedyr. Han er enig i, at der er brug for regler for vores omgang med havpattedyr.

    - Vi ville jo aldrig tolerere det samme på land, hvis vi havde 50 mennesker, som jagtede et dådyr rundt i skoven. Og det bliver ikke bedre af, at det er en delfin.

    Magnus Wahlberg nævner, at det ikke er muligt at se på en delfin, hvis den er presset af os mennesker.

    - Bare fordi de smiler og springer, betyder det ikke nødvendigvis, at de er glade. Altså, de smiler jo altid - også når de er døde. Men hvis den flygter sin vej, kan du være ret sikker på, at de ikke har lyst til at have kontakt med dig lige nu.

    Vi ville jo aldrig tolerere det samme på land, hvis vi havde 50 mennesker, som jagtede et dådyr rundt i skoven
    Magnus Wahlberg, biolog, SDU

    Hos Miljøstyrelsen oplyser kontorchef i Art og Naturbeskyttelse, Jens Østergaard, at styrelsen tidligst kan have retningslinjer for havturisme klar til næste sommer.

    - Der er ikke noget, der indikerer, at der er akutte problemer, der truer havpattedyrene. Så vi vil hellere have tiden til det, end forcere noget, vi ikke har fuld opbakning til, siger han og påpeger, at der allerede i dag findes regler, der beskytter hvalarter.

    - Så derfor har vi ikke vurderet, at det haster mere, end at vi kan nå at få en ordentlig proces.

    Jens Østergaard bifalder dog, at lokale i Thyborøn nu laver deres egne etiske retningslinjer for delfinturister.

    - Jeg er glad for, at der er et engagement i det her område, og at der er nogen, der interesserer sig for hvalernes ve og vel, siger kontorchefen.

    Miljøstyrelsens kommende retningslinjer vil også omfatte andre havpattedyr som sæler og marsvin. Der bliver tale om regler, som man frivilligt tilslutter sig, og som er baseret på, at alle parter er indforstået.

    - Det er jo ikke regler, vi kan komme ud og håndhæve. På den baggrund vurderer vi, at det er vigtigt at have denne inddragelse, siger Jens Østergaard.

  • Den yngste vinder nogensinde: 13-årige Kaya skubber dronning Dyrholm af Bodil-tronen

    Den 13-årige skuespiller Kaya Loholt Toft på scenen som den yngste vinder af en Bodil-pris nogensinde. (Foto: Claus bech)

    Kaya Toft Loholt.

    Måske siger navnet dig ikke det helt store. Endnu.

    Hvad så med Trine Dyrholm?

    Sidstnævnte kunne lørdag aften have vundet sin ottende Bodil-statuette, da filmprisen blev uddelt for 74. gang.

    Men det forhindrede den blot 13-årige Kaya Toft Loholt hende i.

    Selvom hun vel dårligt kan kaldes en kvinde endnu, så tog Kaya Loholt Toft Bodil-prisen i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle'.

    Og det gjorde hun for sin rolle i filmen 'En helt almindelig familie' foran 49-årige Dyrholm samt Amanda Collin, Danica Curcic og Sandra Guldberg Kampp.

    Hæderen betyder ikke blot, at Kaya Loholt Toft forhindrer Trine Dyrholm i at udbygge rekorden for flest modtagne Bodil-priser (som hun selv har i forvejen) til otte.

    Det gør også den 13-årige skuespiller til den yngste modtager af Bodil-prisen nogensinde.

    - Tak! Wow, hvor er jeg nervøs lige nu, startede den unge skuespiller, da hun blev kaldt på scenen i Folketeatret i København.

    - Undskyld, hvis jeg glemmer nogen eller siger noget forkert. Tillykke til alle andre nominerede. Jeg er stolt af at være i kategori med jer. Det er ufatteligt. Tusind tak. Det er virkelig vildt. Filmen betyder rigtig meget for mig. Den har været med til at præge mit liv.

