Med tre pakker stjålet kød forsøgte en 39-årig mand at slippe væk fra en Føtex-forretning på Amager i aftes, lyder det ifølge Ritzau i en sigtelse mod manden.
Det lykkedes dog ikke, og da han på vej ud af butikken blev standset af en butiksdetektiv, affyrede manden ifølge politiet to skud med et jagtgevær.
Tre personer blev ramt af skuddene, deriblandt manden selv. Han blev i går anholdt og har i dag været i grundlovsforhør.
Han er sigtet både for røveri og ulovlig våbenbesiddelse.
Ingen af de sårede er i livsfare.