En 34-årig mand er afgået ved døden, efter en varevogn og en lastbil er stødt frontalt sammen på Herningvej i Midtjylland.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen til Ritzau.
Politiet modtog en anmeldelse om ulykken klokken 13.22.
Herefter blev en ambulance og redningshelikopter sendt til ulykkestedet. Den 34-årige mand, der er fra Herning-området, blev efter redningarbejdernes ankomst erklæret død.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Der var ikke øvrige personer til stede i varevognen, og lastbilchaufføren er ikke kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Færdselsulykken har siden søndag eftermiddag spærret Herningvej fra Feldborgvej til Vistorpvej, og vil fortsat være afspærret i nogle timer endnu.