    Kaya Loholt Toft kan også glæde sig over, at instruktøren bag 'En helt almindelig familie', spillefilmsdebutanten Malou Reymann, blev hædret med talentprisen ved lørdagens prisshow.

    - Tak til hele holdet og alle skuespillerne. Og selvfølgelig til min mor og far for at være de bedste forældre, man kan ønske sig. Og til min farmor og farfar, min mormor og morfar, lød det fra Kaya Loholt Toft.

    I 'En helt almindelig familie' spiller Kaya Toft Loholt (til højre) datteren til en far, der beslutter sig for at skifte køn. Faren spilles af Mikkel Boe Følsgaard, og filmen er skrevet og instrueret af Malou Reymann, der i virkelighedens verden selv er datter til en far, der har skiftet køn. (Foto: jonas jacob svensson © Nordisk Film)

    Thomas Vinterberg var mere sejrsvant, da han gik på scenen for at modtage endnu mere hæder for 'Druk', der snuppede en Oscar i slutningen af april.

    - Det har været en vild rejse med den film. Der har været stor begejstring og stor sorg. Vi har været verden rundt, og nu slutter det her i Danmark. Det synes jeg er passende, for det har været helt vildt at opleve den opbakning, der har været. Det har været rørende, og det er ikke noget, vi tager for givet.

    - Så her slutter rejsen for 'Druk'. Hjemme i kongeriget Danmark, som vi fra team 'Druk' gerne vil sige tak til, lød det fra Thomas Vinterberg, efter resten af holdet bag 'Druk' var blevet klappet på scenen.

    'Druk' vandt blandt andet i kategorien 'Bedste film', hvor Thomas Vinterberg har sejret to gange tidligere, nemlig med 'Festen' i 1999 og 'Jagten' i 2014, hvor Mads Mikkelsen i øvrigt vandt for 'Bedste mandlige hovedrolle'.

    Magnus Millang, der også spiller med i 'Druk', modtager Bodil-prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle' på vegne af Mads Mikkelsen, der efterfølgende takkede for prisen via video. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Det gjorde den 55-årige skuespiller også i år for sin præstation i 'Druk', og han takkede for prisen via en videohilsen:

    - Jeg vil gerne sige tusind tak til Bodil-komitéen, og så vil jeg sige den allerstørste tak til Thomas Vinterberg, som endnu en gang har inviteret mig ind i sit smukke og brutale filmunivers.

    - Jeg dedikerer den her pris til den allerstørste stjerne af alle på 'Druk'. Og det er Ida Vinterberg, sagde Mads Mikkelsen med henvisning til Thomas Vinterbergs datter, der skulle have medvirket i 'Druk', hvis hun ikke var blevet dræbt i en trafikulykke i maj 2019.

    Det er tredje gang, Mads Mikkelsen vinder i kategorien'Bedste mandlige hovedrolle'. Første gang var med 'Pusher II' i 2005.

    Og det virker til, at aftenens magiske tal var tre.

    For 'Druk' blev topscorer med i alt tre priser, da Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm vandt for 'Bedste manuskript'.

    Med bemærkelsesværdig naturlighed bærer Kaya Toft Loholt den store udviklingsrolle på sine smalle tweenskuldre. Du kan selvfølgelig bestemme selv, Kaya, men vi vil faktisk rigtig gerne se dig igen på film.
    Uddrag af motivationstekst for valget af Kaya Loholt Toft

    Mens Kaya Toft Loholt gjorde sig bemærket som den yngste Bodil-vinder nogensinde, må Lars Brygmann være en af de skuespillere med flest roller på cv’et, inden den første Bodil-pris kom i land.

    Siden filmdebuten i 1993 har den 64-årige skuespiller ifølge filmsitet IMDb haft 74 store som små roller i film og på tv.

    Det har kastet fem Bodil-nomineringer af sig, og her til aften kunne Lars Brygmann så endelig tage sin første Bodil-statuette med hjem.

