2.000 hamstere stod til at miste livet, men så tog Hongkongs borgere kampen op
Tusindvis af hamstere stod til at skulle ud på et uendeligt langt besøg på en bondegård - hvis du ved, hvad jeg mener.
I en dyrehandel i Hongkong var der fundet spor af covid-19 i 11 af 2.000 af de små pjuskede gnavere, og det betød, at alle hamstere, solgt efter 22. december, skulle aflives.
Men Hongkongs borgere tog kampen op, og tusindvis har meldt sig til at give en hamster eller to et nyt hjem.
En borger, der nu er to hamstere rigere, er 27-årige Bowie.
- Det her er latterligt. Et dyreliv er også et liv. I dag kan det være hamstere eller kaniner, i morgen kan det være katte eller hunde, siger Bowie, der allerede ejer tre hamstere i forvejen, til Reuters.
Hongkong følger en nultolerancepolitik, når det gælder corona, og derfor har regeringen ikke taget nogen chancer - heller ikke, når det gælder de bittesmå firbenede gnavere.
Borgere stod klar udenfor en regeringsbygning klar til at adoptere en hamster.