    Og det var noget, der påvirkede den rutinerede skuespiller.

    - Det var meget stort. Jeg er glad i hele hovedet. Det ville være løgn at sige, at det ikke betyder noget, skrev Lars Brygmann i en sms til dr.dk efter Bodil-festen.

    Han vandt i kategorien 'Bedste mandlige birolle' for sin rolle som Lennart i Anders Thomas Jensen-filmen 'Retfærdighedens ryttere'.

    Og så tilbage til aftenens magiske tal.

    Sidse Babett Knudsen modtog nemlig sin tredje Bodil-pris, og det gjorde den 52-årige skuespiller i kategorien 'Bedste kvindelige birolle', hvor hun var nomineret to gange – for sine roller 'Undtagelsen' og 'Kød og Blod'.

    Det blev Sidse Babett Knudsens rolle i sidstnævnte, der udløste Bodil-prisen.

    Lars Brygmann (til højre) modtog lørdag aften sin første Bodil-pris. Det gjorde han for sin rolle som Lennart i 'Retfærdighedens ryttere', hvor han spiller sammen med blandt andre Nicolas Bro og Nikolaj Lie Kaas. (Foto: Rolf Konow © © Rolf Konow)

    Herunder kan du se alle de nominerede til Bodil-prisen 2021. Vinderne er markeret med fed.

    Bedste danske film

    Bedste kvindelige hovedrolle

    Bedste mandlige hovedrolle

    Bedste kvindelige birolle

    Bedste mandlige birolle

    Bedste amerikanske film

    Bedste ikke-amerikanske film

    Bedste dokumentarfilm

    Arbejdernes Landsbank Talentprisen

    Derudover blev der uddelt fem andre priser:

    Bedste manuskript: Tobias Lindholm og Thomas Vinterberg for 'Druk'

    Bedste fotograf: Louise McLaughlin for 'Vores mand i Amerika'

    Æres-Bodil: De danske biografer

    Sær-Bodil: Instruktør og producer Katja Adomeit

    Henning Bahs-prisen: Scenograf Rie Lykke for 'Vores mand i Amerika'

  • 'Alle får lov at spise 300 gram kød om ugen': Nu kan alle EU-borgere komme med bud på fremtidens Europa

    Konferencen om Europas fremtid skal give borgerne i EU's medlemslande mulighed for at diskutere, hvilken retning det europæiske arbejde skal bevæge sig hen i.

    Ordet er dit.

    Hvordan skal fremtidens Europa se ud?

    Det er et spørgsmål, som EU-landenes borgere nu får lov til at svare på i en storstilet demokratiøvelse, der officielt går i gang i dag ved en ceremoni i den franske by Strasbourg.

    Den skal vare i cirka et år.

    Og her er der mulighed for at drømme stort.

    Skal alle borgere måske have et kødkort, der begrænser deres ugentlige forbrug af bacon eller hakkekød?

    Eller skal man redde klimaet ved at samle Europa-Parlamentet under ét tag, så parlamentsmedlemmerne slipper for deres månedlige sviptur fra Bruxelles til Strasbourg?

    Det er i hvert fald nogle af de forslag, som allerede nu er foreslået af europæiske borgere.

    Det er ikke en tilfældighed, at man affyrer startskuddet for konferencen om Europas fremtid lige i dag. For 9. maj er datoen for den europæiske mærkedag Europadagen, hvor både samarbejdet og grundlaget for fællesskabet fejres.

    Men allerede for tre uger siden tyvstartede man konferencen med åbningen af en digital borgerportal. Sammen med arrangementer, borgerpaneler og plenarforsamlinger udgør den konferencen, som i sidste ende skal munde ud i en rapport, hvor borgernes forslag er taget i betragtning.

    På platformen kan alle borgere dele deres ideer til fremtidens Europa.

    Men selvom platformen er tilgængelig for alle, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man når ud til den gennemsnitlige europæiske borger, vurderer Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

    - Det betyder ikke, at der er lige adgang for alle. Det er ligesom, hvis man satte en annonce i avisen om en debat om et kompliceret kommunalpolitisk emne, så er det ikke tilfældigt, hvem der i sidste ende tropper op til debatten.

    - Jeg tror ikke, at det vil få den store indflydelse. For det vil igen være de etablerede interesser eller tordenskjolds soldater, der kommer til at dominere, og det vil ikke skabe noget engagement i forhold til at opbygge en europæisk offentlighed, som EU i længere tid har forsøgt, vurderer han.

    Der er registreret 11 ideer fra danske borgere, ifølge den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen. Den viser fordelingen af ideer mellem medlemslandene over platformens første 12 dage.

    Det er dog ikke et krav at angive sit medlemsland, når man indsender en idé. Derfor dækker tallet over de omkring 80 procent af brugerne, som har valgt at gøre det.

    Søren Winther Lundby er en af de danskere, der har sat sig foran tastaturet for at formulere sin ide til fremtidens Europa.

    Og det er langt fra første gang, at han melder sig ind i EU-debatten. For han er en stor tilhænger af fælleskabet og går ind for, at EU skal spille en meget større rolle, end det gør i dag. Tidligere har han også været administrerende leder af nonprofitorganisationen Nyt Europa.

    - Selvfølgelig gælder det også for os om at få rejst opmærksomhed om platformen i de kredse, der normalt ikke diskuterer disse emner. Vi bruger i øjeblikket ret meget energi og mange kræfter på få fat i borgerne gennem forskellige netværker.
    Pia Ahrenkilde Hansen, Generaldirektør for kommunikation hos EU-Kommissionen.

    Han erkender, at hans kendskab til EU har gjort det lettere for ham at træde ind i debatten og give sig i kast med at formulere en idé til platformen.

    - Jeg kender systemet og mekanismerne. Det har gjort, at jeg også kan gennemskue systemet.

    Han mener dog, at en af udfordringerne i at få folk til at tage del i debatten, er, at der er et manglende sammenhold og en manglende bevidsthed om fællesskabets betydning.

    - Den proces, hvor man på godt og ondt finder ud af, at man har noget til fælles, dumper ikke bare ned en mandag formiddag, siger han.

    For Pia Ahrenkilde Hansen, der er generaldirektør for kommunikation hos EU-Kommissionen, er det vigtigt, at man når ud til et bredt udsnit af de europæiske borgere.

    - Selvfølgelig gælder det også for os om at få rejst opmærksomhed om platformen i de kredse, der normalt ikke diskuterer disse emner. Vi bruger i øjeblikket ret meget energi og mange kræfter på få fat i borgerne gennem forskellige netværk, siger hun.

    I skrivende stund er der rullet under 2.000 idéer ind på platformen fra borgere i unionen, der huser næsten 450 millioner mennesker.

    Har I været gode nok til at nå ud til den gennemsnitlige europæer og få dem til at byde ind?

    - Der er utrolig mange måder, man kan bidrage på. Jeg synes, at det tegner lovende, at så mange ideer er kommet på banen. Og at der er så mange, der har lyst til at gå ind og tjekke det ud, siger Pia Ahrenkilde Hansen.

    Hun peger på, at platformen blev lanceret før konferencen og kun har været åben i et par uger. Samtidig fremhæver hun, at antallet af besøgende er højere.

    Tal fra Europa-Kommissionen viser, at hjemmesiden i gennemsnittet har 25.000 daglige besøgende og over 40.000 visninger om dagen.

    Konferencen har længe været undervejs og skulle egentlig være startet sidste år. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af coronapandemien, og derfor blev den udskudt til i år. Men det er ikke det eneste benspænd, som konferencen er snublet over.

    Det har også været en længere kamp at finde ud af, hvem der skulle styre konferencen. Her har blandt andet medlemslandene og Europa-Parlamentet haft svært ved at blive enige om en kandidat til jobbet. En række europæiske topfigurer blev løbende nævnt i processen.

    - Hvis man vil skabe en grobund for et fælles engagement, er det centralt, at den menige europæer får mulighed for at sætte sig ind i det europæiske spørgsmål.
    Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet

    Og rygter svirrede også om, at den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt var nævnt som en mulighed i forbindelse med den fastlåste situation, der opstod i kølvandet på uenighederne.

    Det er dog ikke lykkedes at finde en kandidat, som alle parter kunne nikke ja til, hvilket har ført til en mere omfattende og kompliceret ledelsesstruktur. Formændene for de tre EU-institutioner står i fællesskab i spidsen for konferencen. Samtidig er der også nedsat en ledelse med ni medlemmer og 12 observatører fra de tre institutioner.

    Ifølge Kasper Møller Hansen er det netop vigtigt, at man også får hørt stemmer, der ikke normalt er med i debatten. For det er centralt, at man har fat i de almindelige borgere og får dem til at deltage i diskussioner om EU, hvis man vil skabe en fælles offentlighed.

    - Hvis man vil skabe en grobund for et fælles engagement, er det centralt, at den menige europæer får mulighed for at sætte sig ind i det europæiske spørgsmål. De etablerede interesser har allerede masser af kilder og kanaler for indflydelse, fortæller han.

    Og det vil man i konferencen blandt andet sikre gennem borgerpaneler, som er en del af konferencens fire hjørnesten. Her vil man sørge for, at borgere fra alle samfundslag har mulighed for at komme til orde, fortæller Pia Ahrenkilde Hansen.

    - Ved borgerpanelerne kan vi kontrollere udvælgelsen af deltagerne. Og det er blandt andet her, at vi kan sikre os, at de bliver bredt repræsentative for Europas befolkning ved at opstille kriterier, der skal overholdes i sammensætningen af panelerne.

  • Flere steder i landet skal man rejse langt for at komme til test: 'Man kan godt føle sig afskåret'

    Imens der er kort afstand til at få en test for fx at kunne gæste Mikkeller's Warpigs i København, ser det noget anderledes ud i landdistrikterne. (Photo by Tom LITTLE / AFP) (Foto: TOM LITTLE © Scanpix)

    For de fleste danskere er adgangsbilletten til genåbningens fristelser som restauranter, cafeer og museer en negativ coronatest.

    Det kræver dog en tur i det lokale testcenter. Og alt imens den øvelse er en relativt beskeden manøvre for de fleste borgere i de større byer, kan det være en helt anden historie i flere landdistrikter.

    En analyse, som SMV Danmark, der er brancheforening for de små- og mellemstore virksomheder, har lavet for DR Nyheder, viser, at beboerne i flere end 50 landsbyer har over 30 minutter til det nærmeste testcenter med offentlig transport.

    Og ikke nok med det, så har beboerne i flere af de 50 landsbyer også et tocifret antal kilometer, hvis de vælger at tage bilen.

    I den vestjyske by Thorsminde kender de alt til, at det ikke er alle steder i Danmark, at der ligger et teststed på hvert et gadehjørne.

    Skal man her med offentlig transport, er det nærmeste testcenter i Holstebro, der har åbent alle ugens dage.

    Det er jo helt vanvittigt. Du skal jo køre en halv times kørsel. Det er jo klart, så vælger de at blive inde i byen i stedet for at komme tilbage til os
    Marianne Kastberg Nielsen, personalechef Restaurant Vestkysten i Thorsminde.

    Det er en tur på 40 minutter hver vej. Med bil er det nærmeste testcenter i Lemvig, og her tager turen knap 30 minutter hen til testcenteret.

    Netop køreturen til Lemvig skaber problemer for Strandingsmuseet i Thorsminde, fortæller direktør Ingeborg Svennevig, der ellers prøver at overbevise gæsterne om, at køreturen er umagen værd, så de kommer tilbage.

    - Det er der ikke så mange, der gør. For at sige det har vi ikke oplevet, nogen der gør, siger hun.

    Hun fortæller, at museet kun har mellem en tredjedel og 40 procent af det normale antal besøgende. Direktøren mener ikke, at det er muligt at åbne museets eget testcenter.

    - Vi har ikke umiddelbart kompetencerne eller pengene til at åbne et testcenter, siger hun.

    Selv om der løbende oprettes nye testcentre, giver tallene alligevel grund til bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd.

    - En ting er, at der er langt til et testcenter, men man skal jo også tilbage igen. Der er jo faktisk mange af de lokalområder, der har egen frisør, egen restaurant og egne lokale aktiviteter, og der er det en stor gene, hvis man både skal transportere sig den ene og den anden vej, siger formand Steffen Damsgaard.

    Problemet opstår især nu, hvor coronapasset er adgangsbillet til så mange aktiviteter, påpeger formanden. Han hæfter sig ved, at det kræver op mod tre test om ugen for at være helt dækket ind.

    - Man kan godt føle sig afskåret fra at bruge de samme tilbud lokalt, end hvis man boede tættere på et testcenter, siger formanden.

    I SMV Danmark lægger administerende direktør Jakob Brandt ikke skjul på, at han mener, at alt for mange steder underlægges coronapasset. Han mener, at afstanden til test kan ramme lokale erhvervsdrivende hårdt.

    - Man bør justere, hvad man skal kræve test til. Test er relevant til de store arrangementer med mange deltagere. Men det bør ikke være nødvendigt, når det drejer sig om små steder som for eksempel frisører og beværtninger, siger han.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet og justitsminister Nick Hækkerup. Begge ministerier henviser til Styrelsen for Forsyningssikkerhed direktør, Lisbet Zilmer-Johns.

    Hun hæfter sig ved, at man i forbindelse med genåbningen har sat rekord for antallet af test.

    - Vi har skruet op for, hvor mange der kan testes dagligt, og i forbindelse med den store genåbning i april gik vi op til 570.000. I torsdags slog vi rekord, hvor over en halv million blev testet på en dag, siger hun.

    Direktøren forklarer samtidigt, at det er kommunerne og de enkelte regioner, der finder ud af, hvor testcentrene bedst placeres.

    Når man nu laver et landsdækkende krav om coronapas, burde der så ikke være lige adgang for alle til at blive testet?

    - Jo, og der er udgangspunktet, at det skal være maks 20 kilometer til et teststed. Det er nemmere at opfylde nogle steder, hvor der er meget befolket end andre steder.

    Styrelsen for Forsyningssikkerheds direktør oplyser, at loftet for test lige nu er 570.000, men hun oplyser, at der kan komme 100.000 ekstra lyntest, hvis der bliver behov for det.

  • Dele af løbsk, kinesisk rumraket er styrtet ned i Det Indiske Ocean

    En løbsk og tonstung raket kinesisk rumraket er styrtet ned i Det Indiske Ocean.

    Det oplyser kinesiske statsmedier her til morgen ifølge Reuters.

    Størstedelen af den er ifølge medierne blevet ødelagt på vej ind i Jordens atmosfære.

    Raketten kunne potentielt have ramt beboede områder, hvilket de seneste dage har fået stor opmærksomhed, på trods af at risikoen for, at nogen ville blive ramt, var meget lille.

    Koordinater frigivet af det kinesiske kontor for bemandet rumfart peger ifølge Reuters på, at den er landet et sted i havet vest for Maldiverne.

    - Alle, der følger "Long March 5b"-rakettens vej ned, kan slappe af. Raketten er nede, skriver overvågningssiden Space-Track på det sociale medie Twitter.

Mere fra dr.dk